En række produktions- og sundhedsforhold som de var omkring år 2000 er beskrevet for 370 danske sobesætninger. Oplysningerne er indhentet ved telefoninterview og ved undersøgelse af kødsaftprøver.

Sammendrag

En række produktions- og sundhedsforhold som de var omkring år 2000 er beskrevet for 370 danske sobesætninger. Oplysningerne er indhentet ved telefoninterview og ved undersøgelse af kødsaftprøver. Besætningerne havde tilsammen 106.795 årssøer, svarende til ca. 10 pct. af sobestanden. Den gennemsnitlige besætningsstørrelse var 290 årssøer og 40 pct. af besætningerne havde to eller flere ansatte. Besætningerne er en kende større end landsgennemsnittet og produktionsresultaterne ligger lidt over den gruppe besætninger, der indrapporterer deres produktionsresultater. Næsten halvdelen af de undersøgte besætningerne havde SPF/MS status og undersøgelse af kødsaft fra slagtekroppe tyder på, at omkring 20 pct. af de konventionelle besætninger kunne være fri for ondartet lungesyge (Ap2) og/eller mykoplasma lungesyge. Det er nu helt almindeligt at have indrettet et forrum, hvor der skiftes støvler og tøj, mens kun halvdelen af de besætninger, der indkøber avlsdyr har et karantænerum. Omkring en fjerdedel af de drægtige søer blev opstaldet i løsdrift i år 2000, mens 60 pct. var opstaldet i enkelt bokse, og 12 pct. af søerne stod stadig bundne. I en tredjedel af besætningerne var mindst 33 pct. af søerne i løsdrift. Omkring sundhed hos smågrise var diarre et problem i mange besætninger og øresår var et problem i nær halvdelen af besætningerne, mens halebid gav kun problemer i et fåtal af besætninger. Kun omkring halvdelen af producenterne og deres ansatte havde deltaget i kurser eller erfa-møder i år 2000.

Indledning

En samlet beskrivelse af en række produktionsforhold i danske sobesætninger kan her præsenteres. I regi af CEPROS blev der fra 1999 til 2001 gennemført en undersøgelse af dansk svineproduktion under projektet: Objektiv vurdering af sundhed i danske svinebesætninger (CEP 97-13). I undersøgelsen deltog Danmarks Jordbrugsforskning (DJF) (Statens Jordbrugs og Fiskeriøkonomiske Institut nuværende Fødevareøkonomisk Institut FØI), Statens Veterinære Serumlaboratorium (SVS nuværende Danmarks Veterinærinstitut DVI), Den Kongelige Veterinære- og Landbohøjskole og Landsudvalget for Svin. Projektet havde til formål at udvikle en metode til at karakterisere en besætnings sundhedstilstand. Besætningerne blev derfor karakteriseret mht. management, driftsforhold og sundhedstilstand. Nærværende artikel giver en beskrivelse af 370 besætninger med søer, der deltog i undersøgelsen.

Materiale og metoder

Fødevareøkonomisk Institut (FØI) udvalgte en stratificeret stikprøve på 522 danske svinebesætninger, der var aktive i år 2000. I alt blev 370 sobesætninger og integrerede besætninger interviewet ved en telefonsamtale. Hovedparten af interviewene blev gennemført maj - august 2000. En mindre gruppe på 64 interview blev gennemført fra januar 2001 til januar 2002.

Telefoninterviewene blev foretaget af i alt 9 personer udfra et fast spørgeskema. For at sikre pålideligheden af besætningsejerens svar bl.a. på spørgsmålet om alt ind/alt ud produktion, indeholdte spørgeskemaet flere spørgsmål til afdækning af den samme oplysning. Ved enkelte spørgsmål var det ikke muligt at indhente svar fra alle de adspurgte besætninger, derfor vil der i det følgende være områder, hvor der mangler et mindre antal besætninger. Fra 113 besætninger med produktion af slagtesvin blev der udtaget kødsaftsprøver, der blev analyseret for antistoffer overfor ondartet lungesyge type 2 (Ap2) og mykoplasmalungesyge (Mh).

Størrelse og status

Undersøgelsen omfattede i alt 106.795 årssøer i 370 besætninger. Den omfattede dermed 5% af alle besætninger og 9% af sobestanden i Danmark. Den største besætning var på 1.300 årssøer. Gennemsnittet i de 370 besætninger var på 290 årssøer. Besætningsstørrelserne er vist i figur 1.

Figur 1. Besætningssstørrelse i antal årssøer (368 besætninger).

