Tilsætning af CLA medførte en højere produktionsværdi som følge af en stigning i kødprocenten på ca. 1 pct. enhed. CLA er dyrt (87 kr./kg) og er derfor urealistisk at anvende i den valgte dosering og tildelingsperiode.

Sammendrag

Tilsætning af CLA (konjugeret linolsyre) til svinefoder har i udenlandske undersøgelser vist varierende positive eller neutrale resultater med hensyn til effekt på daglig tilvækst og foderudnyttelse. CLA er tidligere afprøvet i flere udenlandske undersøgelser som alternativ til vegetabilske fedtkilder, blandt andet solsikkeolie, hvorudfra syntetisk CLA normalt fremstilles. Generelt er det fundet, at tilsætning af CLA til foderet reducerer fedtindholdet i slagtekroppen. Enkelte undersøgelser har vist, at CLA bevirker, at fedtvævet bliver mere mættet. Der er ikke tidligere gennemført en afprøvning under danske produktionsforhold med danske avlsdyr, der er forholdsvist magre (høj kødprocent). Endvidere er der heller ikke tidligere gennemført en afprøvning, hvor CLA erstatter animalsk fedt.

Formålet med denne afprøvning var at undersøge effekten af at tilsætte konjugeret linolsyre som alternativ til animalsk fedt i slagtesvinefoder (25-100 kg).

Følgende behandlinger indgik i afprøvningen:

Gruppe 1	Kontrol, 1,5% animalsk fedt
Gruppe 2	0,5% CLA (LUTA CLA 60% fra BASF) og 1,0% animalsk fedt
Gruppe 3	1,0% CLA (LUTA CLA 60% fra BASF) og 0,5% animalsk fedt

Produktionsværdien pr. stiplads pr. år for de to grupper blev beregnet ud fra de opnåede produktionsresultater ved samme pris pr. FEs for foderblandingerne.

Samlet viste afprøvningen, at tilsætning af CLA medførte en signifikant højere produktionsværdi som følge af en stigning i kødprocenten på ca. 1 pct. enhed. Effekten var den samme uanset, om CLA blev tilsat med 0,5 eller 1%. Endvidere medførte tildeling af CLA, at kvaliteten af fedtvævet i slagtekroppen blev forbedret, dvs. fedtet blev mere mættet. Dette er positivt af hensyn til holdbarhed og forarbejdningskvalitet og er særdeles interessant set i lyset af den stigende anvendelse af mere umættede vegetabilske fedtkilder i svinefoder.

CLA er i dag dyrt (87 kr./kg) og er urealistisk at anvende i den valgte dosering og tildelingsperiode. Fremtidige undersøgelser kan afklare, hvorvidt det er muligt at reducere doseringen og tildelingsperioden således, at det bliver økonomisk relevant at anvende CLA til slagtesvin. CLA er i dag godkendt som fodermiddel.

Baggrund

Konjugeret linolsyre (CLA) er betegnelsen for en gruppe af isomere af linolsyre, hvor dobbeltbindingerne er separeret af enkeltbindinger i stedet for af en metylgruppe (figur 1). CLA forekommer enten som frie fede syrer eller bundet i triglycerider. Der er i alt 28 forskellige CLA-isomere, der afviger fra hinanden ved, at dobbeltbindingerne er placeret forskellige steder på kæden eller ved, at kæden drejer forskelligt omkring dobbeltbindingen. De to isomere cis-9-trans-11 og trans-10-cis-12 er de mest interessante, idet de menes at have en positiv effekt på henholdsvis immunforsvaret, tilvækst, foderudnyttelse og fedtindholdet i slagtekroppen. Det er disse to isomere, der primært er anvendt i udenlandske undersøgelser.

