En afprøvning har vist, at smågrisefoder uden fiskemel ikke påvirkede produktivitet og foderomkostninger væsentligt. Sojaprodukter og kartoffelproteinkoncentrat er mulige alternativer til fiskemel i smågrisefoder

Sammendrag

Der er gennemført en afprøvning i en besætning med det formål at få fastlagt betydningen af brug af fiskemel i smågrisefoder samt at undersøge, om der er produktionsøkonomiske alternativer til fiskemel i smågrisefoder. Der indgik følgende 3 grupper i afprøvningen (beskrivelse af de primære proteinkilder):

Gruppe

1

2

3

Fravænningsfoder
(0-3 uger efter fravænning)

LT-fiskemel
SojaproteinkoncentratVallepulver

Sojaproteinkoncentrat
Vallepulver Kartoffelproteinkoncentrat
Skummetmælkspulver

Sojaproteinkoncentrat
Afskallet sojaskrå
Kartoffelproteinkoncentrat

Smågrisefoder
(3-8 uger efter fravænning)

Afskallet sojaskrå
Sojaskrå
Fiskemel

Afskallet sojaskrå
Sojaskrå
Sojaproteinkoncentrat
Kartoffelproteinkoncentrat

Afskallet sojaskrå
Sojaskrå
Sojaproteinkoncentrat

Foderet i gruppe 1 og gruppe 3 blev optimeret, så foderprisen stort set var ens, hvorimod foderprisen i gruppe 2 lå væsentligt over de to øvrige grupper.

Grisene blev fodret efter ædelyst bortset fra de første 12 dage efter fravænning, hvor der blev fodret restriktivt. Grisene vejede i gennemsnit ca. 9 kg ved fravænning.

Der var ikke sikker forskel i produktionsværdien mellem gruppe 1 og 3 og mellem gruppe 2 og 3. Derimod var der en tendens (p=0,07) til øget produktivitet hos grisene i gruppe 2 sammenlignet med grisene i gruppe 1. Forskellen skyldes primært, at grisene i gruppe 2 havde en bedre foderudnyttelse i perioden efter mellemvejning. Den forbedrede produktivitet i gruppe 2 opvejede ikke de øgede foderomkostninger fuldt ud.

Afprøvningen viste, at det var muligt at fodre smågrise med et foder uden fiskemel uden, at det påvirkede produktivitet og foderomkostninger væsentligt. Samtidig viste afprøvningen, at grisene kun delvist betalte for det dyrere foder i gruppe 2. Sojaprodukter og kartoffelproteinkoncentrat er mulige alternativer til fiskemel i smågrisefoder.

Baggrund

Fiskemel har i mange år været en fast bestanddel i foder til smågrise. De seneste års debat om fødevaresikkerhed har gjort det besværligt at anvende fiskemel i svinefoder (grundet risiko for forveksling med kødbenmel). Der er bl.a. indført strammere regler for bedrifter, der bruger fiskemel. For hjemmeblandere, der håndterer fiskemel i ”ren” form, stilles der krav til godkendelse, og til blandede bedrifter med drøvtyggere og svin, som bruger færdigfoder med fiskemel stilles der krav til bl.a. separat opbevaring. Derudover vil kontrollen fra Plantedirektoratet blive intensiveret.

Forsøg gennemført i starten af 80’erne [1] viste stigende tilvækst og en forbedret foderudnyttelse ved et indhold af fiskemel på op til 12 pct., sammenlignet med en sojaskrå-baseret blanding. En genberegning i det nye fodervurderingssystem af de dengang anvendte blandinger viser, at foderets indhold af fordøjeligt lysin og methionin stiger med stigende indhold af fiskemel. Den positive effekt, der blev fundet, kan dermed delvist forklares med, at fiskemel tilførte blandingen essentielle aminosyrer, som var i underskud i kontrolblandingen. På den anden side kan fiskemel også tænkes at forbedre foderets smag og at være mere skånsom for grisenes fordøjelsessystem sammenlignet sojaskrå. Foderets smagbarhed påvirkes af valg af råvarer, og der er andre råvarer end fiskemel, som formodes at påvirke foderoptagelsen positivt, fx mælkeprodukter.

Med baggrund i de skærpede krav til brug af fiskemel er det derfor relevant at undersøge effekten af alternative proteinkilder til fiskemel i smågrisefoder.

Afprøvningens formål var at få fastlagt betydningen af brug af fiskemel i smågrisefoder og undersøge, om der er produktionsøkonomiske alternativer til fiskemel i smågrisefoder.

