Det er undersøgt, om der kan påvises identiske Campylobacter typer i svin, kvæg og/eller fjerkræ i kombinerede besætninger. Overførsel af Campylobacter mellem produktionsdyr blev påvist i én besætning, og er derfor tilsyneladende af begrænset betydning

Sammendrag

Der er gennemført en undersøgelse med det formål, at undersøge om der kunne påvises identiske Campylobacter isolater hos svin, kvæg og fjerkræ i kombinerede produktionsbesætninger. Der blev udvalgt 12 kombinerede besætninger samt 12 rene svinebesætninger, som alle havde deltaget i en tidligere gennemført slagteriundersøgelse i 2002. I hver besætning blev der udtaget 20 individuelle gødningsprøver fra svin og, hvis tilstede, kvæg eller fjerkræ. Prøverne blev undersøgt for Campylobacter, inkl. arts- og typebestemmelse. Samtidigt blev der indsamlet oplysninger vedrørende en række besætningsfaktorer til brug i en risikofaktorundersøgelse, hvor der blev taget højde for, om der tidligere var fundet Campylobacter jejuni i besætningen.

Forekomsten af C. jejuni var 1,3% i svin og 42,7% i kvæg i kombinerede svin/kvæg besætninger. C. jejuni forekomsten i kombinerede svin/fjerkræ besætninger var 2,5% hos svin og 31,6% hos fjerkræ. C. jejuni blev ikke påvist hos svin i rene svinebesætninger. I svin/kvæg besætninger blev der fundet Campylobacter coli i 88,8% af svin og 6,8% af kvæg. I svin/fjerkræ besætninger var C. coli forekomsten 93,8% hos svin og 3,8% hos fjerkræ. Der var sammenfald mellem flere C. coli serotyper i 4 besætninger, men der blev kun påvist identiske C. coli stammer hos svin og kvæg i én besætning og ikke i svin/fjerkræ besætninger.

Hos kvæg faldt Campylobacter forekomsten med alderen: Campylobacter blev påvist hos 70% af kalvene under 4 måneder, mod 54% hos ungdyr og 9% hos køer. Hos svin var Campylobacter forekomsten lavest i smågrise (83%) og højest i ungsvin (98%). Der blev ikke observeret nogen forskel i forekomsten af de undersøgte risikofaktorer i besætninger med eller uden tidligere fund af C. jejuni.

Der var ingen højere C. jejuni forekomst hos svin i besætninger, som tidligere havde fået påvist C. jejuni, sammenlignet med svin i besætninger uden tidligere fund af C. jejuni. Derimod var C. jejuni forekomsten hos kvæg eller fjerkræ i kombinerede besætninger betydelig. Resultaterne tyder derfor på, at der ikke sker massiv smitte med C. jejuni fra kvæg eller fjerkræ til svin i kombinerede besætninger. Fundet af identiske C. coli stammer i svin og kvæg i én besætning tyder dog på, at der kan ske en overførsel af Campylobacter mellem svin og kvæg indenfor samme besætning.

Baggrund

I de senere år er antallet af erkendte humane tilfælde af campylobacteriose steget dramatisk i den vestlige verden. I Danmark er der siden 2000 konstateret flere tilfælde af human campylobacteriose end af human salmonellose. I mange år har fokus været på fjerkræ som den vigtigste kilde til human campylobacteriose, men også svinekød er i en nylig epidemiologisk undersøgelse (Neimann et al. 2003) blevet udpeget som en mulig kilde.

Grunden til at svinekød hidtil ikke har været anset som en væsentlig kilde, er at den hyppigste humane Campylobacter-type er C. jejuni, mens den hyppigste type hos svin er C. coli. Dette understøttes af data fra Danmarks resistensovervågning, hvor der hvert år udtages mellem 200 og 300 blindtarmsprøver fra svin på slagteriet, og som fra 1997 til 2002 viser en forekomst på 46-80% C. coli og kun 3–6% C. jejuni hos slagtesvin. Svinekød er dog ikke fri for C. jejuni, og det kan ikke afvises, at svinekød kan være årsag til human C. jejuni infektion.