Cirka halvdelen af besætningerne (48%) havde SPF eller MS status, 14% havde SPF status og 11% af besætningerne havde SKD eller SKM status. De resterende 41% af besætningerne havde konventionel sundedsstatus. I 113 integrerede besætninger, blev der efter aftale med besætningsejerne, foretaget kødsaft analyser på slagtekroppe til undersøgelse for Mycoplasma hyopneumoniae (Mh) og Actinobacillus pleuropneumoniae type 2 (Ap2). Alle disse 113 integrerede besætninger havde konventionel status med hensyn til disse to infektioner. Mellem 4 og 25 kødsaftprøver blev analyseret fra hver besætning. Resultaterne af denne mykoplasma- og Ap2 undersøgelse skal tages med et vist forbehold, da undersøgelsen bygger på to nye tests, der ikke er færdigudviklede til sundhedsdeklaration af besætninger. Som det ses af figur 2 havde 19% af besætningerne ingen positive prøver overfor mykoplasma lungesyge. De fleste besætninger (70%) havde under 50% seropositive prøver.

Figur 2. Resultat af undersøgelse for mykoplasma lungesyge i kødsaft fra 113 besætninger.

Figur 3. Resultat af undersøgelse for ondartet lungesyge (Ap2) i kødsaft fra 113 besætninger.

Med hensyn til ondartet lungesyge var der 23% af besætningerne, der havde nul seropositive prøver overfor ondartet lungesyge type 2. De fleste besætninger (64%) var seropositive med over 50% seropositive prøver overfor Ap2. I tabel 1 ses hvorledes besætningerne fordeler sig, når resultatet af begge undersøgelser sammenholdes. Resultatet af kødsaft analysen tyder på, at der er en del konventionelle integrerede besætninger, der fri for antistoffer overfor ondartet og/eller mykoplasma lungesyge. 10 besætninger (9%) havde ingen reagenter mod de to infektioner, 26 besætninger (23%) havde ingen reagenter overfor Ap2 og 21 besætninger (19%) havde ingen reagenter overfor M. hyopneumoniae.

Tabel 1. Resultat af serologisk undersøgelse af kødsaft prøver fra 113 konventionelle besætninger
	*Ondartet lungsyge (A. pleuropneumoniae* type 2)**	*Mykoplasma lungesyge (M. hyopneumoniae)*	Både ondartet lungesyge og mykoplasma lungesyge
Ingen positive prøver	26 (23 %)	21 (19 %)	10 (9 %)
Optil 50 % positive prøver	15 (13 %)	79 (70 %)	12 (11 %)
51 % til 99 % positive prøver	47 (42 %)	13 (11 %)	4 (4 %)
100 % positive	25 (22 %)	0	0

Det skal dog bemærkes at testene er nyudviklede og deres egenskaber med hensyn til sensitivitet og specificitet er endnu ikke fastlagt. Resultaterne kan derfor endnu ikke lægges til grund for sundhedsdeklaration af besætninger.

Driftsform

Forrum: Næsten alle besætningerne (91%) havde indrettet et forrum, og langt de fleste af dem (88%) angav, at der altid blev skiftet tøj og støvler i forrummet. I et fåtal af besætningerne (6%) skiftede man kun støvler. I et lille antal besætninger (6%) skiftede man hverken tøj eller støvler til trods for, at der var indrettet et forrum.

Indkøb: I alt 339 besætninger oplyste, om der var blevet indkøbt sopolte og/eller orner i de seneste 6 mdr. 101 besætninger (30% af de 339) af besætningerne havde slet ikke indkøbt dyr i denne periode. De fleste besætninger (154 besætninger) havde kun indkøbt fra en enkelt besætning. De øvrige 84 (25%) besætninger havde indkøbt fra 2 til 5 forskellige besætninger indenfor de seneste 18 måneder. Kun 36% af besætningerne havde en karantænestald. De fleste karantænestalde var adskilt fra resten af besætningsområdet og med en adgangsdør til det fri (86%).

Drægtige søer: Der var ofte flere staldtyper til drægtige søer i den enkelte besætning. I 30% af besætninger var der en større eller mindre andel bundne søer. Disse omfattede 12% af alle de opstaldede søer i hele undersøgelsen. I 33% af besætningerne var mindst 1/3 af søerne i løsdrift. Samlet gik 25% af alle søerne i undersøgelsen i løsdrift. Godt og vel halvdelen af søerne i undersøgelsen var opstaldet i enkelt bokse (62%). Kun 5 besætninger (1,4%) angav, at de havde enkelt stier til løsgående søer (gammeldags stier), og det omfattede 0,4% af søerne. Kun i 2% af besætningerne var søerne udegående både som drægtige og diegivende.

Figur 4. Fordeling af opstaldningsformer til de drægtige søer i 370 besætninger samlet set.

Farestald: Her gennemførte en tredjedel af sobesætningerne holddrift, således at søerne farede i hold og grisene fravænnedes til sektionerede stalde med alt ind/alt ud drift. I 20% af besætningerne blev hele farestalden rengjort før indsættelse af højdrægtige søer.

Foder: Med hensyn til fodring anvendte 21% af besætningerne vådfoder til søerne. I 62% af besætningerne blev foderet hjemmeblandet (hvoraf nogle supplerede med indkøbt foder). Andelen af byg i det hjemmeblandede foder varierede meget. 15% af besætningerne brugte slet ikke byg, mens 21% af hjemmeblanderne brugte 50% byg i foderet.

