Undersøgelsen er gennemført med fire behandlinger: to forsøgsbehandlinger (autoserum og specifikt PCV2 antiserum) og to kontrolbehandlinger (svineserum uden PCV2 antistoffer og placebobehandling).

Effekten af behandling med henholdsvis autoserum og specifikt PCV2 antiserum blev afprøvet i fire sobesætninger, hvor PMWS var diagnosticeret.

Besætningerne i undersøgelsen havde alle lave dødeligheder i smågrisestalden. Dødeligheden var således i kontrolgruppen pr. besætning fraregnet skader 6,1 %, 2,9 %, 1,0 % og 3,9. %. Samlet statistisk analyse viste, at kun autoserum havde en signifikant effekt med en halvering af dødeligheden i smågrisestalden. Det skal understreges, at effekten af autoserum kun fandtes i èn af de fire besætninger, her var dødeligheden, fraregnet skader i kontrolgruppen 6,1 %. I de øvrige 3 besætninger lå dødeligheden i kontrolgruppen fraregnet skader mellem 1,0 % og 3,9 %. I alle fire besætninger faldt dødeligheden i perioden fra besætningerne blev udvalgt til igangsættelse af selve den kliniske afprøvning. Den lave dødelighed i forsøgsbesætningerne reducerede den statistiske styrke i studiet med henblik på at påvise en mulig effekt af serumbehandling. Yderligere undersøgelser er nødvendige for at afklare, hvorvidt behandling med autoserum respektivt specifikt PCV2 antiserum har en generel beskyttende effekt mod PMWS.

Udover en reduktion af dødeligheden i den ene besætning vistes i samme besætning en forbedret tilvækst på omkring 30 g/dag i smågriseperioden hos de grise, der blev behandlet med autoserum.

Formål

Formålet med undersøgelsen var at afklare om to forskellige typer serum, autoserum og specifikt PCV2 antiserum, kan nedsætte tabene i besætninger med PMWS.

Baggrund

Postweaning Multisystemic Wasting Syndrome (PMWS) har i de senere år fået stor betydning for dansk svineproduktion. I Danmark er antallet af rapporterede tilfælde øget igennem de sidste par år, og pr. 26/8-2004 har flere end 450 besætninger fået påvist PMWS (følg udviklingen på hjemmesiden for Danmarks Fødevareforskning)

PMWS er en tabsvoldende sygdom med utrivelighed og forhøjet dødelighed hos grise efter fravænning. Enkelte besætninger har oplevet dødeligheder på helt op til 30-40% i smågrisestalden. I hovedparten af besætningerne har dødeligheden dog været lavere, hyppigst mellem 8 og 15%. Det dominerende kliniske billede er utrivelighed, besværet vejrtrækning, diarré og forøget dødelighed, hyppigst indenfor den første måned efter fravænning. Symptomerne kan dog også ses hos slagtesvin.

Figur 1. Gris med PMWS, utrivelig og skarprygget

Årsagen til PMWS er ikke endelig klarlagt, men Porcint circovirus type 2 (PCV2) er afgørende for udviklingen af PMWS. Andre endnu ikke identificerede faktorer er formentlig medvirkende ved udvikling af PMWS. Ved PMWS bliver grisens immunforsvar ødelagt, hvorved den er mere modtagelig for andre smitstoffer.

En specifik behandling mod PMWS er endnu ikke fundet, men almindelig godt management tilrådes. Disse tiltag er ikke i alle besætninger tilstrækkelige til at få sygdommen under kontrol.

Fra udlandet er der rapporteret om positiv effekt af serumbehandling af grise i besætninger med PMWS [2], [4]. Serumbehandlingen har været anvendt som sidste løsning i besætninger, hvor ændringer af driftsforhold ikke kunne kontrollere sygdommen. Serum er blevet fremstillet ved tapning af blod fra slagtesvin. Serum er efterfølgende indsprøjtet i pattegrise eller smågrise. Metoden indebærer imidlertid en betydelig risiko for overførsel af andre sygdomme fra ældre til yngre grise. Fra udlandet har der således været rapporteret om tilfælde af stivkrampe efter behandling [4]. Behandlingsmetoden er i øvrigt ikke lovlig uden speciel autorisation i henhold til gældende lovgivning i Danmark.