Da C. jejuni forekommer hyppigt i både fjerkræ- og kvægbesætninger, er det muligt, at der er en risiko for overførsel og dermed højere forekomst af C. jejuni hos svin i kombinerede svine/kvæg- og svine/fjerkræ besætninger sammenlignet med besætninger, der kun producerer svin.

For at afklare dette, blev der i 2002 gennemført en indledende undersøgelse af Campylobacter forekomsten ved slagtning. Slagtesvin fra 247 besætninger blev undersøgt for Campylobacter, herunder om svinene havde C. coli eller C.jejuni i tarmindholdet. Undersøgelsen omfattede 89 besætninger med både slagtesvin og kvæg, 68 besætninger med både slagtesvin og fjerkræ, samt 90 besætninger med slagtesvin, men uden kvæg eller fjerkræ. Resultaterne viste, at C. coli kunne påvises i alle 247 besætninger, mens C. jejuni kun blev påvist i 21 ud af 247 besætninger. Der var tilsyneladende ingen forskel i C. jejuni forekomst hos svin i kombinerede besætninger, sammenlignet med svin i rene svinebesætninger (Boes et al., 2003 – se VetInfo nr. 0307).

Nærværende meddelelse beskriver resultaterne fra opfølgende undersøgelser i udvalgte besætninger. Formålet var, at undersøge vha. sero- og DNA typning, om der kunne påvises identiske Campylobacter isolater hos svin, kvæg og fjerkræ i kombinerede besætninger.

Materiale og metoder

I undersøgelsen indgik 24 besætninger fra slagteriundersøgelsen i 2002. Undersøgelse for Campylobacter blev gennemført i 12 kombinerede besætninger samt 12 rene slagtesvine-besætninger. Af de 12 kombinerede besætninger producerede 8 svin og kvæg, mens de øvrige 4 producerede svin og fjerkræ. I alt blev der indsamlet prøver fra 480 svin, 117 kvæg og 79 fjerkræ.

Hos svinene blev gødningsprøverne udtaget som følger:

5 fra søer
5 fra fravænnede smågrise
5 fra yngre slagtesvin (ungsvin)
5 fra ældre slagtesvin

I besætninger uden smågriseproduktion blev der udtaget 10 prøver fra ungsvin og 10 prøver fra ældre slagtesvin. Hos kvæg blev 20 gødningsprøver udtaget fordelt over tre aldersgrupper (hvis muligt):

kalve yngre end 4 måneder
ungdyr mellem 4 måneder og kælvning/slagtning
køer

Hos fjerkræ blev alderen på dyrene ikke registreret.

Gødningsprøverne blev undersøgt for Campylobacter, inkl. artsbestemmelse og serotypning af én bakteriekoloni pr. positiv prøve. Hvis der indenfor samme Campylobacter-art blev fundet serotyper, der forekom både hos svin og kvæg eller fjerkræ på samme ejendom, blev disse DNA typet for at undersøge, om der var tale om identiske bakteriestammer.

Under besætningsbesøget blev der udfyldt et spørgeskema om besætningsfaktorer m.v. til risikofaktoranalyse.

Resultater

Det viste sig, at forekomsten af C. jejuni i hhv. svin, kvæg og fjerkræ ikke var højere i besætninger, hvor der tidligere var påvist C. jejuni i svin på slagteriet (se også Figur 1). Besætningernes tidligere C. jejuni status blev derfor ikke brugt i de videre analyser.

Figur 1. Forekomst (i % af totalen) af Campylobacter coli og Campylobacter jejuni i svin og kvæg (A) eller svin og fjerkræ (B) i kombinerede besætninger, gjort op for besætninger hhv. med og uden tidligere Campylobacter jejuni fund

Besætninger med svin og kvæg
Forekomsten af C. jejuni var 1,3% i svin mod 42,7% i kvæg i kombinerede besætninger med både svin og kvæg.

