Årsagen til melfoders reducerende effekt på forekomsten af Salmonella hos slagtesvin sammen-lignet med pelleteret foder kan forklares udfra nye forsøgsresultater. Det viser sig, at maven har stor betydning ved forebyggelse af Salmonella infektioner.

Formålet med afprøvningen var at undersøge effekten af groft formalet melfoder sammenlignet med fint formalet pelleteret foder på passagehastighed ud af maven, fysisk-kemiske egenskaber i maven, overlevelse af Salmonella DT12 i maveindhold og det mikrobielle øko-system i mave-tarm-kanalen hos slagtesvin.

302 galte med en gennemsnitlig vægt på 30 kg startede i forsøget med ad libitum adgang til foder og vand. Ved en vægt på ca. 80 kg blev 30 galte på hver foderblanding (fint formalet pelleteret foder eller groft formalet melfoder) opstaldet individuelt, fodret med ca. 95% af ad libitum indtaget i 10 til 11 dage og slagtet henholdsvis –0,5; 0,5; 2; 5 og 8 timer efter fodring.

Fodring med et groft formalet melfoder bevirkede, at maveindholdet fik en havregrødsagtig konsistens, der resulterede i en lagdeling af maveindholdet og etablering af en pH gradient, der i kombination med en længere opholdstid i maven gav mulighed for mikrobiel vækst af specielt mælkesyrebakterier i den forreste del af maven. Det øgede antal mælkesyrebakterier medførte en højere koncentration af organiske syrer. Dette reducerer antallet af enterobakterier, herunder Salmonella, i maveindholdet, der hermed forhindres i at kolonisere andre dele af tarmsystemet.

Baggrund

Det er gentagne gange vist, at fodring af slagtesvin med groft formalet melfoder er i stand til at reducere forekomsten af Salmonella sero-positive grise. På den anden side er det ligeledes vist, at fodring med melfoder specielt påvirker grisenes foderudnyttelse negativt sammenlignet med fodring med fint formalet pelleteret foder.

For bedre at kunne udvikle foderblandinger eller foderstrategier med samme Salmonella-reducerende effekt som melfoder, men uden en reduktion i produktiviteten, er det nødvendigt at kende mekanismen bag melfoders Salmonella-reducerende effekt. Det er blevet foreslået, at maven spiller en central rolle i at forhindre Salmonella infektioner hos grise fodret med melfoder sammenlignet med et pelleteret foder. Hypotesen er, at groft formalet melfoder ændrer maveindholdets fysisk-kemiske egenskaber og reducerer mavens tømningshastighed, hvilket påvirker det mikrobielle øko-system i maven på en sådan måde, at Salmonella bakterier dræbes og dermed hindres i at kolonisere andre dele af tarmkanalen.

Formålet med dette forsøg var derfor at sammenligne effekten af fint formalet pelleteret foder med groft formalet melfoder på de fysisk-kemiske egenskaber af maveindhold, mavens tømningshastighed, in vitro overlevelsen af Salmonella DT12 i frisk maveindhold og det mikrobielle øko-system i mave-tarm-kanalen hos slagtesvin.

Materialer og metoder

Denne afprøvning var en del af et Ph.D.-projekt og er beskrevet i detaljer i afhandlingen ”Choice of dry feed influences gastric conditions, incidence of Salmonella and performance in growing-finishing pigs.”

To identiske foderblandinger, et fint formalet pelleteret foder og et groft formalet melfoder, blev optimeret efter de gældende anbefalinger, appendiks 1. Det eneste, der adskilte de to blandinger var således fremstillingsprocessen. Foderblandingerne var baseret på hvede, byg og sojaskrå. Det fint formalede pelleterede foder blev fremstillet ved at formale hvede, byg og sojaskrå gennem en hammermølle med et 2,0 mm sold. Efter blanding med de andre foderkomponenter blev foderet varmebehandlet (81 °C) og pelleteret. Det groft formalede melfoder blev fremstillet ved at formale hvede og byg gennem en hammermølle med et 5,5 mm sold og blande det med de andre foderkomponenter, inklusiv sojaskrå, formalet gennem et 2,0 mm sold. Foderblandingerne blev produceret på den samme foderstoffabrik umiddelbart efter hinanden for at sikre, at råvarerne stammede fra samme batch.