Figur 1. Struktur af linolsyre (C18:2), CLA isomererne cis-9-trans-11 og trans-10cis-12

Der har været gennemført undersøgelser, hvor der er tildelt/fodret med CLA til både mennesker, mus, rotter og grise. Overordnet viser alle disse undersøgelser, at CLA har følgende effekter: 1) reduktion i fedtdeponeringen; 2) forbedring i vækst og foderudnyttelse, og 3) stimulering af immunforsvaret. Disse effekter er formentlig afhængige af indholdet af de forskellige isomere af linolsyre. Effekt på fedtomsætningen antages primært at være forårsaget af isomeren trans-10-cis-12. Effekten på vækst og foderudnyttelse forårsages af isomeren cis-9-trans-11. Effekten på immunforsvaret antages at skyldes begge iomerer.(Park et al., 1999; Gnädig et al., 2001). Det er ligeledes disse to isomere, der er mest af i de syntetisk fremstillede produkter. CLA forekommer naturligt i kød og mælk fra drøvtyggere. CLA dannes ved fermentering i vommen af bakterien Butyrivibrio fibrisolens (Bauman et al., 1999). Undersøgelser har vist, at jo mere græs koen æder, jo mere CLA dannes der i vommen.

I forsøg med slagtesvin er der fundet positiv effekt på både tilvækst, foderoptagelse, foderudnyttelse og kødprocent ved tilsætning af CLA (Dugan et al., 1997; Ostrowka et al., 1999; Bee, 2001; Thiel-Cooper, et al., 2001). Nogle undersøgelser har vist en negativ eller slet ingen effekt på tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse af at tilsætte CLA til foderet (Eggert et al., 2001; Müller et al, 2000; Ramsay et al., 2001). I enkelte undersøgelser er kød- og fedtkvaliteten undersøgt, og her blev det fundet, at indholdet af mættede fedtsyrer blev øget i forhold til indholdet af umættede fedtsyrer ved tilsætning af CLA til foderet (Bee, 2001). Der er ikke fundet effekt på de teknologiske kødkvalitetsparametre (pH₂, farve og dryptab) af at tilsætte CLA til foderet. En undersøgelse har fundet et stigende indhold af intramuskulært fedt, øget grad af harskning og negativ effekt på farveudvikling under lagring ved at tilsætte CLA til foderet (Joo et al.,2002). Yderligere detaljerede oplysninger kan findes i en litteraturgennemgang af Matthiesen (2003).

CLA kan fremstilles ud fra vegetabilske olier og der anvendes primært solsikkeolie. Dannelsen af CLA sker ved opvarmning og/eller kemiske processer eller det fremstilles naturligt ved mikrobiel omsætning. Mængden og typen af CLA, der fremstilles ud fra vegetabilske olier, varierer og afhænger af processen og linolsyreindholdet i råvaren (Reaney et al., 1999; Gnädig et al., 2001).

Den effekt, der er ønskelig at teste under danske produktionsforhold, er effekten på foderudnyttelse og kødprocent samt effekten på fedtsyresammensætningen i fedtvævet. Det blev valgt at anvende et CLA-produkt, der indeholdt 60% CLA, med et indhold af de to isomere cis-9-trans-11 og trans-10-cis-12 på hver 30%.

På baggrund af erfaringer fra tidligere undersøgelser er valgt en dosering af LUTA CLA 60 på 0,5 og 1% i foderet. Produktets pris var 87 kr./kg.

Det var afprøvningens formål at undersøge effekten af to niveauer af CLA sammenlignet med en slagtesvineblanding tilsat animalsk fedt til slagtesvin fra 30-100 kg. Effekten blev målt på produktionsresultaterne. Sekundært blev registret dødelighed og behandlinger for sygdom. Desuden blev det undersøgt, hvorledes tilsætning af CLA påvirkede den sensoriske kvalitet, indholdet af intramuskulært fedt og fedtsyresammensætningen.

