Det blev i to besætninger undersøgt hvilken indflydelse forskellige krybbeudformninger, antallet af foderudløb og åbningsgraden på stiadskillelse over krybben havde på daglig tilvækst, vægtsprednin

Det blev i to besætninger undersøgt hvilken indflydelse forskellige krybbeudformninger, antallet af foderudløb og åbningsgraden på stiadskillelse over krybben havde på daglig tilvækst, vægtspredning og stifunktion i slagtesvinestier med delvist spaltegulv, hvor grisene blev fodret restriktivt med vådfoder i langkrybber.

Følgende grupper indgik i afprøvningen:

Gruppe 1 (Kontrol)	Fåborg krybbe 105, åben stiadskillelse, 2 foderudløb (enkelt Y)
Gruppe 2	Fåborg krybbe 108, ¾ lukket stiadskillelse, 4 foderudløb (dobbelt Y)
Gruppe 3	Fåborg krybbe 105 R, ¾ lukket stiadskillelse, 4 foderudløb (dobbelt Y)
Gruppe 4	Polysan krybbe 16-44, ¾ lukket stiadskillelse, 4 foderudløb (dobbelt Y)

Undersøgelsen viste, at der overordnet ingen forskel var mellem kontrol- og forsøgsgrupperne med hensyn til vægtspredning, daglig tilvækst og grisenes renhed.

Blev vægtspredningen opgjort på køn og sammenlignet indenfor grupperne, var der i kontrolgruppen en tendens til at sogrisene havde større vægtspredning (12,8 kg) end galtgrisene (10,1 kg). Vægtspredningen mellem so- og galtgrise indenfor forsøgsgrupperne viste ingen forskelle.

Blev vægtspredningen opgjort på køn og sammenlignet mellem grupperne, var der en tendens til at sogrisenes vægtspredning i kontrolgruppen (12,8 kg) var større end sogrisenes vægtspredning i forsøgsgrupperne (9,5-10,0 kg).

Resultaterne tyder dermed på, at de dobbelt så mange foderudløb i forsøgsgrupperne, ingen positiv effekt havde på den samlede daglige tilvækst, men muligvis på vægtspredningen mellem og indenfor køn.

Afprøvningen kunne ikke entydigt afklare om åbne stiadskillelser over krybben i hele stiens længde gav anledning til mere svineri i stien og i ingen af besætningerne var der forskel mellem kontrol- og forsøgsgrupperne med hensyn til grisenes renhed.

Med hensyn til krybbeudformning indikerede resultaterne, at placering af krybberne på en lille repos (ca. 7 cm) medførte en lavere forekomst af gødning i krybben.

På baggrund af resultaterne fra afprøvningen anbefales det, at der sikres en jævn fordeling af foderet i krybben, da dette sandsynligvis begrænser sogrisenes vægtspredning i stier med blandet køn og dermed øger grisenes ensartethed.

Baggrund

I Danmark har slagtesvinestier med restriktiv vådfodring traditionelt været indrettet med fuldspaltegulv på grund af risikoen for svineri i stierne. Men med de nye lovgivningsmæssige krav til gulvudformningen skal stier med vådfodring også indrettes med delvist spaltegulv. Der er derfor behov for at undersøge, hvordan stifunktionen og specielt gødeadfærden bedst muligt kan styres i stier med restriktiv vådfodring og delvist spaltegulv.

Formålet med denne undersøgelse var at vurdere hvilken indflydelse forskellige krybbeudformninger, antallet af foderudløb og åbningsgraden på stiadskillelse over krybben, havde på stifunktion, daglig tilvækst samt vægtspredning i slagtesvinestier, hvor grisene fodres restriktivt med vådfoder i langkrybber.

Materiale og metode

Undersøgelserne blev gennemført i to besætninger og omfattede i alt 4.867 producerede slagtesvin.

Tabel 1. Dimensioner på og tværsnit af de undersøgte langkrybber

	Gruppe 1 (kontrol) Fåborg 105	Gruppe 2 Fåborg 108	Gruppe 3 Fåborg 105 R	Gruppe 4 Polysan 16-44

Bredde, mm	412	514	412	400
Dybde, mm	155	206	156	160

Figur 1. Illustration af foderudløbene til krybberne med henholdsvis enkelt Y og dobbelt Y

Grisene var fordelt i følgende grupper, hvor gruppe 1 fungerede som kontrolgruppe:
Gruppe 1 (Kontrol)	Fåborg krybbe 105, åben stiadskillelse, 2 foderudløb (enkelt Y)
Gruppe 2	Fåborg krybbe 108, ¾ lukket stiadskillelse, 4 foderudløb (dobbelt Y)
Gruppe 3	Fåborg krybbe 105 R, ¾ lukket stiadskillelse, 4 foderudløb (dobbelt Y)
Gruppe 4	Polysan krybbe 16-44, ¾ lukket stiadskillelse, 4 foderudløb (dobbelt Y)

Krybberne var blevet udvalgt på baggrund af en forudgående pilotundersøgelse, hvor de blev vurderet som de bedst egnede med hensyn til stifunktion samt grisenes adfærd ved krybberne.

