Grov struktur medførte flydelag i 2/3 af de adspurgte besætninger. Dette har været i både gyllekummer og gylletank. Problemer med flydelag blev hos enkelte producenter løst ved at stille riverne og valserne tættere sammen.

Erfaringerne er indsamlet i 15 sobesætninger, der i mindst seks måneder har formalet korndelen i foderet på enten valser eller kornriver (også kaldet strukturmøller).

Der er udelukkende tale om den enkelte besætningsejers erfaringer med formalingsudstyret. Det vil sige, hvordan udstyret har fungeret i praksis, og hvordan søerne har reageret på det grove foder.

Der var tilfredshed med holdbarheden af formalingsudstyret. Både støvgener og elforbrug var reduceret. Det var en gennemgående vurdering, at der skulle etableres rensesystemer til råvarerne inden formaling på river og valser, også selv om firmaerne ikke anbefaler det. Indkøring, justering, instruktion og service blev af flere besætningsejere betegnet som dårlig og mangelfuld. Firmaerne skal derfor være bedre til at informere brugerne, om det leverede udstyr.

Besætningerne har brugt store mængder hvede i sofoderet. Formaling af hvede ved hjælp af river eller valser fungerede godt, mens der kunne være problemer med byg (små spidse kerner) og sojaskrå (uhomogent). Derfor kombinerede flere producenter brugen af valser eller river med deres tidligere formalingssystem, så kun hveden blev groft formalet, og de øvrige råvarer blev formalet med hammermølle.

Enkelte svineproducenter mente, at den grovere formaling reducerede forekomsten af MMA-behandlinger. Flere svineproducenter mente, at søerne blev mere rolige efter skift til grovere formalet foder.

Grov struktur medførte flydelag i 2/3 af de adspurgte besætninger. Dette har været i både gyllekummer og gylletank. Problemer med flydelag blev hos enkelte producenter løst ved at stille riverne og valserne tættere sammen.

På baggrund af de indsamlede erfaringer har Den rullende Afprøvning valgt at starte en afprøvning af foderstrukturens betydning for mave-tarmsundheden og produktiviteten i soholdet.

Baggrund

I løbet af de sidste to år har mange svineproducenter med male-blandeanlæg udskiftet eller suppleret hammermøllen med enten en valse eller en kornrive.

Årsagen til dette har primært været et ønske om at bruge hvede som eneste kornart i foderblandingerne. Det har været erfaret, at store mængder hammermølleformalet hvede ville medføre problemer med mave-tarmsundhed og farefeber, samt at disse problemer skulle kunne undgås ved en grovere formaling af hveden.

Valser og kornriver har et lavere energiforbrug end en hammermølle, men de kan hverken suge eller blæse, derfor skal der investeres i transportsnegle.

Den eksisterende viden om valser og kornrivers vedligeholdelsesbehov og holdbarhed, foderstrukturens effekt på mave-tarmsundhed og produktivitet i soholdet og foderstrukturens betydning for gyllens konsistens og udslusning er begrænset.

Materiale og metode

Den rullende Afprøvning har indsamlet praktiske erfaringer fra 15 sobesætninger, som har benyttet kornriver eller valser i mindst seks måneder. Erfaringerne er indhentet ved besøg i besætningerne, hvor der blev udfyldt et omfattende spørgeskema.

Besætninger

Besætningerne var i størrelsesordenen fra 130-1.150 søer og havde et månedligt foderforbrug på mellem 45-300 tons. Der blev brugt tørfoder i 3 besætninger, og 12 besætninger brugte vådfoder.

I 11 besætninger var der installeret valser fra henholdsvis Mortensen (2 stk.), Sommer (8 stk.) og Vedersø (1 stk.). I 4 besætninger var der installeret kornriver (strukturmøller), 2 af fabrikatet Skiold 2000 og 2 af fabrikatet Roller-Mill. Alle kornriverne var leveret af Skiold Sæby.

I 5 besætninger var hvede eneste kornart i sofoderet. I resten af besætningerne var mindst 40 pct. af korndelen hvede. I alle tilfælde var byg eneste anden kornart i sofoderet.

De fleste kornpartier indeholdte 14-15 pct. vand, men enkelte indeholdte op til 18 pct. vand.

Resultater og diskussion

Formalingsudstyrets funktion

Der var tilfredshed med holdbarheden af formalingsudstyret. Enkelte pegede dog på, at sliddelene i valserne ikke var hårde nok. Siden er sliddelene generelt blevet forbedret ved en bedre hærdning.

Flere svineproducenter havde konstateret slid forårsaget af urenheder som sand, grus og sten m.m. efter kort tids brug. Det var derfor en gennemgående vurdering, at der skulle etableres rensesystemer til råvarerne inden formalingen på river og valser, også selv om firmaerne ikke anbefaler det. De fleste formalingssystemer blev leveret med magneter til frasortering af metalgenstande.

