I år 2000 deltog 103 slagtesvinebesætninger i en undersøgelse af staldsystem, sygdom og driftsrutiner. Besætningerne lå spredt over landet.

I år 2000 deltog 103 slagtesvinebesætninger i en undersøgelse af staldsystem, sygdom og driftsrutiner. Besætningerne lå spredt over landet. Årsleverancen lå i gennemsnit på 3.800 slagtesvin. Producenterne var mellem 30 og 60 år gamle (85%), og kun halvdelen af dem deltog i kurser eller erfamøder. Omkring to tredjedele af besætningerne havde

MISSING

som forrum, hvor der skiftedes tøj og støvler. Tilsvarende havde 64% krav om karantænetid for besøgende. Næsten alle besætninger (89%) havde udleverings faciliteter, og næsten alle faciliteter blev rengjort efter brug.

MISSING

og holddrift vinder frem. 22% af staldene blev drevet med alt ind alt ud holddrift per stald og 15% per sektion. Det var 39% af grisene, der gik i alt ind alt ud holddrift. I 61% af staldene blev stierne altid rengjort inden indsættelse af nye grise. I alt blev 154.347 grise gennemgået for sygdomstegn: øresår (4,26%), hoste (2,14%) og halthed (2,05%) var de tre hyppigste observerede lidelser. Antibiotikabehandling af syge dyr blev oftest foretaget af en enkelt person (74%) i besætningen på grundlag af specifikke sygdomstegn. I 22% af besætningerne fandt man det vanskeligt, at få aflivet syge eller tilskadekomne grise.

Fem besætninger havde SPF sundhedsdeklaration, og 23 besætninger havde MS sundhedsdeklaration. 30 serumprøver fra hver besætning blev undersøgt for antistoffer overfor ondartet lungesyge type 2 og mykoplasma lungesyge. Det viste sig, at 24% af besætningerne uden MS/SPF status ikke havde reagenter overfor mykoplasma lungesyge, og 59% af besætningerne uden SPF status ikke havde reagenter overfor ondartet lungesyge type 2. Dette resultat antyder, at mange slagtesvinebesætninger havde en meget lav forekomst eller var fri for disse to smitstoffer. Dette kan skyldes indkøb af grise med MS/SPF status kombineret med den ovennævnte høje grad af smittebeskyttelse, der gennemførtes.

Baggrund

I denne erfaring gives en karakteristik af dansk slagtesvineproduktion år 2000 på baggrund af en tilfældig stikprøve af slagtesvinebesætninger. Der eksisterer ingen tilsvarende samlet opgørelser over, hvorledes dansk slagtesvineproduktion foregår med hensyn til staldsystem, sygdom eller driftsrutiner. Undersøgelsen omfattende et telefoninterview, 2 besætningsbesøg per besætning med gennemgang af besætningen for sygdomstegn, serologisk profil og undersøgelse af slagtelunger.

Resultaterne er baseret på forskningsprojektet: Objektiv vurdering af sundhed i danske svinebesætninger (CEP 97-13). Dette projekt er gennemført i regi af Center for Produktions- og Sundhedsstyring i Husdyrbruget (http://www.cepros.dk). I projektet deltog Danmarks Jordbrugsforskning (DJF), Fødevare Økonomisk Institut (FØI tidligere SJFI), Danmarks Veterinær Institut (DVI tidligere SVS), Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) og Landsudvalget for Svin (LU). Undersøgelsen blev udført omkring årtusindskiftet. De besætninger, der kun havde slagtesvin, blev karakteriseret med hensyn til sundhedstilstand, management og driftforhold, og det er disse besætninger, der danner baggrund for nærværende erfaring. I denne erfaring beskrives udvalgte parametre fra undersøgelsen. Der præsenteres ikke analyser omkring sammenhænge mellem forskellige parametre, dette vil blive gjort i senere LU-meddelelser.

