Afblanding af tørfoder blev undersøgt i tre slagtesvinebesætninger, hvor der blev anvendt rørfodringsautomater. Foderet blev fremstillet af to former for vitaminer, mineraler mv.: Tør fo

Afblanding af tørfoder blev undersøgt i tre slagtesvinebesætninger, hvor der blev anvendt rørfodringsautomater. Foderet blev fremstillet af to former for vitaminer, mineraler mv.:

Tør form: Tørre mineralske foderblandinger
Flydende form: Flydende forblandinger af vitaminer, mineraler, aminosyrer mv.

Konklusionen på afprøvningen er, at der sker betydelig afblanding af hjemmeblandet tørfoder tilsat tørre mineralske foderblandinger. Indholdet af vitaminer og mineraler var statistisk sikkert højere i foder udtaget fra foderautomater først på rørstrengen sammenlignet med foder udtaget fra foderautomater sidst på rørstrengen. Der blev eksempelvis fundet cirka 300 pct. mere calcium og E-vitamin i foder udtaget først på rørstrengen end i foder udtaget sidst på rørstrengen. Der blev ligeledes fundet afblanding af kobber, fosfor og zink samt K3-vitamin. Indholdet af vitaminer og mineraler i foder udtaget midt på rørstrengen svarede til gennemsnittet af alle prøver.

Niveauet af afblanding var væsentligt mindre, når der blev anvendt flydende komponenter, men indholdet af mineraler og vitaminer først på rørstrengen var også her statistisk sikkert højere end sidst på rørstrengen. Foder tilsat flydende komponenter var mere homogent sammensat med hensyn til indholdet af mineraler end foder tilsat tørre mineralske foderblandinger.

Der blev fundet afblanding af råprotein, idet indholdet af råprotein var statistisk sikkert højere i foder udtaget fra automater sidst på rørstrengen. Afblanding af råprotein var ikke påvirket af, om der blev anvendt tørre mineralske foderblandinger eller flydende komponenter, hvilket heller ikke var forventet. Sojaskrå og andre proteinkilder skal formales uanset kvalitet.

Foderets partikelfordeling varierede gennem rørstrengen, det største indhold af store partikler blev fundet i de sidste automater. Mere fin formaling af korn vil mindske denne type af afblanding.

Vandindholdet i foder tilsat fyldende forblandinger var mellem 2,8 og 3,4 procentpoint højere end indholdet i foder med tørre mineralske foderblandinger. Det kan give problemer med at få det færdige foder til at skride i siloer og foderautomater, især når kornet har været opbevaret i en gastæt silo.

Afblanding på de fundne niveauer har uden tvivl stor negativ effekt på produktiviteten hos grise opstaldet først og sidst på rørstrengen. Følgende eksempler på tiltag forventes ligeledes at reducere risikoen for afblanding: Formaling af tilskudsfoder, tilsætning af olie eller fedt, anvendelse af foderautomater med volumenkasser samt rørstrengsanlæg med stor diameter – 63 mm. Effekten af disse tiltag undersøges i kommende afprøvninger.

Baggrund

I takt med at fx indholdet af mineraler og råprotein i foder reduceres, så det ligger meget tæt på grisenes behov, bliver det stadigt mere vigtigt, at indholdet af næringsstoffer er homogent fordelt. Derved sikres forsyningen af de nødvendige næringsstoffer til alle grise - og ikke kun til besætningen som gennemsnit. Der er risiko for dårlig udnyttelse af næringsstofferne (overforsyning) eller underforsyning og heraf følgende forringet produktivitet, når foder er uhomogent blandet eller afblander i transportanlægget.

Tidligere undersøgelser (Den rullende Afprøvning, Erfaring nr. 0011, 2000 og Erfaring nr. 0308, 2003) har vist, at der er en væsentlig risiko for, at hjemmeblandet tørfoder afblander, når det transporteres i rørstrengsanlæg. De højeste indhold af råprotein og råaske blev fundet i foder udtaget først på foderstrengen. I værste tilfælde var indholdet af råprotein 13 pct. højere i foder fra første automat sammenlignet med indholdet i foder fra sidste automat. Tilsvarende var indholdet af råaske 34 pct. højere. Risikoen for afblanding var tilstede uanset rørdiameter (38, 48 eller 60 mm), men var mindst i fodringsanlæg med rørdiametre på 60 mm. Da de involverede besætninger kun blev besøgt én gang, er det ikke muligt at afgøre, om afblanding sker hver dag.

Afblanding af råprotein, calcium og fosfor blev fundet i et forsøg, hvor 38 mm rørstrengsanlæg med henholdsvis kæde og skiveformede medbringere samt wire og skiveformede medbringere blev anvendt til udfodring af melfoder (Statens Jordbrugstekniske Forsøg, Beretning nr. 15, 1983). Her blev det højeste indhold af råprotein, calcium og fosfor ligeledes fundet på den forreste del af rørstrengen i forhold til foder udtaget midt og sidst på rørstrengen.