To svineproducenter skiftede deres Roller-Mill ud, da foderet blev for groft, fordi den ikke kunne indstilles finere. Produktionsresultaterne blev dermed ikke tilfredsstillende.

Generelt viste erfaringerne, at støvgener og elforbrug var reduceret. En enkelt bruger hævdede, at Mortensens valse støjede mere end hammermøllen.

Indkøring, justering, instruktion og service blev af flere betegnet som mangelfuld, så firmaerne skal blive bedre til at starte og justere udstyret.

Fodringsanlæg

Vådfodring: Erfaringerne viste, at grisene ikke ville æde foder, der var for groft revet. Kun en producent har haft problemer med tilstopning og sprængning af foderrørene, men generelt har flere øget recirkuleringstiden.

Tørfodring: En producent havde konstateret dårligere tilvækst hos slagtesvinene på grund af afblanding. Efter at riverne var spændt sammen, var tilvæksten tilbage på normalt niveau.

Foderstoffer

Hveden var den råvare, der var størst tilfredshed med at formale groft; jo større og fyldigere kerner desto bedre resultat.

Byg gav problemer ved, at det let blev for groft i strukturen. Sidste års høst med mange små bygkerner og mange skaldele gav især problemer i kornriverne. Valsen kunne heller ikke gøre noget ved de tynde kerner. Det resulterede i, at fodret blev for groft.

Sojaskrå var flere steder årsag til et stort slid på valser og river. Det medførte, at denne vare enten blev fyldt direkte i vådfodertanken, eller at sojaskråen blev formalet på hammermølle.

Flere producenter kombinerede brugen af valser og river med deres tidligere formalingssystem. Eksempelvis kun grov formaling af hvede og hammermølleformaling af øvrige råvarer. Nogle anvendte kun grov formaling af en del af hveden - 25-50 pct., hvorefter resten blev formalet traditionelt.

Foderstruktur

Foderets struktur blev vurderet ud fra det færdigformalede produkt hos 2/3 af besætningerne. I den sidste 1/3 undersøgtes gødningen for hele kerner eller kernedele med et hvidt indhold.

Ved spørgeundersøgelsen blev foderets struktur kontrolleret ved hjælp af et håndsigteapparat type "Bygholm". Disse målinger viste, at kornriverne stort set fremstillede en struktur, der svarer til det, der med den nuværende viden må siges at være ideelt nemlig ca. 20 pct. under 1 mm, ca. 50 pct. mellem 1-2 mm, ca. 25 pct. mellem 2-3 mm og maks. 5 pct. over 3 mm. Enkelte lå dog med den største mængde mellem 2-3 mm, uden at dette havde givet synlige negative produktionsresultater.

Enkelte har erfaret, at finhedsgraden af valsningen også kunne reguleres ved kapaciteten på sneglen. Med en frekvensreguleret snegl eller snegl med variatorgear var det muligt at justere hvedemængden og på den måde opnå forskellig struktur.

Sundhed og produktivitet

Spørgsmålene, der var relateret til besætningens sundhed, gav ingen steder indtryk af, at sundheden var blevet ringere end før overgangen til grov struktur. En enkelt havde erfaret, at MMA var tydeligt forbedret. Flere producenter mente, at den største fordel fandtes i slagte-svineproduktionen, hvor mavesårsproblemerne var markant forbedret. Enkelte af producenterne havde registreret et højere foderforbrug, men det blev forbedret ved at valse og rive hveden finere.

Flere producenter mente, at søerne blev mere rolige efter, at de havde fået grovere formalet foder.

Gyllehåndtering

Grov struktur medførte øget flydelag hos 2/3 af de adspurgte besætninger. Dette sås i både gyllekummer og gødningstank.

Problemer med flydelag blev hos enkelte producenter løst ved at stille riverne og valserne tættere sammen. Problemer med flydelag i gødningen blev hos andre afhjulpet ved at tømme gødningskummerne oftere. Andre mente, at gyllefluernes larver gjorde svømmelaget mere flydende. Nogle havde også konstateret øget bundfald.

I den nærmeste fremtid udsendes et bilag fra Afd. for Stalde og Produktionssystemer vedrørende gyllesystemer, hvor der redegøres nærmere for de praktiske muligheder for håndtering af gylle med flydelag.

De indsamlede erfaringer bygger udelukkende på observationer foretaget af landmanden. For at uddybe de mange erfaringer har Den rullende Afprøvning startet en afprøvning af foderstrukturens betydning for mave-tarmsundheden og produktiviteten i soholdet.

Strukturrigt foder til søer