Materiale og metoder

Undersøgelsen blev udført som en tværsnitsundersøgelse, hvor besætningerne oprindeligt var udvalgt af FØI med henblik på indsamling af data til EU´s landbrugsopgørelser. Besætningerne blev udvalgt efter 6 kriterier: Arbejdstid (fuldtid/deltid), dækningsbidrag, landbrugstype (kun svin/hovedsageligt svin), landbrugsareal, landmandens alder og geografisk beliggenhed. En besætning i denne undersøgelse er en virksomhed med samme SE-nummer og moms-nummer, der har slagtesvin på et eller flere CHR numre. Der var udpeget 176 besætninger, og alle blev kontaktet via brev for at afklare, om de ville deltage i undersøgelsen. Der skulle foreligge en skriftlig tilladelse for deltagelsen, idet undersøgelsen krævede indsamling af økonomiske data. Hvis besætningsejeren ikke svarede på brevet indenfor 3 uger, blev ejeren kontaktet telefonisk. 107 besætninger ønskede at deltage, men 4 besætninger kunne ikke træffes for et interview og udgik derfor efterfølgende af undersøgelsen.

Undersøgelsen blev gennemført fra december 1999 til marts 2001. Efter det skriftlige tilsagn til deltagelse var givet, blev besætningerne kontaktet hurtigst muligt via telefon for et interview. Interviewene blev alle lavet efter det samme spørgeskema. Alle telefoninterview, på nær 8, blev foretaget af den samme dyrlæge. Interviewene foregik fra december 1999 til november 2000. Det typiske forløb i en besætning samt antallet af besætninger i hvert trin af undersøgelsen er skitseret i Figur 1.

Figur 1. Undersøgelsens forløb i den enkelte besætning, samt antal besætninger i parantes.

Efter interviewet blev besætningerne besøgt 2 gange med 8-12 ugers mellemrum af en veterinærtekniker. Tre veterinærteknikere gennemførte besætningsbesøgene, og de besøgte henholdsvis 36, 25 og 38 besætninger. Begge besætningsbesøg i den enkelte besætning blev foretaget af den samme veterinærtekniker. Ved det første besætningsbesøg udfyldte teknikeren et check skema på udvalgte oplysninger fra interviewet, med henblik på at kontrollere kvaliteten af oplysninger fra interviewet. Endvidere blev 1.000 grise undersøgt for sygdomstegn. De 1.000 grise blev udvalgt tilfældigt, således at alle aldersgrupper og staldafsnit blev repræsenteret. I besætninger med færre end 1.000 grise blev alle grise undersøgt. Teknikeren startede med at iagttage grisene fra staldgangen for kliniske tegn på sygdom, samtidig blev den gennemsnitlige vægt på grisene i stien skønnet. Herefter blev grisene undersøgt i stien, og alle grise blev jaget op for at gå rundt i stien (Figur 2). Stier med mere end 50 grise blev ikke medtaget i registrering af sygdomstegn, da det var vanskeligt at optælle og vurdere dyr i en stor gruppe uden brug af mærkning.

Figur 2. Veterinærtekniker Anders Marager gennemfører registrering af sygdomstegn

Grisene blev undersøgt for sygdoms symptomer uden hensyn til årsag og sværhedsgrad, definition af sygdomstegn ses i tabel 1. Til støtte for teknikernes vurdering blev der fremstillet et billedmateriale med illustrationer af alle 13 sygdomstegn i forskellig sværhedsgrad. Endvidere blev der gennemført 2 fælles besætningsbesøg til vurdering af graden af enighed teknikerne imellem. Løbende gennem undersøgelsen deltog 2 af de ansvarlige dyrlæger på besætningsbesøg i en fjerdedel af besætningerne, for at støtte teknikerne.

Ved teknikerens andet besætningsbesøg blev 1000 grise gennemgået for sygdomstegn, som ved første besøg. Endvidere blev der udpeget 30 grise i følgende 3 vægtkategorier: 10 grise 30-40 kg, 10 grise 50-70 kg og 10 slagteklare grise. Disse 30 grise fik udtaget en blodprøve til undersøgelse for antistoffer overfor mykoplasma lungesyge (Mykoplasma hyopneumoniae) og ondartet lungesyge type 2 (Actinobacillus pleuropneumoniae type 2) på DVI.