Behandling med specifikt antiserum fremstillet ved immunisering af heste har vist god effekt overfor andre svinesygdomme f.eks. ødemsyge [3] og tarmbrand. Specifikt PCV2 antiserum kunne være interessant til kontrol af PMWS, idet risikoen for uønsket smitte herved kan elimineres.

Hvorvidt autoserum eller specifikt PCV2 antiserum kan nedsætte tabene i PMWS besætninger har ikke tidligere været afprøvet i kontrollerede undersøgelser.

Undersøgelsen er gennemført med fire behandlinger:

2 forsøgsbehandlinger (autoserum og specifikt PCV2 antiserum)
2 kontrolbehandlinger (svineserum uden PCV2 antistoffer og placebobehandling).

Materiale og metoder

Besætninger

Undersøgelsen er udført i samarbejde mellem LU og Danmarks Fødevareforskning (DFVF). Afprøvningen blev gennemført i fire besætninger. Alle besætninger havde fået stillet diagnosen PMWS på DFVF [1]. Ved udvælgelsen havde alle besætninger en dødelighed blandt de fravænnede grise på omkring 10 %. En beskrivelse af besætningerne fremgår af Tabel 1.

Tabel 1. Beskrivelse af besætningerne i undersøgelsen med hensyn til størrelse, sundhedsstatus og afprøvningsstart

Besæt- ning	Antal søer	Sundhedsstatus	PMWS diagnose dato	Dødelighed (%)**	Blodtapning, Måned	Start afprøvning, måned
1	350	SPF + myk + PRRS	12/12-02	10-12%	Juni 03	November 03
2	380	Konventionel, PRRS fri	28/3-02	6-8%	Juni 03	November 03
3	330	SPF + myk +PRRS	10/2-03	9-12%	Juni 03* December 03	April 04
4	900	SPF + myk +PRRS	11/4-03	8-11%	Marts 04	Juni 04

*	Første tapning fra denne besætning blev kasseret ved sikkerhedstesten på DFVF.
**	Dødelighed blandt smågrise ved opstart af serumbehandling.

Behandlinger

Afprøvningen blev gennemført som en blindet afprøvning med fire forskellige behandlingsgrupper: to forsøgsgrupper 1 og 2 samt to kontrolgrupper 3 og 4.

Gruppe 1	Autoserum - Serum produceret fra slagtesvin fra den aktuelle besætning
Gruppe 2	Specifikt PCV2 antiserum - Anti-PCV2-serum produceret på heste
Gruppe 3	Serum kontrol - PCV2-negativt svineserum
Gruppe 4	Placebo kontrol - Placebo uden serum-bestanddele

Serum fremstilling

Fremstillingen af serum og placebo foregik på DFVF på følgende måde:

Autoserum	Fra hver enkelt besætning blev udvalgt 10-20 slagtesvin med høje antistof-titre overfor PCV2. Grisene fik tappet blod i stikkefolden på Herning Svineslagteri. Herefter blev blodet transporteret til DFVF til serumfremstilling.
Specifikt PCV2 antiserum	Heste blev immuniseret med PCV2. Når hestene havde udviklet antistoffer overfor PCV2, blev der opsamlet blod til serumfremstilling.
Serumkontrol	Blod fra grise uden antistoffer overfor PCV2 blev anvendt til fremstilling af serum kontrol. Grisene var opstaldet på DFVF.
Placebokontrol	Til fremstilling af placebokontrol anvendtes cellemedie tilsat farve, således at det lignede serum.

Alle sera blev testet for antistoffer overfor PCV2 samt sikkerhedstestet på levende grise.