Smågrise: I smågrisestaldene var gulvtypen delvis spaltegulv i lidt over halvdelen af besætningerne (52%), mens 36% af stierne havde fuldspaltegulv, 8% havde fast gulv, og 4% var dybstrøelse.

Smågrisene (7-30 kg) blev fodret efter ædelyst i hele smågriseperioden i 65% af besætningerne. I 23% af besætningerne blev der fodret restriktivt i de første 1-2 uger efter fravænning og derpå efter ædelyst. Resten af besætningerne (12%) fodrede restriktivt i hele perioden.

I 72% af besætningerne rengjordes smågrisestierne altid inden indsættelse af grise, og i 64% blev stierne også desinficeret i forbindelse med rengøring.

Mandskab

De fleste besætningsejeres alder lå mellem 30 og 60 år, de ejede 86% af de undersøgte besætninger og aldersgrupperne mellem 30 og 60 år være jævnt repræsenteret. 7% af besætningsejerene var mellem 20 og 29 år og de resterende 7% var over 60 år. I 24% af besætningerne var det kun ejeren, der var beskæftiget med selve svineproduktionen. I 35% var der én ansat til svineproduktion. 26% havde 2 (udover ejeren) beskæftiget med svineproduktionen, og i 11% af besætningerne var der 3 ansatte. I mindre end 4% af besætningerne var der flere end 3 (udover ejeren), der beskæftiger sig med svineproduktionen.

I halvdelen af besætningerne havde de ansatte deltaget i kurser om svineproduktion indenfor det seneste år. I 66% af besætningerne deltog de ansatte aldrig i erfa-møder. I 17% af besætningerne deltog de ansatte i erfa-møder hver 3. måned, og i 8% af besætningerne 1-2 gange om måneden. Flertallet af besætningsejere (59%) havde ikke deltaget i kurser om svineproduktion indenfor det seneste år, og 48% af ejerne deltog aldrig i erfa-møder. En fjerdedel af ejerne (28%) deltog i erfa-møder hver 3. måned, og 17% deltog 1-2 gange om måneden.

Produktivitet

Gennemsnittet af producerede grise pr. årsso var 24, men varierede fra 16 til 29 grise. Den gennemsnitlige fravænningsvægt var 7 kg, denne varierede fra 5 til 11 kg. Fravænningsalderen var i gennemsnit 28 dage, denne varierede fra 21 dage op til 41 dage.

Undersøgelsens resultat på produktivitet og besætningsstørrelse kan sammenlignes med rapport over P-rapporternes resultater oktober 2001 (Landsudvalget for Svin, Landbrugets rådgivningscenter), som viser gennemsnittet af produktionsniveauet i 863 sobesætninger for perioden okt. 00 - okt. 01. Den har for størrelse og produktionsresultater sammenlignelige tal med nærværende undersøgelse. I Rapport over Produktionsrapporternes resultater oktober 2001 er andelen af konventionelle besætninger dog noget større end i nærværende undersøgelse (66% mod 51% i nærværende undersøgelse, hvor SKM og SKD status er betragtet som konventionel).

Tabel 2. P-rapport resultater (oktober 00-01) sammenlignet med interview undersøgelse (2000)
	P-rapporterne	Denne undersøgelse
Antal besætninger	863	370
Årssøer stk.	236	290
Prod. grise pr. årsso stk	22,6	24,0
Alder ved fravænning	30,0	28,0
Vægt ved fravænning	7,3	7,0

I Rapport over P-rapporternes resultater oktober 2001 fremgår, at konventionelle besætninger i snit bruger højere fravænningsalder og har færre årssøer end MS- og SPF besætninger. Forskellene til nærværende undersøgelse kan blandt skyldes en større andel af konventionelle besætninger i opgørelsen over Produktionsrapporterne.

Sundhed blandt smågrise

Med hensyn til sundheden blandt smågrise bliver diarré oplyst som det største problem. Hele 72% af besætningerne havde problemer med smågrisediarré i større eller mindre grad. Led- eller benproblemer hos fravænnede (7-30 kg) grise blev set i 49% af besætningerne. Med hensyn til benproblemer var der nye tilfælde hver uge i 17% af besætningerne. Halebid var et meget hyppigt problem blandt 7-30 kg’s grise i 3% af besætningerne, mens andre 37% af besætningerne kun oplevede nye tilfælde af halebid en gang om måneden. I over halvdelen af besætningerne (60%) var der aldrig halebid blandt smågrise.

I 64 besætninger blev der i interviewet spurgt til sår på ørerne blandt smågrise i den enkelte stald, i alt 104 stalde. Der var 8 stalde hvor der sås nye tilfælde hver dag, og 18 stalde hvor der sås nye tilfælde af sår på ørerne hver uge. I 53 af de 104 stalde (51%) var der aldrig problemer med sår på ørerne blandt smågrise.

Sundhed og produktionsforhold i danske sobesætninger år 2000