Triticale kan udgøre 50-100 pct. af kornandelen i foderblandinger til smågrise.

Smågriseblandinger indeholdende triticale som eneste kornart blev sammenlignet med en hvedeblanding.

Undersøgelserne blev gennemført i 2 besætninger med grise i alderen 4-10 uger. Begge besætninger anvendte holddrift. Smågrisene fik tildelt en startblanding de første 14 dage efter fravænning og en slutblanding i resten af perioden.

I undersøgelsen indgik 3 hold pr. besætning omfattende i alt ca. 380 grise pr. gruppe.

Ved anvendelse af triticale til smågrise, blev der ikke fundet negativ indflydelse på daglig tilvækst, daglig foderoptagelse og foderforbrug pr. kg tilvækst. Derimod var der tendens til højere dødelighed i triticalegruppen (P <0,08).

Triticale kan udgøre 50-100 pct. af kornandelen i foderblandinger til smågrise.

Baggrund

Triticale er en krydsning mellem hvede og rug (fig. 1), og næringsværdien i denne kornart anses for at ligge midt imellem værdien af de to kornarter.


Figur 1.	Tegning af hvede, rug og triticale

Gennemførelse

Formålet med undersøgelsen var at sammenligne produktion og sundhed hos smågrise fodret med fuldfoderblandinger indeholdende hvede henholdsvis triticale i perioden fra fravænning indtil ca. 25 kg. Undersøgelsen blev gennemført i en SPF- og en MS-besætning. Smågrisene blev fravænnet ved ca. 4 uger, hvor kuldene blev delt i to ensartede grupper efter afstamning og vægt. Grisene var ca. 6 uger gamle ved mellemvejning og foderskift og afgik 10 uger gamle. Undersøgelsen omfattede 3 hold pr. besætning svarende til i alt ca. 380 grise pr. gruppe.

Smågrisene fik tildelt en startblanding fra fravænning til de var 6 uger gamle, og en slutblanding i perioden fra 6 uger til afgang. Foderet blev fremstillet af Superfos Korn A/S. Blandingernes sammensætning fremgår af tabel 1. Blandingerne blev optimeret ud fra næringsstofkravene til henholdsvis 4 og 6 ugers grise (Fokus På "Næringsstofnormer", Danske Slagterier, 1985). med hvede henholdsvis triticale som eneste kornart.

Danske undersøgelser af 11 polske triticalesorter viste, at triticale burde være et velegnet foderstof til svin (Statens Husdyrbrugsforsøg, meddelelse nr. 575 og 576, 1985). Udenlandske forsøg har også vist, at triticale er et udmærket foderstof til slagtesvin (Thomke et al., 1987). Undersøgelsen med triticale til smågrise måtte på grund af blandefejl afbrydes, da den omfattede ca. 380 grise pr. gruppe.

Tabel 1. Blandingernes sammensætning
	Kontrol		Forsøg
Sammensætning, pct.	Startbl.	Slutbl.	Startbl.	Slutbl.
Hvede	54,1	62,0	-	-
Triticale	-	-	59,1	67,2
Skummetmælkspulver	10,6	-	10,6	-
Laktose	3,5	-	3,5	-
Kartoffelprot.konc.	1,1	-	1,1	-
Sojaskrå, toasted	17,0	24,0	13,0	19,0
Fiskemel, askefattigt	7,0	7,0	7,0	7,0
Animalsk fedt	3,5	3,3	2,4	3,0
Calciumkarbonat	0,2	0,2	0,2	0,2
Dicalciumfosfat	2,0	2,4	2,1	2,4
Fodersalt	0,2	0,3	0,2	0,3
L-lysinhydroclorid	0,05	-	0,09	0,06
Vitaminblanding	0,8	0,8	0,8	0,8

Resultat og diskussion

Analyseværdierne for den anvendte triticale (Local) er vist i tabel 2. Til sammenligning er tabelværdien for hvede og rug beskrevet (556. beretning, Statens Husdyrbrugsforsøg).

Tabel 2. Kemisk sammensætning af hvede, triticale og rug

g pr. kg tørstof

Hvede

Triticale

Rug

Råprotein

Råfedt

NFE

Træstof

Aske

Lysin

Methionin

Cystin

Treonin

147

27

777

30

19

3,9

2,2

2,9

4,0

147

24

784

25

19

5,0

2,1

2,5

4,1

115

24

817

24

20

4,2

2,0

2,4

3,7

Det analyserede lysinindhold i den anvendte triticale var noget højere end forventet ud fra tabelværdier for hvede henholdsvis rug. Foderblandingernes kemiske sammensætning og energiværdi afveg ikke særligt fra hinanden. Analysetallene er ikke beskrevet i dette materiale. Tabel 3 beskriver blandingernes analyserede og deklarerede indhold af råprotein og aminosyrer.

