Produktions- og sundhedsmæssige konsekvenser af to forskellige strategier for flytning og sammenblanding af smågrise blev undersøgt i to besætninger.

Produktions- og sundhedsmæssige konsekvenser af to forskellige strategier for flytning og sammenblanding af smågrise blev undersøgt i to besætninger. Smågrisene blev ved fravænning leveret fra flere sobesætninger, alle med sektionerede farestalde, som blev drevet efter alt-ind alt-ud princippet. På grund af ændringer af besætningsforholdene måtte undersøgelsen afbrydes før det planlagte antal gentagelser var gennemført.

Afprøvningen omfattede to grupper:

Kontrolgruppe	med ændring af flokstørrelse og gruppesammensætning, flytning og sammenblanding én eller flere gange i smågriseperioden.
Forsøgsgruppe	med intakt gruppe i hele smågriseperioden.

I den ene besætning var der lidt højere daglig tilvækst hos grisene i de intakte grupper sammenlignet med kontrolgruppen. Forskellen var dog ikke statistisk sikker.

Blodprøver taget fra smågrisene umiddelbart før levering viste ikke nogen forskel i forekomsten af smitte med luftvejssygdomme mellem forsøgs- og kontrolgruppe. Der kunne heller ikke påvises nogen forskel i dødelighed eller i forekomsten af sygdomsbehandlinger.

Resultaterne vedr. produktion og sundhed skal tages med forbehold på grund af manglende datagrundlag.

I besætning 1 var der et reduceret arbejdsforbrug til flytning og sortering af grise i forsøgsgruppen. Til gengæld var der behov for ekstra tilsyn, idet grisene var af mere uensartet størrelse. Totalt set var tidsforbruget derfor det samme, men arbejdets art forskelligt.

I besætning 2 blev det vurderet, at arbejdsforbruget totalt set blev reduceret med 10-20 pct. ved kun at sortere grisene grundigt ved indsættelse for derefter kun at udtage syge eller skrantende grise. Der blev ikke brugt ekstra tid på opsyn i forsøgsgruppen (intakt gruppe).

Ved levering af smågrise var det generelt mere besværligt at udvælge dyr af ensartet størrelse fra forsøgsgruppen (intakt gruppe), fordi grisene inden for den enkelte sti varierede mere i størrelse end i kontrolgruppen (flytning og sammenblanding af grise).

Baggrund

I de fleste besætninger sammensættes grise med nye stifæller adskillige gange i vækstperioden både i forbindelse med flytning til og under opholdet i et givet staldafsnit. En flytningsstrategi har som regel til formål at sikre en god stifunktion, optimal udnyttelse af kapacitet i produktionsanlægget samt ensartede grise i hver sti. Hyppige flytninger gennemføres især i fare- og smågrisestalde.

Det er kendt, at flytning og sammenblanding af grise medvirker til at belaste dem som følge af fx rangordendannelse, udsættelse for smitstoffer og tilvænning til nyt og ukendt miljø. Undersøgelser under kontrollerede forhold antyder, at belastninger som følge af sammenblanding kan medføre en reduktion i tilvækst og forøgelse i foderforbrug på mindst 10 pct (van de Loo et al, 1997; Hyun et al., 1998).

I en tidligere undersøgelse (Meddelelse nr. 383, Landsudvalget for Svin) blev sundhed og produktion registreret i besætninger med opdræt af fravænnede grise leveret fra op til 10 sobesætninger med forskellig sundhedsstatus. Grisene blev opstaldet i toklima-systemer. Der blev indsat op til 40-50 pct. flere grise i stierne i begyndelsen af vækstperioden i forhold til dimensioneringen for at undgå svineri i lejet. I en af besætningerne blev op til 70 pct. af grisene flyttet efter indsættelse. I de mest ekstreme tilfælde blev flokkenes størrelse og sammensætning ændret mere end fire gange i vækstperioden. Denne strategi bevirkede, at æde- og drikkepladsforholdene samt stiens tilgængelige areal blev ændret gennem produktionsperioden. Såvel produktionsresultater som sundhed varierede betydeligt mellem besætningerne, og en af årsagerne hertil formodes at være forskelle i strategier for flytning og sammenblanding af grise.

Formålet med nærværende undersøgelse var, at belyse produktions- og sundhedsmæssige konsekvenser af forskellige strategier for flytning og sammenblanding af smågrise. Afprøvningen er et led i en række undersøgelser under CEPROS - Center for Produktion og Sundhedsstyring, med det formål at belyse muligheder for at forbedre grisenes modstandskraft mod sygdom.

