Vådfoder blandet på basis af pelleteret foder medførte en bedre produktivitet end vådfoder på basis af melfoder. Melfoderet udfodret som vådfoder gav færre maveforandringer end det pelleterede foder.

Der er gennemført en afprøvning i én besætning, der anvendte vådfoder, med det formål at undersøge, om varmebehandlet og pelleteret foder gav bedre produktionsøkonomi hos slagtesvin end melfoder.

Samlet viser afprøvningen, at vådfoder blandet på basis af pelleteret foder giver en bedre produktionsværdi (beregnet ud fra de opnåede produktionsresultater og med samme foderpris i begge grupper) end vådfoder blandet på basis af melfoder.

Grisene, der fik pelleteret foder som vådfoder, opnåede en statistisk sikker højere produktionsværdi (7 procent) end grisene, der fik vådfoder blandet på basis af melfoder. Forskellen i produktionsværdien skyldtes en højere foderoptagelse og daglig tilvækst hos grisene, der fik pelleteret foder. Den lavere foderoptagelse hos grisene, der fik melfoder som vådfoder, skyldes antagelig bl.a., at indholdet af FEs pr. kg var lavere end i gruppen, der fik vådfoder blandet ud fra det pelleterede foder.

Indholdet af stivelse målt i gødningen var statistisk sikkert højere i gruppen, der fik vådfoder på basis af melfoder. Numerisk var forskellen dog langt mindre end set tidligere ved sammenligning af melfoder og pelleteret foder udfodret som tørfoder.

Vådfoder på basis af melfoder resulterede i færre og mindre alvorlige maveforandringer i den hvide del af maven sammenlignet med vådfoder blandet på basis af pelleteret foder. I begge grupper sås en forholdsvis lav gennemsnitlig score for maveforandringer (få/milde former for forandringer).

Baggrund

Tidligere afprøvninger [1], [2], [3], [4] har vist, at varmebehandlet og pelleteret foder gav en statistisk sikker bedre produktionsøkonomi i forhold til melfoder, primært på grund af en bedre foderudnyttelse. Afprøvningerne blev gennemført i besætninger med tørfoderautomater uden vandforsyning i automaten. Konklusionen på disse afprøvninger var, at den bedste produktionsøkonomi blev opnået med fint formalet foder, der var varmebehandlet og pelleteret, men at pelleteret foder ligeledes gav en højere frekvens af mavesår og en øget risiko for Salmonella.

Den forringede foderudnyttelse ved melfoder kan delvis være forårsaget af foderspild og/eller afblanding, men reduceret fordøjelighed har også spillet en rolle, især for grise fodret med groft formalet melfoder, hvor der er fundet indhold af stivelse på op til ca. 5 procent i gødningstørstoffet [1], [2]. En anden mulig årsag til den ringere produktivitet på melfoderet kan være en lavere foderoptagelse af melfoder sammenlignet med pelleteret. Dette er specielt set ved fint formalet melfoder udfodret som tørfoder.

Hypotesen bag denne afprøvning var, at foderspildet vil være mindre ved melfoder, når der anvendes vådfoder frem for tørfoder, hvor grisene skal gå fra foderautomaten til vandventil og muligvis spilde foder på vejen dertil. Når sammenligningen mellem melfoder og pelleteret foder dermed i højere grad er ”renset” for indflydelsen af foderspild, forventer vi, at den forskel i foderudnyttelse, som denne afprøvning måtte finde, opstår på grund af varmebehandling og pelletering.

Formålet med denne afprøvning var at undersøge, om varmebehandlet og pelleteret foder gav bedre produktionsøkonomi end melfoder i besætninger med vådfoder.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i en konventionel slagtesvinebesætning, der anvendte vådfoder. Besætningen indkøbte smågrise fra en fast leverandør. Grisene blev indsat ved cirka 30 kg. Stierne var med fuldspaltegulv og åbne stiadskillelser.

Sektionerne, hvor grisene var opstaldet, var opdelt i fire stier med 25 grise og fire stier med 12 grise. Mellem hver sti var der en dobbeltkrybbe til vådfoder, således at grisene i de store stier kunne æde i begge sider af stien. Der var to vandventiler i de store stier og en i de små. Der var dobbelt vådfodringsanlæg med to tanke á 3.000 liter og to separate vådfoderstrenge til hver enkelt sektion.