I 97 besætninger blev der foretaget Udvidet Sundheds Kontrol (USK) af slagtelunger. 88 besætninger fik foretaget undersøgelsen indenfor 6 uger efter sidste besætningsbesøg, og de resterende 9 besætninger fik foretaget USK indenfor 10 uger efter sidste besøg. Lungerne blev sendt til DANSKE SLAGTERIERS Laboratorium i Kjellerup. Her blev vurderingen af lungerne hovedsageligt udført af én dyrlæge, men yderligere 3 dyrlæger deltog.

Resultater

I det følgende afsnit præsenteres udvalgte resultater fra undersøgelsen. I alt 103 telefoninterview blev gennemført. 4 besætninger ønskede ikke at modtage besøg, så slutteligt gennemførte 99 besætninger hele undersøgelsen, svarende til 56% af de adspurgte besætninger. De 99 besætninger repræsenterede en samlet produktion på 420.000 slagtesvin per år, svarende til 2% af Danmarks samlede svineproduktion i år 2000. Besætningerne var jævnt fordelt over hele landet (Figur 3). Der er dog en tendens til, at flere sjællandske besætninger i forhold til jyske besætninger ikke ønskede at deltage. Årsagen til at besætninger ikke ville deltage har bl.a. været, at folk ikke kunne overskue at deltage, da de følte det daglige arbejde ikke levnede tid. De undersøgte besætninger lå i et område med samme besætningstæthed i en 5 km’s radius som andre svinebesætninger i Danmark (0,6 besætninger indenfor en 5 km radius). De undersøgte besætninger var større end gennemsnittet af slagtesvin leverende besætninger. Halvdelen af de undersøgte besætninger leverede 3.600 slagtesvin per år eller derover (gennemsnitlig årsleverance på 3.800 slagtesvin). Halvdelen af alle slagtesvineleverende besætninger (inklusive sobesætninger) leverede 850 slagtesvin eller derover i år 2000. De undersøgte besætninger må dog antages, at give et rimeligt repræsentativt billede af dansk slagtesvineproduktion år 2000 med vægt på de større besætninger.

Figur 3. Placering af slagtesvinebesætninger, der deltog i undersøgelsen (mørk signatur) og besætninger, der ikke ønskede at deltage i undersøgelsen (lys signatur).

Interview

Der blev udført 103 interview. I 79% af tilfældene var det ejeren, der besvarede spørgsmålene, i 3% var det et familiemedlem, og i 2% var det en ansat, der besvarede spørgsmålene. I 16% af interviewene mangler der oplysning om, hvem der svarede på spørgsmålene. Til yderligere sikring af pålideligheden af de afgivne svar via telefoninterview tjekkede teknikerne ved første besætningsbesøg nogle udvalgte parametre. Oplysningerne om smittebeskyttelse, udleveringsfaciliteter, sygesti, ventilation og holddrift blev kontrolleret.

I 65 ud af 97 besætninger (67%) stemte producentens oplysninger fuldstændigt med teknikerens observationer. I 32 besætninger blev der observeret forhold, der afveg fra det oplyste, heraf var der 5 besætninger med afvigelser på 2 punkter.

Udlevering af slagtesvin var det punkt, hvor der oftest var uoverensstemmelse. 15 besætninger havde modstrid, mellem det oplyste ved interview, og det observerede ved besøg. I 4 af disse besætninger var forholdene faktisk bedre, end det oplyste med f.eks. udleveringsvogn i stedet for ingen udleveringsfaciliteter.

I 9 besætninger fandt teknikeren ved besøget andre ventilationsforhold end det i interviewet beskrevne. Vedrørende forrums procedurer var der 7 besætninger, hvor oplysningerne fra interviewet ikke kunne genfindes ved besøget. Oftest var procedurerne ringere end det oplyste. I én besætning var forholdene faktisk bedre, idet der blev skiftet tøj inden adgang til besætningen, til trods for, at det via telefonen var oplyst, at der ikke fandt tøjskift sted.

