Restriktiv fodring på gulv dag 4-9 medførte lavere tilvækst end fodring efter ædelyst på gulv. Registrering af aggressionsniveauet under udfodring og 45 minutter frem var højest ved restriktiv fodring med to daglige udfodringer.

Restriktiv fodring på gulv via foderanlæg med to eller fire daglige udfodringer, samt restriktiv fodring kombineret med fri adgang til formalet byg de første to uger efter fravænning er undersøgt i to besætninger. Formålet var at undersøge de forskellige foderstrategiers effekt på diarréforekomst, tilvækst, vægtspredning og ædeadfærd umiddelbart efter fravænning.

Der blev indsat i alt ca. 1.480 grise i hver gruppe fordelt på 29 gentagelser (stier). Der indgik fire grupper i afprøvningen:

Gruppe 1:   Ad libitum fodring
Gruppe 2:   Restriktiv fodring (dag 4-9) med to daglige udfodringer
Gruppe 3:   Restriktiv fodring (dag 4-9) med to daglige udfodringer + formalet byg ad libitum
Gruppe 4:   Restriktiv fodring (dag 4-9) med fire daglige udfodringer.

Samlet viste afprøvningen, at restriktiv fodring på gulv dag 4-9 (gruppe 2, 3, 4) medførte lavere tilvækst end fodring efter ædelyst på gulv (gruppe 1). Sygdomsbilledet i de to besætninger ændrede sig til det bedre efter afprøvningens opstart. Antallet af diarrébehandlinger var mindre end forventet, og der var ikke forskel grupperne imellem. Dødeligheden var lavest ved restriktiv fodring med fire daglige udfodringer (gruppe 4), men forskellen var ikke statistisk sikker i forhold til de øvrige foderstrategier.

Adfærdsregistreringerne viste, at aggressionsniveauet under udfodring og 45 minutter frem var højest ved restriktiv fodring med to daglige udfodringer (gruppe 2) sammenlignet med de øvrige grupper.

Der var ingen forskel i vægtspredning ved afgang (ca. 13 kg) mellem de fire grupper. Der var heller ikke forskel i vægtspredningen mellem so- og galtgrise.

Den aktuelle afprøvning bekræfter tidligere afprøvninger i, at brug af restriktiv fodring kan påvirke produktionsresultaterne negativt ( Meddelelse 460). Tilbud om formalet byg efter ædelyst ved siden af den restriktive fodring havde ikke nogen virkning på grisenes sundhed eller produktionsresultater.

Baggrund

Restriktiv fodring med fire udfodringer dagligt de første to uger efter fravænning har tidligere vist at kunne reducere antallet af diarrébehandlinger i problembesætninger ( Meddelelse 460). Restriktiv fodring med fire udfodringer er mere arbejdskrævende end ad libitum fodring. Det er derfor relevant at undersøge, om færre daglige udfodringer kan give samme positive effekt, som der er set ved fire daglige udfodringer.

Antallet af udfodringer påvirker muligvis grisenes adfærd. Erfaringer fra praksis antyder, at fire daglige udfodringer sammenlignet med to udfodringer øger grisenes aggressionsniveau, fordi den tildelte fodermængde er så lille, at der opstår konkurrence om foderet. Samtidig er der risiko for, at de svageste grise ikke når at optage tilstrækkeligt med foder, hvilket kan svække dem yderligere og medvirke til at øge vægtspredningen. Der foreligger imidlertid kun begrænset viden om grisenes ædeadfærd umiddelbart efter fravænning. Der er derfor behov for at få beskrevet de adfærdsmæssige konsekvenser ved forskelligt antal udfodringer.

Manuel restriktiv fodring er arbejdskrævende. Der er derfor behov for tekniske løsninger, så arbejdsforbruget i staldene ikke øges væsentligt, når restriktiv fodring ønskes anvendt. En løsning kunne være gulvfodring, hvor foderet tildeles via foderkasser ophængt over stien. Erfaringer viser tilmed, at grisene i højere grad undlader at gøde i lejet når der gulvfodres. Til gengæld kan gulvfodring øge risikoen for foderspild.

Formålet med afprøvningen var derfor:

At undersøge effekt af restriktiv fodring på gulv med to eller fire udfodringer, samt restriktiv fodring kombineret med fri adgang til formalet byg de første par uger efter fravænning på diarréfrekvens, tilvækst og vægtspredning.
At undersøge grisenes ædeadfærd ved fodring på gulv umiddelbart efter fravænning.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger, der var udvalgt til afprøvningen, fordi de havde mange coli-betingede diarrébehandlinger. Smågrisestaldene var i besætning A indrettet med dybstrøelse og en repos med fast gulv, hvorpå gulvfodringen blev gennemført. I besætning B var der fast gulv i cirka ¾ af arealet, hvor gulvfodringen blev gennemført, samt spalter i resten af arealet. I begge besætninger var alle stier to-klimastier. I besætning A og B blev der indsat henholdsvis 60 og 40 grise pr. sti.