Foder afblander sandsynligvis, fordi der er store forskelle i partikelstørrelse mellem fx mineraldelen og de øvrige foderkomponenter som fx formalet korn. Det er tidligere vist (Statens Jordbrugstekniske Forsøg, meddelelse nr. 263 og 264, 1982), at der er en større mængde mineraler (calcium og fosfor) i de fraktioner med de mindste partikelstørrelser og dermed den største volumenvægt. Tilsætning af fedt kunne i teorien få foderkomponenterne til at hænge sammen, men har i en afprøvning ikke vist sig at kunne forhindre afblanding i foderblandinger indeholdende valset korn (Den rullende Afprøvning, Erfaring nr. 9404, 1994).

En afprøvning af forskellige typer mineralske foderblandinger/forblandinger viste, at homogeniteten af mineraler i foder, efter blanding i tørblander, var statistisk sikkert bedre ved brug af flydende mineralske forblandinger end ved brug af tørre mineralske foderblandinger (Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 512, 2001). Det antages, at den forbedrede homogenitet skyldtes;

at mineraler, tilsat på ionform (P, Zn, Mn, Cu, I, Se) binder sig i en gel på bl.a. kornpartiklerne som indeholder frit vand
at calcium, der stadig er bundet som calciumkarbonat og opslæmmet i saltvand, forefindes i så små partikler, at fugt fra opslæmningen og de øvrige flydende forblandinger får det til at hæfte sig på de øvrige foderpartikler.

Hvis disse antagelser passer, vil det mindske risikoen for afblanding, når foderet senere skal transporteres i rørstrengsanlæg i forbindelse med udfodring.

Formålet med denne afprøvning var at undersøge, om der sker afblanding af mineraler og råprotein i hjemmeblandet tørfoder udfodret via rørstrengsanlæg. Derudover at undersøge om afblanding blev påvirket af de mineralske foder-/forblandingers fysiske/kemiske egenskaber. Som mineralkilde anvendtes enten tørre mineralske foderblandinger eller flydende forblandinger.

Afprøvningen blev gennemført i samarbejde med Trouw Nutrition, Dankalk og Skiold-Echberg.

Materialer og metoder

Afprøvningen blev gennemført i tre besætninger, hvor der blev anvendt hjemmeblandet tørfoder tilsat mineralske foderblandinger og hvor der ved en forundersøgelse var konstateret afblanding. Afblanding blev undersøgt i foder tilsat vitaminer og mineraler mv. på to former:

Tør form: Tørre mineralske foderblandinger
Flydende form: Flydende forblandinger af vitaminer, mineraler, aminosyrer mv.

Blande- og udfodringsanlæggets udformning fremgår af tabel 1. Der blev ikke foretaget ændringer af anlæg eller mineralske foderblandinger, før afprøvningen blev gennemført. I alle besætninger blev korn mv. formalet ved hjælp af en hammermølle.

Tabel 1. Blande- og udfodringsanlæggenes udformning

Besætning	1	2	3
Sold, mm	4,0	4,0	3,5
Blander	Diagonal, Skiold	Diagonal, Skiold	Horisontal, President/Funki
Blandetid, minutter	15	12	6
Fabrikat rørstreng	Echberg, 48 mm	Echberg, 48 mm	Funki, 38 mm
Transportorgan	Fiberline	Kæde	Kæde
Rørstrengens længde, m	270	160	230
Hjørner, stk.	21	12	8
Foderautomat, type	Rørfodringsautomat	Rørfodringsautomat	Rørfodringsautomat

I besætning 1 og 3 var homogeniteten af det blandede foder blevet undersøgt i tidligere afprøvninger (Den rullende Afprøvning, meddelelse nr. 512, 2001 og nr. 595, 2003). I begge besætninger blev der fundet god homogenitet af foderets indhold af mineraler, når det forlod blanderen. Homogeniteten af det nyblandede foder blev ikke undersøgt i besætning 2.

De flydende komponenter blev doseret via et anlæg fra Skiold-Echberg. Skiold-Echberg var ansvarlig for opstilling/vedligehold af anlæg til de flydende komponenter samt instruktion i anvendelse af anlægget. Det var samme anlæg, der blev anvendt i alle tre besætninger.

Foderets indhold af næringsstoffer

Afprøvningen blev gennemført med foderblandinger til slagtesvin. Foderets sammensætning af råvarer blev ikke ændret i afprøvningsperioden.

Ved optimering af foderets sammensætning blev det tilstræbt, at indholdet af mineraler var det samme i de to typer af færdigfoder. Optimering af foder med tørre mineralske foderblandinger blev foretaget af de foderrådgivere, der normalt blev anvendt i den pågældende besætning. Optimering af blandinger med flydende komponenter blev foretaget af en produktkonsulent fra Trouw Nutrition. Foderblandingernes sammensætning fremgår af appendiks 1.

Foderprøver – udtagning og analyser

Der blev vekslet mellem færdigfoder med henholdsvis tørre mineralske foderblandinger og flydende komponenter. En periode med den ene type, en periode med den anden type osv. Denne strategi blev anvendt for at mindske effekten af afvigende næringsstofindhold i de øvrige råvarer, der blev anvendt i foderet. Det var ikke muligt at anvende begge blandinger samtidigt. Den anvendte strategi medførte desuden, at en eventuel effekt af fodringsanlæg blev elimineret, da begge typer foder blev udfodret i det samme anlæg.