Grupper

Der indgik følgende to grupper i afprøvningen:

Gruppe 1: Indkøbt pelleteret færdigfoderblanding udfodret som vådfoder
Gruppe 2: Indkøbt melfoder (ikke varmebehandlet og ikke pelleteret) udfodret som vådfoder

Råvaresammensætningen var ens mellem de to grupper (se appendiks 1). Foderet i de to grupper blev produceret ud fra samme råvarepartier, det vil sige i umiddelbar forlængelse af hinanden. Begge foderblandinger blev formalet med samme formalingsudstyr. Foderblandingernes indhold af næringsstoffer fremgår af appendiks 2. Blandingernes indhold af øvrige næringsstoffer var fastsat ud fra gældende normer (Fokus på Normer for Næringsstoffer 8. udgave, Landsudvalget for Svin).

Ved indsættelse blev grisene fordelt tilfældigt på to grupper á 74 grise. Der indgik i alt 29 hold og ca. 1.950 grise pr. gruppe.

Grisene i de to grupper blev fodret efter samme foderkurve. Vådfoderet blev udfodret fire gange dagligt (kl. 8:00, kl. 13:00, kl. 17:30 og kl. 22:30) efter tilnærmet ædelyst, og det betød, at grisene skulle have ædt op 30 minutter efter udfodring.

Registreringer

Som primære parametre blev daglig tilvækst, foderforbrug og kødprocent registreret, og som sekundære parametre blev sygdomme/bemærkninger samt dødelighed registreret.

Det blev tilstræbt, at grisene blev leveret ved optimal slagtevægt. Fra hver sektion blev i alt 24 tilfældigt valgte grise mærket til maveundersøgelse, og der indgik i alt 413 maver i gruppe 1 og 410 maver i gruppe 2. Ved vurdering af forekomst af forandringer og sår i den hvide del af maven blev følgende skala anvendt:

Beskrivelse	Indeks
Ingen synlig forhorning:	0
Forhornet lag under 1 mm. tyk	1
Forhornet lag over 1 mm. tyk	2
Forhornet lag groft og fliget	3
Erosion højest 0,5 cm²	4
Erosion over 0,5 cm²	5
Sår eller ar på højest 0,5 cm²	6
Sår eller ar mellem 0,5-5,0 cm²	7
Sår eller ar over 5,0 cm²	8
Spiserørets indvendige diameter mindst 4 mm.	9
Spiserørets indvendige diameter under 4 mm.	10

Der blev udtaget gødningsprøver fra 10-12 grise pr. sti, da grisene vejede cirka 60 kg. Disse prøver blev samlet til to samleprøver pr. sti i hvert hold og der blev analyseret i alt 58 prøver pr. gruppe. Samleprøverne blev analyseret for tørstof og stivelsesindhold.

Foderanalyser

Der blev udtaget læsseprøver af kontrol- og forsøgsblandingerne i forbindelse med levering af foderet. Disse blev samlet til i alt 8-9 samleprøver pr. gruppe. Prøverne blev analyseret for indhold af råprotein, råfedt, råaske, energi (EFOS), calcium og fosfor samt de essentielle aminosyrer. Desuden blev indholdet af aminosyrerne lysin, methionin, cystin og treonin analyseret i fire prøver af vådfoderet udtaget i stierne ved udfodring pr. gruppe.

pH-værdien blev målt i begge vådfodertanke umiddelbart før udfodring 19 gange i løbet af afprøvningsperioden, og i den sidste del af afprøvningsperioden blev også vådfoderets temperatur målt (i alt syv målinger).

Der blev udtaget i alt 35 prøver af hver foderblanding inden pelletering og partikelfordelingen på disse prøver blev undersøgt ved hjælp af sigteapparat Bygholm.

Statistik

De opnåede produktionsresultater er samlet i en produktionsværdi (PV), der beregnes pr. dobbeltsti, det vil sige pr. foderventil:

PV pr. gris = salgspris ÷ købspris ÷ foderomkostninger ÷ diverse omkostninger.
PV pr. stiplads pr. år = PV pr. gris x (365 dage/antal foderdage pr. gris) x staldudnyttelse.

I beregningen af PV er anvendt følgende:

Det analyserede antal FEs i blandingerne.
Gennemsnitlig notering de sidste fem år (1. september 1998 til 1. september 2003).
Grise á 30 kg: 344 kr. pr. stk. ± 4,82 kr. pr. kg.
Slagtesvin: 9,52 kr. pr. kg, inklusiv efterbetaling.
Foderpris (gennemsnit for de seneste fem år): 1,17 kr./FEs.
Diverse omkostninger: 20 kr. pr. gris.
Staldudnyttelse: 95 pct.