Afprøvningen omfattede smågrise fra fravænning ved fire ugers alderen og fire uger frem. Grisenes gennemsnitlige vægt var henholdsvis 7,0 kg og 7,6 kg ved indsættelse og 12,4 kg og 14,0 kg ved forsøgets afslutning i besætning A og B. En sti udgjorde forsøgsenheden.

Forsøgsdesign

Der blev indsat i alt ca. 1.480 grise i hver gruppe fordelt på 29 gentagelser (stier). Der indgik følgende fire forsøgsbehandlinger (grupper) i afprøvningen:

Gruppe 1:	Ad libitum fodring på gulv via foderanlæg.
Gruppe 2:	Restriktiv fodring (dag 4-9) på gulv via foderanlæg med to daglige udfodringer.
Gruppe 3:	Restriktiv fodring (dag 4-9) på gulv via foderanlæg med to daglige udfodringer + formalet byg ad libitum (via simpel foderautomat).
Gruppe 4:	Restriktiv fodring (dag 4-9) på gulv via foderanlæg med fire daglige udfodringer.

Foder og fodertildeling

Foderet blev i alle fire grupper tildelt på gulvet de første 14 dage. Dette blev også gennemført i kontrolgruppen (gruppe 1) fordi de nyfravænnede grise først skulle lære at bruge rørautomaterne i stien.

Grisene i kontrolgruppen fik tildelt foder to gange dagligt og havde hele døgnet fri adgang til foder og vand. Grisene i gruppe 2, 3 og 4 blev fodret på gulv efter ædelyst de første 3 dage efter indsættelse og herefter restriktivt – grisene havde ædt op mellem hver udfodring i perioden med restriktiv fodring (dag 4-9). De ophængte foderkasser blev udløst automatisk og fyldt op via et tørfodringsanlæg - fodringsprincippet er illustreret i figur 1.

Fra dag 15 og resten af perioden blev foderet tildelt via rørfoderautomater i alle fire grupper. Foderstrategien for hver gruppe er sammenfattet i tabel 1.

I besætning A var foderet hjemmeblandet melfoder. I besætning B var foderet pelleteret.

Figur 1. Gulvfodring af smågrise via foderkasser, der udløses automatisk

Figur 1. Gulvfodring af smågrise via foderkasser, der udløses automatisk

Den restriktive fodring i gruppe 2, 3 og 4 blev gennemført dag 4-9 efter fravænning (begge dage inkl.), som er den periode, hvor der typisk forekommer udbrud af coli-betinget diarré. I den restriktive periode fik grisene en fodermængde svarende til 75 pct. af deres foderoptag på dag 3 efter fravænning. Gruppe 3 fik desuden fri adgang til formalet byg (via simpel tørfoder automat), som et supplement til den restriktive fodring.

Tabel 1. Afprøvningsdesign

For at tilgodese grisenes normale døgnrytme, hvor foderoptagelsen normalt er størst om morgenen og først på aftenen, blev grisene i den restriktive periode fodret på følgende tidspunkter:

Gruppe 2: kl. 07.00 og 18.00
Gruppe 3: kl. 07.00 og 18.00
Gruppe 4: kl. 07.00; 10.30; 14.00 og 18.00

Adfærd omkring fodring

Andelen af grise, der åd i forbindelse med udfodring og 45 minutter frem, blev registreret på dag 2 efter indsættelse ved hjælp af scanninger af stierne. Scanningerne foregik ved, at antallet af grise, der åd, blev registreret hvert 5. minut. Registreringerne blev opgjort på tværs af grupperne, da foderstrategien på det tidspunkt var identisk i alle grupper. Andelen af grise, der åd på dag 2, blev registreret, som udtryk for, hvor motiveret grise er for at æde lige efter flytning fra soen og indsættelse i et nyt stimiljø.

Forekomsten af alle aggressioner (all occurence sampling) i forbindelse med udfodring og 45 minutter frem blev kun registreret i besætning A (dybstrøelse + repos med fast gulv). Registreringen foregik ved morgenfodringen på dag 2, 5 og 9 med 8 gentagelser (stier) pr. gruppe. Det samlede antal af aggressioner på dag 2, 5 og 9 blev anvendt som udtryk for aggressionsniveauet under foderoptagelsen.