For at undersøge effekten af de to foderblandinger på grisenes produktivitet blev der gennemført et fuldstændigt randomiseret blokforsøg med to behandlinger og 14 gentagelser på forsøgsstation Grønhøj. Stierne havde fuldspaltegulv og målte 4,35 x 1,53 m. Der var en tørfoderautomat uden vand og en drikkekop/ventil pr. sti. Der var 10-11 galte i en sti og i alt indgik der 302 galte med en gennemsnitlig startvægt på 30 kg i forsøget. Grisene havde ad libitum adgang til foder og vand.

For at undersøge effekten af de to foderblandinger på mavens tømningshastighed, de fysisk-kemiske forhold i maven, in vitro overlevelsen af Salmonella DT12 i maveindhold og det mikrobielle øko-system i mave-tarm-kanalen blev der gennemført et split-plot forsøg på Danmarks JordbrugsForskning (DJF). Efter 8 til 10 uger på forsøgsfoderet blev 10 grise fra en blok, fem fra hver sti, udvalgt på baggrund af vægt. I alt 60 grise med en gennemsnitsvægt på 83 kg blev overflyttet fra Grønhøj til intensiv-staldene på DJF. Ved ankomsten til DJF blev grisene opstaldet individuelt i 4 m² store stier med fastgulv. Hver gris blev tilfældigt valgt til et slagtetidspunkt på –0,5; 0,5; 2; 5 og 8 timer efter fodring. På DJF blev grisene fodret 3 gange dagligt med ca. 95% af ad libitum foderindtaget. Foder og vand blev tildelt i forholdet 1:2. Grisene fik det samme forsøgsfoder som på Grønhøj, men der var tilsat 2,0 g/kg kromoxid til foderet og 6,0 g polyethylen glykol 4000 (PEG) blev opløst i vandet inden hver fodring. Grisene var opstaldet under disse forhold i 10-11 dage. Grisene, der blev aflivet 0,5; 2; 5 og 8 timer efter fodring, fik det sidste måltid om morgenen. For grisene aflivet på tidspunktet –0,5 timer var det sidste måltid aftenen før. På slagtedagen havde dyrene adgang til deres sidste måltid i 30 minutter, hvorefter foderet blev fjernet.

Grisene, der blev tilbage på Grønhøj, blev slagtet på et almindeligt slagteri og deres produktionsresultater blev anvendt til at opgøre grisenes produktivitet på de to foderblandinger. Grisene på DJF blev bedøvet før aflivningen med pentobarbital for at minimere dyrets bevægelser, der kunne bidrage til blanding af maveindholdet. Mave-tarm-kanalen blev udtaget og delt i fem segmenter: forreste del af mave, bagerste del mave, tyndtarm, blindtarm og tyktarm.

Sigteanalyser af foderet før eventuel pelletering blev gennemført på en Retsch AS200 sigte. Foderet blev sigtet i 8 min. med en amplitude på 2,0 mm.

Forandringer i den hvide del af maven blev karakteriseret på en skala fra 0 til 10, hvor 0 var normalt og 10 alvorlig forandring (Nielsen and Ingvartsen, 2000).

Procedurerne for fysisk-kemisk karakterisering, mikrobielle analyser og den statistiske analyse er beskrevet i detaljer i Ph.D.- afhandlingen ”Choice of dry feed influences gastric conditions, incidence of Salmonella and performance in growing-finishing pigs.”

Resultater

Som forventet var andelen af grove partikler større i det groft formalede melfoder sammenlignet med det fint formalede pelleterede foder, tabel 1. Fodring med groft formalet melfoder forringede desuden den gennemsnitlige daglige tilvækst med 80 g/dag og foderudnyttelsen med 0,38 FEsv/kg tilvækst sammenlignet med fint formalet pelleteret foder, mens der ikke var nogen effekt af de forskellige foderblandinger på foderindtaget, kødprocenten, dødelighed og behandlinger for diarré.

Tabel 1. Partikelfordelingen (g/100 g) for det fint formalede pelleterede foder (før pelletering) og det groft formalede melfoder

	Fint formalet pelleteret foder	Groft formalet melfoder
Partikel størrelse (μm)
< 3150	0	2
2000-3150	0	12
1000-2000	29	32
500-1000	34	25
< 500	37	29

Den gennemsnitlige score for forandringer i den hvide del af maven var statistisk sikkert lavere for grisene fodret med mel, tabel 2. Mavesækken udtrykt som procent af levendevægt var statistisk sikkert tungere hos grisene fodret med groft formalet melfoder, hvorimod tyndtarmen var tungere hos grisene fodret med fint formalet pelleteret foder. Derimod var vægten af blind- og tyktarmen ikke påvirket af, hvilken foderblanding, grisene havde fået.

