I tre år blev kødkontrolregistreringer af trykskader fulgt på tre slagterier. To slagterier havde en svag stigning i bemærkninger i perioden. Bemærkningsfrekvensen var størst i julikvartal.

I foreliggende arbejde er opgjort de sidste tre års kødkontrolregistreringer af trykskader på slagtedyr tilført soslagterierne i Skærbæk, Sæby og Ringsted. I perioden var der moderat stigende frekvens af slagtedyr med bemærkning for skuldertrykning på slagterierne i Skærbæk og Ringsted og uændret niveau på Sæby slagteri. Der viste sig at være årstidvariation i frekvensen af skuldertrykning med maksimal frekvens i julikvartal. Endvidere blev der konstateret en betydelig forskel i registreringsintensitet af trykskader på slagterierne i Skærbæk og Sæby. Skærbæk slagteri praktiserede den mest intensive registrering af trykskader.

På et materiale af 747 søer leveret til Skærbæk slagteri blev der foretaget sammenligning af hyppigheden af skulderlæsioner, dels registreret ved klinisk undersøgelse på de levende dyr i modtagestalden, dels ved den efterfølgende kødkontrolundersøgelse. Sammenligningen viste, at der ved den kliniske undersøgelse blev registreret godt 3 gange så mange dyr med skulderlæsion som ved kødkontrolundersøgelsen. Jo sværere læsionen blev bedømt klinisk, jo oftere blev den registreret ved kødkontrollen.

Baggrund

Registrering af skuldertrykninger

Kødkontrollen på slagterierne har nu i over tre år foretaget en specifik registrering af læsioner på slagtedyrenes skulderbladskam. Ifølge kødkontrolinstruksen skal registrering af skuldertrykning ske ved:

Tydelige sår eller ar med hudfortykkelse over skulderbladsknuden (spinae og tuber spinae)
Tydelig lokal hævelse under normal hud over skulderbladsknuden med reaktion i det underliggende væv (byld, nekrose, m.v.)
Dyberegående sår og nekrose over skulderbladsknuden eller evt. involverende skulderbladsknuden
Overfladiske sår og rifter samt ar, der ikke er ledsaget af underliggende reaktion skal ikke registreres som skuldertrykning

Tidligere har skuldertrykning været registreret under betegnelsen ar/trykning, som var fællesbetegnelse for trykninger overalt på kroppen.

Den kvartalsmæssige forekomst af tryklæsioner på soslagterierne

I figur 1 er vist de sidste tre års registreringer af trykninger på søer og orner tilført slagterierne i Skærbæk, Sæby og Ringsted. Figuren viser separate opgørelser for skuldertrykning (Figur 1A), ar/trykning (Figur 1B) og al trykning (skuldertrykning og/eller ar/trykning) (Figur 1C).

Figur 1A. Kødkontrolregistrering af skuldertrykning fra 4. kvartal 1999 til 3. kvartal 2003

Figur 1B. Kødkontrolregistrering af ar/trykning fra 4. kvartal 1999 til 3. kvartal 2003

Figur 1C. Kødkontrolregistrering af al trykning fra 4. kvartal 1999 til 3. kvartal 2003 - omfatter skuldertrykning og/eller ar/trykning

Af figuren fremgår det, at der er sket en moderat stigning af slagtedyr med bemærkning for skuldertrykning på slagterierne i Skærbæk og Ringsted. På Sæby slagteri synes niveauet ikke at have ændret sig i perioden.

Det fremgår endvidere, at der har været en tydelig årstidsvariation af hyppigheden af skuldertrykning. Hyppigheden er lavest i 4. og 1. kvartal, hvorefter den stiger til et højere niveau i 2. kvartal og til højeste niveau i 3. kvartal. Der synes ikke at være samme tydelige sæsonvariation for anden trykning.

Endelig fremgår det af figuren, at der er slagteriforskel i hyppigheden af registrerede trykninger.

Slagterivariation i kødkontrollens registrering af skuldertrykning og anden trykning

Med det formål at undersøge om slagteriforskellen i hyppighed af registrerede trykninger er udtryk for en reel forskel i forekomsten på slagtedyrene blev registreringerne på Skærbæk og Sæby slagterier sammenlignet på et materiale af dyr, der hidrørte fra besætninger, som havde leveret mindst 50 søer til hvert af de to slagterier i perioden fra 1. juli 2002 til 1. juli 2003 (Tabel 1A). I tabellen er tillige anført registreringsprocenten på samtlige dyr, der er leveret til de to slagterier i perioden (Tabel 1B).

Som det fremgår af tabellen, var der en skæv fordeling mellem slagterierne af tryklæsioner registreret på de to slagtedyrsmaterialer. Den skæve fordeling var ens for de to slagterier. Det var tilfældet for skuldertrykning og særdeles udtalt for anden trykning. Hvis registreringsintensiteten havde været ens på de to slagterier og dermed afspejlet den reelle forekomst af trykninger, måtte man i hvert fald forvente en nogenlunde ens procent tryklæsioner på de to slagterier i slagtedyrsmaterialet (Tabel 1A), der jo havde oprindelse i de samme besætninger.

