Det konkluderes, at en god vandforsyning i stierne kan medvirke til at holde frasorteringsprocenten på et lavt niveau.

I tre besætninger med forskellige fodringsprincipper blev vandforsyningens indflydelse på skatolniveau og frasorteringsprocent hos hangrise undersøgt. Følgende fodringsprincipper indgik i undersøgelsen: tørfodring ad lib. i enkeltdyrsautomater, restriktiv tørfodring samt støbfodring.

I besætningen med ad lib. tørfodring i enkeltdyrsautomater var der en væsentlig lavere frasortering i gruppen, der havde adgang til vand fra både enkeltdyrsautomat og supplerende vandventil end i gruppen, der kun havde adgang til vand i enkeltdyrsautomat.

I besætningen med restriktiv tørfodring var der en lavere frasortering i gruppen, der havde adgang til vand fra supplerende vandforsyning end i gruppen, der kun havde adgang til vand i forbindelse med fodring.

I besætningen med støbfodring var der ingen forskel i skatoltal og frasorteringsprocent mellem grupper med og uden supplerende vandforsyning.

Vandforbruget var ca. 25 % større, når grisene havde adgang til supplerende vandforsyning. Vandspildets størrelse kendes ikke.

Det konkluderes, at en god vandforsyning i stierne kan medvirke til at holde frasorteringsprocenten på et lavt niveau.

Baggrund

I hangrise-databasen er der fundet generelt lavere frasorteringsprocent i besætninger med vådfodring sammenlignet med besætninger med tørfodring. Vådfodrede grise optager en større tvungen væskemængde i forbindelse med fodring end grise, der fodres med tørfoder.

På den baggrund er det rimeligt at antage, at den frivillige vandoptagelse hos tørfodrede hangrise øver indflydelse på skatolniveauet og frasorteringsprocenten.

Formålet var derfor at undersøge, om det er muligt at reducere frasorteringen ved at øge hangrisenes adgang til vand.

Materiale og metode

Undersøgelserne blev gennemført i tre besætninger, hvor der gennem en længere periode havde været problemer med relativ høj frasorteringsprocent. Produktionsforhold og de enkelte staldes indretning fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Produktionsforhold og beskrivelse af slagtesvinestaldenes indretning
	Besætning I	Besætning II	Besætning III
Sundhedsstatus	SPF	MS	Konventionel
Antal stipladser	364	265	265
Driftsform	Kontinuerlig	Kontinuerlig	Kontinuerlig
Grise/sti	13	11	11
Gulvudformning	Delvis spaltegulv	Fast	Fast
Strøelse	Nej	Ja	Ja
Grise kønsopdelt i stierne	Nej	Ja	Ja
Fodringsprincip	Tørfodring ad lib. enkeltdyrsautomater	Tørfodring, restriktivt	Støbfodring, restriktivt
Foderstyrke, slut	-	2,6 FEs/dag	2,6 FEs/dag
Antal fodringer/dag	-	2	3
Eksist. vandfors. Placering: Åben:	I automat, 1 ventil Hele døgnet	I krybbe, 4 ventiler 2 x 1½ time	I krybbe, 3 ventiler 3 x 1 time
Suppl. drikkeventil Placering: Åben:	Over spaltegulv Hele døgnet	Over rensegang Hele døgnet	Over rensegang Hele døgnet
Faste forud for levering	0 timer	Ca. 12 timer	Ca. 8 timer

Undersøgelsen omfattede følgende grupper:

Gruppe 1

Kontrolgruppe, hvor der fortsattes med det hidtidige fodrings- og vandtildelingsprincip.

Gruppe 2

Forsøgsgruppe, hvor der fortsattes med det hidtil anvendte fodringsprincip. Den eksisterende vandforsyning blev suppleret med en ekstra drikkeventil i stien/rensegangen, hvor grisene havde adgang til vand hele døgnet.

Den ekstra drikkeventil var monteret ifølge "Fokus på drikkeventiler", 1991, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.

Det skal bemærkes, at i besætning I havde grisene i gruppe 1 adgang til vand døgnet rundt fra en drikkeventil monteret i enkeltdyrsautomaten. I besætning II og III havde grisene i gruppe 1 kun adgang til vand i forbindelse med fodringstidspunkterne. Til gengæld var der flere drikkeventiler til rådighed, således at der kun var 3 - 4 grise/ventil.

I afprøvningsperioden blev der registreret skatoltal og frasorteringsprocent. Endvidere blev vandforbruget registreret i to besætninger.

Resultater og diskussion

Besætning I

Resultaterne fra undersøgelsen med enkeltdyrsautomater fremgår af tabel 2. Frasorteringsprocenten var mere end halveret blandt grise, der havde gået i stier med supplerende vandforsyning sammenlignet med grise, der kun havde adgang til vand i enkeltdyrsautomat. Der var ingen statistisk forskel på skatoltallet.

Den relative store forskel i frasorteringsprocenten mellem grupperne i denne besætning skal ses på baggrund af, at grisene i kontrolgruppen reelt havde adgang til vand døgnet rundt fra drikkeventil i enkeltdyrsautomat. Ydelsen på de enkelte drikkeventiler var mellem 1,4 - 4,0 l/min. Formodentlig har konkurrencen om vandforsyningen været for stor, når én enkeltdyrsautomat skulle forsyne 13 grise med både foder og vand. Ved montering af ekstra drikkeventiler med en ydelse på 1,4 - 2,3 l/min. blev vandforbruget forøget 28 %.

