Arbejdstiden, til at "udveje" grisene med pigscanneren, var ca. den halve af at udveje grisene med en svinevægt. Nøjagtigheden ved at måle/udveje svinene med pigscanneren vil være dårligere end ved brug af en svinevægt.

Dalby-pigscanneren er et svensk udviklet måleudstyr som, ud fra et længde- og bredde-mål, angiver om grisen er slagteklar.

Pigscanneren blev afprøvet i en besætning med stivis levering. Stalden var indrettet med fuldspaltegulv og tørfoder ad lib. De fleste grise var D x LY krydsninger. Efter en uges indlæring i brug af pigscanneren, blev der, i seks på hinanden følgende uger, målt ca. 50 grise pr. uge med pigscanneren. Pigscanneren var indstillet til at skulle angive "slagteklar", hvis grisens slagtevægt blev målt til 78 kg eller mere.

Der blev i alt mål/vejet 279 grise med pigscanneren. 82 procent af grisene, som blev målt "slagteklar", havde en slagtevægt på 78 kg eller mere. 6 procent blev målt til at være "slagteklar", men slagtevægten var under 78 kg. 12 procent blev målt til ikke at være "slagteklare", men slagtevægten var over 78 kg. Der var således større risiko for, at "slagteklare" grise ikke blev sendt til slagtning, end at grisene var for små ved levering. Årsagen kan være, at det kræver stor erfaring at anvende pigscanneren korrekt. Endvidere medfører ad lib. fodring, at grisene ofte er i bevægelse. Dette gjorde det vanskeligere at foretage en korrekt måling.

Arbejdstiden, til at "udveje" grisene med pigscanneren, var ca. den halve af at udveje grisene med en svinevægt. Nøjagtigheden ved at måle/udveje svinene med pigscanneren vil være dårligere end ved brug af en svinevægt, men sandsynligvis bedre end ved stikprøvevis vejning af 10-20 procent af grisene med en vægt og udpegning af de øvrige grise til slagtning.

Baggrund

I de fleste større svinebesætninger tømmes stierne ofte ad én til tre gange. Vejning af samtlige grise er en væsentlig arbejdsbelastning, derfor anvendes der oftest stikprøvevis vejning af to til tre grise pr. sti, hvorefter vægten af de øvrige grise skønnes. I enkelte besætninger er man endda gået så vidt, at vægten udelukkende skønnes.

Formålet med afprøvningen af pigscanneren var, at undersøge sammenhæng mellem breddemål og længdemål på grisen og slagtevægten. Endvidere at vurdere, om pigscanneren med tilstrækkelig nøjagtighed, kan anvendes til at måle "slagteklare" grise, samt fordele og ulemper ved anvendelse af pigscanneren.

Materiale og metode

Dalby-pigscannerens opbygning ses på tegningen.

Pigscanneren består af et håndtag, en stav med tre lyskilder og et batteri med en måleskala.

Ved at holde scanneren på tværs over grisen, så lyskilde 1 og 2 præcist rammer grisen bag ved forbenene, aflæser man en måleværdi for bredden, der på skalaen ligger mellem 1 og 5.

Ved at holde instrumentet på langs ad grisen, så lyskilderne 1 og 3 præcist rammer forkanten af skuldrene og over haleroden, aflæser man en måleværdi for længden, der på skalaen ligger mellem 1 og 5.

Når man lægger de to måletal sammen, indikerer dette tal grisens slagtevægt. Pigscanneren indstilles til den vægt man ønsker, således at summen af længde- og breddemålene giver 6, når grisen er "slagteklar".

Ifølge de anvisninger, der fulgte med pigscanneren, blev den ved undersøgelsens start indstillet således, at måletallet 6 skulle indikere en slagtevægt på 78 kg.

Grisene blev målt dagen før levering. Samtlige målte grise blev mærket med et fortløbende nr., som blev aflæst på slagteriet. I forbindelse med målingen blev grisens løbenr. samt bredde- og længdemål registreret.