I interviewet blev der spurgt, om der fandtes sygesti i stalden, og om den blev anvendt. Der var 5 besætninger, hvor sygestierne ikke kunne findes ved besøg.

Omkring driftsforholdene med alt ind- alt ud holddrift stemte oplysningerne fra interviewet overens med de faktiske forhold i alle besætninger. Dog havde en enkelt besætning på besøgsdagen ikke lukket dørene imellem sektionerne. Pålideligheden af telefoninterviewet blev vurderet til at være god, da der kun blev fundet uoverensstemmelser i et mindre antal besætninger. I tilfælde af uoverensstemmelser blev teknikerens observation den gældende.

Alder og deltagelse i efteruddannelse

De fleste besætningsejere (85%) var mellem 30 og 60 år gamle, og 11% var ældre end 60 år.

Godt halvdelen (62%) af besætningsejerne havde ikke deltaget i erfamøder indenfor svineproduktion det sidste år. Et tilsvarende antal havde ikke deltaget i kurser indenfor svineproduktion indenfor det sidste år. Det var stort set de samme mennesker, der deltog i erfagrupper og i kurser.

Smittebeskyttelse

I næsten en tredjedel (27%) af besætningerne blev der hverken skiftet tøj eller støvler inden adgang til besætningen. 66% af besætningerne havde dog forrums faciliteter med både tøj og støvle skift, mens der kun blev skiftet støvler, men ikke tøj i 7% af besætningerne.

En tredjedel af besætningerne (36%) havde ingen krav om karantænetid fra besøg i besætninger med lavere sundhedsstatus. 64% af besætningerne forlangte, at besøgende skulle overholde en karantæneperiode varierende fra 12 til 36 timer. 12 timer var den hyppigste karantæne periode (43%), og kun 1% af besætningerne havde krav om 36 timers karantæne.

Næsten alle besætninger (89%) havde særlige faciliteter til udlevering af slagtesvin til vognmand. Det var oftest udleveringsrum (52%), mens udleveringsfold (29%), og udleveringsvogn (8%) brugtes i færre besætninger. I flertallet af besætningerne (77%) blev udleveringsfaciliteter rengjort mellem hver udlevering.

Besætninger, hvor personalet selv står for indtransport af slagtesvin til slagteriet, har naturligvis ikke behov for udleveringsfaciliteter. I disse besætninger er det vigtigt, at transportvognen bliver rengjort, inden den vender tilbage til besætningen. Dette var ikke omfattet af undersøgelsen.

Figur 4. Fordeling af stibundstyper i 295 stalde i 103 slagtesvinebesætninger.

Driftsforhold

Da undersøgelsen blev gennemført var der i de 103 slagtesvinebesætninger i alt 126.649 grise fordelt på 295 stalde. Udvalgte oplysninger er vist i tabel 1. I næsten halvdelen af staldene var der fuldspaltegulv i stierne (47%), mens der var delvis spaltegulv i 35% af staldene. Kun i et fåtal af staldene var der fast gulv (9%) eller dybstrøelse (9%) (Figur 4 og Tabel 1). I meget få stalde (4%) havde grisene adgang til et udeareal, og ingen af besætningerne havde udendørs slagtesvineproduktion. Der var sygestier i 68% af staldene, og det oplystes i telefoninterviewet, at syge grise blev flyttet til sygesti i disse stalde. Sygestien var helt isoleret fra andre stier i halvdelen af staldene.

Sektionering og holddrift vinder frem. 22% af staldene blev drevet med alt ind alt ud holddrift per stald og 15% per sektion. Det var i alt 39% af grisene, der gik i alt ind alt ud holddrift. I 43% af staldene var driften kontinuerlig, og dette omfattede 37% af grisene. Rengøring og desinfektion inden indsættelse af nye grise gennemførtes altid i 46% af staldene, i 15% blev stalden kun rengjort, i 13% kun af og til og i 18% en gang årligt. Kun i 8% af staldene blev der aldrig gjort rent.