Produktionsværdien var den primære måleparameter. Den blev analyseret ved en variansanalyse i SAS med vægt ved indsættelse som covariabel. I modellen indgik hold og gruppe som forklarende variable. Der blev analyseret for forekomst af outliers.

De sekundære måleparametre var stivelse i gødningstørstof og karakteren for maveforandringer. Indholdet af stivelse i gødningstørstof samt maveforandringer blev analyseret med gruppe og hold som forklarende variable.

Resultater og diskussion

Foderanalyser
Resultater af foderanalyserne er vist i appendiks 2. Tørfoderets analyserede indhold af næringsstoffer var i overensstemmelse med det planlagte niveau, dog var indholdet af FEs cirka to foderenheder lavere pr. 100 kg i melfoderet end i det pelleterede færdigfoder. Totalindhold af aminosyrerne lysin, methionin, cystin og treonin målt i vådfoderet var ikke væsentlig forskelligt mellem de to grupper, men lå lidt lavere end forventet (se appendiks 2).

Resultaterne af sigteanalyserne viste, at der som forventet ikke var forskel på de to grupper målt inden pelletering (se appendiks 2).

pH i vådfoder
pH-værdien i vådfoderet blev målt i begge vådfodertanke. I vådfoderet blandet på basis af pelleteret foder blev ”pH” målt til gennemsnitlig 5,1 og i vådfoderet blandet på basis af melfoder var pH i gennemsnit 5,0. Temperaturen, der kun blev målt i den sidste del af afprøvningen, var i gennemsnit 17 grader celsius og var ens i begge vådfodertanke. Temperaturen blev målt i perioden fra september til november måned.

Produktionsresultater
De opnåede produktionsresultater og den beregnede produktionsværdi ses i tabel 1. Der blev fundet en statistisk sikker ringere produktionsværdi hos grisene, der fik melfoder sammenlignet med grisene, der fik pelleteret foder udfodret som vådfoder. Grisene på melfoderet optog mindre foder og havde en lavere daglig tilvækst. Grisene blev i begge grupper fodret efter samme foderstrategi med fire daglige udfodringer, hvor grisene skulle have ædt op efter 30 minutter, og med en maksimal foderstyrke på 2,9 FEs pr. gris pr. dag. Der blev som tidligere nævnt fundet cirka 2 FEs færre i melfoderet end i det pelleterede foder pr. 100 kg. Det har betydet, at grisene, der fik vådfoder blandet ud fra melfoderet, reelt har fået tildelt mindre energi pr. gris pr. dag end grisene, der fik vådfoder blandet ud fra pelleteret foder. Endelig kan en mulig forklaring på den lavere foderoptagelse være en reelt lavere foderoptagelse på grund af en øget opholdstid i maven, når grisene tildeles melfoder.

Modsat, hvad der er fundet i flere andre undersøgelser med tørfoder, var foderudnyttelsen ikke statistisk sikkert påvirket i denne afprøvning, når det analyserede indhold af FEs indgik i beregningerne.

Tabel 1. Produktionsresultater og produktionsværdi for slagtesvin (28-105 kg) ved vådfodring

	Pelleteret foder som vådfoder	Indkøbt melfoder som vådfoder
Antal gentagelser / antal grise leveret	29 / 1.935	29 / 1.978
Karakter for maveforandringer	1,3^a	0,6^b
Grise med mavekarakter > 5, pct.	4,2^a	0,9^b
Stivelse i gødningstørstof, pct.	0,8^a	1,0^b
Daglig foderoptagelse, FEs	2,51	2,41
Daglig tilvækst, g	916	875
FEs pr. kg tilvækst	2,74	2,76
Kødprocent	59,2	59,3
Produktionsværdi:
kr. pr. stiplads pr. år:	678^a	628^b
Indeks	100	93
a, b: Statistisk sikker forskel inden for samme række

Indholdet af stivelse målt i gødningen var statistisk sikkert højere i gruppen, der fik vådfoder på basis af melfoder. Forskellen var mindre, end hvad der flere gange tidligere er set ved mel og piller udfodret som tørfoder, og passer godt sammen med, at der ikke blev fundet væsentlig forskel i foderudnyttelsen i de to grupper.

Der var ikke statistisk sikker forskel på procent døde og udsatte grise, der lå på 2,3 procent i gruppe 1 og 1,6 procent i gruppe 2.