Undersøgelsen blev foretaget i en slagtesvinestald med tørfodring ad lib. og fuldspaltegulv. Samtlige grise i stierne blev leveret ad én gang. Derved var det muligt at undersøge sammenhængen mellem målene og slagtevægten i et bredt interval. Hovedparten af grisene var D x LY krydsninger og resten DH x LY krydsninger. Det var vanskeligt at få grisene til at stå roligt og i en ensartet position. Det var derfor svært at foretage et korrekt længdemål. For at gøre grisene interesseret i andet, end den person der skulle foretage målingerne, blev der smidt et brædt på spaltegulvet. Derved var grisene beskæftiget og i en mere rolig position til at blive målt.

Resultater og diskussion

Sammenhængen mellem breddemål, længdemål og slagtevægten, samt breddemål henholdsvis længdemål er sammenlignet med slagtevægten. Resultaterne ses af tabel 1.

Tabel 1. Sammenhængen mellem Pigscannerens mål (bredde- og længdemål)
Sum af tal	Antal grise	Gns. slagtevægt	SD
<3	10	-	-
3	19	69,9	4,8
4	65	74,4	3,9
5	58	76,4	4,1
6	96	80,9	3,8
7	23	83,4	3,6
>7	8	-	-
Breddemål alene
1	18	67,4	4,6
2	100	74,8	4,2
3	130	79,8	4,5
4	27	82,5	4,8
5	4	-	-
Længdemål alene
1	24	70,1	4,9
2	110	74,8	4,8
3	133	80,6	4,2
4	10	85,0	6,5
5	3	-	-

Når summen af længde- og breddemålet blev øget med 1 enhed, blev den gennemsnitlige slagtevægt øget med 3,4 kg. Der var således en klar stigning i slagtevægten med stigende måltal. Spredningen på slagtevægten er lidt større end forskellen på den gennemsnitlige slagtevægt mellem to vægtgrupper. Variationen i slagtevægten for vægtgruppen med sumtallet 6, vil således være fra 73,7 kg til 88,5 kg. Denne variation vurderes at være større, end hvis grisene var udvejet med en svinevægt. Erfaringsmæssigt er spredningen på slagtevægten ca. 3, når grisene udvejes med en svinevægt og variationen i slagtevægten ville derfor have været fra 74,6 kg til 86,9 kg. Resultater i denne undersøgelse viser, at grisene ikke kan "udvejes" til slagtning ligeså nøjagtigt med pigscanneren, som med en svinevægt. I besætninger, hvor man stikprøvevis vejer 10-20 procent af grisene, og dernæst vurderer vægten på de øvrige grise, er spredningen i slagtevægten 4-5 kg (Meddelelse nr. 255, Den rullende Afprøvning). I disse besætninger kunne man opnå et bedre resultat ved at anvende pigscanneren.

Længdemålet var vanskeligere og mere tidskrævende at måle end breddemålet. Det skyldes, at hovedets position påvirker længdemålet, og det var vanskeligt at ramme samme målepunkt på alle grise. Under forhold med restriktiv fodring kan grisene måles under fodringen, hvilket gør det væsentligt nemmere at foretage længdemålet. Derfor blev sammenhængen mellem slagtevægt 2 og bredde- og længdemålene opgjort hver for sig.

Som det ses i tabel 1., øges forskellen i den gennemsnitlige slagtevægt mellem vægtgrupperne med 3,8 kg for både bredde- og længdemålet. Der er for såvel bredde- som længdemålet, en klar sammenhæng mellem den gennemsnitlige slagtevægt og det angivne mål. Spredningen på slagtevægten inden for de enkelte vægtgrupper blev øget med 0,7 kg ved breddemålet og 0,4 kg ved længdemålet for de grise, hvor måltallet var 3. Resultaterne viser, at det er nødvendigt både at foretage breddemål og længdemål for at opnå det bedste resultat ved udvejningen.

Der blev foretaget en opgørelse af procent grise der blev korrekt målt i henhold til deres slagtevægt. Resultaterne ses af tabel 2.