Materiale og metode

Afprøvningen er gennemført i en besætning med smågrise. Den gennemsnitlige indsættelsesvægt var 9 kg (ved en gennemsnitlig fravænningsalder på ca. 33 dage) og vægt ved udvejning af forsøget var ca. 33 kg. Der indgik i alt 40 hold i gruppe 1 (kontrol) og 32 hold i gruppe 2 og 3. Gruppeinddelingen fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Gruppeinddeling (beskrivelse af primære proteinkilder)

Gruppe	1	2	3
0-3 uger efter fravænning: Fravænningsfoder	LT-fiskemel SojaproteinkoncentratVallepulver	Sojaproteinkoncentrat Vallepulver Kartoffelproteinkoncentrat Skummetmælkspulver	Sojaproteinkoncentrat Afskallet sojaskrå Kartoffelproteinkoncentrat
3-8 uger efter fravænning: Smågrisefoder	Afskallet sojaskrå Sojaskrå Fiskemel	Afskallet sojaskrå Sojaskrå Sojaproteinkoncentrat Kartoffelproteinkoncentrat	Afskallet sojaskrå Sojaskrå Sojaproteinkoncentrat
Blandingerne i gruppe 1 og 3 blev optimeret, så foderprisen stort set var ens. Foderet blev i alle tre grupper optimeret, så alle normer for næringsstoffer blev overholdt, samt med et indhold af ford. råprotein på 150-155 g pr. FEsv. Kartoffelprotein = Protastar, Sojaproteinkoncentrat = HP300 (antigenfrit sojaproteinprodukt 56%), Afskallet sojaskrå = HP soja og vallepulver = Perlac 13

Foderets sammensætning og de aktuelle foderpriser fremgår af appendiks 1. Alle blandinger var varmebehandlede og pelleterede. Blandingerne var optimeret efter de gældende normer for næringsstoffer, dog var indholdet af lysin, methionin, treonin og tryptofan optimeret 5% over gældende normer for at sikre, at normerne blev overholdt.

Grisene blev fodret efter ædelyst bortset fra de første 12 dage efter fravænning, hvor der blev fodret restriktivt.

Der blev fulgt følgende retningslinier for behandling af grise med diarré: Når under 25% af grisene havde sikre tegn på diarré blev der behandlet ved injektion af enkeltdyr. I de tilfælde, hvor over 25% af grisene i en sti havde en sikker diarré-diagnose, blev hele stien behandlet med medicin og elektrolytopløsning for at forhindre dødsfald og yderligere smittespredning i stalden.

Produktionsværdi

Produktionsværdien blev beregnet som: (kg tilvækst * kr. pr. kg tilvækst) - (antal analyserede FEs * kr. pr. FEs). Tilvækstværdien (5,49 kr. pr. kg tilvækst) blev beregnet dels på basis af den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningen og dels på basis af den gennemsnitlige notering i de seneste fem år (1. september 1998 - 1. september 2003) for 7 kg’s grise (212 kr. pr. gris, +/÷ 7,51 kr. pr. kg) samt for 30 kg’s grise (344 kr. pr. gris, +/÷ 4,82 kr. pr. kg). De anvendte priser på foder var gennemsnittet af de seneste fem år (1. september 1998 - 1. september 2003), fravænningsfoder: 2,46 kr. pr. FEs og smågrisefoder: 1,49 kr. pr. FEs.

Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter med vægt ved indsættelse som covariabel. I modellen indgik følgende variable: hold, stald, hold(stald) og gruppe. Data blev undersøgt for normalfordeling og forekomst af outliers samt analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Statistisk sikre forskelle er angivet på 5% niveau. Der er taget højde for, at der foretages 3 parvise sammenligninger (alle grupper sammenlignes indbyrdes).

Dødelighed og sygdomsbehandlinger var sekundære registreringer i afprøvningen. Det betyder, at afprøvningen ikke blev designet til at finde mindre forskelle mellem grupperne i dødelighed og sygdom. Der skulle derfor være store forskelle i dødelighed og sygdomsbehandlinger før der kunne registreres en statistisk sikker forskel.

Registreringer

I afprøvningsperioden blev der foretaget følgende registreringer: grisenes foderoptagelse og tilvækst, samt sygdomsbehandlinger og dødelighed.

Analyser

Foderet blev analyseret for kemisk indhold og for indhold af aminosyrer samt calcium og fosfor. Fravænningsfoderet blev produceret 2 gange og smågrisefoderet af 3 gange.

Resultater og diskussion

Foderanalyse

Foderets analyserede indhold af næringsstoffer stemte generelt godt overens med det garanterede indhold. Dog var det analyserede indhold af fosfor og calcium i smågriseblandinger højere end deklareret, og der blev generelt fundet et lavere indhold af methionin end beregnet (op til ca. 7% lavere indhold end beregnet). Da indholdet af methionin var beregnet til ca. 5% over gældende norm, har normen stort set været overholdt. Der var dog ikke væsentlige forskelle i indholdet af næringsstoffer mellem de 3 grupper og de nævnte afvigelser i forhold til det beregnede indhold forventes derfor ikke at have påvirket konklusionen. Resultaterne fremgår af appendiks 2.