Vægtspredning

For at undersøge vægtspredningen i de fire grupper blev 5 sogrise og 5 galtgrise tilfældigt udvalgt fra hver sti og individuelt vejet ved henholdsvis indsættelse og udtagning af forsøg. Der indgik i alt 31 gentagelser (stier) pr. gruppe.

Foderanalyser

De anvendte foderblandinger (ens i alle grupper) blev analyseret for indhold af energi og næringsstoffer tre gange i afprøvningsperioden.

Statistik

Den primære forsøgsparameter var diarrébehandlinger. De sekundære forsøgsparametre var daglig tilvækst, aggressioner i forbindelse med fodring og vægtspredning.

Daglig tilvækst, vægtspredning og antal diarrébehandlinger blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Dødelighed er analyseret ved logistisk regression (Glimmix, SAS) med hold som tilfældig effekt. Vægt ved indsættelse indgik som kovariabel i begge analyser. Resultaterne er vist som korrigeret gennemsnit for hver gruppe. Resultaterne er korrigeret ved en bonferroni t-test med fire parvise sammenligninger (gruppe 2, 3, 4 med gruppe 1, samt gruppe 2 med gruppe 4). Statistisk sikre forskelle er angivet svarende til det normale 5% signifikansniveau.

Forekomsten af aggressioner under foderoptagelse blev testet med en Kruskal-Wallis analyse ved hjælp af proceduren Npar1way i SAS.

Resultater og diskussion

Sundhedsforhold

Der var ingen vekselvirkninger (p>0,05) mellem forsøgsbehandling og besætning for nogen af de viste parametre, og resultaterne fra de to besætninger er derfor vist samlet i tabel 2.

Fra besætning A blev der i afprøvningsperioden undersøgt syv grise, hvor der i fire tilfælde blev påvist sygdomsfremkaldende E.coli type O149 og i et tilfælde type O141. Fra besætning B blev der i afprøvningsperioden undersøgt 6 grise, som alle havde diarré og hvor der i de tre blev påvist sygdomsfremkaldende E.coli type O149.

Sygdomsbilledet i de to besætninger ændrede sig til det bedre efter afprøvningens opstart. Antallet af diarrébehandlinger var af den grund mindre end forventet. Det gennemsnitlige antal behandlingsdage for diarré var 0,5 og 1,4 i henholdsvis besætning A og B. Der var ikke sikker forskel grupperne imellem (jf. tabel 2).

Den gennemsnitlige dødelighed var 3,0 pct. og 2,5 pct. i henholdsvis besætning A og B. Dødeligheden var lavest i gruppe 4, men forskellen var ikke statistisk sikker (p>0,10 efter Bonferroni-korrektion) ved sammenligning med gruppe 1 og 2 (jf. tabel 2).

Tabel 2. Produktionsresultater for besætning A og B samlet

Gruppe	1 (kontrol)	2	3	4
Behandling	Ad libitum	2 x Restriktiv	2 x Restriktiv + byg	4 x Restriktiv
Antal hold ¹⁾	27	26	28	24
Antal grise indsat	1356	1336	1416	1196
4-8 ugers alder:
- Daglig tilvækst (Indeks)	328 ^a (100)	306 ^b (93)	312 ^b (95)	309 ^b (94)
- Dødelighed, pct.	3,0	3,3	2,7	1,6
- Diarré, behandlingsdage/gris	0,8	0,9	0,8	0,8

¹⁾

I besætning A blev der kasseret to stier i gruppe 1 (sammenblanding af grise fra to stier), én sti i gruppe 2, én sti i gruppe 3 og fire stier i gruppe 4. Flertallet af stier blev kasseret pga. problemer med de ophængte foderkasser, hvor foderet dryssede ud og medførte, at grisene blev fodret ad libitum og ikke restriktivt. I besætning B blev der kasseret to stier i gruppe 2 og én sti i gruppe 4, fordi registreringsskemaerne gik tabt.

a, b:

Forskelligt bogstav angiver en statistisk sikker forskel (p<0,05). Ved parvis sammenligning med kontrolgruppen (gruppe 1), samt gruppe 2 med gruppe 4 skal der være en forskel på minimum 16 gram daglig tilvækst (= 5 indeks point) eller 1,8 procent-point i dødelighed eller 0,2 behandlingsdage for diarré for, at forskellen er statistisk sikker (p<0,05).

Produktionsresultater

Af tabel 2 fremgår, at grisene, der blev fodret restriktivt (gruppe 2, 3, 4), havde statistisk sikker lavere tilvækst end kontrolgruppen (gruppe 1), der blev fodret efter ædelyst i hele perioden.