Materialer og metoder

Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj. Afprøvningen er gennemført i 19 stier (19 gentagelser) af 10-11 grise pr. gruppe, i alt 197 grise pr. gruppe. Alle stier var indrettet med fuldspaltegulv. Der var én foderautomat og en drikkekop pr. sti. Afprøvningsperioden varede fra grisene blev indsat i slagtesvinestalden ved gennemsnitligt 28 kg og indtil slagtning ved 99 kg levendevægt. Alle grise havde adgang til foder og vand hele døgnet.

Gruppeinddeling fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Gruppeinddeling

	1.	Kontrol, 1,5% animalsk fedt
	2.	0,5% CLA (LUTA CLA 60% fra BASF) og 1,0% animalsk fedt
	3.	1,0% CLA (LUTA CLA 60% fra BASF) og 0,5% animalsk fed

Foderblandingerne blev i forhold til normen optimeret med 5% ekstra indhold af aminosyrerne: lysin, methionin, cystin, treonin og tryptofan for at sikre imod udsving i råvarernes indhold af råprotein. Foderet blev optimeret således, at indholdet af øvrige næringsstoffer overholdt de gældende normer (jf. ”FOKUS PÅ Normer for næringsstoffer”, Landsudvalget for Svin, 2002).

Foderet blev produceret ad fire gange på ØA’s fabrik i Aulum. CLA, der er flydende, blev doseret med en pumpe direkte i blanderen. Foderet blev varmebehandlet og pelleteret ved en temperatur på minimum 81 grader Celsius. Foderets sammensætning samt en nærmere beskrivelse af produktet fremgår af appendiks 1 og 2. Det anvendte LUTA CLA 60 var en methylester af konjugeret linolsyre C₁₈H₃₅O₂. Foderet blev produceret hver anden måned, da der var en risiko for, at CLA kunne nedbrydes, hvis det blev lagret i mere end 8 uger efter produktion.

Ved hver foderlevering blev alle foderblandinger analyseret for energiindhold (FEs), råprotein og for aminosyrerne: lysin, methionin, cystin, treonin, samt for calcium og fosfor. Desuden blev indholdet af fedtsyrer og CLA i foderet og i produktet analyseret.

På slagteriet blev der udtaget prøver af kammen fra ca. 40 grise fra gruppe 1 (kontrol) og gruppe 3 (1% CLA) til kødkvalitetsundersøgelser. Der blev gennemført analyse af fedtsyresammensætning i fedtvæv, indholdet af intramuskulært fedt samt af spisekvaliteten. Analyserne blev gennemført på Slagteriernes Forskningsinstitut. Endvidere blev der udtaget prøver af fedtvæv til analyse af CLA fra 11 grise pr. gruppe. Analyser af CLA i foder og fedt blev gennemført på Danmarks Tekniske Universitet, Afdeling for Biokemi og Ernæring.

Statistik

Daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent blev for hver sti anvendt til beregning af produktionsværdien pr. stiplads pr. år ved samme pris pr. analyseret FEs for alle grupper.

DB/gris = salgspris ÷ købspris ÷ foderomkostninger ÷ diverse omkostninger.
Produktionsværdi/stiplads/år = DB/gris x (365 dage/antal foderdage pr. gris) x staldudnyttelse.

I beregningen af PV er anvendt følgende:

Gennemsnitlig notering over 5 år (1. september 1998 til 1. september 2003):
- 30 kg’s grise: 344 kr. pr. gris, ± 4,82 kr. pr. kg.
- slagtesvin: 9,52 kr. pr. kg, inklusiv efterbetaling
Foderpris (gennemsnit for de seneste 5 år): 1,17 kr./Fes
Diverse omkostninger: 20 kr.
Staldudnyttelse: 95 pct.

Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter. Sygdomsregistreringer og dødelighed indgik som sekundære parametre. Data blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM med følgende model: hold, stald og gruppe. Resultaterne er vist som korrigeret gennemsnit for hver gruppe, og i beregningen er der korrigeret for vægt ved indsættelse. Data blev testet for normalfordeling og forekomst af outliers for at sikre, at der ikke var stier, der afveg signifikant fra de andre. Alle tre grupper blev sammenlignet med hinanden, og der blev korrigeret for to parvise sammenligninger. Statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau.

Resultater og diskussion

Foderanalyser

Analyser af foderets næringsstofindhold viste god overensstemmelse med det beregnede indhold. Indholdet af CLA i LUTA CLA 60 og i foderet var i overensstemmelse med det forventede indhold (appendiks 2).

Sygdomsforhold

Der var ikke forskel imellem grupperne i dødelighed eller frekvensen af behandlinger for diarré. I gennemsnit var dødeligheden 1,9% og der blev i gennemsnit udtaget 1,7% på grund af sygdom. For at kunne opnå en signifikant forskel mellem to grupper i dødelighed, skulle der være dobbelt så mange døde i en af forsøgsgrupperne i forhold til kontrolgruppen. Samlet for de tre grupper blev der i gennemsnit behandlet 0,6 dage for sygdom, heraf var de 0,4 dage for diarré. Alle behandlinger blev foretaget individuelt, og en behandling var typisk injektion med antibiotika tre dage i træk.

Kødkvalitet

Resultaterne af fedt- og spisekvalitetsundersøgelserne er nøje beskrevet i rapport nr. 13476.4 fra Slagteriernes Forskningsinstitut. Her gives kun hovedkonklusionerne.

Analyserne af fedtkvaliteten viste, at tilsætning af CLA til foderet som gennemsnit medfører en reduktion i jodtallet med 10 enheder fra 73 til 63. Der var vekselvirkning imellem køn og behandling, idet jodtallet i fedtvæv fra sogrise var 76 og blev reduceret til 64 ved tilsætning af 1% CLA til foderet. I fedtvævet fra galtene i kontrolgruppen var jodtallet 70 og det blev reduceret til 62 ved tilsætning af CLA til foderet. Sogrisenes jodtal er højere end galtenes, hvilket skyldes, at de har en højere kødprocent end galtene – jo mere mager en gris er, jo mere umættet er fedtvævet. Årsagen til reduktionen i jodtal i fedtvævet ved tilsætning af CLA til foderet er, at CLA påvirker fedtomsætningen således, at der indlejres en større andel af mættede fedtsyrer, og en mindre andel af umættede fedtsyrer.

Jodtallet i fedtvæv stiger med stigende indhold af umættet fedt. Jo mere umættet fedtet er, jo ringere er holdbarheden som følge af en øget risiko for harskning. Normalt skal jodtallet være under 70 for at sikre en tilfredsstillende kvalitet. I denne afprøvning var jodtallet gennemsnitligt på 73 ved anvendelse af animalsk fedt. I en tidligere afprøvning er fundet, at tilsætning af 2% sojaolie medførte et jodtal i fedtvævet på 84, hvilket er uacceptabelt (Medd. 561). Den opnåede reduktion i jodtal ved tilsætning af CLA er meget interessant set i lyset af, at andelen af vegetabilsk fedt stiger i takt med, at mængden af animalsk fedt reduceres i svinefoder. Anvendelsen af vegetabilske fedtkilder i svinefoder medfører en risiko for, at slagtekroppens fedt bliver mere umættet, og dermed en risiko for, at kvaliteten af svinekødsprodukter forringes.