Der blev fundet C. coli i de fleste svin (88,8%). Der blev også påvist C. coli hos kvæget, hvor 6,8% af prøverne var positive for C. coli.

Fordelingen af C. jejuni og C. coli forekomsten hos svin og kvæg i kombinerede besætninger er vist i Figur 1A.

Besætninger med svin og fjerkræ
C. jejuni forekomsten i kombinerede svin/fjerkræ besætninger var 2,5% hos svin og 31,6% hos fjerkræ. Også i svin/fjerkræ besætninger var der en høj forekomst (93,8%) af C. coli hos svin. Hos fjerkræ blev C. coli kun påvist i 3,8% af prøverne.

Campylobacter blev i denne undersøgelse kun påvist i æglæggende høns, og ikke i slagtekyllinger. Fordelingen af C. jejuni og C. coli forekomsten hos svin og fjerkræ i kombinerede besætninger er vist i Figur 1B.

Rene svinebesætninger
I besætninger der udelukkende producerede svin blev der ikke påvist C. jejuni, hverken i besætninger der tidligere havde fået påvist C. jejuni, eller i besætninger der tidligere kun havde fået påvist C. coli i slagteriundersøgelsen. Forekomsten af C. coli i besætninger, der udelukkende producerede svin var 94,6%

Campylobacter typefordeling
Herefter blev det undersøgt, om der var sammenfald i C. coli eller C. jejuni serotyper fundet i svin, kvæg og fjerkræ på samme ejendom.

C. jejuni serotypefordelingen er vist i Figur 2. Som det ses, blev der fundet fire forskellige C. jejuni serotyper hos svin, med serotype 35 som den hyppigst forekommende Campylobacter serotype. Serotyperne er i denne undersøgelse også fundet hos kvæg, men ikke indenfor samme besætning. Til gengæld er serotype 2, som i denne undersøgelse er den hyppigste C. jejuni serotype hos kvæg, ikke fundet hos svin.

Figur 2. Campylobacter jejuni serotypefordeling hos svin, kvæg og fjerkræ i kombinerede produktionsbesætninger

Figur 2 viser tilmed, at der ikke i denne undersøgelse var sammenfald i C. jejuniserotype mellem svin og fjerkræ.

Fordelingen af C. coli serotyper i hhv. svin, kvæg og fjerkræ er vist i Tabel 1. Det kan ses, at de syv serotyper fundet hos enten kvæg eller fjerkræ også i denne undersøgelse blev fundet hos svin. I tre besætninger med svin og kvæg og én besætning med svin og fjerkræ var der indenfor besætningen sammenfald mellem én eller flere C. coli serotyper.

Tabel 1. Serotypefordeling (%) af C. coli fundet i hhv. svin, kvæg og fjerkræ. Antallet af undersøgte isolater i parentes

Serotype	Svin (n=428)	Kvæg (n=7)	Fjerkræ (n=4)
5 11 20 24 25 26 30 46 48 49 59 Øvrige	4,9 6,5 1,4 2,1 8,6 4,7 5,4 11,9 15,4 2,8 5,6 30,7	0 14,3 14,3 14,3 14,3 0 0 0 42,8 0 0 0	75,0 0 0 0 0 0 0 25,0 0 0 0 0
I alt	100	100	100

DNA typning af de sammenfaldende C. coli serotyper viste, at der i to af de tre svin/kvæg besætninger og i svin/fjerkræ besætningen var tale om ikke-identiske isolater. I den tredje svin/kvæg besætning var DNA typen af serotype 24 identisk for to isolater fra kvæg og ét isolat fra svin. Resultatet tyder på, at det i denne besætning er den samme C. coli stamme, der findes i både svin og kvæg.

