Pelleteret foder gav en bedre produktionsværdi end både hjemmeblandet og indkøbt melfoder hos slagtesvin fodret via rørfodringsautomater. Forskellen var mindre end tidligere set ved tørfoderau-tomater uden vand.

Der er gennemført en afprøvning i én besætning med det formål at undersøge, om varmebehandlet og pelleteret foder gav bedre produktionsøkonomi hos slagtesvin end melfoder ved udfodring i rørfodringsautomater. Derudover var formålet at undersøge, om frisk fremstillet melfoder gav bedre produktionsresultater i forhold til pelleteret foder.

Der indgik tre grupper i afprøvningen:

Gruppe 1:	Indkøbt pelleteret færdigfoder leveret med ca. 2 ugers interval
Gruppe 2:	Indkøbt melfoder (ikke varmebehandlet og ikke pelleteret) leveret med ca. 2 ugers interval
Gruppe 3:	Hjemmeblandet melfoder produceret dagligt og på basis af gastæt lagret korn

Der blev fundet afblanding af kobber og calcium fra først til sidst på foderstrengen. Der var et ca. 16% lavere indhold sidst på foderstrengen i forhold til først på foderstrengen i gruppe 3. Forskellen var mindre markant i gruppe 2 med indkøbt melfoder, hvilket ikke umiddelbart kan forklares.

Afprøvningen viste, at pelleteret tørfoder udfodret via rørfodringsautomater gav statistisk sikkert højere produktionsværdi (8-10%) i forhold til både hjemmeblandet og indkøbt melfoder. Det friskt udfodrede melfoder i gruppe 3 afveg ikke fra det indkøbte melfoder, der blev leveret med 2 ugers intervaller. Den højere produktionsværdi hos grisene, der fik pelleteret foder, skyldtes primært en bedre foderudnyttelse (ca. 0,1 FEs pr. kg tilvækst).

Forskellen i foderudnyttelsen mellem pelleteret foder og melfoder var mindre, end der er set ved tidligere afprøvninger gennemført i besætninger med simple tørfoderautomater og enkeltdyrsautomater. En forklaring kan være, at foderspildet af melfoder i forhold til tidligere afprøvninger var mindre i denne afprøvning på grund af rørfodringsautomaterne. Det er specielt vigtigt ved melfoder at have fokus på foderspild, da risikoen for spild er stor.

Baggrund

Tidligere afprøvninger [1], [2], [3], [4] har vist, at varmebehandlet og pelleteret foder gav en statistisk sikker bedre produktionsøkonomi i forhold til melfoder, primært på grund af en bedre foderudnyttelse. Afprøvningerne blev gennemført i besætninger med tørfoderautomater uden vandforsyning i automaten. Konklusionen på disse afprøvninger var, at den bedste produktionsøkonomi blev opnået med fint formalet foder, der var varmebehandlet og pelleteret, men at pelleteret foder ligeledes gav en højere frekvens af mavesår og en øget risiko for Salmonella.

Den forringede foderudnyttelse ved melfoder kan delvis være forårsaget af foderspild og/eller afblanding, men reduceret fordøjelighed har også spillet en rolle, især for grise fodret med groft formalet melfoder, hvor der er fundet indhold af stivelse på ca. 5 procent i gødningstørstoffet [1], [2]. En anden mulig årsag til den ringere produktivitet på melfoderet i de tidligere gennemførte afprøvninger er den forholdsvis lange opbevaringstid af foderet (ca. 2-4 uger), der har været tilfældet i disse afprøvninger, og hvilket ikke er tilfældet hos svineproducenter, der selv blander deres foder og udfodrer det umiddelbart efter.

Hypotesen bag denne afprøvning var, at foderspildet vil være mindre ved melfoder, når der anvendes tørfodringsautomater med vand, fx rørfodringsautomater frem for tørfodringsautomater uden vand, hvor grisene skal gå fra foderautomaten til vandventil og muligvis spilde foder på vejen dertil.