Tabel 2. Graden af maveforandringer og vægten af de forskellige segmenter i mave-tarm-kanalen (% af levendevægt, LV) for grise fodret med fint formalet pelleteret foder eller groft formalet melfoder

	Fint formalet pelleteret foder n = 30	Groft formalet melfoder n=30
Maveforandringer¹	3,9	1,1*
Vægt af maven, %LV	0,59	0,70*
Tyndtarmen, %LV	2,58	2,38*
Blindtarmen, %LV	0,20	0,20
Tyktarmen, %LV	1,22	1,21
* Statistisk sikker forskel, P < 0,05 ¹ Skalaen var 0 til 10, se teksten for detaljer

Tørstof og faststof

Overordnet var mængden af tørstof statistisk sikkert højere i den forreste del af maven sammenlignet med den bagerste del. Desuden var mængden af tørstof højere i maveindholdet hos grisene i melgruppen.

I maveindholdet fra grise fodret med fint formalet pelleteret foder var der en tendens (P = 0,084) til en større mængde af faststof i den forreste sammenlignet med den bagerste del af maven. For grisene fodret med groft formalet mel var det modsat, idet der var en statistisk sikker større mængde faststof i den bagerste sammenlignet med den forreste del af maven, figur 1. Imidlertid var koncentrationen af faststof i både den forreste og den bagerste del af maven statistisk sikker højere ved alle tidspunkter efter fodring hos grisene i melgruppen.

Figur 1. Koncentrationen af faststof i den forreste og bagerste del af maven som funktion af tiden efter fodring hos grise fodret med fint formalet pelleteret foder (FP) eller groft formalet melfoder (GM)

Sedimentationsegenskaberne for maveindholdet var ikke forskellig mellem de forskellige segmenter af maven, hvorfor de poolede resultater er vist i figur 2. Overordnet var sedimentationsegenskaberne statistisk sikkert lavere i maveindholdet fra grisene fodret med groft formalet melfoder. Sedimentationsegenskaberne for maveindholdet hos grisene fodret med fint formalet pelleteret foder var påvirket af tiden efter fodring, hvilket ikke var tilfældet for grisene fodret med groft formalet melfoder.

Figur 2. Sedimention i en fast og flydende fase for maveindholdet som funktion af tiden efter fodring hos grise fodret med fint formalet pelleteret foder (FP) eller groft formalet melfoder (GM)

Procentdelen af tørstofindtaget, der blev genfundet i maven som funktion af tiden efter fodring er vist i figur 3. Procentdelen af tørstof tilbageholdt i maven faldt statistisk sikkert som funktion af tiden efter fodring og tømningen af tørstof var statistisk sikkert hurtigere for grisene i pillegruppen. Mængden af tørstof, der blev fundet i maven før morgenfodringen, varierede fra 10% til 23% af mængden indtaget den foregående aften for grisene fodret med henholdsvis fint formalet pelleteret foder og groft formalet melfoder.

Figur 3. Genfinding af tørstof (% af indtag) i maven som funktion af tiden efter fodring hos grise fodret med fint formalet pelleteret foder (FP) eller groft formalet melfoder (GM)

pH i maveindholdet i de to segmenter af maven er vist i figur 4. De to foderblandinger påvirkede pH forskelligt i den forreste og bagerste del af maven. Hos grisene, der var fodret med fint formalet pelleteret foder, var der ingen forskel i pH mellem den forreste og bagerste del af maven, men pH aftog med tiden efter fodring, dog først efter mere end to timer efter sidste fodring. To timer efter fodring var pH i den bagerste del af maven statistisk sikkert lavere i melgruppen end i den forreste del af maven og maveindholdet fra pillegruppen. Fem timer efter fodring var pH i det forreste maveindhold fra de melfodrede grise statistisk sikkert højere end pH i det bagerste maveindhold og pH i maveindholdet fra pillegruppen. Otte timer efter fodring var pH i den forreste del af maven statistisk sikkert højere end i den bagerste del af maven hos de melfodrede grise.