Besætningsbeskrivelser

Produktionsforholdene i de to besætninger fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Produktionsforhold i besætningerne

Besætning	1	2
Fast gulv	1/3	2/3
Antal grise pr. sti	16	15
Stidimensioner, m	2,40 m x 4,80 m	2,40 m x 4,80 m
Areal pr. gris, m²	0,72	0,77
Sundhedsstatus	Konventionel	MS
Driftsform	Alt ind / alt ud	Alt ind / alt ud
Antal sektioner, stk.	8	6
Antal stier pr. sektion, stk.	16	12
Ventilationsprincip	Diffus	Diffus
Fodringsprincip	Restriktiv vådfoder i langkrybbe	Restriktiv vådfoder i langkrybbe
Overdækning af lejet	Ja	Ja
Overbrusning af gødeareal	Ja	Ja

Hver enkeltsti udgjorde en forsøgsenhed med hensyn til stifunktion. For produktionsresultater og vægtspredning udgjorde to stier med fælles krybbe en forsøgsenhed. Alle stierne var indrettet med lukkede stiadskillelser mellem hver anden sti (stisiden uden krybbe).

Grisene blev indsat ved en vægt på 25-35 kg. Ved indsættelse blev de største grise fordelt tilfældigt mellem de fire forsøgsgrupper. Dernæst blev de mellemste grise og til sidst de mindste grise fordelt tilfældigt mellem de fire forsøgsgrupper. Det blev tilstræbt, at kønsfordelingen mellem grupperne og indenfor stierne var ensartet.

Registreringer

Følgende registreringer blev gennemført af teknikere fra Den rullende Afprøvning.

Daglig tilvækst
Efter indsættelse og fordeling af grisene mellem de fire grupper blev alle grise vejet stivis. I forbindelse med levering til slagtning blev grisene mærket stivis med leverandørnummer, der svarede til den sti, de var opstaldet i.

Vægtspredning
Til bestemmelse af vægtspredning blev alle grise vejet før slagtning af de første grise i holdet.

Forekomst af svineri i stien
Det blev registreret, hvorvidt der var gødning i henholdsvis lejeområdet, midterområdet og gødeområdet. Hver enkel af disse tre områder var defineret til 1/3 af stien.

Graden af beskidte grise
Vurdering af beskidte grise skete på grundlag af en skala med fire karakterer. Karakteren 1 blev givet, hvis grisene var rene og tørre. Karakteren 2 blev givet, hvis grisene var delvist beskidte. Karakteren 3 blev givet, hvis grisene var rene men fugtige. Endelig blev karakteren 4 givet, hvis grisene var belagt med et lag gødning. Hver enkelt karakter blev givet, hvis over halvdelen af grisene i den pågældende sti var henholdsvis rene/tørre, delvist beskidte, rene/fugtige eller belagt med et lag gødning.

Foderrester i krybben
Vurdering af foderrester i krybben skete ca. 30 minutter efter at en udfodringsperiode var afsluttet. Karakteren 1 blev givet, hvis der var foderrester i krybben. Karakteren 2 blev givet, hvis der ingen foderrester var i krybben.

Foderspild på gulvet
Vurdering af foderspild på gulvet skete ca. 30 minutter efter en udfodringsperiode var afsluttet. Karakteren 1 blev givet, hvis der ingen foderspild var. Karakteren 2 blev givet, hvis der var lidt foderspild langs hele krybben, maks. 30 cm ud i stien. Karakteren 3 blev givet, hvis der var meget foderspild langs hele krybben, mere end 30 cm ud i stien.

Grisenes brug af krybben
Vurdering af grisenes brug af krybben skete ca. 30 minutter efter at en udfodringsperiode var afsluttet. Karakteren 1 blev givet, hvis ingen grise gik eller lå i krybben. Karakteren 2 blev givet, hvis der gik grise i krybben. Karakteren 3 blev givet, hvis der lå grise i krybben.

Svineri i krybben
Vurdering af svineri i krybben skete ca. 30 min. efter at en udfodringsperiode var afsluttet. Karakteren 1 blev givet, hvis der ingen gødning var i krybben. Karakteren 2 blev givet, hvis der lå gødning i krybben ved gangen. Karakteren 3 blev givet, hvis der lå gødning i krybben ved væggen nærmest lejet.

Foderforbrug
Foderforbruget blev aflæst ved hvert besøg i besætningen. Ved beregning af foderudnyttelsen blev forbruget for fire dobbeltstier / ventiler, indenfor hver gruppe, summeret.