Korrekt målte svin er defineret på følgende måde:

               Breddetal(B) + Længdetal(L)> = 6 og slagtevægt > = 78 kg,
               eller
               B + L < 6 og slagtevægt < 78 kg

Pigscanneren blev vurderet ud fra en slagtevægt på 78 kg. Grunden til den forholdsvis høje slagtevægt var, at afprøvningen blev gennemført i en periode, hvor basisslagtevægten var fra 50-80 kg. Indstillingen af pigscanneren blev foretaget i henhold til vejledningen, der fulgte med. Vejledningen var baseret på erfaringer fra Sverige, hvor grisenes slagtevægt ikke omfatter hovedet, hvilket den gør i Danmark.

Tabel 2. Korrekt målte grise, procent
Gentagelse	Antal svin	Gns.slagte- vægt, kg	Gns. B-mål	Gns. L-mål	Korrekt målte, pct.
1	50	75,8	2,4	2,4	78
2	49	75,9	2,5	2,3	86
3	49	79,3	2,7	2,8	89
4	49	76,8	2,6	2,6	80
5	50	78,6	2,7	2,4	80
6	32	81,0	2,9	2,6	84

Som det ses af tabel 2., var målenøjagtigheden bedst ved gentagelse nr. 2, 3 og 6. Længdemålet har tilsyneladene givet problemer. Målet er formentlig ikke taget samme sted på grisen fra uge til uge. Det ses af, at det gennemsnitlige længdemål ikke er ens ved samme gennemsnitlige slagte-vægt. Derved er der sket en niveauforskydning mellem ugerne. Denne forskydning er dog ikke særlig stor.

Der blev i alt mål/vejet 279 grise med pigscanneren. 82 procent af grisene, som blev målt "slagteklar", havde en slagtevægt på 78 kg eller mere. 6 procent blev målt til at være "slagteklar", men slagtevægten var under 78 kg. 12 procent blev målt til ikke at være "slagteklare", men slagtevægten var over 78 kg. Der var således større risiko for, at "slagteklare" grise ikke blev sendt til slagtning, end at grisene var for små ved levering.

Der blev anvendt ca. 1 time pr. uge til måling af 50 grise. I den pågældende besætning skønnes det, at arbejdstiden, til at måle grisene med pigscanneren, var ca. 50 procent af den tid, det ville have taget at veje grisene med en svinevægt. I besætninger med restriktiv fodring, hvor grisene kan måles i forbindelse med fodringen, vil tiden til at måle grisene være væsentlig kortere. Den samlede arbejdsbesparelse, i forhold til at veje samtlige grise, vurderes til at være mellem 50 og 75 procent, afhængig af fodringsprincippet.

I besætninger, hvor der kun vejes 10-20 procent af grisene og resten vurderes, vil arbejdstiden til denne metode nogenlunde svare til arbejdstiden ved at anvende pigscanneren. Arbejdsmæssigt må det dog vurderes at være lettere og mindre arbejdsbelastende, at anvende pigscanneren end at skulle veje blot nogle få grise med en svinevægt.

Pigscanneren kan ikke forudindstilles fra leverandørens side, og den kan ikke overdrages fra en person til en anden uden at den justeres på basis af erfaringer fra 2-3 leveringer af grise. Antallet af dage, fra måling til levering, skal med i overvejelserne, når pigscanneren indstilles. Årsagen er, at det kræver stor erfaring især at foretage et korrekt længdemål. To personer vil ikke kunne få præcis samme længdemål uden at have oplært hinanden. Det kan derfor være problematisk, hvis det ikke er samme person, der "udvejer" grise i samme besætning hver gang.

Ved anvendelse af Pigscanneren må det anbefales, at den indstilles til en vægt ca. 2 kg lavere end den nuværende vejledning angiver. Dernæst må det nøje følges om gennemsnitsvægten er optimal i henhold til gældende afregningsregler. Pigscanneren justeres indtil gennemsnitsvægten er på det ønskede niveau. Dernæst kontrolleres nøjagtigheden ved at se på afregningen, om grisenes slagtevægt afviger mere end ± 8 kg i forhold til gennemsnitsvægten. Hvis mere ned 5-10 procent af grisene ligger uden for denne afvigelse, er anvendelsen af pigscanneren ikke god nok.

Vejning af grise med Dalby-pigscanneren