Mavesundhed

Vådfoderet på basis af melfoder resulterede i færre og mindre alvorlige maveforandringer i den hvide del af maven sammenlignet med vådfoder blandet på basis af pelleteret foder (se tabel 1). I begge grupper sås en forholdsvis lav gennemsnitlig score for maveforandringer (få/milde former for forandringer). Melfoder har i flere tidligere afprøvninger vist sig at kunne reducere forekomsten af maveforandringer sammenlignet med pelleteret foder udfodret som tørfoder.

Konklusion

Samlet viser afprøvningen, at vådfoder blandet på basis af pelleteret foder gav en bedre produktionsværdi end vådfoder blandet på basis af melfoder. Forskellen skyldtes primært en lavere foderoptagelse og en lavere daglig tilvækst hos grisene, der fik vådfoder blandet ud fra melfoder. Der var derimod ikke sikker forskel i foderudnyttelsen mellem de to grupper. Vådfoder på basis af melfoder resulterede i færre og mindre alvorlige maveforandringer i den hvide del af maven sammenlignet med vådfoder blandet på basis af pelleteret foder.

Referencer

[1]	Sloth, N.M., Tybirk, P. Dahl, J.; Christensen, G. (1998): Effekt af formalingsgrad og varmebehandling/pelletering på mavesundhed, salmonella-forebyggelse og produktionsresultater hos slagtesvin. Meddelelse nr. 385, Landsudvalget for Svin
[2]	Jørgensen, L.; Dahl, J.; Jensen, B.B.; Poulsen, H. D. (1999): Effekt af ekspandering, pelletering og formalingsgrad på salmonella, produktionsresultater og mave-tarmsundhed hos slagtesvin samt på fytaseaktivitet og vitaminstabilitet i foder. Meddelelse nr. 426, Landsudvalget for Svin
[3]	Hansen, C.F.; Callesen, J. (2000): Effekt af formalingsgrad og pelletering på slagtesvins produktionsresultater og mavesundhed. Meddelelse nr. 475, Landsudvalget for Svin
[4]	Johansen, M.; Jørgensen, L.; Bækbo, P.; Wachmann, H.; Møller, K. (2003): Melfoders effekt på regional tarmbetændelse (Lawsonia), diarré og produktivitet (7-100 kg). Meddelelse nr. 596, Landsudvalget for Svin

Deltagere: Landbrugsteknikere Ib Dahl Jensen
Afprøvning: 619

Appendiks 1

Færdigfoderets sammensætning (tørfoder), pct.
Gruppe	1 + 2
Byg	37,00
Tritikale*	31,42
Sojaskrå	19,60
Solsikkeskrå	4,00
Sukkerrørsmelasse	3,00
Animalsk fedt	2,10
Vitaminer og mineraler	2,65
Forblanding	0,20
L-lysin	0,18
L-treonin	0,03
DL-methionin	0,02
*: i perioder af afprøvningen udgjorde hvede ca. halvdelen af den nævnte mængde tritikale.

Appendiks 2

Sigteanalyser på færdigfoder		Procentfordeling af partikler
	Antal	Under 1 mm	1-2 mm	2-3 mm	Over 3 mm
Melprøve af færdigblanding gruppe 1	35	26	71	3	0
Melprøve af færdigblanding gruppe 2	35	24	72	4	0

Analyser af færdigfoderblandingen (tørfoder). Analysetallene er angivet på basis af 9 samleprøver for gruppe 1 og 8 samleprøver for gruppe 2.

	Indkøbt pelleteret foder			Indkøbt melfoder
	Garanti	Analyse	Analyse i forhold til garanti, pct.	Garanti	Analyse	Analyse i forhold til garanti, pct.
FEs pr. 100 kg	107	105	98	107	103	97
Råprotein, pct.	17,0	17,3	102	17,0	17,4	102
Lysin, g/kg	9,0	9,5	106	9,0	9,1	101
Methionin, g/kg	2,8	2,8	100	2,8	2,9	104
Cystin, g/kg	2,9	3,2	110	2,9	3,4	117
Treonin, g/kg	6,0	6,4	107	6,0	6,5	108
Calcium, g/kg	7,5	7,7	103	7,5	7,8	104
Fosfor, g/kg	5,5	6,0	109	5,5	5,8	105

Analyser af vådfoderet, gennemsnit af 3 prøver

	Forventet	Analyseret, gruppe 1	Analyseret, gruppe 2
Protein, pct. af tørstof	19,1	19,4	20,1
Lysin, pct. af protein	5,3	5,1	5,0
Methionin, pct. af protein	1,6	1,5	1,5
Cystin, pct. af protein	1,8	1,8	1,7
Treonin, pct. af protein	3,7	3,5	3,5

Melfoder kontra pelleteret foder ved vådfodring