Undersøgelsen viste ingen sikker effekt af de to vacciner. Der var dog en tendens til lavere sygelighed (færre behandlinger) i begge vaccinegrupper under influenzaudbrud i besætningen.

Undersøgelsen blev gennemført i en besætning, som havde problemer med forskellige typer lungebetændelse. Lungesygeproblemet er søgt forebygget ved vaccination af ungdyrene med to forsøgsvacciner (A og B). Vaccine A indeholdt bestanddele mod giftstoffet (toxinet) dannet af den hyppigst isolerede bakterie fra lungesyge (Pasteurella multocida). Vaccine B var en kombinationsvaccine, der udover indholdet i vaccine A, indeholdt bestanddele mod ondartet lungesyge (Actinobacillus pleuropneumoniae).

De to vaccinegrupper og en uvaccineret kontrolgruppe kørte sideløbende gennem undersøgelsens 8 måneder.

Undersøgelsen viste ingen sikker effekt af de to vacciner. Der var dog en tendens til lavere sygelighed (færre behandlinger) i begge vaccinegrupper under influenzaudbrud i besætningen.

Baggrund

I takt med den øgede intensivering af svineproduktionen med et stort antal dyr pr. besætning er der sket en stigning i forekomsten af luftvejssygdomme hos svin. Sygdomsregistreringer på slagterierne viser således, at omkring 70 pct. af samtlige registrerede sygdomme er luftvejssygdomme, og at et stadig stigende antal grise har kronisk lungehindebetændelse. På landsplan skønnes almindelig lungesyge (enzootisk pneumoni) at være til stede i alle konventionelle besætninger og nysesyge (atrofisk rhinitis) i 50-70 pct. af disse. Luftvejssygdomme anses således for at være et af de største sygdomsproblemer i produktionsøkonomisk henseende i den moderne slagtesvineproduktion.

Luftvejssygdomme som besætningsproblem skyldes infektion med et eller flere specifikke smitstoffer. Disse er Mykoplasma hyopneumoniae (alm. lungesyge), toxinproducerende Pasteurella multocida (Pm) (nysesyge og kompliceret alm. lungesyge), Actinobacillus pleuropneumoniae (Ap) (ondartet lungesyge) og influenzavirus. Infektion med henholdsvis Ap og toxinproducerende Pm kan reducere den daglige tilvækst og øge foderforbruget.

I konventionelle besætninger, der huser disse smitstoffer, er det ikke usædvanligt, at sygeligheden er meget forskellig fra besætning til besætning. Forskelle i immunitets- og opstaldningsforhold spiller sandsynligvis ind.

Formål

At vurdere effekten af to forsøgsvacciner mod to af ovennævnte smitstoffer: toxinproducerende Pm og Ap 6. Den produktionsøkonomiske betydning af de to nævnte luftvejssygdomme er ligeledes søgt vurderet.

Gennemførelse

Undersøgelsen blev gennemført som en af sundhedsstyrelsen godkendt klinisk afprøvning i et samarbejde mellem Landsudvalget for Svin, Landbohøjskolen (Intern Medicin) og vaccinefirmaet Nordisk Droge (nu: Intervet Danmark). Undersøgelsen blev foretaget i en enkelt besætning.

Besætningen var en lukket konventionel besætning med ca. 600 årssøer og produktion af ca. 10.000 slagtesvin, samt salg af ca. 4.000 smågrise. Pattegrisene blev fravænnet ved 2-ugers alderen, og i klimastalde, ungsvinestalde og slagtesvinestalde produceredes efter alt ud/alt ind princippet. Opholdstiden i de enkelte staldafsnit var: klimastald 4-5 uger, ungsvinestald 6 uger og slagtesvinestald 12 uger.

Indledende kliniske observationer og obduktioner med laboratorieundersøgelser viste, at der var to væsentlige sygdomsproblemer blandt besætningens slagtesvin:

Ondartet lungesyge (infektion med Actinobacillus pleuropneumoniae type 6 (Ap 6.)