I de fleste stalde (58%) blev der fodret med hjemmeblandet foder, det var tørfoder i 36% og vådfoder i resten. De resterende 42% af staldene fik indkøbt foder, dette var alt overvejende tørfoder.

Med hensyn til ventilationssystem havde de fleste stalde (68%) vægventiler, for 44%’s vedkommende var der ventiler i begge sider, mens 24% af staldene kun havde vægventiler i den ene side af bygningen. Der var loftventiler i 11% af staldene, diffus ventilation i 5% og naturlig ventilation i 9% af grisene i undersøgelsen. Der var ligetryksanlæg med indblæsningsenheder i 4% af staldene.

Tabel 1. Driftsforhold i 103 slagtesvinebesætninger, med i alt 295 stalde og 124.649 grise på stald
Driftsforhold		295 stalde (%)	124.649 grise (%)
Gulvudformning	Fuldspaltegulv	47	53
	Delvis spaltegulv	35	33
	Fast gulv	9	5
	Dybstrøelse	9	9
Sygesti		68	70
Udeareal		4	3
Holdrift	Alt ind alt ud per stald	22	19
	Alt ind alt ud per sektion	15	20
	Anden type holddrift	20	24
	Kontinuerlig	43	37
Rengøring	Altid rengøring og desinfektion	46	46
	Altid rengøring	15	17
	Af og til	13	12
	Årligt	18	18
	Aldrig	8	7
Foder	Hjemmeblandet tørfoder	36	34
	Hjemmeblandet vådfoder	22	24
	Indkøbt tørfoder	37	36
	Indkøbt vådfoder	5	6
Ventilation	Vægventiler, begge sider	44	43
	Vægventiler, en side	24	20
	Loftventiler	11	10
	Diffus ventilation	5	7
	Naturlig ventilation	9	11
	Ligetryk ventilation	4	4
	Anden type ventilation	3	5

Klinik

Besætningerne blev gennemgået for sygdomstegn to gange, i alt 154.347 grise blev gennemgået for sygdomstegn. I gennemsnit blev 61% af grisene gennemgået ved hvert besøg. Totalt var øresår, det hyppigst observerede sygdomstegn hos 4,26% af grisene. Øresår blev set både på ørespids og nederst på øret. Øresår i spidsen af øret er illustreret i figur 5.

Det næsthyppigste sygdomstegn var hoste med 2,14%. Halthed hos slagtesvinene blev observeret hos 2,05% og var dermed det tredje hyppigste sygdomstegn. Alle frekvenser af sygdomstegn kan ses i tabel 2. I den sidste kolonne i tabel 2 ses den højeste forekomst, der blev observeret i en enkelt besætning af de forskellige sygdomstegn. Den højeste forekomst af øresår i én besætning var 56,22%, den højeste forekomst af hoste var 16,87% og den højeste forekomst af halthed i en enkelt besætning var 15,79%. Der var således store forskelle, mellem de undersøgte besætninger.

Tabel 2. Frekvens af 13 forskellig sygdomstegn hos slagtesvin i 98 besætninger
Sygdomstegn	Definition	Gennemsnitlig forekomst i besætningerne (%)	Maksimal forekomst i besætning (%)
Øresår	Åbne/ ophelede sår på ørerne	4,26	56,22
Host i stien	Antal host hørt ved gennemgang af grisene i stien	2,14	16,87
Halthed	Grise der ikke støtter på hele klovfladen/benet eller som er tydeligt hæmmet i sin gang	2,05	15,79
Hudlidelse	Hudhævelser, røde udslæt eller sår	1,99	14,24
Halebid	Åbne/ ophelede sår på halespidsen	1,21	18,42
Navlebrok	Udposning af huden ved navletedet	0,80	4,55
Flankebid	Åbne/ ophelede sår på flanken	0,57	6,46
Diarre	Observation af tyndtflydende vandig afføring eller streg af tynd afføring fra endetarms åbningen ned mellem bagbenene.	0,31	2,94
Utrivelige	Tydeligt afmagrede med fremtrædende rygrad	0,24	6,58
Puster	Dyr med anstrengt og pustende respiration	0,16	6,51
Liggende dyr	Dyr der ikke kan rejse sig ved egen hjælp	0,10	4,01
Nysesyge	Grise med en tydelig skæv tryne	0,09	5,97
Hjernebetændelse	Kramper, skævhovedholdning eller slingrende gang	0,04	0,77