Overslæb fra den ene foderblanding til den anden blev undgået ved at vente med at udtage foderprøver, til der var fuldstændig sikkerhed for, at alt det ’gamle’ foder var anvendt.

På hver prøveudtagningsdag blev der udtaget foderprøver fra første, midterste og sidste foderautomat. Fire ikke-neddelte prøver blev udtaget direkte fra foderautomaternes krybbe. Desuden blev der for hver udtagningssted udtaget én foderprøve til dobbeltbestemmelse af foderets partikelfordeling.

Der indgik i alt følgende antal prøver til bestemmelse af afblanding af mineraler og råprotein:

2 typer mineralsk foderblanding/forblanding
3 besætninger
3 udtagningssteder – første, midterste og sidste foderautomat
4 ikke-neddelte foderprøver pr. udtagningssted pr. udtagningsdag
6 gentagelser pr. udtagningssted og mineralsk foderblanding.

I alt 432 prøver

Antal prøver til bestemmelse af foderets partikelfordeling:

2 typer mineralsk foderblanding/forblanding
3 besætninger
3 udtagningssteder – første, midterste og sidste foderautomat
1 ikke-neddelt foderprøve pr. udtagningssted pr. udtagningsdag
6 gentagelser pr. udtagningssted og mineralsk foderblanding.

I alt 108 prøver

Alle foderprøver blev analyseret for råprotein, calcium, fosfor, zink og kobber. Prøver fra besætning 2 og 3 blev desuden analyseret for vandprocent, jern, mangan, magnesium, kalium og natrium.

I besætning 1 blev foderet endvidere analyseret for indhold af E-vitamin, B1-vitamin og K3-vitamin. For hver type mineralsk foderblanding/forblanding blev der analyseret fire foderprøver udtaget fra henholdsvis første, midterste og sidste foderautomat. I alt 12 prøver pr. vitamin for henholdsvis de tørre og flydende vitaminer.

Indholdet af et givent vitamin, mineral eller råprotein blev for hver foderprøve bestemt to gange og gennemsnittet heraf blev anvendt. Foderprøven blev analyseret igen, når der var en forskel på over 10 procent. I den situation var det gennemsnittet af begge dobbeltbestemmelser, der blev anvendt.

AnalyCen A/S foretog analyser af råprotein, mineraler og vitaminer i foderprøver fra besætning 1. Indholdet af K3-vitamin blev ligeledes analyseret af Trouw Nutrition. Analyser af råprotein, mineraler og vandprocent i foderprøver fra besætning 2 og 3 blev foretaget af Steins Laboratorium A/S.

Foderets partikelfordeling blev bestemt ved hjælp af et elektrisk fodersigteapparat (Retsch AS 2000 Control Sieve Shaker). Undersøgelser af foderprøvernes partikelfordelingen blev foretaget af en tekniker fra Den rullende Afprøvning.

Statistik

De primære forsøgsparametre; calcium, fosfor, kobber, zink og råprotein blev analyseret ved variansanalyser i proceduren MIXED i SAS. Analyserne inkluderede besætning, udtagningssted på rørstreng og form som klassevariable, samt andelen af foderpartikler under 1 mm som covariabel. Der blev analyseret for varianshomogenitet og modelreduktion blev foretaget successivt. Multiple sammenligninger blev Bonferroni-korrigeret og modellerne blev verificeret ved hjælp af residualplots.

Resultater og diskussion

Fordelingen af calcium, fosfor, kobber, zink og råprotein er angivet i tabel 2. Fordelingen er vist for hver af de tre besætninger, fordi der var forskel i indholdet af mineraler og råprotein.

I appendiks 2 er der en tilsvarende opgørelse af indholdet af mangan, jern, kalium, natrium og magnesium.

Fordeling af mineraler

Tørre
I alle tre besætninger blev der fundet statistisk sikker afblanding af mineraler tilsat i tør form, således at der blev fundet et indhold i foder først på rørstrengen, der var statistisk sikkert højere (p<0,05) end indholdet sidst på rørstrengen, tabel 2. Eksempelvis blev der i besætning 1 fundet et indhold af calcium, der var mere end tre gange højere i første foderautomat sammenlignet med indholdet i sidste.

Kun i ét tilfælde var der ikke statistisk sikker forskel på indholdet. I besætning 1 blev der ikke fundet forskel på indholdet af zink tilsat i tør form.

Indholdet af mineraler i foder udtaget midt på rørstrengen svarede generelt til det gennemsnitlige indhold af mineraler. Eksempelvis var der i besætning 2 (tør) 9,9 g calcium pr. kg foder udtaget midt på rørstrengen og gennemsnittet for alle prøver var 9,8 g.