Indholdet af intramuskulært fedt var 1,4% i gennemsnit, og det var det samme i begge grupper. Spisekvalitetsundersøgelserne viste, at koteletter fra grise, der havde fået CLA, var mere hårde ved første bid, havde en forøget tyggetid og var mindre saftige, når de kom fra de grise, der havde fået 1% CLA i foderet i forhold til kontrol. De fundne forskelle er dog så små, at de ikke forventes at kunne bemærkes af en almindelig forbruger (rapport nr.13476.4, Slagteriernes Forskningsinstitut 2003)

CLA i foder og fedtvæv

Både foder og LUTA CLA 60 indeholdt den mængde CLA, der var garanteret (appendiks 2). Analyserne af fedtvævet viste, at grisene i kontrolgruppen ikke indeholdt CLA, mens grisene i gruppe 3, hvor foderet blev tilsat 1% CLA, havde et gennemsnitligt totalt CLA-indhold på 3,6% af fedtindholdet. Heraf var der 2,3% af isomeren cis-9-trans-11 og 1,3% af isomeren trans-10-cis-12 (appendiks 3). I oksekød og smør er der fundet indhold af CLA på hhv. 4,3 og 4,7% i fedtet (Chin et al., 1992), hvilket er lidt højere end indholdet fundet i fedtvæv hos grise tildelt 1% CLA i foderet. I fedt i svinekød (hvor foderet ikke var tilsat CLA) fandt Chin et al. (1992) et indhold på 0,6%, hvilket er over det niveau, der er fundet i kontrolgrisene.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 2. Resultaterne er angivet fra indsættelse til mellemvejning, fra mellemvejning og til slagtning samt for den samlede vækstperiode.

Tabel 2. Produktionsresultater

Gruppe	1	2	3
Produkt	Kontrol	0,5% CLA	1,0% CLA
Antal hold	19	19	19
Antal grise indsat, stk.	197	197	197
28,0 – 59,5 Kg
Daglig tilvækst, g	741	751	751
Daglig foderoptagelse, FEs	1,81	1,81	1,78
Fes pr. kg tilvækst	2,44	2,41	2,37
59,5-98,9 Kg
Daglig tilvækst, g	1016	1053	1010
Daglig foderoptagelse, FEs	2,84	2,85	2,74
Fes pr. kg tilvækst	2,81	2,71	2,72
28,0-98,9 Kg
Daglig tilvækst, g	871	895	875
Daglig foderoptagelse, FEs	2,29	2,30	2,24
Fes pr. kg tilvækst	2,64	2,57	2,56
Kødprocent	59,7a	60,7b	60,9b

a, b værdier markeret med forskelligt bogstav er signifikant forskellige

Der var en signifikant højere kødprocent hos grisene, der havde fået CLA i foderet. I forhold til kontrolgruppen, havde grisene, der fik 0,5% CLA, en kødprocent, der var 1,0 pct. enheder højere, og grisene, der fik 1% CLA, havde en kødprocent, der var 1,2 pct. enheder højere. Der var ikke forskel i kødprocent imellem de to grupper, der havde fået CLA i foderet. Der var ikke forskel i effekten af CLA-tilsætningen på kødprocenten imellem sogrise og galte. Den fundne effekt på kødprocenten bekræfter de øvrige undersøgelser, der er gennemført med CLA til slagtesvin, hvor fedtkilden til kontrolgruppen var vegetabilsk.

Produktionsværdien blev beregnet udfra de opnåede produktionsresultater. Produktionsværdien ved 5-års priser fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Produktionsværdi ved 5-ugers og 5-års priser

Gruppe	1	2	3
Produkt/foder	Kontrol	0,5% CLA	1,0% CLA
Produktionsværdi ved 5-års priser¹:
Kr./stiplads/år	643a	716b	712b
Indeks	100	111	111
Faktisk produktionsværdi ved 5-ugers priser²
Kr./stiplads/år	317	46	-261
Indeks	100	15	-82

¹	Ved sammenligning af produktionsværdien mellem gruppe 1 (kontrol) og gruppe 2 og 3 skal der være en forskel i produktionsværdien på minimum 8 indekspoint for, at der er tale om en statistisk sikker forskel.
²	I dækningsbidraget er indregnet en pris på 87 kr./kg LUTA CLA 60. Der er ikke foretaget statistiske beregninger af produktionsværdien ved 5-ugers priser.
a,b	værdier markeret med forskelligt bogstav er signifikant forskellige