Præparaterne var farvekodet henholdsvis grøn, blå, gul og rød. Koden blev først brudt efter den statistiske bearbejdning af data fra alle fire besætninger var afsluttet. Serum blev leveret til LU i 50 ml. hætteglas påført en farvemærkat. Til hvert præparat blev anvendt en automatsprøjte med samme farvekode. Grisene blev 1-2 dage før fravænning behandlet med 5 ml serum, 2,5 ml i hver side af nakken. Et kuld grise blev placeret i en vejevogn, og herfra blev grisene udvalgt tilfældigt og behandlet i henhold til allokeringstabel. Denne var udformet således, at indenfor 20 numre indgik alle 4 behandlinger 5 gange.

Pr. besætning indgik 2.000 grise, 500 grise i hver gruppe. Ved behandlingen fik grisene isat øremærker med fortløbende numre (1-2.000), grisens køn blev registreret, grisen blev vejet, og fravænningssoen blev noteret. Behandlingen blev foretaget af en veterinærtekniker fra LU/DS. Ved fravænning blev grisene indsat tilfældigt i stierne i henhold til besætningens normale procedure.

Figur 2. Behandling med serum

Blodprøver

To grupper à 20 grise (5 fra hver af de 4 grupper) fra henholdsvis første og en af de sidste behandlingsrunder i hver besætning fik udtaget en ustabiliseret blodprøve. Blodprøverne blev undersøgt serologisk for antistoffer mod PCV2, PRRS og influenza. De udvalgte grise fik udtaget blodprøver tre gange, umiddelbart før behandling, 1 uge efter behandling og ved 12 ugers alderen (udgang fra fravænningsstalden).

Registrering

Efter fravænning blev grisene overført til smågrisestalden og indsat tilfældigt i stierne. I fravænningsperioden blev alle behandlinger og døde grise noteret. Ved afgang fra smågrisestalden blev grisene vejet og huldbedømt udfra en fast skala af en veterinærtekniker eller dyrlæge fra LU/DS.

Figur 3. Grisene vejes ved afgang fra smågrisestald

Hver 5. gris, der døde, blev indsendt til laboratorieundersøgelse for PMWS. Obduktionen foregik på Laboratorium for Svinesygdomme, Kjellerup, mens histologisk og immunhistokemisk undersøgelse blev foretaget på DFVF.

Stikprøvestørrelse

Stikprøvestørrelsen var baseret på, at hver enkel besætning skulle kunne analyseres for sig, og på at dødeligheden blandt de fravænnede grise var 10% med en forventet reduktion af dødeligheden i forsøgshold med 50% Beregningerne er foretaget med en styrke på 80% og et signifikansniveau på 5% (0,05).

Udfra disse beregninger skulle der i hver enkelt besætning anvendes 2.000 grise, 500 fra hver behandlingsgruppe.

Statistik

Forskelle i dødelighed i smågrisestalden mellem de fire behandlingsgrupper blev vurderet ved en logistisk regressionsanalyse. Dødsfald der direkte måtte tilskrives problemer med skader (brækket ben etc.) blev ikke betragtet som relevante dødsfald. Dødeligheden blev udover behandlingsgruppe betragtet som afhængig af besætning, køn, alder ved indsættelse, vægt ved indsættelse og kuld.

Hver parvis sammenligning af to behandlingsgrupper blev angivet med en odds-ratio (OR), der her kan fortolkes som den relative risiko for at dø (i smågrisestalden og af PMWS relateret sygdom).

Effekten af gruppe måtte variere fra besætning til besætning. Der blev dels foretaget en samlet analyse med en antagelse om ens effekt i de fire besætninger, dels en besætningsvis opgørelse.

En lignende undersøgelse af den daglige tilvækst og huld blev foretaget med variansanalyse, men ellers med de samme forklarende faktorer.

Resultater

Antistoffer overfor PCV2 blev påvist både i specifikt PCV2 antiserum og i autoserum fra alle besætninger. Samme batch af henholdsvis specifikt PCV2 antiserum og serumkontrol blev anvendt i alle fire besætninger. Dødsfald som følge af skader (brækket ben etc.) er som nævnt ikke medtaget i analyserne. I besætning 3 skete en fejlbehandling, idet nogle grise blev behandlet med autoserum fra en forkert besætning. Disse grise er trukket ud af alle resultater og analyser.