Flydende
Ved afprøvningens start var det forventet, at tilsætning af mineraler i flydende eller opslæmmet form ville hindre afblanding af mineraler, fordi disse mineraler ville binde sig til de øvrige foderstoffer og dermed blive jævnt fordelt gennem rørstrengen. Resultaterne i tabel 2 viser, at det ikke var tilfældet. Der var dog ikke så stor afblanding med flydende forblandinger som med tørre mineralske foderblandinger.

Tabel 2. Indhold af mineraler og råprotein i relation til udtagningssted

Besætning	Form	Analyse	Udtagningssted						Gennemsnit
			Først		Midt		Sidst
1	Tør	Calcium, g pr. kg	13,4	^a	6,7	^b	4,3	^c	8,2
		Fosfor, g pr. kg	6,1	^a	4,6	^a	4,0	^c	4,9
		Kobber, mg pr. kg	46,2	^a	37,2	^a	24,6	^b	36,0
		Zink, mg pr. kg	153,9	^a	139,3	^a	135,8	^a	143,0
		Råprotein, pct.	14,8	^a	17,1	^b	18,8	^c	16,9
	Flydende	Calcium, g pr. kg	6,5	^a	5,9	^b	5,0	^c	5,8
		Fosfor, g pr. kg	3,9	^a	3,9	^a	3,9	^a	3,9
		Kobber, mg pr. kg	39,8	^a	36,2	^a	31,0	^a	35,7
		Zink, mg pr. kg	122,3	^a	112,2	^b	100,1	^c	111,5
		Råprotein, pct.	15,1	^a	16,0	^b	19,0	^b	16,7
2	Tør	Calcium, g pr. kg	13,8	^a	9,9	^a	5,6	^b	9,8
		Fosfor, g pr. kg	5,6	^a	5,3	^a	4,9	^b	5,3
		Kobber, mg pr. kg	60,9	^a	37,6	^b	20,3	^c	39,6
		Zink, mg pr. kg	216,1	^a	158,1	^b	91,0	^c	158,8
		Råprotein, pct.	15,8	^a	14,6	^b	15,1	^b	15,2
	Flydende	Calcium, g pr. kg	6,5	^a	6,5	^a	6,3	^a	6,4
		Fosfor, g pr. kg	4,2	^a	4,3	^a	4,3	^a	4,3
		Kobber, mg pr. kg	42,6	^a	38,7	^a	34,5	^b	38,6
		Zink, mg pr. kg	119,8	^a	114,2	^ab	106,8	^b	113,6
		Råprotein, pct.	13,8	^a	14,1	^ab	14,9	^b	14,3
3	Tør	Calcium, g pr. kg	9,4	^a	6,9	^a	5,5	^b	7,3
		Fosfor, g pr. kg	5,2	^a	4,9	^b	4,5	^c	4,9
		Kobber, mg pr. kg	55,9	^a	31,3	^a	17,5	^b	34,9
		Zink, mg pr. kg	162,4	^a	113,1	^b	87,4	^c	121,0
		Råprotein, pct.	16,2	^a	15,3	^a	14,4	^b	15,3
	Flydende	Calcium, g pr. kg	5,0	^a	5,2	^a	4,4	^b	4,9
		Fosfor, g pr. kg	4,2	^a	4,2	^a	3,8	^b	4,1
		Kobber, mg pr. kg	35,0	^a	35,0	^a	27,1	^b	32,4
		Zink, mg pr. kg	116,3	^a	113,6	^a	90,8	^b	106,9
		Råprotein, pct.	15,7	^ab	16,1	^a	15,2	^b	15,7

Forskellige bogstaver inden for række angiver statistisk sikre forskelle (p<0,05)

I besætning 3 blev der fundet statistisk sikker afblanding af alle undersøgte mineraler. I besætning 2 blev der fundet statistisk sikker afblanding af kobber og zink og i besætning 1 afblanding af calcium og zink. I to af de tre besætninger blev der således ikke fundet afblanding ved brug af flydende fosfor.

Indholdet af mineraler i den midterste foderautomat svarede, stort set i alle tilfælde, til det gennemsnitlige indhold af mineraler, som det var tilfældet ved mineraler tilsat i tør form.

Nedenstående figur 1 viser det fundne indhold af calcium. Foruden det gennemsnitlige indhold af calcium er der angivet et 95 procents konfidensinterval, hvilket betyder, at 95 pct. af analyseresultaterne lå indenfor dette interval.

Figur 1. Indholdet af calcium i relation til form (tør eller flydende) og besætning. Der er angivet et 95 procents konfidensinterval, der viser, hvor stor spredningen har været mellem de fundne analyseresultater

Figuren viser, at der var væsentligt større spredning på prøver/analyseresultater af foder tilsat mineraler i tør form sammenlignet med foder tilsat mineraler i flydende form. Eksempelvis var indholdet af calcium i besætning 1 (tør) 13,4 g pr. kg og 95 pct. af prøverne lå i intervallet fra 11,3 g pr. kg til 15,5 g pr. kg. Når der ikke er overlap mellem konfidensintervallerne for de forskellige udtagningssteder, betyder det, at der i mindre end 2,5 pct. af tilfældene er samme indhold af fx calcium i foder udtaget først på rørstrengen sammenlignet med indholdet i foder udtaget andre steder.