Forekomst i forskellige aldersgrupper
Fordelingen af Campylobacter forekomsten i de forskellige aldersgrupper af svin og kvæg er vist i Figur 3.

Figur 3. Campylobacter forekomst i forskellige aldersgrupper af kvæg (A) og svin (B)

Hos kvæg faldt Campylobacter forekomsten med alderen: Campylobacter blev påvist hos 70% af kalve under 4 måneder, mod 54% hos ungdyr og 9% hos køer. Der var en statistisk sikker øget risiko for at være Campylobacter positiv for kalve (Odds ratio (OR)=22) og ungdyr (OR=12) i forhold til voksne dyr (P<0,0001). C. coli blev kun fundet hos kalve og ungdyr i denne undersøgelse.

Hos svin var Campylobacter forekomsten lavest i smågrise (83%) og højest i ungsvin (98%). Der var en statistisk sikker øget risiko for at være Campylobacter positiv for ungsvin (OR=5) i forhold til de øvrige aldersgrupper (P<0,01). I denne undersøgelse blev C. jejuni kun fundet hos ungsvin.

Risikofaktorer i besætningen
Til sidst blev det undersøgt, om der var forskel i bestemte besætningsforhold (med fokus på mulighed for kontakt mellem svin og andre produktionsdyr) i 12 besætninger, der tidligere havde fået påvist C. jejuni ved slagtning, sammenlignet med 12 besætninger uden tidligere fund af C. jejuni.

Faktorer der blev sammenlignet omfattede bl.a.:

driftsform
sektionering af stalde
fodertype og foderopbevaring
tøjskift og støvleskift
rengøring og desinfektion
adgang af hunde eller katte til produktionsdyrene
gnaverbekæmpelse

Der blev ikke observeret nogen forskel i forekomsten af de undersøgte risikofaktorer i besætninger med eller uden tidligere fund af C. jejuni.

Diskussion

Resultaterne af nærværende undersøgelse bekræfter resultaterne fra en tidligere dansk undersøgelse som viser, at forekomsten af C. jejuni hos svin i kombinerede besætninger er lav (Boes et al., 2003 – se VetInfo nr. 0307).

Der var tilsyneladende ingen højere C. jejuni forekomst hos svin i besætninger, som tidligere havde fået påvist C. jejuni hos slagtesvinene, sammenlignet med svin i besætninger uden tidligere fund af C. jejuni. Det faktum, at C. jejuni blev påvist i svin fra en besætning, hvor der ikke var fundet C. jejuni på slagteriet, tyder på at påvisningsmetodens følsomhed sandsynligvis spiller en rolle.

Dyrkningsmetodens følsomhed (sensitivitet) er langt fra 100%, hvilket betyder at, selvom Campylobacter bakterier er til stede i gødningsprøven, påvises de ikke altid. En af konsekvenserne af dette er, at en opdeling af besætninger på basis af tidligere fund af C. jejuni ved slagtningen i ”positive” og ”negative” besætninger, er behæftet med en vis usikkerhed. Det kan ikke udelukkes, at C. jejuni har været til stede i nogle af besætningerne, der blev kategoriseret som ”C. jejuni negative” på slagteriet, men bare ikke er blevet påvist ved den nuværende metode.

I modsætning til svinene var C. jejuni forekomsten hos kvæg eller fjerkræ i kombinerede besætninger betydelig. Resultaterne tyder derfor på, at der ikke i kombinerede besætninger sker massiv smitte med C. jejuni fra kvæg eller fjerkræ til svin.

Derimod tyder fund af identiske C. coli stammer i svin og kvæg i én besætning på, at der kan ske en overførsel af Campylobacter mellem svin og kvæg indenfor samme besætning. Tidligere danske undersøgelser har fundet meget lidt eller ingen C. coli i kvæg (Nielsen et al., 1997; Nielsen, 2002; Anonym, 2003), mens ca. 7% af kvæget var positiv for C. coli i nærværende undersøgelse. Derimod blev der ikke fundet fuldstændig identiske C. coli isolater i svin og fjerkræ indenfor samme besætning. En ny udenlandsk undersøgelse har vist, at C. coli isolater fra svin og fjerkræ tilhørte hver sin specifikke gruppe (cluster) af C. coli stammer (Hopkins et al., 2004).