Der er totalt behandlet 7.187 grise. På grund af den nævnte fejlbehandling er der behandlet lidt færre grise med autoserum end med de øvrige behandlinger. Fordeling mellem besætning og behandlingsgruppe fremgår af Tabel 2.

Tabel 2. Fordeling af behandlingsgrupper besætningsvis og total antal behandlede grise

Besætning	Autoserum	Specifikt PCV2 antiserum	Serum – kontrol	Placebo- kontrol	Total
1	480	472	443	458	1.853
2	483	492	458	479	1.912
3	107	490	493	488	1.578
4	460	464	455	465	1.844
Total	1.530	1.918	1.849	1.890	7.187

Kønsfordelingen var både på besætningsniveau (Tabel 3) og på behandlingsgruppe jævnt fordelt. Dødeligheden blandt galte og sogrise var ikke statistisk forskellig, henholdsvis 2,8 % og 2,5 %.

Tabel 3. Opgørelse af køn på besætningsniveau

Besætning	Galtgris	Sogris
1	920	932
2	963	947
3	826	752
4	919	925
Total	3.628	3.556

Den samlede dødelighed i henholdsvis besætning 1, 2, 3 og 4 var: 4,1 %, 3,8 %, 1,8 % og 3,2 % Døde grise som følge af benskader og andre skader er fratrukket beregningerne, således at de ikke indgår i de følgende tabeller eller udregninger. Dødelighederne pr. besætning fremgår af tabel 4.

Tabel 4. Beskrivelse af besætningerne med hensyn til vægt ved indgang og udgang af smågrisestalden, dødelighed i smågrisestalden, tilvækst, huld og antal dage i smågrisestalden

Besætning	Gens. vægt i smågrisestald		Dødelighed	Tilvækst	Ringe huld	Gns. dage i
	Indgang (kg)	Afgang (kg)	(%)	(g/dag)	(% grise)	Smågrisestald
1	7,3	23,6	3,9	381	2,4	43
2	7,2	41,4	2,7	577	0,7	60
3	7,4	30,0	1,0	414	1,6	54
4	6,2	27,4	2,9	380	3,1	56

Behandlingsfrekvensen i besætningerne var meget lav, i besætning 1 blev 19 % af grisene behandlet, mens kun 1% af grisene blev behandlet i besætning 3 og 4. Ingen grise i besætning 2 blev behandlet.

Kun i besætning 1 var der en sikker forskel i dødelighed mellem behandlingsgrupper, dødeligheden blandt grisene behandlet med autoserum var således 1,3 %, mens dødeligheden blandt grise behandlet med placebo var 6,1%.

Hvad angår tilvækst, var det også kun i besætning 1, at der kunne påvises en forskel, tilvæksten var her cirka 30 gram bedre pr. dag hos grise behandlet med autoserum i forhold til grise behandlet med placebo.

I relation til huld var det også kun i besætning 1, at der var forskel mellem behandlingsgrupperne. Blandt grise behandlet med placebo havde 4,0 % af grisene ringe huld, mens kun 1,3% af grisene behandlet med autoserum havde ringe huld (Tabel 5).

Tabel 5. Oversigt over dødelighed og tilvækst i smågrisestalden samt huld opdelt på besætning og behandlingsgruppe

Tabel 5.

Oversigt over dødelighed og tilvækst i smågrisestalden samt huld opdelt på besætning og behandlingsgruppe.