Figur 4. pH i maveindhold fra den forreste og bagerste del af maven som funktion af tiden efter fodring hos grise fodret med fint formalet pelleteret foder (FP) eller groft formalet melfoder (GM)

Mikrobiologi og organiske syrer

Antallet af total dyrkbare bakterier, mælkesyrebakterier og enterobakterier i maveindhold fra grisene fodret med forskelligt foder er vist i figur 5.

Hos grisene fodret med groft formalet melfoder var antallet af totalt dyrkbare bakterier statistisk sikkert højere i den forreste sammenlignet med den bagerste del af maven. Ligeledes var antallet af totalt dyrkbare bakterier højere i den forreste del af maven hos melgruppen sammenlignet med pillegruppen. Desuden var antallet af mælkesyrebakterier statistisk sikkert højere i den forreste sammenlignet med den bagerste del af maven hos de melfodrede grise. Endvidere var antallet af mælkesyrebakterier i den forreste del af maven statistisk sikkert højere i melgruppen sammenlignet med pillegruppen.

To timer efter fodring var antallet af enterobakterier statistisk sikkert højere i maveindholdet hos de pillefodrede grise sammenlignet med de melfodrede grise. Hos de pillefodrede grise var antallet af enterobakterier statistisk sikkert højere 0,5 og 2 timer efter fodring sammenlignet med de andre tidspunkter efter fodring. For de melfodrede grise var antallet af enterobakterier statistisk sikkert højere 0,5 timer efter fodring sammenlignet med de andre tidspunkter efter fodring.

Figur 5. Antallet af total dyrkbare bakterier, mælkesyrebakterier og enterobakterier i maveindhold fra den forreste og bagerste del af maven som funktion af tiden efter fodring hos grise fodret med fint formalet pelleteret foder (FP) eller groft formalet melfoder (GM)

Koncentrationen af mælke-, eddike-, propion- og smørsyre i indhold fra den forreste og bagerste del af maven hos grisene fodret med de forskellige foderblandinger er vist i figur 6. En halv time efter fodring var koncentrationen af syrerne ikke påvirket af det anvendte foder eller mavesegment. Ved alle andre tidspunkter var koncentrationen af organiske syrer statistisk sikkert højere i indhold fra den forreste del af maven hos grise fodret med groft formalet melfoder sammenlignet med indhold fra den bagerste del af maven eller indhold fra begge mavesegmenter fra grisene fodret med fint formalet pelleteret foder.

Figur 6. Koncentrationen af mælke-, eddike-, propion- og smørsyre målt i maveindhold fra den forreste og bagerste del af maven som funktion af tiden efter fodring hos grise fodret med fint formalet pelleteret foder (FP) eller groft formalet melfoder (GM)

In vitro vækstrate for Salmonella i maveindhold

In vitro vækstraten og de tilhørende halveringstider for Salmonella DT12 i maveindhold udtaget på forskellige tidspunkter efter fodring fra grise fodret med de to forskellige foderblandinger er vist i figur 7. Det var ikke statistisk sikker forskel i den specifikke vækstrate for Salmonella DT12 i indhold fra den forreste og bagerste del af maven, hvorfor disse data er vist samlet. Ved alle tidspunkter efter fodring var der en statistisk sikker hurtigere specifik dødsrate for Salmonella DT12 i maveindhold fra grisene fodret med groft formalet melfoder. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at den specifikke vækstrate for Salmonella DT12 var statistisk sikkert påvirket af tiden efter fodring.

Figur 7. Vækstraten og det tilhørende halveringstider (T_1/2) for Salmonella DT 12 målt in vitro i maveindhold som funktion af tiden efter fodring hos grise fodret med fint formalet pelleteret foder (FP) eller groft formalet melfoder (GM)

