Produktion af slagtesvin på friland vil kun være fordelagtig, hvis der er jord til rådighed med lav alternativ værdi, og hvis det er muligt at fremstille billige hytter.

I to besætninger blev slagtesvin på friland sammenlignet med slagtesvin på stald. Der indgik 3 hold pr. gruppe i en efterårsperiode og 2 hold pr. gruppe i en vinterperiode. Hvert hold bestod af 24-26 grise.

Slagtesvinene på friland opnåede samme daglige tilvækst og kødprocent, som slagtesvinene på stald. Derimod havde slagtesvinene, som gik udendørs et 7-10 pct. større foderforbrug pr. kg tilvækst.

Forekomsten af luftvejslidelser syntes ikke at være påvirket af opstaldningsformen.

Produktionsformen havde ingen indflydelse på kødkvalitetsegenskaber eller på spise- og spækkvalitet.

Produktion af slagtesvin på friland vil kun være fordelagtig, hvis der er jord til rådighed med lav alternativ værdi, og hvis det er muligt at fremstille billige hytter.

Udendørsproduktion af slagtesvin kan dog også være en mulighed i tilfælde af en overproduktion af smågrise i en periode.

Baggrund

Interessen for billig opstaldning af slagtesvin er øget de seneste år. Dette har bl.a. fået enkelte svineproducenter til at producere slagtesvin på friland.

En svensk undersøgelse viste, at grise opdrættet udendørs havde en lavere daglig tilvækst (55 g) og dårligere foderudnyttelse (0,3 kg foder pr. kg tilvækst) end grise opstaldet indendørs.

Endvidere har en dansk undersøgelse af grisenes kødkvalitet vist, at frilandsgrise havde lidt højere forekomst af PSE-kød, men færre tilfælde af DFD-kød (Barton og Blaabjerg, 1988).

Undersøgelsens formål var at undersøge produktions-, sundheds- og kødkvalitetsmæssige forhold ved udendørs produktion af slagtesvin sammenlignet med slagtesvin produceret i traditionelle slagtesvinestalde.

Materiale og metode

Undersøgelsen blev gennemført i to besætninger i en efterårsperiode (ialt 153 slagtesvin) og i en vinterperiode (ialt 96 slagtesvin). Begge besætningers sundhedsstatus var konventionel.

Grisene var opstaldet i samme staldsystem, indtil de indgik i forsøget ved ca. 30 kg. Herefter blev de delt i følgende grupper.

Gruppe 1: slagtesvin på friland, 24-26 grise pr. fold/hytte
Gruppe 2: slagtesvin på stald, 24-26 grise pr. sti

Grisene var kulddelte og der indgik mindst 2 so- og 2 galtgrise fra hvert kuld.

Slagtesvinene blev fodret med tørfoder efter ædelyst. Der blev anvendt ens sammensat foder (byg/sojaskrå-blanding) i begge grupper og i begge besætninger. Der var to simple foderautomater pr. sti/hytte.

Statens Veterinære Serumlaboratorium (SVS) udtog blodprøver ved indsættelse og slagtning af svinene. Blodprøverne blev analyseret for antistoffer mod Actinobacillus pleuropneumoniae, serotype 1, 2, 5, 6 og 7 (ondartet lungesyge), Haemophilus parasuis (Glässer) og Mycoplasma hyopneumoniae (almindelig lungesyge). Måling af antistoffer i blodet giver et udtryk for det smittetryk, grisene er udsat for. Derudover blev lungerne efter slagtning undersøgt for at fastslå eventuelle lungeforandringer, hvilket giver et udtryk for kliniske og subkliniske sygdomme.

Slagteriernes Forskningsinstitut gennemførte kød- og spisekvalitetsanalyser.

Produktionssystem

Slagtesvinene på stald havde et nettoareal på ca. 0,6 m² pr. gris til rådighed. Stierne var indrettet med spaltegulv i 1/3 af stierne og fast gulv i de resterende 2/3.

Slagtesvinene på friland havde et indendørs lejeareal i en hytte på ca. 0,5 m² pr. gris. Derudover havde de et udendørsareal på ca. 50 m² pr. gris. Hytterne var fremstillet af vandfast krydsfiner. De var uisolerede, med naturlig ventilation og var fremstillet uden bund. Der var én hytte pr. fold.

For at sikre et tørt lejeareal i hytterne blev vandforsyningen placeret udenfor. I vinterperioden blev der opsat en el-opvarmet drikkekop i folden. Foderautomaterne var placeret inde i hytten, én på hver side af hyttens indgang.

Der var placeret to elektriske tråde rundt om folden henholdvis 15 og 40 cm over jorden, hvilket var tilstrækkeligt til at holde grisene inde.

Resultater og diskussion

Produktionsresultater

I tabel 1 er produktionsresultaterne vist.

Tabel 1. Produktionsresultater, slagtesvin på friland og på stald
Periode	Efterår		Vinter
Gruppe	Inde	Ude	Inde	Ude
Antal producerede svin Indsættelsesvægt, kg Daglig tilvækst, g FE_s pr. dag FE_s pr. kg tilvækst Kødprocent Døde og kasserede, pct. Bemrk. for brysthindear, pct.	75 9,8 863 2,37 2,75 58,3 5,7 26	78 30,4 872 2,56 2,94 58,2 1,3 15	48 32,5 871 2,30 2,64 58,9 0,0 27	48 31,9 852 2,47 2,90 59,0 0,0 25

Slagtesvinene, som gik udendørs, opnåede samme daglige tilvækst og kødprocent, som slagtesvinene på stald. De udendørs slagtesvin havde dog et foderforbrug, der var 7-10 pct. højere end deres indendørs kuldsøskende. Det øgede foderforbrug skyldes antagelig øget motion og de vejrmæssige påvirkninger, som de udendørs slagtesvin var udsat for.