Formålet med afprøvningen var at undersøge, om varmebehandlet og pelleteret foder gav bedre produktionsøkonomi end melfoder ved udfodring i rørfodringsautomater. Derudover var formålet at undersøge, om frisk fremstillet melfoder gav bedre produktionsresultater i forhold til pelleteret foder.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i en slagtesvinebesætning, der anvendte tørfoder givet via rørfodringsautomater med vand (MaxiMat fra Echberg). Fodringsanlægget havde en computerstyret ventil over hver foderautomat. Besætningen havde konventionel sundhedsstatus og eget sohold. Grisene blev indsat i en sektioneret slagtesvinestald ved cirka 30-34 kg. Der indgik tre sektioner i denne afprøvning, med 12 stier pr. sektion. Der blev fodret to stier pr. foderautomat, det vil sige cirka 40 grise pr. foderautomat. Stierne havde fuldspaltegulv.

Grupper

I afprøvningen indgik tre grupper, der fik følgende foderblandinger:

Gruppe 1:	Indkøbt pelleteret færdigfoder leveret med ca. 2 ugers interval
Gruppe 2:	Indkøbt melfoder (ikke varmebehandlet og ikke pelleteret) leveret med ca. 2 ugers interval
Gruppe 3:	Hjemmeblandet melfoder produceret dagligt og på basis af gastæt lagret korn

Råvaresammensætningen var stort set ens mellem de 3 grupper (se appendiks 1). Foderet i gruppe 3 blev produceret på basis af hjemmeavlet gastæt lagret korn. Gastæt lagret korn blev valgt af to grunde: Det var den oplagringsform, der fandtes i besætningen, og det er en oplagringsform, der er anvendt i mange besætninger. Foderblandingernes indhold af visse næringsstoffer fremgår af appendiks 2. Blandingernes indhold af øvrige næringsstoffer var fastsat ud fra gældende normer.

Ved indsættelsen blev grisene vejet og fordelt i tre grupper med ens fordeling af vægt og køn. Tre dobbeltstier udgjorde et hold, og dermed var der to hold pr. sektion.

Registreringer

Der blev foretaget registrering af daglig tilvækst, foderforbrug pr. ventil, kødprocent, procent døde og kasserede samt sygdomsbemærkninger.

Analyse for stivelse i gødningstørstof

Der blev udtaget 4-6 gødningsprøver pr. dobbeltsti i udvalgte stier, da grisene vejede cirka 60 kg. Disse prøver blev samlet til én prøve pr. dobbeltsti og analyseret for tørstof og stivelsesindhold. Der blev i alt analyseret 22 prøver pr. gruppe.

Analyser af foderet

Der blev udtaget prøver af de tre færdigblandinger. Prøverne blev analyseret for indhold af råprotein, råfedt, råaske, energi (EFOS), calcium og fosfor samt de essentielle aminosyrer. Der blev udført sigteanalyse ved hjælp af sigteapparatet Bygholm på de to færdigblandinger i melform (gruppe 2 og 3) samt på korndelen af blanding 1 og 2 (udleveret fra foderfabrikken) og korndelen af blanding 3 (hjemmeblanding).

Der blev i løbet af de sidste 3 måneder af afprøvningsperioden udtaget i alt 10 serier af prøver fra hver af de tre foderblandinger forskellige steder på foderstrengen til belysning af eventuel afblanding af råprotein, calcium og kobber. Prøverne fra de enkelte ventiler blev samlet i 3 grupper: Prøver fra ventilerne på den første tredjedel af foderstrengen, prøver fra ventilerne på den midterste tredjedel og prøver fra ventilerne på den sidste tredjedel af foderstrengen. Ulempen ved denne metode er, at eventuelle ekstremer udviskes. Fordelen er, at resultatet giver et vægtet gennemsnit af forsyningen af de tre næringsstoffer til alle stier.

Statistik

De opnåede produktionsresultater er samlet i en produktionsværdi (PV), der beregnes pr. dobbeltsti, dvs. pr. foderventil:

PV pr. gris = salgspris ÷ købspris ÷ foderomkostninger ÷ diverse omkostninger.
PV pr. stiplads pr. år = PV pr. gris x (365 dage/antal foderdage pr. gris) * staldudnyttelse.

I beregningen af PV er anvendt følgende:

Gennemsnitlig notering de sidste fem år (1. september 1998 til 1. september 2003): Grise á 30 kg: 344 kr. pr. stk. +/- 4,82 kr. pr. kg. - Slagtesvin: 9,52 kr. pr. kg, inklusiv efterbetaling.
Foderpris (gennemsnit for de seneste fem år): 1,17 kr./FEs.
Diverse omkostninger: 20 kr. pr. gris.
Staldudnyttelse: 95 pct.