Diskussion

Den tungere mave hos grise fodret med groft formalet melfoder kan være udtryk for et større mavevolumen. Et større volumen hos grise fodret med et groft foder kan indikere, at disse dyr forsøger at kompensere for den langsommere tømning af maven ved at øge mavens volumen for at opretholde et energiindtag på niveau med grisene, der blev tilbudt et fint formalet pelleteret foder. Forskellen i vægten af maven kan imidlertid også forklares ved forskelle i muskelstørrelse på grund af det mere sammenhængende maveindhold med et højere tørstofindhold fundet i maveindholdet hos grisene fodret med groft formalet melfoder sammenlignet med det mere flydende maveindhold hos grise fodret med fint formalet pelleteret foder. Et flydende maveindhold vil alt andet lige medføre et mindre behov for muskelkraft til at blande og forarbejde maveindholdet og derved en lettere mavesæk. Den øgede vægt af tyndtarmen hos grisene fodret med fint formalet pelleteret foder kan muligvis tages som udtryk for en øget koncentration af næringsstoffer i tyndtarmen hos disse grise og dermed behov for en større overflade til absorption sammenlignet med grisene fodret med groft formalet melfoder.

Som nævnt har denne afprøvning påvist markante forskelle i de fysisk-kemiske egenskaber af maveindholdet. Når der fodres med groft formalet melfoder får maveindholdet en anden konsistens udtrykt ved minimal separation mellem væske og faststoffasen, hvilket kan være årsagen til den højere tørstofkoncentration observeret i maven hos de melfodrede grise. Overordnet var maveindholdet hos grisene fodret med groft formalet melfoder mere sammenhængende, mere havregrødsagtig, sammenlignet med det flydende indhold af maverne hos grisene fodret med fint formalet melfoder. Dette forsøg har vist, at forskellene i maveindholdets konsistens skyldes forskelle i foderets forarbejdning eftersom vandindtaget var knyttet til foderindtaget. Det kan derfor udelukkes, at forskellene i maveindholdets konsistens skyldes forskelle i vandindtaget mellem de forskellige grupper.

Det har været postuleret, at en risikofaktor for udviklingen af mavesår hos grise er den mikrobielle produktion af organiske syrer. Resultaterne fra dette forsøg kan imidlertid ikke understøtte denne teori eftersom den højeste koncentration af organiske syrer blev fundet i den forreste del af maven hos grisene fodret med mel, der ligeledes havde den laveste forekomst af maveforandringer. Det er derfor mere sandsynligt, at den lavere andel af maveforandringer hos grise fodret med groft formalet melfoder kunne skyldes det mere sammenhægende mavemateriale. Et flydende maveindhold, der sås hos grisene fodret med fint formalet pelleteret foder, kan medføre tilbagestrømning af fx galde og andre irriterende stoffer fra den bagerste til den forreste del af maven, hvor sådanne stoffer kan skade den relativt ubeskyttede hvide del af maven.

En halv time efter fodring blev ca. 80% og 99% af det indtagne materiale genfundet i maven hos grisene fodret med fint formalet pelleteret foder henholdsvis groft formalet melfoder. I dette forsøg var maven imidlertid ikke tom hos de grise, der blev slagtet inden fodringen (-0,5 timer). Cirka 19% og 29% af indholdet indtaget den foregående aften blev genfundet den følgende morgen for grisene fodret med henholdsvis fint formalet pelleteret foder og groft formalet melfoder. Dette betyder, at i den første 30 minutters periode efter fodring passerede ca. 43 procentpoint af maveindholdet fra maven og ud i tyndtarmen for grisene fodret med fint formalet pelleteret foder. Det tilsvarende tal for grisene fodret med groft formalet melfoder var ca. 31 procentpoint.

Der er antagelig andre forhold end den fysiske struktur og dermed partikelstørrelse af råvarerne i fodret, der har indflydelse på mavens tømningshastighed. Partikelstørrelse påvirker tømningen af maven, idet mere fine partikler forlader maven hurtigere end større partikler. Det er ligeledes vist, at en højere koncentration af organiske syrer som fundet hos grisene fodret med groft formalet melfoder reducerer mavens tømningshastighed. Dvs. effekten af foderforarbejdning og dermed foderstruktur på mavens tømning kan være vanskelig at adskille fra andre elementer relateret til foderet.

Lagdelingen af maveindholdet hos grise fodret med groft formalet melfoder, der opstår på grund af maveindholdets mere faste konsistens, forhindrer, at den endogene sekretion af blandt andet saltsyre bevæger sig fra den bagerste del af maven til den forreste del. Som en konsekvens var pH højere i den forreste del af maven hos grisene fodret med groft mel, hvilket giver et bedre miljø for mikrobiel vækst. Denne bakterielle formering blev antageligt understøttet af den langsomme tømningshastighed af maven hos grisene i melgruppen. En længere opholdstid i maven forlænger tiden, hvor bakterierne kan vokse i maven.