Kompliceret almindelig lungesyge (primær infektion med Mycoplasma hyopneumoniae efterfulgt af sekundær infektion med både toxinproducerende og ikke-toxinproducerende Pasteurella multocida)

De nævnte sygdomsproblemer optrådte typisk og næsten udelukkende i slagtesvinestaldene blandt grise indsat 2-3 uger tidligere.

Der blev dagligt behandlet 5-6 slagtesvin for lungebetændelse. Sygdomsregistreringerne viste omkring 5 pct. døde/kasserede og ved slagtning havde 25-40 pct. af slagtesvinene bemærkning for brysthindear og 0,2 pct. nysesyge.

De to forsøgsvacciner indeholdt følgende bestanddele:

PMT-forsøgsvaccine (toxoidvaccine indeholdende formalinbehandlet Pasteurella multocida toxin)
Ap type 8 + PMT-forsøgsvaccine (kombinationsvaccine, Ap type 8-delen krydsimmuniserer til Ap type 6).

Besætningens slagtesvin opdeltes løbende i 3 lige store grupper:

Gruppe A: Slagtesvinene blev vaccineret med PMT-forsøgsvaccine.
Gruppe B: Slagtesvinene blev vaccineret med kombinationsvaccinen (Ap 8 + PMT-forsøgsvaccine).
Gruppe C: En ikke-vaccineret kontrolgruppe.

De enkelte grupper var isoleret fra hinanden fra indsættelse i slagtesvinesektionerne til slagtning. I alle slagtesvinesektioner produceredes efter alt ind/alt ud princippet, d.v.s. der skete ingen overførsel og sammenblanding af svin mellem de enkelte slagtesvinesektioner.

Dyrene blev vaccineret i ungsvinesektionerne indsættelse i slagtesvinesektionerne. Ungsvinene blev vaccineret 2 gange med 4 ugers mellemrum. Følgende vaccinationstidspunkter blev benyttet:

vaccination: ved indsættelse i ungsvinesektionen
vaccination: 4 uger efter indsættelse, d.v.s. 2 uger før overførsel til slagtesvinesektionen.

Vaccinen blev indsprøjtet bag øret i en mængde á 2 ml ved hver vaccination.

Besætningens 6 slagtesvinesektioner gjorde det muligt sideløbende at have 2 forsøgshold på hver ca. 400 slagtesvin inden for hver forsøgsgruppe. I hver sektion gik kun grise fra én forsøgsgruppe.

For hvert forsøgshold (= en slagtesvinesektion) blev flg. registreringer foretaget:

daglig tilvækst
foderforbrug
antal grise behandlet for lungesyge (pusten)
dødelighed. I en periode blev alle døde grise obduceret af besætningsdyrlægen
slagteriregistreringer (brysthindear, lungelidelser, nysesyge og kødprocent)

Forsøget påbegyndtes 1/3-90 og afsluttedes 1/3-91. I en periode på 8 måneder indsattes vaccinerede forsøgsdyr eller kontroldyr i slagtesvinestaldene. I alt indgik 7.584 slagtesvin i forsøget.

Resultater

Afprøvningens samlede resultat fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Produktionsresultater og sygdomsbemærkninger i de 3 forsøgsgrupper
Gruppe	A (PMT)	B (PMT + AP)	C (kontrol)
Antal hold Antal grise, i alt	7 2.796	5 2.297	6 2.491
Daglig tilvækst, g FEs pr. kg tilvækst FEs pr. gris pr. dag Kødprocent Døde og kasserede, pct.	728 2,85 2,08 59,1 4,5	728 2,89 2,11 58,8 3,7	714 2,94 2,10 59,1 6,3	NS NS NS NS NS
Slagteribemærkninger:
Brysthindear, pct. Lungebetændelse, pct. Nysesyge, pct. Bylder, pct.	33 0,4 0,1 2,0	29 0,1 0 2,0	32 0,3 0,1 2,2	NS NS NS NS
Grise behandlet for:
Lungebetændelse, pct.	7,9	10,0	12,8	NS
NS: ingen statistisk sikker forskel mellem tallene.