Materiale og metode

Tabel 1. Produktionsforhold i opdrætbesætninger

	Besætning 1	Besætning 2
Antal sektioner	1	1
Antal grise pr. sektion	600	630
Antal stier	24	18
Stidimensioner, m	3,3 x 2 / 3,6 x 2	2,35 x 4,75
Stiareal, m²	6,6 / 7,2	11,2
Opholds-/tomperiode, dage	49/7	49/7
Indretning	Isoleret bygning To-klima Strawflow Simpel tørfoderautomat Drikkekop	Uisoleret bygning To-klima Dybstrøelse Simpel tørfoderautomat Drikkekop
Ventilation	Undertryk	Undertryk

Undersøgelsen blev gennemført i to besætninger med opdræt af fravænnede grise fra 7-30 kg. Hvert hold smågrise blev sammensat af grise leveret direkte fra farestalden i 5-9 konventionelle sobesætninger. Produktionsforholdene fremgår af tabel 1.

Staldene i begge besætninger blev rengjort og desinficeret mellem hvert hold. Ved indsættelse i smågrisestalden blev grisene opdelt stivis i to grupper:

Kontrol:	Stier med ændring af flokstørrelse og gruppesammensætning (flytning og sammenblanding) én eller flere gange i smågriseperioden.
Forsøg:	Stier med intakt gruppe i hele smågriseperioden.

I kontrolgruppen blev der i stierne indsat ca. 25 pct. flere grise, end hvad der svarede til det tilstræbte slutantal. Efterhånden som grisene blev større og krævede mere plads, blev de fordelt på de resterende tomme stier. Denne strategi blev primært brugt for at undgå svineri i hjørnerne af lejet under overdækningen.

I forsøgsgruppen var antallet af grise pr. sti konstant gennem hele perioden. I besætning 1 blev en del af lejet under overdækningen afspærret ved hjælp af en afskærmning i hver sti for at forebygge svineri. Afskærmningen blev fjernet af to gange i løbet af vækstperioden. I besætning 2 med dybstrøelse havde grisene fri adgang til hele arealet.

Det blev tilstræbt, at antallet af grise pr. sti ved afgang var ens i de to grupper.

Følgende registreringer blev foretaget:

produktionsresultater
behandling af sygdomme
obduktioner
flytninger af grise
vægtspredning
blodprøveundersøgelser

Undersøgelser vedr. blodprøver og vægtspredning blev foretaget på en stikprøve af 60 tilfældigt udvalgte grise pr. hold, som repræsenterede alle sobesætninger og begge forsøgsgrupper. Grisene blev individuelt vejet ved indsættelse i opdrætbesætningerne og ved levering fra opdrætbesætningerne. Blodprøver blev udtaget i forbindelse med den sidste enkeltdyrsvejning.

Blodprøverne blev analyseret for antistoffer mod følgende smitstoffer:

Almindelig lungesyge
Ondartet lungesyge type 2 og 6 (Ap2 og Ap6)
PRRS

Produktionsdata blev analyseret ved variansanalyse i SAS med følgende klassevariable: besætning, gruppe, besætning x gruppe. Forsøgsenhederne bestod af alle stierne i én side af en sektion. Data fra blodprøveundersøgelserne blev analyseret ved en logistisk regression i SAS med besætning og hold som tilfældige effekter og gruppe som fixed effekt.

Resultater og diskussion

På grund af en beslutning om ombygning af smågrisestalden i den ene besætning, og som følge af at tag- og vægkonstruktionen styrtede sammen i den anden besætning, var det nødvendigt at afslutte afprøvningen før planlagt. Det statistiske grundlag for sammenligning af forsøgsbehandlingerne var derfor utilstrækkeligt til at kunne påvise eventuelle forskelle. De væsenligste konklusioner, der kan uddrages af undersøgelsen er derfor relateret til arbejdsforbrug og stifunktion. Gennemsnitlige produktionsresultater for hver besætning er vist i tabel 2.

I besætning 2 var den daglige tilvækst tilsyneladende lidt højere for de grise, som blev holdt i samme gruppe gennem vækstperioden sammenlignet med kontrolgruppen, men datamaterialet var ikke stort nok til at vurdere om forskellen var statistisk sikker. Tilsvarende var det ikke muligt at påvise sikre forskelle i vægtspredning mellem de to grupper.