Foderanalyser

Analyseresultaterne viste rimelig god overensstemmelse mellem det analyserede og det deklarerede indhold af næringsstoffer i begge besætninger. Analyseresultaterne er ikke vist, da grisene fik samme foder i alle fire grupper.

Adfærd omkring fodring

Af figur 2 fremgår det, at der var flere grise, der åd på dag 2 i besætning B i forhold til besætning A. Dette skyldtes sandsynligvis, at stierne i besætning A var indrettet med dybstrøelse, hvor grisene havde mulighed for at rode og beskæftige sig med halmen og derfor ikke var lige så motiveret for at æde, som grisene i besætning B, der gik i stier med delvist spaltegulv.

Figur 2. Andel ædende grise på dag 2 i besætning A og B

Af figur 3 fremgår det, at aggressionsniveauet under udfodring og 45 minutter frem var højest i gruppe 2, hvor grisene blev fodret restriktivt 2 gange dagligt. Denne forskel var statistisk sikker sammenlignet med gruppe 1, 3 og 4 (p<0,05). Det højere aggressionsniveau i gruppe 2 kan muligvis forklares ved, at grisene opnåede en større sultfornemmelse mellem de to restriktive udfodringer, end tilfældet var i de andre grupper og at dette har givet anledning til flere aggressioner under foderoptagelsen.

Der var ikke forskel (p<0,05) på aggressionsniveauet under udfodring og 45 minutter frem mellem gruppe 1, 3 og 4.

Figur 3. Aggressioner under udfodring og 45 minutter frem dag 2-9 (besætning A)

Vægtspredning

Af tabel 3 ses, at der ingen forskel var i grisenes vægtspredning mellem de fire grupper ved indsættelse (ca. 7 kg) eller ved udtagning (ca. 13 kg) af forsøg.

Tabel 3. Vægtspredning ved indsættelse og afgang i forhold til fodringsstrategi (begge besætninger)

Gruppe	1 (kontrol)	2	3	4
Antal hold (stier), stk.	31	31	31	31
Vægt ind, kg	7,1	7,1	7,2	7,1
Vægtspredning ved indsættelse, kg	1,29	1,26	1,32	1,25
Vægt ud, kg	13,0	13,3	13,0	12,6
Vægtspredning ved afgang, kg *	3,16	2,85	3,27	2,97

*	vægtspredning ved afgang blev korrigeret for vægtspredning ved indsættelse
	Ved parvis sammenligning med kontrolgruppen (gruppe 1), samt gruppe 2 med gruppe 4 skal der være en forskel på minimum 0,6 kg før, der er tale om en statistisk sikker forskel.

Der var ingen forskel i vægtspredningen mellem so- og galtgrise.

Konklusion

Samlet viste afprøvningen, at restriktiv fodring på gulv dag 4-9 (gruppe 2, 3, 4) medførte lavere tilvækst end fodring efter ædelyst på gulv (gruppe 1). Sygdomsbilledet i de to besætninger ændrede sig til det bedre efter afprøvningens opstart. Antallet af diarrébehandlinger var mindre end forventet, og der var ikke forskel grupperne imellem. Dødeligheden var lavest ved restriktiv fodring med fire daglige udfodringer, men forskellen var ikke statistisk sikker forskellig fra de øvrige foderstrategier.

Adfærdsregistreringerne viste, at aggressionsniveauet under udfodring og 45 minutter frem var højest ved restriktiv fodring med to daglige udfodringer (gruppe 2) sammenlignet med de øvrige grupper.

Der var ingen forskel i vægtspredning ved afgang (ca. 13 kg) mellem de fire grupper. Der var heller ikke forskel i vægtspredningen mellem so- og galtgrise.

Den aktuelle afprøvning bekræfter tidligere afprøvninger i, at brug af restriktiv fodring kan påvirke produktionsresultaterne negativt ( Meddelelse 460). Tilbud om formalet byg efter ædelyst ved siden af den restriktive fodring havde tilsyneladende ikke nogen virkning på grisenes sundhed eller produktionsresultater.

Økonomisk støtte

Afprøvningen er gennemført med støtte fra Norma og Frode Jacobsens Fond.

Referencer

Jørgensen, L., M. Johansen & C.F. Hansen (2000). Restriktiv fodring til forebyggelse af
fravænningsdiarré og dødsfald forårsaget af E. coli. Meddelelse 460, Landsudvalget for Svin.

Deltagere
Peter Nøddebo Hansen, Søren Højby Simonsen, Teresia Heiskanen, Lene Kathrine Duus, Dorte Calmann-Hinke, Verner Ruby og Mai Britt Friis Nielsen.

Afprøvning nr. 664

Restriktiv fodring på gulv af smågrise - effekt af to eller fire udfodringer samt af fri adgang til byg