I overensstemmelse hermed blev der efter fodring fundet en øget vækst af total dyrkbare bakterier og mælkesyrebakterier i den forreste del af maven hos grisene fodret med groft formalet melfoder. Dette blev afspejlet i en stigende koncentration af organiske syrer i den forreste del af maven. Det forøgede antal mælkesyrebakterier forklarer den højere koncentration af mælke- og eddikesyre. Et højt indhold af organiske syrer og et lavt pH hindrer vækst af enterobakterier, hvilket forklarer reduktionen i antallet af enterobakterier hos de melfodrede grise sammenlignet med de pillefodrede grise de første timer efter fodring. Desuden antyder den højere koncentration af propion- og smørsyre en ændret sammensætning eller aktivitet af mikrofloraen i den forreste del af maven hos grise fodret med groft formalet foder. Propion- og smørsyre er fermenteringsprodukter, der normalt findes i fæces hos grise, hvilket kan indikere, at en større andel af grisene fodret med groft formalet melfoder indtager deres egen fæces. Dette kan eventuelt skyldes et højere indhold af ufordøjet stivelse, der findes i fæces hos grise, der indtager et groft formalet foder, hvilket antageligt gør det mere velsmagende. Under alle omstændigheder ses det, at tiden efter fodring medfører ændringer i den mikrobielle sammensætning eller aktivitet i den forreste del af maven hos grise fodret med groft formalet melfoder.

Dette forsøg har også vist, at en prøve udtaget et sted i maven til fx pH-måling eller mikrobiel bestemmelse ikke nødvendigvis er repræsentativ for forholdene andre steder i maven eller maven som helhed. Dvs. hvis det i andre undersøgelser er mislykkes at vise en forskel i pH, antallet af bakterier eller koncentrationen af organiske syrer hos grise fodret med melfoder og pelleteret foder kan dette meget vel skyldes blanding af maveindholdet før prøveudtagelsen.

In vitro dødsraten for Salmonella DT12 var markant hurtigere i maveindhold fra grise fodret med groft formalet melfoder. Den mest sandsynlige årsag hertil er en højere koncentration af organiske syrer og et lavere pH i maveindholdet hos grisene fodret med mel. Ved et lavt pH er der en øget andel af de organiske syrer på deres udissocierede form, der frit kan trænge ind i mikroorganismerne og dødeligt forstyrre enzym- og næringsstoftransport. Dette kan antageligt forklare den overraskende gode overlevelse af Salmonella DT12 i maveindhold fra grise fodret med fint formalet pelleteret foder slagtet 8 timer efter fodring, da koncentration af udissocierede organiske syrer i maveindholdet hos disse grise var meget lavt. Koncentration af udissocierede organiske syrer er imidlertid ikke den eneste faktor, der påvirker dødsraten for Salmonella i maveindhold hos grise. Dette ses af, at dødsraten for Salmonella DT12 ikke var forskellig mellem indhold fra den forreste og bagerste del af maven, på trods af, at koncentrationen af udissocierede organiske syrer var markant højere i den forreste del af maven hos grisene fodret med mel. Dette indikerer, at et lavt pH (pH < 2) i sig selv dræber Salmonella.

Denne undersøgelse antyder, at en kombination af et lavt pH og/eller en høj koncentration af organiske syrer, specielt mælkesyre, i maveindholdet er vigtigt for at reducere antallet af enterobakterier og dræbe Salmonella i mave og derved forhindre, at Salmonella bakterier koloniserer andre dele af tarmsystemet,