For foder tilsat tørre mineraler var spredningen på prøver/analyseresultater udtaget først på rørstrengen større sammenlignet med spredningen på prøver udtaget andre steder på rørstrengen. Dette var tilfældet for alle mineraler på nær fosfor. Spredningen var dobbelt så stor først på rørstrengen i forhold til sidst på rørstrengen.

Spredningen var væsentligt mindre på prøver med flydende mineraler sammenlignet med prøver med tørre mineraler. Den mindre spredning på prøver med flydende mineraler var årsagen til, at der blev fundet statistisk sikker afblanding af foder tilsat flydende komponenter. Forskellen i indholdet af flydende mineraler mellem første og sidste automat var væsentligt mindre, end når der blev anvendt mineraler i tør form.

Mindre spredning i indholdet af flydende mineraler vil sammen med den mindskede afblanding mindske risikoen for en negativ påvirkning af produktiviteten. Når foderet var tilsat flydende mineraler, var der ingen forskel på spredningen på prøver udtaget forskellige steder på rørstrengen.

Tilsvarende figurer for de øvrige mineraler er placeret i appendiks 3.

Fordeling af råprotein

Der blev fundet statistisk sikker afblanding af råprotein, tabel 2. I besætning 1 blev der for begge former for tilsatte mineraler mv. fundet en statistisk sikker forskel, således at indholdet af råprotein var 26-27 pct. højere i den sidste foderautomat i forhold til indholdet i første foderautomat. Det var ikke forventet, at formen for aminosyrers tilsætning til foderet havde indflydelse på indholdet af råprotein gennem rørstrengen, da bidraget herfra er meget begrænset.

I besætning 2 og 3 blev der ligeledes fundet statistisk sikker afblanding af råprotein, men her var indholdet mere tilfældigt fordelt end i besætning 1. Det var kun i besætning 2 (flydende), at der blev fundet samme form for afblanding som i besætning 1 – højere indhold sidst på rørstrengen end først på rørstrengen.

I besætning 3 blev der i foder tilsat tør mineralsk foderblanding fundet statistisk sikkert mere råprotein først på rørstrengen end sidst på rørstrengen. I besætning 2 (tør) og besætning 3 (flydende) blev der fundet en fordeling af råprotein gennem rørstrengen, der ikke p.t. kan forklares.

Den ekstraordinært store afblanding i besætning 1 kan forklares med, at sojaskråen ikke blev formalet, fordi den forelå i en tilsyneladende tilstrækkeligt formalet og ensartet kvalitet. Sojaskråpartiklerne var generelt større end de øvrige råvarer og vil som følge heraf være at finde i større mængder sidste på rørstrengen. Tilsvarende er set i andre forsøg, hvor der blev fundet en større andel pelleteret tilskudsfoder sidst på rørstrengen.

Figur 2 viser indholdet af råprotein i foder tilsat mineraler i henholdsvis tør og flydende form. Foruden det gennemsnitlige indhold af råprotein er der angivet et 95 procents konfidensinterval, hvilket betyder, at 95 pct. af analyseresultaterne lå indenfor dette interval.

Figur 2. Indholdet af råprotein i relation til form (tør eller flydende) og besætning. Endvidere er angivet et 95 procents konfidensinterval, der viser, hvor stor spredningen har været mellem de fundne analyseresultater

Spredningen på indholdet af råprotein i foder tilsat tørre mineraler var større først på rørstrengen end midt og sidst på rørstrengen. Spredning var den samme midt og sidst på rørstrengen.

Først på rørstrengen var spredningen på indholdet af råprotein i foder tilsat flydende mineraler halvt så stor som spredningen på indholdet af råprotein i foder tilsat tørre mineraler. Sidst på rørstrengen var forskellen mindre, men spredningen var stadig mindst i prøver med flydende komponenter. Det var ikke forskel på spredningen i prøver udtaget forskellige steder på rørstrengen, når foderet var tilsat flydende komponenter.

Vitaminernes fordeling

Risikoen for afblanding af vitaminer blev undersøgt i besætning 1. Indholdet af E-, B1- og K3-vitamin blev undersøgt i foder tilsat henholdsvis tørre og flydende vitaminer, tabel 3 og figur 3.

Indholdet af E- og K3-vitamin i foder tilsat tørre vitaminer var statistisk sikkert højere først på rørstrengen end midt og sidst på rørstrengen, tabel 3. Der var ikke statistisk sikker forskel på ’midt’ og ’sidst’ på rørstrengen. Der var ikke forskel i indholdet af B1-vitamin, antageligt fordi der er et højt naturligt indhold.