Tabel 2. Produktionsresultater i opdrætbesætninge

	Besætning 1		Besætning 2
Gruppe	Flytning + sammenbl.	Intakt gruppe	Flytning + sammenbl.	Intakt gruppe
Antal hold	6	6	3	3
Antal producerede grise	1.880	1.736	812	858
Antal grise/sti ved start	30/35	24 /26	42	35
Antal grise/sti ved afgang	24/26	24/26	35	35
Produktionsperiode, dage	49	49	48	48
Vægt ved indsættelse, kg	8,1	8,1	8,0	8,1
Vægt ved afgang, kg	30,0	30,1	30,1	31,2
Alder v. 30 kg, dage	77	77	76	74
Vægtspredning v. afgang, kg	8,5	7,1	7,8	8,3
Daglig tilvækst, g	457	464	458	507
Døde, pct.	1,4	1,6	2,3	1,3

I løbet af smågriseperioden blev flokstørrelsen i kontrolgruppen reduceret ved at fordele grisene på flere stier i takt med, at deres pladskrav blev øget. Antallet af dyr som blev flyttet i kontrolgruppen varierede mellem de to besætninger. I besætning 1 og 2 blev hhv. 36 pct. og 19 pct. af grisene i kontrolgruppen flyttet og sammenblandet i smågriseperioden. I besætning 1 blev flokstørrelse og rangforhold i kontrolgruppen ændret i alle stier tre eller flere gange i perioden. I besætning 2 blev flokstørrelsen i kontrolgruppen kun justeret en eller to gange i perioden.

Arbejds- og tilsynsforhold

I besætning 1 blev der totalt brugt 3-4 timer på at sortere og flytte grise pr. hold (ca. 300 grise) før afprøvningens igangsættelse. Selvom dette arbejde var reduceret i forsøgsgruppen, blev der brugt tilsvarende mere tid på opsyn af grisene i denne gruppe, fordi grisene var af mere uensartet størrelse. Totalt set var tidsforbruget derfor det samme, men arbejdets art forskelligt.

I besætning 2 blev det vurderet, at arbejdsforbruget totalt set kunne reduceres med 10-20 pct. ved kun at sortere grisene grundigt ved indsættelse, for derefter kun at plukke syge eller skrantende grise ud. Der blev ikke brugt ekstra tid på opsyn i forsøgsgruppen.

Ved levering af smågrise var det mere besværligt at udvælge dyr af ensartet størrelse fra forsøgsgruppen, fordi grisene inden for den enkelte sti varierede mere i størrelse end i kontrolgruppen.

Sundhed

Undersøgelse af blodprøver kunne ikke påvise nogen forskel mellem forsøgs- og kontrolgruppe i forekomsten af smitte med almindelig lungesyge, ondartet lungesyge eller PRRS. Blodprøverne taget fra smågrise viste, at ud af ni undersøgte hold var otte hold smittet med almindelig lungesyge, fem hold med ondartet lungesyge type 2, ét hold med ondartet lungesyge type 6 og ingen hold med PRRS. To af holdene var vaccineret mod PRRS, og havde derfor antistoffer mod PRRS. I de smittede hold varierede forekomsten af grise med antistoffer fra 2-23 pct. for almindelig lungesyge og fra 22-91 pct. for ondartet lungesyge type 2.

På baggrund af resultaterne var det ikke muligt at påvise, at dyrene i kontrolgruppen skulle være mere tilbøjelige til at blive smittede med de pågældende luftvejssygdomme. Dyrene var desuden opstaldet i samme staldrum, hvorfor de blev udsat for de samme smitstoffer. Der kunne desuden ikke påvises nogen forskel mellem de to grupper i antallet af sygdomsbehandlinger eller dødelighed.

Referencer

-	Opdræt af fravænnede grise leveret fra mange sobesætninger (1998). Meddelelse nr. 383, Landsudvalget for Svin.
-	Strategies for stocking weaned piglets and fattening pigs. D.J.P.H. van de Loo. A.I.J. Hoofs og J.W.G.M. Swinkels. Praktijkonderzoek Varkenshouderij. Proefverslag nummer P 1.193
	Growth Performance of Pigs Subjected to Multiple Concurrent Environmental Stressors. Y. Hyun, M. Ellis, G. Riskowski og R. W. Johnson, University of Illinois. Journal of Animal Science. 1998. 76:721-727.

arkivnr. 623

Strategier for flytning og sammenblanding af smågrise