Besætning		Auto-serum	Specifikt PCV2 antiserum	Serum – kontrol	Placebo- kontrol	P-værdi
	% døde	1,3	4,0	4,3	6,1	0,002
1	Tilvækst*	400	382	372	369	0,0002
	Huld**	1,3	1,8	2,6	4,0	0,046
	% døde	2,7	2,6	2,4	2,9	0,97
2	Tilvækst*	578	572	583	576	0,72
	Huld**	0,9	1,1	0,5	0,4	0,59
	% døde	0,9	1,4	0,6	1,0	0,65
3	Tilvækst*	431	413	415	410	0,22
	Huld**	1,9	2,1	1,7	1,0	0,63
	% døde	2,4	2,4	2,9	3,9	0,48
4	Tilvækst*	381	375	384	380	0,26
	Huld**	2,6	2,4	3,4	3,8	0,61

*	gram daglig tilvækst pr. dag
**	% med ringe huld

Hvis data fra alle fire besætninger samles i en analyse viser det sig ligeledes, at kun autoserum har effekt på dødeligheden. Autoserum i forhold til placebo-kontrollen halverer dødeligheden (OR=0,49) med en P-værdi på 0,002 (Tabel 6). I besætning 1 reduceres dødeligheden ved behandling med autoserum til 1,3 % mod 6.1 % i placebogruppen, men effekten kan ikke genfindes i de tre andre besætninger (Appendiks A). Autoserums effekt i denne undersøgelse er således baseret på èn enkelt af de fire besætninger.

Tabel 6. Samlet resultat opgjort på dødelighed i smågrisestalden. Behandlingsgrupperne er sammenlignet med hinanden

Tabel 6.

Samlet resultat opgjort på dødelighed i smågrisestalden. Behandlingsgrupperne er sammenlignet med hinanden.

	OR	P-værdi
Autoserum - specifikt PCV2 antiserum	0,66	0,08
Autoserum - serumkontrol	0,69	0,11
Autoserum - placebokontrol	0,49	0,002
Specifikt PCV2 antiserum - serumkontrol	1,04	0,85
Specifikt PCV2 antiserum - placebo kontrol	0,75	0,13

Serologi

Blodprøvning blev foretaget på 162 grise, jævnt fordelt mellem besætninger og behandlingsgrupper. De serologiske undersøgelser for PRRS og influenza viste ingen tegn på uønsket smitte forårsaget af behandling med serum eller placebo.

Obduktionsresultater

I alt blev 64 grise obduceret, og af disse fik 22 konstateret forandringer på PMWS (Tabel 7). Alle besætninger fik påvist grise med forandringer på PMWS. Herudover var forskellige former for lungebetændelser hyppige fund ved obduktionerne, fundene varierede besætningerne imellem.

Tabel 7. Oversigt over obducerede grise og antal grise med PMWS opgjort pr. besætning. Andre vigtige obduktionsfund er oplyst

Besætning	Antal obducerede	Antal med PMWS af obducerede (%)	Andre fund
1	22	7 (32)	Lungebetændelser, diarré og hjertesækbetændelse
2	16	8 (50)	Lungebetændelser
3	10	2 (20)	Diarré, diverse
4	16	5 (31)	Ondartet lungebetændelse, diarré

Diskussion

Autoserum har i denne undersøgelse reduceret dødeligheden i én ud af fire besætninger. Vi kan på baggrund af denne undersøgelse ikke udtale os om, hvorvidt dette resultat er repræsentativt for alle besætninger med PMWS. I alle fire undersøgte besætninger har dødeligheden i undersøgelsesperioden været meget lav, til trods for at de er udvalgt med højere dødelighed. Undersøgelsen kan bl.a. af denne årsag ikke afklare, hvorvidt der kan forventes effekt af behandling med specifikt PCV2 antiserum..

Anvendelse af autoserum fremstillet i besætningen er med den gældende lovgivning ikke tilladt, idet fremstilling af serum skal foregå på godkendte laboratorier. Rapporter fra praksis har yderligere vist, at brugen af autoserum fremstillet i besætningen er forbundet med risiko for udbrud af andre sygdomme, f.eks. sodeksem, PRRS og stivkrampe.