Produktionsværdi var den primære måleparameter. Den blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren MIXED. I modellen indgik vægt ved indsættelse som systematisk effekt, og hold og gruppe som tilfældige effekter. Indholdet af stivelse i gødningstørstof blev analyseret med hold og gruppe som forklarende variable.

Gruppe 1 og 2 samt gruppe 1 og 3 blev sammenlignet under hensyntagen til Bonferroni-korrektionen (2 parvise sammenligninger). Statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau. Resultaterne fra MIXED-proceduren blev anvendt til tabeller og konklusioner.

Resultaterne af afblanding indgik som en sekundær måleparameter og der er foretaget en deskriptiv analyse af data.

Resultater og diskussion

Foderanalyser

Resultater af foderanalyserne er vist i appendiks 2. Blandingernes analyserede indhold af næringsstoffer var i overensstemmelse med det planlagte niveau, dog var der i gruppe 1 og 2 cirka 20 procent og i gruppe 3 cirka 10 procent mere calcium end garanteret.

Resultatet af sigteanalyserne viste, at der ikke var stor forskel mellem partikelfordelingen i korn eller færdigblanding, om produktionen skete på foderfabrikkens eller på besætningens mølle (se appendiks 3).

Afblanding

Resultaterne af undersøgelsen for afblanding er vist i tabel 1. Det ses, at der i gruppe 3 (hjemmeblandet melfoder) blev fundet mindre calcium og kobber sidst på foderstregen sammenlignet med først på foderstrengen (ca. 16% lavere indhold). Det samme var tilfældet i gruppe 2 (indkøbt melfoder), men forskellene var ikke så store. Der er i tidligere undersøgelser af afblanding ligeledes fundet afblanding af næringsstoffer, specielt i melfoder [5], [8]. Størrelsen af afblanding har i de tidligere undersøgelser varieret en del mellem besætninger.

I den aktuelle besætning var foderanlægget med computerstyrede ventiler over foderautomaterne. Når en foderautomat var fyldt, lukkede ventilen og der var ikke efterfølgende mulighed for, at automaten blev efterfyldt, før ventilen åbnede igen. Der var med andre ord ikke mulighed for, at foder dryssede ned i de automater, hvor ventilen er lukket, mens der blev udfodret i de øvrige automater. Men tallene vist i tabel 1 tyder på, at der på trods af dette alligevel er risiko for afblanding i det anvendte fodringsanlæg.

Tabel 1. Afblanding af råprotein, calcium og kobber

Gruppe	Pelleteret foder		Indkøbt melfoder		Hjemmeblandet melfoder
	Gns.	% af først på streng	Gns.	% af først på streng	Gns.	% af først på streng
Råprotein, pct.:
Først på foderstrengen	17,0	100	17,0	100	16,8	100
Midt på foderstrengen	16,8	99	17,0	100	16,3	97
Sidst på foderstrengen	16,8	99	16,8	99	16,1	96
Calcium, g pr. kg:
Først på foderstrengen	8,9	100	8,4	100	8,5	100
Midt på foderstrengen	8,8	99	7,9	94	7,9	93
Sidst på foderstrengen	8,7	98	8,0	95	7,1	84
Kobber, mg pr. kg:
Først på foderstrengen	30,5	100	30,0	100	32,6	100
Midt på foderstrengen	28,4	93	27,9	93	31,8	98
Sidst på foderstrengen	29,8	98	27,2	91	26,9	83

Produktionsresultater

De opnåede produktionsresultater, den beregnede produktionsværdi samt det analyserede indhold af stivelse i gødningstørstof fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Produktionsresultater for slagtesvin (32-100 kg) samt indhold af stivelse i gødning

	Gruppe 1: Pelleteret foder	Gruppe 2: Indkøbt melfoder	Gruppe 3: Hjemmeblandet melfoder
Antal gentagelser / antal grise	30 / 1170	30 / 1180	30 / 1170
Stivelse i gødningstørstof, pct.	1,0	3,2 *	1,5
Daglig foderoptagelse, FEs	2,39	2,43	2,46
Daglig tilvækst, gram	879	862	867
FEs pr. kg tilvækst	2,72	2,83	2,82
Kødprocent	60,1	59,9	59,5
Produktionsværdi:
Kr. pr. stiplads pr. år	621	569	561
Indeks	100	92 *	90 *

*:	Statistisk sikker forskellig fra gruppe 1. Mindste sikre forskel var 0,9 pct. stivelse og 8 indekspoint for produktionsværdien.