Tabel 3. Blandingernes analyserede og deklarerede indhold af råprotein og aminosyrer
Startblanding (4-6 uger)
	Kontrol		Triticale
g pr. kg	Deklarerede	Analyserede	Deklarerede	Analyserede
Antal prøver	-	5	-	3
Råprotein	230	232	210	234
Lysin	13,4	12,3	13,5	12,7
Methionin	4,2	4,0	4,0	4,9
Cystin	3,7	3,5	3,8	2,9
Treonin	-	7,8	-	7,9
Slutblanding (6-10 uger)
	Kontrol		Triticale
g pr. kg	Deklarerede	Analyserede	Deklarerede	Analyserede
Antal prøver	-	5	-	3
Råprotein	229	231	203	236
Lysin	12,2	11,2	11,9	12,4
Methionin	4,0	3,9	3,7	5,5
Cystin	3,6	3,5	3,7	3,0
Treonin	-	7,3	-	7,7

Blandingernes analyserede aminosyreindhold afveg flere steder fra det deklarerede indhold. Især lysin- og methioninindholdet i slutblandingernes triticalegruppe blev fundet højere end forventet.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne fra undersøgelsen fremgår af tabel 4.

I besætning A havde forsøgsholdet før mellemvejning 21 g højere daglig tilvækst (P <0,03). Ingen af de andre registrerede forskelle i besætningen var signifikante.

I besætning B blev der ikke fundet signifikant forskel mellem forsøgs- og kontrolgruppens registreringer.

I undersøgelsen som helhed havde triticalegruppen før mellemvejning en signifikant højere daglig tilvækst på 26 g (P <0,02). Modsat havde triticalegruppen 2,6 pct. højere dødelighed, men forskellen var ikke signifikant (P <0,08). Forskellen i diarrébehandlinger blev heller ikke fundet signifikant forskellig (P <0,17). Med hensyn til de andre registreringer blev der ikke fundet signifikante forskelle. Der blev ikke fundet vekselvirkning mellem forsøgsbehandling og besætning.

Tabel 4. Produktionsresultater, Triticale

Besætning

A

B

Gns.

Kontrol

Forsøg

Kontrol

Forsøg

Kontrol

Forsøg

Antal grise indsat

Vægt ved inds., kg

Alder ved inds., dg

230

7,8

26

231

7,8

26

156

7,3

28

149

7,3

28

386

7,6

27

380

7,6

27

Før mellemvejning:

Vægt ved mellemv., kg

FEs pr. gris/dagl.

FEs pr. kg tilvækst

Daglig tilvækst, g

10,5

0,35

2,00

175*

10,7

0,36

1,88

196

9,0

0,22

1,87

115

9,2

0,23

1,70

137

9,7

0,28

1,96

143

10,0

0,30

1,77

169*

Efter mellemvejning:

Vægt ved afgang, kg

FEs pr. gris/dagl.

FEs pr. kg tilvækst

Daglig tilvækst, g

24,1

0,92

1,87

491

24,3

0,91

1,87

490

26,3

0,96

1,88

510

26,0

0,94

1,89

498

25,2

0,94

1,86

504

25,2

0,93

1,89

491

Hele perioden:

Alder ved 25 kg, dg

FEs pr. gris/dagl.

FEs pr. kg tilvækst

Daglig tilvækst, g

Døde, pct.

Diarrebehandl., pct.

71

0,71

1,89

378

0,9

1,2

70

0,72

1,87

383

3,4

4,5

75

0,74

1,88

394

1,4

2,6

75

0,73

1,87

390

4,0

5,2

73

0,73

1,88

387

1,1

1,9

72

0,72

1,87

385

3,7

4,8

** Signifikant forskel på 5 pct. niveau.

Diskussion/konklusion

Triticale til smågrise havde ikke negativ indflydelse på daglig tilvækst, foderoptagelsen og foderforbrug pr. kg tilvækst. Triticalegruppen havde 2,6 pct. højere dødelighed samt 2,9 pct. flere behandlinger for diarré, men disse forskelle var ikke signifikante.

I et forsøg med svin viste Thomke et al. (1987), at triticale i forhold til hvede og byg gav en signifikant højere levervægt samt signifikant større grad af læsioner i maven.

Indholdet af opløselige fibre i triticale ligger intermediært i forhold til hvede og rug, mens fruktanindholdet ligger på niveau med hvede (Meddelelse nr. 575, 1985, Statens Husdyrbrugsforsøg).

I denne undersøgelse kan det ikke vurderes, om det var indhold af skadelige stoffer eller opløselige fibre, der var årsag til tendensen til højere dødelighed og diarrébehandlinger i triticalegruppen.

Samlet vurderes det, at triticale kan udgøre 50-100 pct. af kornandelen i smågriseblandinger.

Referencer

-	Boros, D., I. Jacobsen, K.E.B. Knudsen, B. Pedersen og B.O. Eggum, 1985. Næringsværdien i triticale sammenlignet med næringsværdien i hvede og rug. 1. Kemiske sammensætning. 575. medd. Statens Husdyrbrugsforsøg.
-	Boros, D., I. Jacobsen, K.E.B. Knudsen, B. Pedersen og B.O. Eggum, 1985. Næringsværdien i triticale sammenlignet med næringsværdien i hvede og rug. 2. Balanceforsøg med rotter. 576. medd. Statens Husdyrbrugsforsøg.
-	Thomke, S, D. Petterson, P. Åman and M. Rundgren, 1987. Chemical characterization and nutritive evaluation of triticale in comparision with wheat and rye. Sveriges Utsädesförenings Tidskrift. 97. 65-77.