Statistik

De primære forsøgsparametre var grisenes vægtspredning, daglig tilvækst, grisenes renhed samt svineri i stierne.

Grisenes vægtspredning og daglig tilvækst blev analyseret ved en variansanalyse. Andel af svineri i stien og grisenes renhed blev analyseret ved en Chi²-test.

De sekundære forsøgsparametre var foderrester i krybben, foderspild ved krybben, grise der lå eller gik i krybben, gødning i krybben, grisenes renhed, foderforbrug samt sygdoms-, udtagnings- og dødsårsager. De sekundære forsøgsparametre dannede ikke grundlag for en statistisk analyse.

Resultater og diskussion

Produktionsresultater

I tabel 3 er produktionsresultaterne vist som et gennemsnit for de to involverede besætninger, da en statistisk analyse viste, at der ingen vekselvirkning var mellem besætningerne.

Tabel 3. Produktionsresultater

Gruppe	1 (kontrol) Fåborg 105, åben stiadskillelse, enkelt Y	2 Fåborg 108, ¾ lukket stiadskillelse, dobbelt Y	3 Fåborg 105 R, ¾ lukket stiadskillelse, dobbelt Y	4 Polysan 16-44, ¾ lukket stiadskillelse, dobbelt Y
Antal hold, stk.	32	30	30	30
Antal producerede, stk.	1230	1215	1207	1215
Daglig tilvækst, g *	827	824	838	816
Foder pr. kg tilvækst, FEs	2,73	2,79	2,80	2,76
Vægt ved indsættelse, kg	29,5	31,5	31,0	30,7
Slagtevægt, kg	81,8	82,6	82,7	81,7
Foderdage, dage	95	94	93	94
Kødprocent, pct.	60,4	60,5	60,4	60,3
Grise med fradrag, pct.	10,2	10,2	8,2	10,4
Døde og kasserede, pct.	3,5	2,3	3,1	2,8

*) korrigeret for indgangsvægt

Som det fremgår af tabel 3 var der ingen signifikant forskel mellem kontrolgruppen og forsøgsgrupperne med hensyn til daglig tilvækst.

Fire foderudløb (gruppe 2, 3 og 4) havde således ikke generelt en positiv effekt på den daglige tilvækst i forhold til to foderudløb (kontrolgruppen).

Vægtspredning

Der var ingen statistisk sikker forskel i grisenes vægtspredning mellem de fire grupper (tabel 4).

Tabel 4. Vægtspredning ved indsættelse og afgang i forhold til krybbeudformning (begge besætninger)

Gruppe	1 (kontrol) Fåborg 105, åben stiadskillelse, enkelt Y	2 Fåborg 108, ¾ lukket stiadskillelse, dobbelt Y	3 Fåborg 105 R, ¾ lukket stiadskillelse, dobbelt Y	4 Polysan 16-44, ¾ lukket stiadskillelse, dobbelt Y
Antal stier, stk.	192	192	196	194
Vægt ud, kg	84	85	86	84
Vægtspredning ved afgang, kg	11,4	9,3	9,5	9,7

Blev vægtspredningen opgjort på køn og sammenlignet indenfor grupperne, var der i kontrolgruppen en tendens til at sogrisene havde større vægtspredning (12,8 kg) end galtgrisene (10,1 kg). Vægtspredningen mellem so- og galtgrise indenfor forsøgsgrupperne viste ingen forskelle.

Blev vægtspredningen opgjort på køn og sammenlignet mellem grupperne, var der en tendens til at sogrisenes vægtspredning i kontrolgruppen (12,8 kg) var større end sogrisenes vægtspredning i forsøgsgrupperne (9,5-10,0 kg).

Der var to foderudløb i kontrolgruppen (enkelt Y) og fire foderudløb i de øvrige grupper (dobbelt Y). Derved var foderet længst tid om at fordele sig i krybben i kontrolgruppen. Hvis det for kontrolgruppen antages, at galtgrisene har fortrængt sogrisene til de pladser ved krybben, der var længst væk fra udfodringsudløbene, kan det være årsagen til den større vægtspredning hos sogrisene i kontrolgruppen.

På baggrund af resultaterne for grisenes vægtspredning anbefales det, at der sikres en jævn fordeling af foderet i krybben, da dette sandsynligvis begrænser sogrisenes vægtspredning i stier med blandet køn og dermed øger grisenes ensartethed. En god fordeling af foderet i krybben kan sikres i form af to nedløb med fx en T-studs i bunden (denne udformning er lettest at integrere i lukket inventar). Alternativt kan nedløbet bestå af fire udløb udformet som et omvendt dobbelt Y.

Stifunktion

Graden af svineri i stierne, i de to besætninger, er skitseret i figur 2 og 3.