Tabel 3. Indhold af vitaminer i relation til udtagningssted, besætning 1

Form	Analyse	Udtagningssted						Gennemsnit
		Først		Midt		Sidst
Tør	E-vitamin, mg pr. kg	163	^a	72	^b	57	^b	97
	B1-vitamin, mg pr. kg	5,8		5,9		5,5		5,7
	K3-vitamin, mg pr. kg	5,1	^a	3,1	^b	2,2	^b	3,5
Flydende	E-vitamin, mg pr. kg	102	^a	77	^ab	64	^b	80
	B1-vitamin, mg pr. kg	6,1		5,6		6,2		5,9
	K3-vitamin, mg pr. kg	-		-		-		-

Forskellige bogstaver inden for række angiver statistisk sikre forskelle (p<0,05) (Bonferroni korrigeret)

Der var ikke statistisk sikker forskel på indholdet af E-vitamin i foder med flydende komponenter udtaget først og midt på rørstrengen, men indholdet sidst på rørstrengen var statistisk sikkert lavere end først på rørstrengen. Der var ikke forskel i indholdet af B1-vitamin, antageligt fordi der er et højt naturligt indhold i foder med en stor andel korn.

Der blev ikke fundet K3-vitamin i foder med flydende komponenter. Foderprøverne blev både analyseret af AnalyCen og leverandøren af de flydende komponenter (Trouw Nutrition). Det er ikke klart, hvad der var årsagen. Enten var der ikke K3-vitamin i forblandingen, eller også var vitaminet blevet ødelagt, efter det var blevet tilsat forblandingen. Tilsvarende forblanding har været anvendt i en tidligere afprøvning (Den rullende Afprøvning, meddelelse nr. 404, 1998). I denne afprøvning var det ikke noget problem at genfinde K3-vitamin. Trouw Nutrition har meddelt, at de efter afprøvningens afslutning er gået tilbage til den leverandør, som leverede K3-vitamin i 1998.

Figur 3. Indholdet af henholdsvis E-, B1- og K3-vitamin i relation til form (tør eller flydende)

Partikelfordelingen i fuldfoder

Fordelingen af partikler i fuldfoder er vist i figurerne 4 til 6. I alle tre besætninger var der et højere indhold af store partikler sidst på rørstrengen sammenlignet med først på rørstrengen. Værst så det ud i besætning 1, figur 4. Fordelingen af partikler var ikke umiddelbart påvirket af, om vitaminer, mineraler mv. var tilsat i tør eller flydende form. Der blev ikke fundet statistisk sikre forskelle, fordi der var store spredninger mellem prøverne. Afblanding af partikler gennem rørstrengen var tydelig i alle de størrelsesintervaller, som partiklerne kunne deles op i, fx ’under 1 mm’, ’1 til 2 mm’ osv. Det forventes kun at være slagtesvin først på rørstrengen, der har haft en tilfredsstillende udnyttelse af foder med denne partikelfordeling (Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 580, 2002). Det forventes, at foderudnyttelsen reduceres væsentligt, når foder, som i besætning 1 (sidst), indeholder 37 henholdsvis 47 pct. partikler over 2 mm, hvoraf 4 - 8 pct. er over 3 mm, se figur 4 og appendiks 4. Det samme gælder, hvis foderet var anvendt til smågrise eller søer.

Det forventes ikke, at de små forskelle i besætning 2 og 3 (figur 5 og 6) har indflydelse på grises udnyttelse af foderet. Der bør dog ikke være partikler over 3 mm, som det er tilfældet i besætning 2 (figur 5).

Figur 4. Fordelingen af partikler i fuldfoder udtaget forskellige steder på rørstrengen. Besætning 1

De målte værdier for partikelfordelingen fremgår af appendiks 4.

Figur 5. Fordelingen af partikler i fuldfoder udtaget forskellige steder på rørstrengen. Besætning 2

Figur 6. Fordelingen af partikler i fuldfoder udtaget forskellige steder på rørstrengen. Besætning 3

Vandindhold

Vandindholdet i fuldfoder blev undersøgt i besætning 2 og 3, tabel 4. Anvendelse af flydende komponenter medførte, at indholdet af vand steg med henholdsvis 3,4 og 2,8 procentpoint i forhold til foder tilsat tørre mineralske foderblandinger. Dette er i overensstemmelse med tidligere undersøgelser (Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 512, 2001). Indholdet af vand var højere i besætning 2 i forhold til besætning 3, hvilket hænger sammen med, at kornet i denne besætning var opbevaret i en gastæt silo.

Generelt skal det nøje overvejes at bruge flydende komponenter især kridt opslæmmet i saltvand, når der anvendes korn, der har været opbevaret i en gastæt silo og dermed har et højere vandindhold end korn opbevaret på planlager. Konsekvensen kan være, at det kan være vanskeligt at få det færdige foder til at skride i fodersiloer og foderautomater. Det høje vandindhold kan desuden give anledning til svampevækst i det støv, der sætter sig på siderne i siloer. Her er det vigtigt med opmærksomhed og hyppig rengøring. Det svampeholdige foder fra siderne skal smides væk.

Tabel 4. Vandindhold (pct.) i relation til form

Besætning	Form	Gennemsnit	Spredning
2	Tør	14,0	0,3
2	Flydende	17,4	0,4
3	Tør	13,1	0,2
3	Flydende	15,9	0,4

Kontrol af afblanding

Afblanding af foder kan erkendes på flere måder: Forskel i gødningskonsistens og –farve, forskel i partikelfordelingen samt i det analyserede indhold af mineraler.