Produktivitet

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 2. Produktionsværdien er beregnet udfra de opnåede produktionsresultater og fremgår ligeledes af tabel 2. Der var tendens (p=0,07) til en øget produktionsværdi i gruppe 2 sammenlignet med gruppe 1. Foderet i gruppe 2 må være ca. 11 kr. dyrere pr. 100 kg før genvinsten er væk pga. en øget foderpris. Ud fra aktuelle foderpriser (januar 2004) var foderet i gruppe 2 ca. 32 kr. dyrere pr. 100 kg sammenlignet med gruppe 1 og den øgede produktivitet kunne ikke opveje de øgede foderomkostninger fuldt ud. Det er her vigtigt at bemærke, at beregningerne alene omfatter produktionsresultaterne, da en evt. effekt på sygdomsbehandlinger og dødelighed ikke kunne fastlægges i denne afprøvning.

I gruppe 3, hvor de primære proteinkilder var sojaprodukter og kartoffelprotein, var der ikke sikker forskel over til gruppe 1, hvor foderet indeholdt fiskemel og vallepulver (inden for de 7,7 indekspoint, som det var muligt at teste med det valgte forsøgsopsæt). Disse resultater antyder, at den tidligere fundne effekt af stigende indhold af fiskemel til smågrise [1] primært skyldtes det stigende indhold af aminosyrer og ikke en smagseffekt af fiskemel. Foderet i gruppe 1 og 3 var optimeret, så foderprisen stort set var identisk i de to grupper.

Den gennemsnitlige indsættelsesvægt var ca. 9 kg. Mere end halvdelen af holdene havde en indsættelsesvægt over 8,5 kg. Udover den samlede analyse af hele datasættet, er der også analyseret på data opdelt efter fravænningsvægt (under og over 8,5 kg ved indsættelse). Forskellen i produktionsværdien grupperne i mellem for de hold med en lav henholdsvis høj fravænningsvægt afviger ikke væsentligt for de værdier, den samlede analyse har vist. Det antyder, at de små og de store grise reagerer ens på de 3 foderblandinger.

Tabel 2. Produktionsresultater og produktionsværdi

Gruppe	1	2	3
Antal hold	40	32	32
Antal grise	473	308	308
Første 3 uger efter fravænning
Daglig foderoptagelse, FEsv	0,33	0,33	0,32
Daglig tilvækst, g	199	195	184
Foderudnyttelse, FEsv/kg	1,65	1,67	1,78
Fra 3 til 8 uger efter fravænning
Daglig foderoptagelse, FEsv	1,27	1,22	1,24
Daglig tilvækst, g	633	646	650
Foderudnyttelse, FEsv/kg	2,03	1,90	1,92
Hele periode
Daglig foderoptagelse, FEsv	0,87	0,85	0,86
Daglig tilvækst, g	452	457	455
Foderudnyttelse, FEsv/kg	1,95	1,86	1,89
Produktionsværdi beregnet ved 5 års prissæt
Kr. pr. gris	55,7	59,6	58,2
Indeks	100	107	104
Der skal være en forskel mellem 2 grupper på mindst 7,7 i indeksværdi for, at der er statistisk sikker forskel mellem de pågældende 2 grupper

Sygdomsbehandlinger og dødelighed

Sygdomsbehandlinger og dødelighed var med i denne afprøvning som sekundære registreringer. Det betyder, at forsøgsomfanget ikke var så stort, at man med sikkerhed kan udtale sig om små forskelle for disse egenskaber. Døde og udsatte grise udgjorde ca. 3 pct. Den gennemsnitlige behandlingsfrekvens for diarré var godt 2 dage pr. gris. Der var ikke statistisk sikre forskelle mellem grupperne.

Konklusion

Afprøvningen viste, at det var muligt at fodre smågrise med et foder uden fiskemel uden, at det påvirkede produktivitet og foderomkostninger væsentligt. Samtidig viste afprøvningen, at grisene kun delvist betalte for det dyrere foder i gruppe 2. Sojaprodukter og kartoffelproteinkoncentrat er mulige alternativer til fiskemel i smågrisefoder.