Aflivning af syge grise

I 91% af besætningerne var det ejeren selv, der stod for aflivningen, og i 7% var det ansatte, og i de resterende 2% var det DAKA, der aflivede syge og tilskadekomne grise.

I interviewet blev der spurgt om, om det var svært at få aflivet en gris. 22% af alle oplyste, at de fandt det vanskeligt at få aflivet en syg gris. Det tyder på, at der er et behov for uddannelse og instruktion af personalet i staldene i aflivning af syge grise, både mht. hvornår de skal aflives, og hvordan de skal aflives.

Antibiotikaanvendelse og behandlings strategier.

Omkring antibiotikaanvendelse blev der spurgt om, hvilke kriterier der behandledes efter, og hvor lang tid en syg gris behandledes mod en specifik lidelse, og hvor mange der forestod behandlingen i besætningen.

I 70% af besætningerne blev beslutning om behandling truffet på grundlag af en kombination af forhøjet temperatur og specifikke symptomer på f.eks. luftvejslidelse (grisene puster/hoster) eller mavetarmlidelse (diarre). I de fleste besætninger (98%) blev behandlinger gennemført på grundlag af specifikke symptomer på sygdom såsom hoste, diarre eller lignende. Kun i 2% af besætningerne blev behandlinger iværksat, når feber var eneste sygdomstegn.

Figur 6. Antal behandlingsdage overfor ledbetændelse og lungebetændelse (enkeltdyrsbehandling).

Figur 7. Årsag til flokbehandling af grise ved indsættelse i slagtesvinebesætning.

I interviewet blev det oplyst, hvilke rutiner de havde i forbindelse med antibiotikabehandling af forskellige sygdomskomplekser. Således blev ledbetændelse behandlet i 3 eller flere dage i 52% af besætningerne, mens kun 34% af besætningerne behandlede mod lungebetændelse i 3 dage eller derover. Den hyppigste behandlingslængde for lungebetændelse var 1 dag (Figur 6). I 74% af slagtesvinebesætningerne var der kun en person, der forestod alle behandlinger af grise med antibiotika. Den hyppigst behandlede sygdom ved indsættelse af nye grise i besætningen var diarré, idet 32% af besætningerne behandlede mod diarre i forbindelse med indsættelse af grise (Figur 7).

Med hensyn til problemer med halebid oplyste producenterne om der anvendtes antibiotika, ændringer i stald eller inventar som tiltag til håndtering af problemet. De fleste besætninger anvendte antibiotika til behandling af halebid (Figur 8).

Figur 8. Tiltag i forbindelse med halebid i 103 slagtesvinebesætninger, ja eller ikke relevant i besætningen.

Sundhedsdeklaration

5 af besætningerne havde SPF sundhedsdeklaration, og 23 besætninger havde MS sundhedsdeklaration, de resterende var enten konventionelle eller havde SKM status.

Almindelig lungesyge i slagtelunger

På slagteri blev der udtaget mellem 7 og 117 lunger (38 lunger i gennemsnit) fra hver besætning. I alt blev der undersøgt 3.726 slagtelunger for tegn på lungebetændelse.

Almindelig lungesyge giver forandringer i lungens forreste dele med arvæv eller væv med lungebetændelse. I 6 besætninger var der slet ingen forandringer i de undersøgte lunger, mens der i én besætning var forandringer i 81% af lungesættene. Den gennemsnitlige frekvens per besætning var 31%, altså havde ca. en tredjedel af grisene tegn på lungebetændelse eller afhelet lungebetændelse ved slagtning. Disse forandringer kan dog skyldes andre smitstoffer end mykoplasma.