Et højt indhold af mineraler først på rørstrengen vil gøre grisenes gødning grå eller grålig på grund af det høje indhold af kobber og jern, se foto. Gødning fra grise sidst på rørstrengen vil være mere gulgrøn. Sker der afblanding af råprotein kan gødningen fra grise sidst på rørstrengen også være mere tyndtflydende eller lind end gødning fra grise opstaldet først på rørstrengen. Afblanding af råprotein forhindres eller mindskes ved formaling af sojaskrå eller tilsvarende proteinkilde.

Billede. Billedets venstre side viser farven på gødning fra grise, der var opstaldet først på rørstrengen. Billedets højre side viser farven på gødning fra grise, der var opstaldet sidst på rørstrengen

Ved hjælp af sigteapparat ’Bygholm’ vil det være muligt at finde indikationer af afblanding. Ved afblanding vil der være flere små foderpartikler i foder udtaget først på rørstrengen sammenlignet med indholdet i foder udtaget sidst på rørstrengen. Dette behøver dog ikke være så tydeligt.

Ved at udtage foderprøver først og sidst på rørstrengen og analysere dem for eksempelvis calcium, kobber og råprotein, kan det konstateres om foderet afblander, tabel 5. Antallet af analyserede prøver har indflydelse på, hvor lille forskel man kan udtale sig om. Udtages der ni prøver først og sidst på rørstrengen, kan man eksempelvis påvise en forskel på 20 pct.

Viser en eller flere af disse analyser, at der er afblanding, bør der foretages tilpasninger, der kan mindske dette enten via foderets sammensætning eller foderanlæggets funktion.

Tabel 5. Antal foderprøver, der skal udtaget først og sidst på rørstrengen for at undersøge, om foderet afblander og i hvilken grad det afblander (spredning 1,0 og middelværdi 8,0 g pr.)

Forskel på indholdet først og sidst, pct.	Antal foderprøver som skal udtages henholdsvis først og sidst på rørstrengen, stk.
50	4
20	9
10	27
5	100

Konklusion

Afprøvningen viste, at tørfoderets indhold af mineraler, vitaminer og råprotein afblander i forbindelse med transporten fra silo til foderautomat. Indholdet af vitaminer og mineraler samt andre små foderpartikler var statistisk sikkert højere først på rørstrengen sammenlignet med indholdet sidst på rørstrengen. Der er al mulig grund til at tro, at tilsatte aminosyrer i fx smågriseblandinger vil afblande i samme omfang, som det er set for vitaminer og mineraler.

Anvendelse af flydende komponenter mindskede graden af afblanding væsentligt, men der blev alligevel fundet statistisk sikker afblanding med det højeste indhold først på rørstrengen. P.t. kan årsagen hertil ikke forklares. Der blev desuden fundet, at foder tilsat flydende komponenter var mere homogent sammensat med hensyn til mineraler end foder tilsat tørre mineralske foderblandinger.

Sojaskrå, der ikke formales, vil ikke blive fordelt jævnt, men forefindes i større mængder sidst på rørstrengen. Afblanding kan mindskes eller undgås, hvis sojaskrå formales uanset kvalitet.

Ved grov formaling af korn er der, midt og sidst på rørstrengen, et væsentligt højere indhold af store kornpartikler, som grise kan have svært ved at fordøje. Et højt indhold af store kornpartikler vil især have negativ indflydelse på foderudnyttelsen hos smågrise og slagtesvin og i meget grove tilfælde hos søer.

Der er ikke tvivl om, at de fundne niveauer af afblanding har negativ indflydelse på grisenes produktivitet. Dette gælder både grise, der er opstaldet først og sidst på rørstrengen. I bedste fald vil det ikke påvirke produktiviteten hos grise opstaldet midt på rørstrengen.

Følgende tiltag har i forundersøgelser vist at kunne reducere risikoen for afblanding:

formalet tilskudsfoder
brug af 1- 2 pct. olie eller fedt
anvendelse af foderautomater med en volumenkasse
anvendelse af rørstrengsanlæg med en diameter på cirka 60 mm
maksimal fyldning af rørstrengsanlægget
anvendelse af ventiler, der forhindrer efterfyldning når automaten er fyldt.

Kommende afprøvninger skal vise, hvilke tiltag der har størst effekt på afblanding.