Konklusion

Besætningerne i undersøgelsen havde alle lave dødeligheder i smågrisestalden. Dødeligheden var således i kontrolgruppen pr. besætning fraregnet skader 6,1 %, 2,9 %, 1,0 % og 3,9. %. Samlet statistisk analyse viste, at kun autoserum havde en signifikant effekt med en halvering af dødeligheden i smågrisestalden. Det skal understreges, at effekten af autoserum kun fandtes i èn af de fire besætninger, her var dødeligheden, fraregnet skader i kontrolgruppen 6,1 %. I de øvrige 3 besætninger lå dødeligheden i kontrolgruppen fraregnet skader mellem 1,0 % og 3,9 %. I alle fire besætninger faldt dødeligheden i perioden fra besætningerne blev udvalgt til igangsættelse af selve den kliniske afprøvning. Den lave dødelighed i forsøgsbesætningerne reducerede styrken i studiet med henblik på at påvise en mulig effekt af serumbehandling. Yderligere undersøgelser er nødvendige for at afklare, hvorvidt behandling med autoserum respektivt specifikt PCV2 antiserum har en generel beskyttende effekt mod PMWS.

Udover en reduktion af dødeligheden i den ene besætning vistes i samme besætning en forbedret tilvækst på omkring 30 g/dag i smågriseperioden hos de grise, der blev behandlet med autoserum.

Referencer

[1]	Bøtner, A., Ladekjær-Mikkelsen, A.S., Jorsal, S.E., Bille-Hansen, V., Hassing, A.G. & Bækbo, P. (2002). Hvordan stilles diagnosen Postweaning Multisystemic Wasting Syndrome (PMWS)? Dansk Veterinærtidsskrift 4, februar 2002.
[2]	Ferreira, D., Sansot, B. & Laval A., (2001). Attempt to use serotherapy to control mortality in PMWS, Proceedings of the PMWS Conference, St. Malo: 144.
[3]	Johansen, M., Andreasen L.O., Jorsal S. E., Gyles C.L. & Wachman, H. (2000). Prevention of edema disease and post weaning diarrhoea by VT2e antiserum, Proceedings of the 16^th IPVS Congress: 19.
[4]	Waddilove, A. E.J., & Marco, E. , (2002). Assessing serotherapeutic control of PMWS in the field, Proceedings of the 17^th IPVS Congress, paper 34: 204.

Appendiks A

Resultat opgjort på dødelighed af behandlingsgrupperne. De fire behandlingsgrupper er sammenlignet med hinanden på besætningsniveau.

Besætning 1	OR	P-værdi
Autoserum - specifikt PCV2 antiserum	0,30	0,01
Autoserum - serumkontrol	0,28	0,01
Autoserum - placebokontrol	0,19	<0,001
Specifikt PCV2 antiserum - serumkontrol	0,94	0,84
Specifikt PCV2 antiserum - placebo kontrol	0,65	0,16
Serumkontrol - placebo kontrol	0,69	0,23
Besætning 2	OR	P-værdi
Autoserum - specifikt PCV2 antiserum	1,03	0,95
Autoserum - serumkontrol	1,13	0,77
Autoserum - placebokontrol	0,91	0,82
Specifikt PCV2 antiserum - serumkontrol	1,10	0,82
Specifikt PCV2 antiserum - placebo kontrol	0,89	0,77
Serumkontrol - placebo kontrol	0,81	0,61
Besætning 3	OR	P-værdi
Autoserum - specifikt PCV2 antiserum	0,65	0,68
Autoserum - serumkontrol	1,54	0,71
Autoserum - placebokontrol	0,91	0,93
Specifikt PCV2 antiserum - serumkontrol	2,4	0,21
Specifikt PCV2 antiserum - placebo kontrol	1,4	0,57
Serumkontrol - placebo kontrol	0,60	0,47
Besætning 4	OR	P-værdi
Autoserum - specifikt PCV2 antiserum	1,00	0,98
Autoserum - serumkontrol	0,83	0,66
Autoserum - placebokontrol	0,61	0,20
Specifikt PCV2 antiserum - serumkontrol	0,83	0,65
Specifikt PCV2 antiserum - placebo kontrol	0,60	0,19
Serumkontrol - placebo kontrol	0,73	0,40

Behandling med serum i PMWS besætninger