Samlet viste afprøvningen, at produktionsværdien var signifikant højere i de to grupper, hvor der var tilsat CLA i forhold til kontrolgruppen. Der var ikke forskel imellem de to grupper, hvor der var tilsat CLA til foderet. Den opnåede forskel i produktionsværdien som følge af CLA-tilsætning skyldes, at kødprocenten blev forøget. Med den pris, CLA har i dag og den dosering, der er anvendt, er det ikke relevant at anvende CLA på trods af den opnåede forbedring i produktivitet.

Anvendelsen af CLA kunne være en mulighed for at løse problemer med forringelse af fedtkvaliteten i slagtekroppen, der kan opstå ved anvendelse af vegetabilske fedtkilder til slagtesvin. Det er relevant i fremtidige undersøgelser at afprøve, om en reduceret dosering i en eventuel kortere tildelingsperiode kan medføre de samme positive effekter på en væsentligt billigere måde.

Konklusion

Tilsætning af CLA til foderet bevirkede en signifikant øgning af kødprocenten samtidig med, at kvaliteten af slagtekroppens fedt blev forbedret via en reduktion i andelen af umættet fedt. Hos grise fodret med CLA, blev der fundet CLA i fedtvævet. Der blev ikke fundet forskelle i indhold af intramuskulært fedt eller markante forskelle i spisekvaliteten. Produktet er i dag for dyrt at anvende i slagtesvinefoder med den valgte dosering i hele slagtesvineperioden.

Referencer

-	Bauman, D.E., L.H. Baumgard, B.A. Corl & J.M. Griinari (1999): Biosynthesis of conjugated linoelic acid in ruminants. Proc. of the American Soc. of Anim. Sci.
-	Bee, G. (2001): Dietary conjugated linoleic acids affect tissue lipid composition but not de novo lipogenesis in finishing pigs. Anim. Res. 50: 383-399.
-	Chin S,F., L.W. Storkson, Y.L. Ha og M.V. Pariza (1992).: Dietary sources of conjugated dienoic derivates of linoelic acid, a newly recognised class of anti-carcinogesis. Jour. Food composition and analysis, 5: 266-277.
-	Claudi-Magnussen, C. 2003, CLA i slagtesvinefoder, rapport nr. 13476.4, Slagteriernes Forskningsinstitut.
-	Dugan, M.E.R., J.L. Aalhus, A.L. Schaefer, J.K.G. Kramer (1997): The effect of conjugated linoleic acid on fat to lean repartitioning and feed conversion in pigs. Canadian Jour. of Anim. Sci., 77:4, 723-725, 9.
-	Eggert, J.M; M.A. Belury; A. Kempa-Steczko, S.E. Mills; A.P. Schinckel (2001): Effects of conjugated linoleic acid on belley firmness and fatty acid composition of genetically lean pigs. Jour. of Anim. Sci.. 79:2866-2872.
-	Gnädig, S.; R. Rickert; J. L. Sébédio; H. Steinhart (2001): Conjugated linoleic acid (CLA): physiological effects and production. Eur. Jour. of Lipid Sci. Tech.
-	Joo, S.T.; J.I. Lee; Y.L. Ha; G.B. Park (2002): Effects of dietary conjugated linoleic acid on fatty acid composition, lipid oxidation, color, and water-holding capacity of pork loin. Jour. of Anim. Sci. 80:108-112.
-	Maribo, H. 2002, Anvendelse af lupin Prima som proteinkilde i økologisk slagtesvinefoder. Meddelelse 561, Landsudvalget for Svin, DS.
-	Matthiesen, C. F. (2003). Conjugated linoleic acid in slaughter pig diet - Effect on animal performance, carcass quality traits and sensory quality. Master of Science Thesis. Department of Animal Science and Animal Health, The Royal Veterinary- and Agricultural University, Copenhagen.
-	Müller, H.L.; M. Kirchgessner; F.X. Roth; G.I. Stangl (2000): Effect of conjugated linoleic acid on energy metabolism in growing-finishing pigs. Jour. of American Physiology and Anim. Nutr. 83: 85-94.
-	Ostrowska, E.; M. Muralitharan; R.F. Cross, D.E. Bauman; F.R. Dunshea (1999): Dietary Conjugated linoleic acid increase lean tissue and decrease fat deposition in growing pigs. Jour. of Nutr. 129(11):2037-42.
-	Park, Y. ; J.M. Storkson ; K.J. Albright; W. Liu ; M.W. Pariza (1999) : Evidence that the trans-10,cis-12 isomer of conjugated linoleic acid induces body composition changes in mice. Lipids, Vol. 34, no 3: 235-241.
-	Ramsay, T.G.; C.M. Evock-Clover; N.C. Steele; M.J. Azain (2001): Dietary conjugated linoleic acid alters fatty acid composition of pig skeletal muscle and fat. Jour. of Anim. Sci. 79:2152-2161.
-	Reaney, M.J.T.; Y. Liu; N.D. Westcott (1999): Commercial production of conjugated linoleic acid. P 39-54: Advances in conjugated linolic acid research, volume 1. Champaim, Illinois. ISBN : 1-893997-02-2
-	Thiel-Cooper, R.L.; F.C. Parrish, Jr.; J.C. Sparks; B.R. Wiegand; R.C. Ewan (2001): Conjugated linoleic acid changes swine performance and carcass composition. Jour. of Anim. Sci. 79:1821-1828.