Lungelidelser målt som antal bemærkninger for brysthindear var tilsyneladende ikke påvirket af opstaldningsform.

Sundhed

Der blev påvist forskellige antistoffer i blodprøverne i de to besætninger.

I besætning 1 blev der påvist antistoffer mod ondartet lungesyge, serotype 2 og mod almindelig lungesyge. I besætning 2 blev der påvist antistoffer mod Glässer og almindelig lungesyge.

Ingen af slagtesvinene i de to besætninger blev behandlet med antibiotika.

Der blev ikke fundet forskel i forekomsten af almindelig lungesyge mellem slagtesvinene på friland og slagtesvinene på stald. Dette gjaldt både ved registrering af lungeforandringer og ved måling af antistoffer.

Måling af antistoffer mod ondartet lungesyge tydede ikke på nogen forskel mellem grupperne. Dette antyder, at smittetrykket var ens for de udendørs og indendørs slagtesvin.

Kun et enkelt ud af de tre hold udendørs slagtesvin havde ved slagtning færre lungeforandringer tydende på ondartet lungesyge, end slagtesvinene på stald havde. I de to andre hold blev der ikke fundet nogen forskel mellem slagtesvinene på friland og slagtesvinene på stald.

Antistofmålingerne tydede på, at slagtesvinene på stald var udsat for et større smittetryk med Glässer, end slagtesvinene på friland var. Generelt fandtes der kun ganske få tilfælde af lungeforandringer tydende på Glässer, og frekvensen var ens i de to grupper.

Kød- og spisekvalitet

Produktionsformen havde ingen indflydelse på kødkvalitetsegenskaber eller på spæk- og spisekvalitet. I de analyserede svin fandtes ingen PSE-forekomst. Det var kun 8 pct. af slagtesvinene på stald og 13 pct. af slagtesvinene på friland, der havde let forhøjede pH₂-værdier (DFD-kød)

Denne undersøgelse kan dermed ikke bekræfte tidligere undersøgelser, der viste, at slagtesvin på friland havde lidt højere PSE-forekomst, men færre tilfælde af DFD-kød.

Generelle erfaringer med udendørsproduktion af slagtesvin

Der blev i gennemsnit anvendt 1 balle halm pr. uge i hver hytte. Dette svarer til et halmforbrug på 5-6 kg pr. produceret gris.

Grisene på friland havde et udeareal på ca. 50 m² pr. gris. Belægningen bør ikke være større, da grisene derved roder jorden for meget op. Husdyrgødningsbekendtgørelsen foreskriver 200 m² pr. gris, hvilket skal ses som en gennemsnitsbetragtning. Ved et areal på 100 m² pr. gris, må der derfor kun være grise på arealet hvert 2. år.

Hyttearealet skal være tilpasset antallet af grise (0,5 m² pr. gris). Der kan placeres én eller flere hytter tæt ved hinanden. Flokstørrelsen bør ikke overstige ca. 50 grise, da opsyn derved bliver vanskeligt. Hytterne skal flyttes til en ny fold efter hvert hold grise, for at hindre at grisene roder jorden for meget op. Dette vil endvidere mindske smittepresset med parasitter.

Grisene, der går ude, afsætter gødning over hele folden. Grise på friland giver dog ikke sikkerhed for at opnå en så høj udnyttelse af gødningen, som hvis den udbringes under mere kontrollerede forhold.

Økonomi

Det økonomiske resultat ved produktion af slagtesvin på friland afhænger af flere forhold., bl.a. værdien af jord, udgift til halm, hegn og hytter, ekstra foderudgifter samt øget arbejdsforbrug.

Omkostningerne ved udendørsproduktion af slagtesvin incl. øget foderforbrug fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Omkostninger incl. øget foderforbrug ved udendørsproduktion af slagtesvin, kr. pr. produceret slagtesvin (økonomisk overslag)
Ekstra foder	30
Hytte*	18
Hegn, halm og vand	20
Værdi af jord**	20
Ialt	88
* Holdbarhed: 5 år, kalkulationsrente: 11 pct. ** DB pr. ha = 4.000 kr., et areal på 100 m² pr. gris, afgrøde på halvdelen.

I tabel 2 er udgiften incl. øget foderforbrug pr. produceret slagtesvin beregnet til 89 kr. Arbejdsforbruget blev ikke registreret i denne undersøgelse, hvorfor udgiften til et evt. øget arbejdsforbrug ikke kan beregnes eksakt. Til sammenligning er "husleje" i et intensivt system med fuldspaltegulv og automatisk tørfodring ca. 85 kr pr. produceret slagtesvin.

Produktion af slagtesvin på friland kan være en mulighed i tilfælde af en overproduktion af smågrise i forhold til pladsen i slagtesvinestalden.

Referencer

-	Barton, P. og L.O. Blaabjerg. 1988. Indledende undersøgelser over opdræt på friland i relation til kødkvalitetsegenskaber. Arbejde nr. 02.487/5 - Rapport (27. december, SVIN - KØDKVALITET) Slagteriernes Forskningsinstitut.
-	Bejerholm C, H.P. Mortensen og J.S. Pedersen. 1991. Kød- og spisekvalitet af udendørs - kontra staldproducerede slagtesvin. Arbejde nr. 01.695-20 - Rapport 1.