Tabel 1. Registrering af trykninger ved kødkontrollen på Skærbæk og Sæby slagterier

A: Kødkontrolregistreringer på dyr fra besætninger med mindst 50 dyr leveret til begge
		Pct. med bemærkning
Slagteri	Antal dyr	Al trykning	Skuldertrykning	Anden ar/trykning
Skærbæk Sæby	19.827 22.280	9,63 4,85	6,28 4,36	3,84 0,50
Sæby/Skærbæk		0,50	0,69	0,13
B: Kødkontrolregistreringer på alle dyr leveret til Skærbæk og Sæby slagteri
		Pct. med bemærkning
Slagteri	Antal dyr	Al trykning	Skuldertrykning	Anden ar/trykning
Skærbæk Sæby	241.201 133.747	10,30 5,00	6,86 4,40	3,98 0,63
Sæby/Skærbæk		0,49	0,64	0,16

Det må således konstateres, at de to slagterier havde hver deres praksis for registrering af tryklæsioner. Eftersom tilsvarende forskelle i slagteriernes registreringsintensitet er konstateret i andre opgørelser, er det nødvendigt generelt at justere for slagterieffekt, når frekvenser af slagteribemærkninger, herunder trykninger, skal jævnføres på slagtedyr tilført forskellige slagterier.

Sammenhæng mellem klinisk- og kødkontrolregistreret skuldertrykning

I forbindelse med projektet ”Holdbarhed af søer” blev der på 747 søer foretaget en klinisk vurdering af deres status med hensyn til skulderlæsion i modtagestalden på Skærbæk slagteri umiddelbart før slagtning. I Tabel 2 er vist sammenhængen mellem disse klinisk registrerede skulderlæsioner, og de efterfølgende registreringer ved kødkontrollen.

Ved den kliniske diagnostik er skulderlæsion (sår eller ar) gradueret således:

Skuldersår:

Grad 1: Sårdannelse uden nævneværdig hudfortykkelse

Grad 2: Sårdannelse med tydelig hudfortykkelse (ca. 5-10 mm)

Grad 3: Sårdannelse med kraterdannelse til knogle eller knudedannelse prominerende mere end 10 mm

Skulderar:
grad 1:	Overhuden pergamentagtig eller runken. Ingen nævneværdig fortykkelse af huden
grad 2:	Overhuden pergamentagtig eller runken. Tydeligt fortykket hud (ca. 5-10 mm)
grad 3:	Overhuden pergamentagtig eller runken. Større knudedannelse i og under huden (prominerende mere end 10 mm)

Tabel 2. Diagnostik af skulderlæsion ved kødkontrol i forhold til klinik

		Dyr med klinisk registreret skulderlæsion
		Grad 1, 2 & 3		Grad 1		Grad 2		Grad 3
		Nej	Ja	Nej	Ja	Nej	Ja	Nej	Ja
Kødkontrolregistreret skulderlæsion	Nej Ja	671 1	56 19	671 1	37 7	671 1	13 5	671 1	6 7
Sensitivitet (%) * Specificitet (%) *		25,33 99,85		15,91 99,85		27,78 99,85		53,85 99,85

*

Kødkontrollens sensitivitet og specificitet er beregnet under antagelse af, at den kliniske registrering er sand. For det enkelte dyr gælder sværhedsgraden for den skulder, der havde den sværeste forandring. Ved beregning af sensitivitet og specificitet for den enkelte grad-kategori, er observationer med øvrige grader af skulderlæsion udeladt.

Det fremgår af tabel 2, at der ved kødkontrollen på Skærbæk slagteri blev registreret skulderlæsion hos 20 af 747 søer eller hos 2,7%, mens der ved den kliniske undersøgelse konstateredes skulderlæsion hos 75 eller 10,0%. Antages den klinisk bestemte hyppighed af skulderlæsion at være den sande, vil sensitiviten (den diagnostiske følsomhed) af kødkontrollens registrering af skulderlæsion være 25%. Som det fremgår, stiger kødkontrollens sensitivitet med skulderlæsionens sværhedsgrad, nemlig fra 16% ved grad 1 til 28% ved grad 2 og til 54% ved grad 3.

Kødkontrollens diagnostiske sensitivitet af skulderlæsion må betegnes som ret lav, specielt for de lettere læsioner, når der sammenlignes med de læsioner, der er diagnosticerbare før slagtning. Ved en tidligere undersøgelse, hvor der blev foretaget diagnostik af skulderlæsion ved USK (udvidet sundhedskontrol) på slagtede dyr, og hvor den USK-registrerede frekvens antoges at være den sande, var kødkontrollens diagnostiske sensitivitet omkring 50%, altså næsten dobbelt så høj som ved sammenligning med diagnostik på det levende dyr. En del af de lettere skulderlæsioner udviskes således under slagteprocessen.

Sensitiviteten af skulderlæsionsregistreringen på Sæby slagteri var formentlig lavere end på Skærbæk, jævnfør frekvenserne i Tabel 1.

Øvrige tryklæsioner skal også registreres

Den senere tids megen fokusering på skulderlæsioner har bevirket, at de øvrige tryklæsioner på slagtedyrene er negligeret. Disse læsioner bør naturligvis tillægges en lige så stor betydning ved eventuel brug af kødkontrolbemærkninger til udpegning af leverandørbesætninger med velfærdsmæssigt relaterede sundhedsproblemer.

Skulderlæsion hos søer registreret ved kødkontrol og ved klinisk undersøgelse