Figur 2. Svineri i pct. i forhold til det samlede antal registreringer i det pågældende stiområde (besætning 1)

I besætning 1 var forekomsten af svineri i lejet størst i gruppe 4. Svineri i stiernes midterområde var størst i gruppe 3 og 4 og dernæst kontrolgruppen.

I besætning 2 var der i kontrolgruppen mere svineri i lejearealet sammenlignet med de øvrige grupper.

I besætning 2, hvor stierne var indrettet med 2/3 fast gulv, var der generelt mere svineri i stiernes midterområde, sammenlignet med besætning 1, hvor stierne var indrettet med 1/3 fast gulv (figur 2 og 3). I stiernes midterområde fandt hovedparten af svineriet sted op mod stiadskillelsen - modsat langkrybbens placering. Dette var tilfældet i alle grupper og i begge besætninger.

Resultaterne fra besætningerne viste ikke entydigt, at der var en højere forekomst af svineri i kontrolgruppen på trods af, at stierne i denne gruppe havde åbne stiadskillelser over krybben i hele stiens længde.

Der var i ingen af besætningerne forskel mellem grupperne med hensyn til grisenes renhed. Generelt blev der i begge besætninger registreret flest grise (74-87 pct.), som var delvist beskidte.

Figur 3. Svineri i pct. i forhold til det samlede antal registreringer i det pågældende stiområde (besætning 2)

Krybbefunktion

Forekomst af foderrester, foderspild, gødning samt grise der lå eller gik i krybben fremgår af tabel 5. Resultaterne er medtaget for at give et indtryk af krybbernes funktion. Det understreges at data for krybbens funktion ikke gav grundlag for en statistisk analyse.

Tabel 5. Krybbefunktion (begge besætninger)*

Gruppe	1 (kontrol) Fåborg 105 åben stiadskillelse enkelt Y	2 Fåborg 108 ¾ lukket stiadskillelse, dobbelt Y	3 Fåborg 105 R, ¾ lukket stiadskillelse, dobbelt Y	4 Polysan 16-44, ¾ lukket stiadskillelse, dobbelt Y
Forekomst af foderrester i krybben, pct.	11	9	7	12
Forekomst af foderspild ved krybben, pct.	0	0	0	0
Forekomst af grise der går eller ligger i krybben, pct.	24	15	22	19
Forekomst af gødning i krybben, pct.	65	55	19	59

*) Tabelværdier er angivet i procent af det samlede antal registreringer for den pågældende parameter

Der blev ikke observeret foderspild på gulvet fra de fire krybbetyper.

Forekomsten af foderrester i de fire krybbetyper udgjorde 7-12 pct. og forekomsten af grise der gik eller lå i krybben 30 minutter efter fodring udgjorde 15-24 pct. af det samlede antal registreringer for disse parametre (tabel 5). De skrå sider og den lidt tilspidsede runde bund i Fåborg 108 krybberne i gruppe 2, kan have været årsag til den lidt lavere forekomst af grise der gik eller lå i denne krybbe sammenlignet med de andre.

Afsætning af gødning i krybberne forekom indenfor alle grupper kun ud mod inspektionsgangen. Der blev registreret den laveste forekomst af gødning i Fåborg 105 R krybberne i gruppe 3, hvilket til dels kan skyldes, at krybben var udformet således, at den nederste del udgjorde en lille repos på 7 cm. Denne repos har sandsynligvis gjort det vanskeligt for grisene at komme helt tæt på krybben i forbindelse med afsætning af gødning.

Konklusion

Resultaterne tyder ikke på, at fire foderudløb (gruppe 2, 3 og 4) havde positiv effekt på den daglige tilvækst i forhold til to foderudløb (kontrolgruppen), men muligvis på vægtspredningen mellem og indenfor køn. På baggrund af dette anbefales det, at der sikres en jævn fordeling af foderet i krybben, da dette sandsynligvis begrænser sogrisenes vægtspredning i stier med blandet køn og dermed øger grisenes ensartethed.

Afprøvningen kunne ikke entydigt afklare om åbne stiadskillelser over krybben i hele stiens længde gav anledning til mere svineri i stien og der var i ingen af besætningerne forskel mellem kontrol- og forsøgsgrupperne med hensyn til grisenes renhed.

Med hensyn til krybbeudformning indikerede resultaterne, at placering af krybberne på en lille repos (ca. 7 cm) medførte en lavere forekomst af gødning i krybben.

Deltagere:
Landbrugsteknikerne Ernst Nielsen, Sven Borg, Anette Hansen og Edb-konsulent Verner Ruby, Den rullende Afprøvning

Afprøvning nr. 557

Restriktiv vådfodring i langkrybber i slagtesvinestier med delvist spaltegulv