Det ses af tabel 2, at pelleteret og varmebehandlet foder gav en statistisk sikker bedre produktionsværdi i forhold til de to grupper af grise, der fik enten indkøbt melfoder med nøjagtig samme råvaresammensætning som det pelleterede foder eller det hjemmeblandede melfoder, der havde tilnærmelsesvis samme sammensætning som det pelleterede foder. Effekten var primært i form af bedre foderudnyttelse, dernæst bedre kødprocent (ved gruppe 1 i forhold til gruppe 3) og daglig tilvækst. Det friskere foder i gruppe 3 klarede sig ligesom det indkøbte melfoder, der blev op til ca. 2 uger gammelt, ringere end det pelleteret foder i gruppe 1. Det skal bemærkes, at forskel i kvaliteten af de anvendte råvarer kan have spillet en rolle. Det forventes dog ikke at anvendelse af gastæt lagret korn i gruppe 3 har påvirket resultaterne, da der i tidligere undersøgelser ikke er fundet forskel i produktivitet, om der blev anvendt gastæt lagret korn eller lagerfast, tørret korn [6]. I denne besætning var der ikke gevinst af at anvende det friskere hjemmeblandede melfoder, da der var samme forskel til gruppe 1 som for det indkøbte melfoder, der blev leveret med ca. 2 ugers intervaller.

I tidligere afprøvninger er der fundet forskel i foderudnyttelsen mellem indkøbt melfoder og pelleteret foder med samme råvaresammensætning varierende fra 0,16 til 0,26 FEsv pr. kg tilvækst. Disse forskelle er fundet ved brug af melfoder udfodret via tørfoderautomater uden vandforsyning. I den aktuelle afprøvning var forskellen ca. 0,1 FEs pr. kg tilvækst. Dette tyder på, at foderspildet fra rørfodringsautomater er mindre, fordi grisene ikke skal gå frem og tilbage mellem foderautomat og vandforsyning. En sammenligning af forskellige typer af rørfodringsautomater indikerer, at der kan være væsentligt forskel på foderspildet (vurderet udfra de forskelle, der blev set på foderudnyttelsen) mellem forskellige fabrikater [7]. Generelt gælder det, og specielt ved brug af melfoder, at det er vigtigt at have fokus på foderspild ved valg af automat.

I tabel 2 ses, at der var et højere indhold af stivelse i gødningen fra grisene, der fik indkøbt melfoder sammenlignet med de øvrige to grupper. Som det fremgår af sigteanalyserne af foderet (appendiks 2) var der ikke forskel på fordelingen af partikelstørrelserne i hverken korndel eller i færdigblandingerne på melform. Der er med den nuværende viden dermed ikke nogen umiddelbar god forklaring på det højere stivelsesindhold i gødningen fra grisene, der fik indkøbt mel, og hvorfor de ikke havde væsentlig ringere foderudnyttelse end grisene i gruppe 3.

Konklusion

Afprøvningen viste, at pelleteret tørfoder udfodret via rørfodringsautomater gav statistisk sikkert højere produktionsværdi i forhold til både hjemmeblandet og indkøbt melfoder. Effekten var primært i form af bedre foderudnyttelse, dernæst bedre kødprocent (ved gruppe 1 i forhold til gruppe 3) og daglig tilvækst.

Forskellen i foderudnyttelsen mellem pelleteret foder og melfoder var lidt mindre end der er set ved tidligere afprøvninger gennemført i besætninger med tørfoderautomater uden vandforsyning. En forklaring kan være, at foderspildet af melfoder i forhold til tidligere afprøvninger var mindre i denne afprøvning på grund af rørfodringsautomaterne.