Deltagere
Landbrugstekniker Tommy Nielsen, Landsudvalget for Svin.
Projektleder Chris Claudi Magnussen, Slagteriernes Forskningsinstitut, Råvarekvalitet.
Projektleder Ellen Marie Strarup, Danmarks Tekniske Universitet, Biokemi og Ernæring.

Afprøvning nr.: 730

Appendiks 1

Tabel 1. Råvaresammensætning i slagtesvinefoder, pct.

Slagtesvineblanding (30-100 kg)
Gruppe	1	2	3
Hvede	36,29	36,30	36,31
Byg	37,00	37,00	37,00
Sojaskrå, toasted	21,00	21,00	21,00
Animalsk fedt	1,51	1,01	0,50
Melasse, roe	1,00	1,00	1,00
L-lysin 99 pct.	0,21	0,21	0,21
Methionin 40 pct.	0,06	0,05	0,05
Treonin 98 pct.	0,06	0,06	0,06
Monocalciumfosfat	1,00	1,00	1,00
Natriumclorid	0,50	0,50	0,50
Vitaminer + mineraler	0,22	0,22	0,22
Kridt	1,15	1,15	1,15
CLA	-	0,50	1,00

Tabel 2. Sammensætning af fedtkilder iflg. leverandør (pct. af total fedtsyrer)

Dakasvinefedt 92/10 – s		”LUTA-CLA 60” leverandør BASF (feed grade) C₁₈H₃₅O₂ (produkt nr. 515 532).
C10-C12 (%)	0,3	C10-C12 (%)	-
Myritinsyre C14 (%)	1,7	Myritinsyre C14 (%)	-
Palmitinsyre C16 (%)	24,3	Palmitinsyre methyl ester C16 (%)	6
Palmitolsyre C16-1 (%)	2,9	Palmitolsyre C16-1 (%)	-
Stearinsyre C18 (%)	13,4	Stearinsyre methyl ester C18 (%)	4
Oliesyre C18-1 (%)	42,2	Oliesyre methyl ester C18-1 (%)	22
Linolsyre C18-2(%)	10,3	Linolsyre C18-2(%)	-
Linolensyre C18-3 (%)	1,0	Linolensyre methyl ester C18-3 (%)	1
Sum (%)	96,1	CLA c9, t11 (%)	30
		CLA t10, c12 (%)	30
		CLA methyl ester (cis,cis & trans, trans) (%)	2
		Sum (%)	95
Uforsæbelig rest max. 0,5%, vand max. 0,5% og smuds max. 2%, jodtal = 65		Vandindhold max. 0,5%, Methanol indhold max. 0,05%
FEsv/kg=3,91		Indsat som ren planteolie FEsv=3,96