I modsætning til den indledende undersøgelse på slagteriet i 2002, er besætningsundersøgelsen gennemført i vinterhalvåret. Dette medfører, at den endnu lavere forekomst af C. jejuni i svin fundet i besætningerne, kan skyldes årstidsvariation. Det er kendt fra danske undersøgelser af Campylobacter hos slagtekyllinger og kalkuner, at forekomsten er lavest om vinteren.

På den anden side var der ingen problemer med at påvise C. jejuni hos både kvæg og fjerkræ i nærværende undersøgelse. Dette udelukker dog ikke, at en eventuel årstidseffekt kan vanskeliggøre påvisning af C. jejuni hos svin, selvom der indsamles 20 prøver pr. besætning, hvis C. jejuni niveauet hos svin typisk er lavt. Desuden er det muligt, at kvæg og fjerkræ udskiller højere koncentrationer af C. jejuni i gødningen i forhold til svin. En udenlandsk undersøgelse har tidligere vist en lav C. jejuni forekomst hos svin, men med en stigning i forekomsten fra december til februar (Newell, 2000).

Campylobacter forekomsten i de forskellige aldersgrupper af kvæg stemmer overens med tidligere danske undersøgelser, som har vist at forekomsten falder med alderen (Nielsen, 2002). Forekomsten hos kalve og ungdyr var dog noget højere i nærværende undersøgelse.

Hos svin var der, på trods af en meget høj Campylobacter forekomst i alle aldersgrupper, størst risiko for at ungsvin blev fundet positive. Om dette skyldes en reel forskel i forekomst eller om det blot afspejler en øget – og dermed lettere detekterbar – Campylobacter udskillelse i denne aldersgruppe, vides ikke.

Analysen af sammenhængen mellem mulige risikofaktorer og forekomsten af C. jejuni gav ingen resultater. Undersøgelsens begrænsede styrke samt det faktum, at C. jejuni diagnostikken ikke er optimal, betyder at det ikke kan udelukkes, at der kan være sammenhænge, som ikke har kunnet påvises i denne undersøgelse.

Referencer

-	Anonym (2003). Annual Report 2002. Dansk Zoonosecenter: 30
-	Hopkins, K.L., Desai, M., Frost, J.A., Stanley, J. & Logan, J.M.J. (2004). Fluorescent amplified fragment length polymorphism genotyping of C. jejuni and C. coli strains and its relationship with host specificity, serotyping and phage typing. Journal of Clinical Microbiology 42: 229-235
-	Boes, J., Enøe, C., Wachmann, H. & Kranker, S. (2003). Screening for Campylobacter i danske slagtesvin. VetInfo nr. 0307. Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier
-	Neimann, J., Engberg, J., Mølbak, K. & Wegener, H.C. (2003). A case-control study of risk factors for sporadic Campylobacter infections in Denmark. Epidemiology and Infection 130: 353-366
-	Newell, D.G. (2000). Campylobacter in cattle, sheep and pigs: monitoring and control. I: Zoonotic infections in livestock and the risk to public health. MAFF, UK
-	Nielsen, E.M., Engberg, J. & Madsen, M. (1997). Distribution of serotypes of C. jejuni and C. coli from Danish patients, poultry, cattle and swine. FEMS Immunology and Medical Microbiology 19: 47-56
-	Nielsen, E.M. (2002). Occurrence and strain diversity of thermophilic campylobacters in cattle of different age groups in dairy herds. Letters in Applied Microbiology 35: 85-89

Campylobacter forekomst i kombinerede besætninger