Referencer

[1]	Kjeldsen, N.; Danielsen, V.; Nielsen, H.E.; Eggum, B.O.: (1981): Stigende mængder fiskemel til tidligt fravænnede grise. Meddelelse nr. 390, Statens Husdyrbrugsforsøg

Deltagere: Ernst Nielsen, Jens Ove Hansen og Verner Ruby, Den rullende Afprøvning
Afprøvning: 770

Appendiks 1

Fravænningsfoderets sammensætning, pct.
Gruppe	1	2	3
Hvede	58,31	52,56	56,93
Fiskemel LT	10,0
Byg	10,0	10,0	10,0
Antigenfrit sojaprotein HP 300	9,41	13,85	12,58
HP sojaskrå			5,5
Perlac 13	6,0	6,0
Protastar Kartoffelprot.konc.		5,0	5,0
Skummetmælkspulver		4,5
SvinefedtDAKA	2,32	3,36	4,59
Melasse	1,0	1,0	1,0
Monocalciumfosfat	0,86	1,48	1,81
Foderkridt	0,71	0,9	0,92
L-Lysinhydrochlorid	0,42	0,39	0,44
Dla Vit Gysse	0,35	0,35	0,35
Fodersalt	0,28	0,38	0,58
L-Treonin 98,5%	0,16	0,08	0,1
L-Tryptofan 40%	0,11	0,04	0,07
DL-Methionin	0,07	0,11	0,13
Foderpris (jan 04), kr./100 kg	320	388	328

Smågrisefoderets sammensætning, pct. (fodersammensætningen blev ændret marginalt pga. af korn fra ny høst og der er derfor angivet 2 råvaresammensætninger)
Gruppe	1	2	3
Hvede	60,79/61,22	58,67/58,65	54,94/55,53
Byg	10,0	10,0	10,0
Antigenfrit sojaprotein HP 300		3,74/4,11	6,5
HP sojaskrå	7,65/7,52	7,4	9,67/9,53
Sojaskrå, toasted	7,65/7,52	7,4	9,67/9,53
Fiskemel, alm.	7,0
Protastar Kartoffelprot.konc.		4,0
SvinefedtDAKA	2,46/1,92	3,13/2,76	3,54/3,16
Melasse	1,5	1,5	1,5
Monocalciumfosfat	0,57/0,68	1,26/1,22	1,19/1,16
Foderkridt	1,06/1,23	1,36/1,48	1,37/1,47
L-Lysinhydrochlorid	0,39	0,4/0,38	0,44
Fodersalt	0,29/0,38	0,56	0,56
DV VIT SMÅ 100 E FYT	0,26	0,26	0,26
L-Treonin	0,14	0,1/0,09	0,15
L-Tryptofan 15	0,17	0,11/0,09	0,07
DL-Methionin	0,07	0,11/0,10	0,14
Foderpris (jan. 04), kr. pr. 100 kg	216	242	216

Appendiks 2

Fravænningsfoderets analyserede og beregnede indhold af næringsstoffer
Gruppe	1		2		3
	Analyse	Beregnet	Analyse	Beregnet	Analyse	Beregnet
FEsv/100 kg	120,1	120	119,2	120	119,9	120
Råprotein, pct.	21,7	20,7	20,9	20,6	21,4	20,8
Råfedt, pct.	5,3	5,3	5,3	5,6	6,2	6,7
Aske, pct.	5,6	5,4	5,3	5,8	5,2	5,9
Vand, pct.	10,7	12,3	10,7	12,3	10,8	12,3
Calcium, g/kg	8,8	8,4	8,0	8,4	8,1	8,4
Fosfor, g/kg	7,5	6,9	7,3	7,1	7,9	7,4
Lysin, g/kg	14,3	14,6	14,2	14,5	14,4	14,5
Methionin, g/kg	4,7	5,1	4,8	5,0	4,9	5,1
Threonin, g/kg	9,2	9,0	9,8	9,1	9,8	9,0
Tryptofan, g/kg	2,7	2,6	2,7	2,7	2,8	2,7
Resultaterne er angivet på baggrund af 3 (kemisk indhold) henholdsvis 1 (aminosyrer) analyse

Smågrisefoderets analyserede og beregnede indhold af næringsstoffer
Gruppe	1		2		3
	Analyse	Beregnet	Analyse	Beregnet	Analyse	Beregnet
FEsv/100 kg	115	115	115	115	115,2	115
Råprotein, pct.	20,0	19,4	20,0	19,4	19,8	19,4
Råfedt, pct.	4,9	4,9	5,1	5,2	5,4	5,5
Aske, pct.	5,2	5,3	5,2	5,7	5,5	6,0
Vand, pct.	11,4	12,3	11,3	12,3	11,1	12,3
Calcium, g/kg	10,1	6,9	9,1	6,9	9,6	6,5
Fosfor, g/kg	6,1	4,1	6,3	4,3	6,8	4,1
Lysin, g/kg	13,2	13,2	13,2	13,1	12,7	13,0
Methionin, g/kg	4,2	4,3	4,2	4,3	4,1	4,4
Threonin, g/kg	8,4	8,2	8,7	8,3	8,4	8,1
Tryptofan, g/kg	1,9	2,3	2,2	2,4	2,1	2,3
Resultaterne er angivet på baggrund af 5 (kemisk indhold) henholdsvis 3 (aminosyrer) analyser

Smågrisefoder uden fiskemel