Det konkluderes, at ved 13 grise pr. enkeltdyrsautomat skal der være adgang til supplerende vandforsyning for at sikre en lav frasorteringsprocent blandt hangrise.

Besætning II

Resultaterne fra besætning II fremgår af tabel 3. Der er tale om en betydeligt lavere frasortering blandt hangrise, der havde adgang til vand døgnet rundt sammenlignet med hangrise, der kun havde adgang til vand 1½ time ved hver af de to daglige fodringer.

Skatolniveauet var væsentligt lavere i gruppen, der havde adgang til supplerende vand end i gruppen uden adgang til supplerende vand. Denne forskel er statistisk sikker (P <0,05).

Grisene fastede ca. 12 timer forud for levering til slagteri. Dette kan have reduceret frasorteringen i begge grupper.

Resultatet skal ses på baggrund af, at vandforsyningen til grisene i kontrolgruppen var tidsbegrænset, i alt 3 timer daglig, fra 4 ventiler pr. sti. Selv om ydelsen på de enkelte ventiler var mellem 1,9 - 2,6 l/min. og antal grise pr. ventil var lavt, tyder resultatet på, at den konkurrence, der var mellem grisene i forbindelse med foder- og vandoptagelse, kan medføre for lille vandoptagelse hos grisene. Ved montering af ekstra drikkeventil i rensegang med en ydelse mellem 0,9 - 1,6 l/min. blev vandforbruget øget 25 %.

Besætning III

Resultaterne fra besætning III fremgår af tabel 4. Ekstra vandforsyning havde ikke nogen effekt på frasorteringsprocenten i forbindelse med støbfodring.

Skatoltallet i besætningen var højest for grise i gruppen, der havde adgang til ekstra vand. Årsagen til dette kendes ikke. Imidlertid er det interessant, at det højere skatolniveau ikke har medført flere frasorterede. Dette er forårsaget af, at spredningen på skatoltallet indenfor gruppen med adgang til supplerende vand har været mindre end spredningen på skatoltallet i gruppen uden adgang til supplerende vand.

Grisene i besætningen fastede ca. 8 timer forud for levering til slagteri. Dette kan have påvirket frasorteringen i begge grupper.

Resultatet fra besætning III skal ses på baggrund af, at grisene i kontrolgruppen havde en tidsbegrænset vandtildeling, i alt 3 timer daglig, fra 3 ventiler pr. sti med en ydelse på 1,8 -2,4 l/min. Grise i forsøgsgruppen havde derudover adgang til ekstra drikkeventil i rensegang med en ydelse på 0,8 - 1,4 l/min. Resultatet kunne antyde, at den manglende effekt på frasorteringen af hangrise skyldes, at grisene fik opblødt foder. Forholdet bekræftes af, at vådfodrede hangrise generelt har en lav frasortering.

Tabel 2. Resultater med hangrise fodret i enkeltdyrsautomater med/uden
Adgang til vand	Vand i automat	Vand i automat + ekstra drikkeventil
Antal hangrise	188	209
Frasorteringsprocent	8,0	3,3
Skatoltal, gns., ppm	0,12	0,10
Vandforbrug, index*	78	100
* Angiver væskeoptagelse + vandspild

Tabel 3. Resultater med hangrise fodret restriktivt med tørfoder med/uden supplerende vandforsyning (Besætning II)
Adgang til vand	Vand omkr. fodring	Vand omkring fodring + drikkeventil i rensegang
Antal hangrise	133	139
Frasorteringsprocent	7,5	4,3
Skatoltal, gns, ppm	0,12^a	0,09^b
Vandforbrug, index*	80	100
* Angiver væskeoptagelse + vandspild. a,b: Signifikant forskellige (P <0,05).

Tabel 4. Resultater med hangrise fodret med støbfoder med/uden supplerende vandforsyning (Besætning III)
Adgang til vand	Vand omkr. fodring	Vand omkring fodring + drikkeventil i rensegang
Antal hangrise	191	196
Frasorteringsprocent	6,3	6,1
Skatoltal, gns., ppm	0,10	0,12

Det øgede vandforbrug, der blev fundet, når grisene havde fri adgang til vand sammenlignet med begrænset adgang, medfører et øget vandspild og dermed øget gylle-/ajleproduktion. I en afprøvning af drikkekopper og ventiler (Meddelelse nr. 186 fra Den rullende Afprøvning) blev der fundet et større vandspild fra bideventiler på 0,5 - 0,6 l/gris daglig sammenlignet med drikkekopper, og vandforbruget kunne således reduceres med ca. 15 % med drikkekopper uden nedgang i produktionsresultaterne.

Undersøgelsen viser, at der kan opnås en betydelig reduktion af frasorteringen blandt tørfodrede hangrise ved at sikre grisene fri adgang til vand døgnet rundt.

Generelt bør grise have fri adgang til vand, således at normer ifølge "Fokus på drikkeventiler", 1991, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, er opfyldt. I forbindelse med enkeltdyrsautomater, hvor der er mere end 10 grise pr. automat, bør der være ekstra vandforsyning ud over den, der findes i automaten.

Vandforsyningens indflydelse på skatolniveau og frasortering af hangrise