Under afprøvningen blev sygdomsforløbet løbende vurderet bl.a. ved obduktioner af døde eller aflivede grise. 132 grise blev obduceret svarende til 1,7 pct. af grisene i forsøg. De væsentligste fund var forskellige typer lungebetændelse (20 pct.), brysthindebetændelse (30 pct.) og andet (mavesår, universel tarmblødning, halebid, ledbetændelse: 50 pct.). Lunger fra 29 grise blev indsendt til laboratorieundersøgelse, hvor der løbende blev isoleret Ap 6 og toxinproducerende Pm.

Der fandtes ingen forskel i obduktionsfund i de 3 forsøgsgrupper.

Der er i gennemsnit foretaget 3,6 behandlinger hver dag i forsøgsperioden. 80 pct. af behandlingerne har været mod pusten (lungesyge) med en tendens til flere behandlinger i kontrolgruppen. Forskellen i behandlingsintensiteten mellem de 3 forsøgsgrupper er dog ikke statistisk sikker. Af de resterende behandlinger var over 50 pct. mod ledbetændelse.

Diskussion/konklusion

Som det fremgår af tabellen var det ikke muligt at reducere lungesygeproblemet ved brug af de to forsøgsvacciner. Produktionstallene og slagteribemærkningerne ligger på samme niveau i alle 3 grupper. Det skal understreges, at der bag gennemsnitstallene gemmer sig store variationer inden for hver forsøgsgruppe.

De mulige forklaringer på den manglende effekt af de to forsøgsvacciner kan være flere:

1) Vaccinerne har ikke induceret tilstrækkelig modstandskraft mod smittepresset i besætningen (for højt smittepres). F.eks. er kun 1/3 af dyrene vaccineret mod Ap 6. De resterende 2/3 af dyrene har formentlig derved givet anledning til et større smittepres end hvis alle dyr havde været vaccineret.

2) Der er endnu ikke offentliggjort resultater, der viser om det er muligt at inducere modstandskraft mod infektion med toxinproducerende Pm i lungerne (det er derimod vist for nysesyge). En effektiv vaccine mod mykoplasmer ville derimod kunne forhindre pasteurellabakteriens mulighed for at slå an i lungerne.

3) Forhold i besætningen kan dels have medført en generel lav modstandskraft hos dyrene, dels bevirket at dyrene har "svaret" dårligt på vaccinerne. Forhold af betydning kan være den tidlige fravænningsalder, den generelt høje belægningsgrad i staldene, gentagne sammenblandinger og flytninger af dyrene, samt miljøet i slagtesvinestaldene (spaltegulv, ingen strøelse og høj belægning).

Hvad angår behandlingsintensiteten var der i perioder en tydelig tendens til, at den var højere i kontrolgruppen. Dette hænger formentlig sammen med, at der i forsøgsperioden (aug-90) optrådte et voldsomt influenzaudbrud, som gav problemer i alle 3 forsøgsgrupper.

Influenzaen medførte en voldsom stigning i behandlingsintensiteten for lungesyge, specielt som nævnt i kontrolgruppen (C). Under influenzaudbruddet behandledes omtrent 3 gange så mange grise mod lungebetændelse i gruppe C sammenlignet med vaccinegrupperne (A og B). Samtidig var procent døde og kasserede 2-3 gange større i gruppe C end i grupperne A og B.

Under en influenzainfektion nedsættes grisene modstandskraft mod andre smitstoffer ganske væsentligt. En mulig forklaring på den større behandlingsintensitet i gruppe C (kontrolgruppen) kan være at vaccinerne, på trods af at de ikke har vist effekt på det totale materiale, alligevel har ydet en vis beskyttelse af grupperne A og B i en situation, hvor grisenes generelle modstandskraft var lav.

Ved afprøvning i en enkelt produktionsbesætning med lungesygeproblemer forårsaget af mykoplasmer, toxinproducerende Pasteurella multocida og Actinobacillus pleuropneumoniae type 6 har det ikke været muligt at nedsætte sygeligheden (antal behandlinger) og forbedre produktionsresultaterne ved vaccination med vacciner rettet mod Pm toxinet eller Ap 6.

Det skal tilføjes, at vaccination mod Ap 6 har vist effekt i andre besætninger.

Vacciner mod lungesyge