Seroreagenter overfor mykoplasma lungesyge

Der blev analyseret 2714 blodprøver fra 98 besætninger. Blodprøverne blev undersøgt i en blokerende ELISA til påvisning af antistoffer mod Mycoplasma hyopneumoniae på DVI.

Der indgik 5 besætninger med SPF sundhedsdeklaration (5%) i undersøgelsen, ingen af de undersøgte 130 prøver fra disse besætninger var positive. 93 besætninger var konventionelle, eller havde MS/SKM status. Fordelingen af serologisk reaktion mod mykoplasma lungesyge indenfor de 93 besætninger er vist i figur 9. Kun 71 (76%) af MS/SKM/konventionelle besætninger havde prøver med reaktion mod mykoplasma. Mykoplasma smitte anses for at være tilstede i de fleste konventionelle besætninger. Som det ses i figuren, var det tilsyneladende ikke altid tilfældet, idet 24% ikke havde seroreagenter.

Figur 9. Andel ikke-SPF besætninger med Mykoplasma seropositive grise. Der var 22 konventionelle besætninger (24%) som ikke havde seroreaktion imod Mycoplasma hyopneumoniae.

Ondartet lungesyge i slagtelunger

Ondartet lungesyge, infektion med de forskellige serotyper af A. pleuropneumoniae, giver en karakteristisk lungebetændelse og/eller sammenvoksninger mellem lunge og brysthinde kaldet brysthindear. Der var kun 2 besætninger i undersøgelsen, der ikke havde lunger med tegn på ondartet lungesyge. Der var i gennemsnit forandringer i 29% af de undersøgte lungesæt per besætning. Den højeste forekomst af ondartet lungesyge forandringer var 83% i en enkelt besætning.

28 SPF/MS besætninger var deklareret fri for ondartet lungesyge type 2. I disse besætninger var der gennemsnitligt ondartet lungesyge forandringer i 18% af lungerne, men disse kan skyldes smitte med andre typer af ondartet lungesyge end type 2, der ikke er omfattet af SPF deklarationen. Der var et højere niveau af ondartet lungesyge forandringer i SKM/konventionelle besætninger, hvor gennemsnittet lå på 33%.

Seroreagenter overfor A. pleuropenumoniae type 2

Der blev i alt analyseret 2704 blodprøver fra 97 besætninger. Blodprøverne blev undersøgt for A. pleuropneumoniae type 2 i en blokerende ELISA på DVI.

Der indgik 5 besætninger med SPF sundhedsdeklaration (5%) i undersøgelsen. Ingen af de 130 prøve fra disse besætninger var positive. Der var 23 besætninger med MS sundhedsdeklaration (23%) i undersøgelsen. Herfra blev der undersøgt 733 prøver, hvoraf 4 var positive (0,5%) fra 3 besætninger. De få positive reagenter er sandsynligvis falske.

69 besætninger, et flertal på 71% af de undersøgte slagtesvinebesætninger havde SKM eller konventionel sundhedsstatus. Kun 28 af disse besætninger (41%) havde prøver med reaktion mod ondartet lungesyge type 2. Smitte med ondartet lungesyge type 2 regnes ofte for at være tilstede i de fleste konventionelle besætninger, medens SKM besætninger kan være både med og uden denne smitte. Der var 41 besætninger (59%), som ikke havde prøver med reaktion mod ondartet lungesyge type 2.

I alle 28 besætninger, der var seropositive overfor ondartet lungesyge type 2, var andelen af positive prøver indenfor besætningen større end 10%. De pågældende besætninger var derfor sandsynligvis reelt smittede. Kun 6 besætninger vaccinerede imod ondartet lungesyge. Heraf var der antistoffer overfor ondartet lungesyge type 2 i 5 besætninger.

Figur 10. Andel af seropositive grise overfor ondartet lungesyge type 2 i 69 SKM og konventionelle besætninger. Der var 41 besætninger (59%), som ikke var smittede.

Sundhed og produktionsforhold i danske slagtesvinebesætninger år 2000