Appendiks 2

Tabel 1. Beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer - fire produktioner

Gruppe/Produkt	1 - 3	1	2	3
	Beregnet	Analyseret¹
FEs pr.100 kg	105	108	112	111
Råprotein, pct.	16,3	16,5	16,6	16,7
Lysin, g/kg	9,4	9,2	9,3	9,4
Methionin, g/kg	2,7	2,9	2,8	2,8
Meth.+cyst., g/kg	5,6	6,0	5,9	5,9
Treonin, g/ kg	6,2	6,3	6,4	6,3
Calcium, g/kg²	8,0	9,2	9,2	9,6
Total-fosfor, g/kg²	5,5	6,8	6,9	7,3

¹ ²	Analyserede indhold angives på basis af 8 analyser. Analyserede indhold angives på basis af 2 analyser.

Tabel 2. Analyseret indhold af fedtsyrer (pct.) i foder (gennemsnit af 1. og 4. leverance)

Gruppe	1.	2.	3.
Fedtkilde	Kontrol	0,5% CLA	1,0% CLA
C10:0 caprinsyre	0,1	0,1	0,1
C12:0 laurinsyre	0,5	0,4	0,3
C14:0 myritinsyre	0,7	0,5	0,4
C15:0	0,1	0,1	0,1
C16:0 palmitinsyre	22,9	20,4	18,3
C16:1 palmitolsyre	0,5	0,4	0,3
C16:3 + C16:4	0,1	0	0,1
C17:0 magarinesyre	0,2	0,2	0,3
C18:0 stearinsyre	5,5	4,6	4,0
C18:1 oliesyre	23,1	21,4	19,9
C18:2 linolsyre	39,6	39,5	38,1
C18:3 linolensyre	4,0	3,9	3,8
C18:4	0,1	2,4	5,0
C20:0 archinsyre	0,4	0,3	0,3
C20:1	0,7	1,4	1,9
C20:2	0,3	0,1	0,1
C20:4	0,1	0	0
C22:0 behensyre	0,4	0,3	0,3
C22:1 erucasyre	0,3	0,3	0,4
C23:0	0,3	0,2	0,3
C24:0 lignocerinsyre	0,3	0,3	0,2
Uidentificerede fedtsyrer	0,7	3,8	6,4
Mættede fedtsyrer	30,8	27,1	24,1
Monoumættede fedtsyrer	24,5	23,3	22,4
Polyumættede fedtsyrer	43,9	45,8	47,0

Tabel 3. Analyseret indhold af CLA i foder og LUTA CLA 60 (pct. af totalt fedtindhold)

Foder	FoderGruppe 1	Foder Gruppe 2	Foder Gruppe 3	LUTA CLA 60
CLA cis-9-trans-11	0,00	3,29	7,36	30,97
CLA trans-10-cis-12	0,00	3,09	6,99	30,84

Appendiks 3

Fedtvævets indhold af CLA (pct. af totalt fedtindhold)

	Gruppe 1	Gruppe 3
CLA cis-9-trans-11
Gennemsnit	0,01	2,27
Min.	0,00	1,75
Maks.	0,11	2,77
Spredning	0,03	0,29
CLA trans-10-cis-12
Gennemsnit	0,00	1,29
Min.	0,00	1,03
Maks.	0,00	1,52
Spredning	0,00	0,17

Konjugeret linolsyre - CLA til slagtesvin