En betragtelig del af maveindholdet hos grise tømmes ud i tyndtarmen indenfor de første 30 minutter efter fodring, hvilket antyder, at mavens barrierefunktion imod Salmonella kan være nedsat uafhængig af det anvendte foder i denne periode. Hos grise fodret med et pelleteret foder blandes maveindholdet antageligt hurtigt til en forholdsvis homogen blanding relativt kort tid efter indtagelsen af et måltid. Hos grise fodret med et groft formalet melfoder sker der antageligt en mere begrænset blanding af ”nyt” og ”gammelt” foder, hvilket betyder, at nyligt indtaget foder i større udstrækning bliver i den forreste del af maven. Det betyder, at det formentlig i større udtrækning er maveindhold fra tidligere fodringer, der tømmes ud i tyndtarmen de første 30 minutter efter indtagelsen af et måltid hos grise fodret med melfoder i modsætning til grise fodret med et pelleteret foder, hvor det antageligt i større udstrækning er en mere homogen blanding af frisk og gammelt maveindhold, der forlader maven i denne periode. Det er derfor sandsynligt, at umiddelbart efter en fodring er risikoen for, at en gris bliver inficeret med Salmonella større og denne periode med ”større risiko” er længere for grise fodret med fint formalet pelleteret foder sammenlignet med grise fodret med groft formalet melfoder.

De eksperimentelle forhold i denne undersøgelse med fodring tre gange om dagen var forskellig fra den almindelige praksis med ad libitum adgang til foder, når der anvendes tørfoder til slagtesvin. Disse forhold var imidlertid nødvendige for at sikre ens foder- og vandindtagelse for de to foderblandinger for at eliminere forskelle i maven, der kunne henføres til disse forhold. Ved ad libitum adgang til foder lader det imidlertid til, at grise vælger at æde i større måltider, hvilket betyder, at de her beskrevne forhold antageligt også forekommer hos grise med ad libitum adgang til tørfoder.

Denne undersøgelse har bidraget til forståelsen af, hvorledes foderstruktur skabt ved foderfremstilling (varmebehandling og pelletering) påvirker forekomsten af Salmonella. Fodring med groft formalet melfoder bevirker, at maveindholdet får en havregrødsagtig konsistens, der resulterer i en lagdeling af maveindholdet og etableringen af en pH-gradient, der i kombination med en længere opholdstid i maven giver mulighed for øget mikrobiel vækst af specielt mælkesyrebakterier i den forreste del af maven. Det øgede antal mælkesyrebakterier medfører en højere koncentration af organiske syrer. Dette reducerer antallet af enterobakterier, herunder Salmonella, i maveindholdet, der hermed forhindres i at kolonisere andre dele af tarmsystemet. Maven fungerer således som en biologisk barriere, der kan bryde cyklus i Salmonella inficerede besætninger, hvor grise inficerer hinanden og bliver reinficeret gennem gødning og gødningsforurenet materiale.

Referencer

[1]	Hansen, C. F. 2004. Choice of dry feed influences gastric conditions, incidence of Salmonella and performance in growing-finishing pigs. Ph.D.-afhandling. Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole. Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed.
[2]	Nielsen, E. K. og K. L. Ingvartsen. 2000. Effects of cereal disintegration method, feeding method and straw as bedding on stomach characteristics including ulcers and performance in growing pigs. Acta. Agric. Scand. Sect. A-Anim. Sci. 50:30-38.

Deltagere: Tekniker Jens Ove Hansen, Landsudvalget for Svin
Afprøvning: 722

Appendiks 1
Fodersammensætning	(%)
Hvede	36,390
Byg	36,390
Sojaskrå	20,750
Melasse	2,00
Vegetabilsk fedt	1,50
Kridt	1,15
Monocalcium fosfat	0,80
Salt	0,38
Vitamin og mineral premix^a	0,21
L-lysine 60%	0,28
DL-Methionin 40%	0,08
L-Threonin 40%	0,07
(Kromoxid)^b	(0,20)
Beregnet sammensætning:
FEsv	1,07
Råfedt (g/kg)	39,9
Træstof (g/kg)	35,5
Råprotein (g/kg)	165,7
Lysin (g/kg)	9,19

^a

Tilsat pr. kg foder:

Fe, 88,2 mg; Cu, 21,0 mg; Mn, 44,1; Zn, 132,3 mg; Se, 0,32 mg; I, 0,22; vitamin A, 4.400 IU; vitamin D₃, 400 IU; vitamin E, 86,5 mg; vitamin K₃, 2,20 mg; thiamin, 2,21 mg; riboflavin, 2,21 mg; pyridoxin, 3,31 mg; vitamin B₁₂, 0,02 mg; pantothensyre, 11,0 mg og niacin, 22,1 mg.

^b

Kromoxid tilsat foderet til grisene på Danmarks JordbrugsForskning, se teksten for detaljer.

Maven som barriere mod Salmonella hos slagtesvin fodret med groft formalet melfoder