Referencer

[1]	Sloth, N.M., Tybirk, P. Dahl, J.; Christensen, G. (1998): Effekt af formalingsgrad og varmebehandling/pelletering på mavesundhed, salmonella-forebyggelse og produktionsresultater hos slagtesvin. Meddelelse nr. 385, Landsudvalget for Svin
[2]	Jørgensen, L. ; Dahl, J.; Jensen, B.B.; Poulsen, H. D. (1999): Effekt af ekspandering, pelletering og formalingsgrad på salmonella, produktionsresultater og mave-tarmsundhed hos slagtesvin samt på fytaseaktivitet og vitaminstabilitet i foder. Meddelelse nr. 426, Landsudvalget for Svin
[3]	Hansen, C.F.; Callesen, J. (2000): Effekt af formalingsgrad og pelletering på slagtesvins produktionsresultater og mavesundhed. Meddelelse nr. 475, Landsudvalget for Svin
[4]	Johansen, M.; Jørgensen, L.; Bækbo, P.; Wachmann, H.; Møller, K. (2003): Melfoders effekt på regional tarmbetændelse (Lawsonia), diarré og produktivitet (7-100 kg). Meddelelse nr. 596, Landsudvalget for Svin
[5]	Fisker, B.N. (2000): Afblanding af tørfoder. Erfaring nr. 0011, Landsudvalget for Svin
[6]	Kjeldsen, N.; Danielsen, V.; Nielsen, H.E. (1984): Gastæt opbevaret korn til smågrise. Meddelelse nr. 548, Statens Husdyrbrugsforsøg.
[7]	Jensen, T. (2003). Produkttest af rørfodringsautomater til slagtesvin. Meddelelse nr. 627, Landsudvalget for Svin
[8]	Fisker, B. N.; Olesen, T.: (2004): Afblanding af hjemmeblandet tørfoder. Meddelelse nr. 641, Landsudvalget for Svin

Deltagere
Landbrugsteknikere Ib Dahl Jensen, Thomas Lund Sørensen, Verner Ruby og Louise Foged Kornfeldt, Landsudvalget for Svin

Afprøvning: 619

Appendiks 1

Foderets råvaresammensætning
Gruppe	1 + 2 Indkøbt pelleteret foder og melfoder	3 Hjemmeblandet melfoder
Hvede	51,0	53,8
Vårbyg	20,0	20,0
Sojaskrå	21,7	21,2
Melasse	2,0	0
Fedt (92/10)	2,0	1,8
Vitaminer, mineraler og aminosyrer	3,3	3,2

Appendiks 2

Analyser af færdigfoder
	Gruppe 1: Indkøbt pelleteret			Gruppe 2: Indkøbt mel			Gruppe 3: Hjemmeblandet mel
Antal samleprøver	9			9			9
	Analyse	Garanti	I forhold til garantien	Analyse	Garanti	I forhold til garantien	Analyse	Beregnet	I forhold til beregnet
Råprotein, pct.	17,2	16,9	102%	17,3	16,9	102%	17,1	17,1	100%
FEs (EFOS) pr. 100 kg	110	108	102%	110	108	102%	107	108	99%
Lysin, g/kg	9,4	9,2	102%	9,6	9,2	104%	9,5	9,3	102%
Methionin, g/kg	2,7	2,9	93%	2,9	2,9	100%	2,8	2,9	97%
Cystin, g/kg	2,9	3,0	97%	3,1	3,0	103%	3,0	3,1	97%
Treonin, g/kg	6,4	6,2	103%	6,6	6,2	106%	6,4	6,2	103%
Calcium, g/kg	9,0	7,6	118%	8,9	7,6	117%	9,0	8,1	111%
Fosfor, g/kg	5,5	5,0	110%	5,2	5,0	104%	5,2	4,6	113%

Appendiks 3

Sigteanalyser på korn og færdigfoder
		Procentfordeling af partikler
	Antal	Under 1 mm	1-2 mm	2-3 mm	Over 3 mm
Korndel fra foderfabrik (Grp. 1 og 2)	7	46	53	1	0
Korndel af hjemmeblanding (Grp. 3)	6	39	61	0	0
Færdigblanding, gruppe 2 (Indkøbt mel)	17	41	56	2	1
Færdigblanding, gruppe 3 (Hjemmeblandet mel)	18	39	58	2	1

Melfoder og pelleteret foder til slagtesvin