Referencer

Den rullende Afprøvning, Erfaring nr. 9404, 1994. Valset kontra formalet foder. Landsudvalget for Svin

Den rullende Afprøvning, Erfaring nr. 0011, 2000.Afblanding af tørfoder. Landsudvalget for Svin

Den rullende Afprøvning, Erfaring nr. 0308, 2003.Afblanding af tørfoder med mineralsk foderblanding eller formalet tilskudsfoder. Landsudvalget for Svin

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 404, 1998. Flydende vitaminforblandinger sprøjtet på pelleteret færdigfoder til slagtesvin. Landsudvalget for Svin

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 512, 2001. Tørfoders homogenitet ved anvendelse af mineralske foderblandinger. Landsudvalget for Svin

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 580, 2002. Partikelfordeling i melfoder til slagtesvin. Landsudvalget for Svin

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 595, 2003. Blandesikkerhed ved forskellige blandeprincipper. Landsudvalget for Svin

Statens Jordbrugstekniske Forsøg, Beretning nr. 15, 1983

Statens Jordbrugstekniske Forsøg, meddelelse nr. 263, 1982. Mullerup tørfodringsanlæg

Statens Jordbrugstekniske Forsøg, meddelelse nr. 264, 1982. Daltec tørfodringsanlæg.

Deltagere: Tekniker Tommy Nielsen og statistiker Mai Britt Nielsen, Landsudvalget for Svin

Afprøvning nr. 700

Appendiks 1

Foderets sammensætning

Besætning	1		2		3
Type	Tør	Flydende	Tør	Flydende	Tør	Flydende
Hvede, pct.	36,3	34,3	51,5	49,0	54,2	47,3
Byg, pct.	36,2	34,3	30,0	30,0	25,0	30,0
Fedt, pct.	2,0	2,8	-	-	-	-
Sojaskrå, pct.	22,4	23,4	15,3	15,1	17,7	17,5
Tør mineralsk foderblanding, pct.	3,1	-	3,2	-	3,1	-
’Flydende’ kridt og salt, pct.	-	3,6	-	3,5	-	3,4
Flydende vitaminer, mineraler og aminosyrer, pct.	-	1,6	-	2,4	-	1,8

Appendiks 2

Analyser af andre mineraler

Indhold af mineraler i relation til udtagningssted. Hvert tal er et gennemsnit af 24 analyser

Besætning	Form	Analyse	Udtagningssted			Gennemsnit
			Først	Midt	sidst
2	Tør	Mangan, mg/kg	131	84	49	88
		Jern, mg/kg	318	265	183	255
		Kalium, g/kg	7,5	7,6	8,1	7,7
		Natrium, g/kg	2,8	2,1	1,2	2,0
		Magnesium, g/kg	1,5	1,5	1,5	1,5
	Flydende	Mangan, mg/kg	59	57	56	57
		Jern, mg/kg	151	139	135	141
		Kalium, g/kg	6,9	7,0	7,7	7,2
		Natrium, g/kg	1,9	1,8	1,9	1,9
		Magnesium, g/kg	1,3	1,4	1,4	1,4
3	Tør	Mangan, mg/kg	113	55	39	69
		Jern, mg/kg	305	177	118	200
		Kalium, g/kg	8,0	7,6	7,5	7,7
		Natrium, g/kg	2,7	2	1,1	1,9
		Magnesium, g/kg	1,4	1,3	1,3	1,3
	Flydende	Mangan, mg/kg	57	58	48	54
		Jern, mg/kg	151	153	126	143
		Kalium, g/kg	8,3	8,5	7,5	8,1
		Natrium, g/kg	2,0	2,0	1,7	1,9
		Magnesium, g/kg	1,4	1,4	1,3	1,4

Appendiks 3

Indholdet af fosfor i relation til form (tør eller flydende) og besætning. Der er angivet et 95 procents konfidensinterval, der viser, hvor stor spredningen var mellem de fundne analyseresultater

Indholdet af kobber i relation til form (tør eller flydende) og besætning. Der er angivet et 95 procents konfidensinterval, der viser, hvor stor spredningen var mellem de fundne analyseresultater

Indholdet af zink i relation til form (tør eller flydende) og besætning. Der er angivet et 95 procents konfidensinterval, der viser, hvor stor spredningen var mellem de fundne analyseresultater

Appendiks 4

Partikelfordelingen i relation til udtagningssted

Besætning	Form	Fordeling	Udtagningssted			Gennemsnit
			Først	Midt	Sidst
1	Tør	Under 1 mm	40	28	23	30
		1 til 2 mm	42	41	40	41
		2 til 3 mm	17	29	33	26
		Over 3 mm	1	3	4	3
	Flydende	Under 1 mm	51	36	18	35
		1 til 2 mm	37	42	36	38
		2 til 3 mm	11	20	39	23
		Over 3 mm	1	2	8	3
2	Tør	Under 1 mm	64	62	54	60
		1 til 2 mm	29	32	38	33
		2 til 3 mm	5	4	6	5
		Over 3 mm	3	2	2	2
	Flydende	Under 1 mm	61	58	48	56
		1 til 2 mm	31	34	40	35
		2 til 3 mm	6	7	9	7
		Over 3 mm	2	2	4	3
3	Tør	Under 1 mm	55	56	44	52
		1 til 2 mm	37	36	44	39
		2 til 3 mm	8	7	12	9
		Over 3 mm	0	0	0	0
	Flydende	Under 1 mm	61	62	51	58
		1 til 2 mm	33	33	40	35
		2 til 3 mm	6	6	9	7
		Over 3 mm	0	0	0	0

Afblanding af hjemmeblandet tørfoder