Staldtemperaturen og luftskiftet havde ingen indflydelse på skatoltallet. Resultatet skal anvendes med forsigtighed, da målinger af skatolkoncentrationen i staldluften, ikke kunne gennemføres.

Undersøgelsen blev gennemført i et staldklimalaboratorium med to ens klimakamre. Stierne var indrettet med fuldspaltegulv af plast. Der var to stier i hvert kammer med henholdsvis restriktiv og ad libitum fodring. I tre delforsøg, hvor effekten på skatoltal i rygspæk blev belyst, indgik der i alt 360 hangrise:

Staldtemperatur på 17 henholdsvis 24 °C
Luftskifte på 20 henholdsvis 71 m³/time pr. gris
Vekselvirkningen mellem luftskifte og delvis tildækning af spaltegulvet.

Det gennemsnitlige skatoltal var i alle delforsøg mellem 0,05 og 0,08 ppm, hvilket var lavt i forhold til gennemsnittet på 0,12 ppm skatol i den besætning, der leverede hangrisene.

Staldtemperaturen havde ingen indflydelse på skatoltallet.

Luftskiftet havde ingen indflydelse på skatoltallet. Resultatet skal anvendes med forsigtighed, da målinger af skatolkoncentrationen i staldluften, ikke kunne gennemføres.

Luftskiftet og tildækning af spaltegulv havde ingen indflydelse på skatoltallet i det tredje delforsøg. Der skete ingen tilsvining ved delvis tildækning af spaltegulvet. Vekselvirkning mellem luftskifte og tilsvining kunne derfor ikke vurderes.

Under de givne omstændigheder kunne der ikke påvises indflydelse af staldklimaet på skatolindholdet i slagtekroppen.

Baggrund

Siden opstarten af Hangriseprojektet på STEFF-HOULBERG Slagterierne i Ringsted og i Slagteriregion SYD i Blans, har der været registreret en årstidsvariation i frasorteringen af hangrise. Frasorteringen var højest i månederne juni, juli og august. Denne stigning udeblev dog i sommeren 1991.

Der er flere forhold, der kan variere med årstiden, f.eks.: Klimaet, daglængden og muligvis foderkvalitet.

Erfaringer fra en pilotundersøgelse om stald- og produktionsforholds indflydelse på forekomsten af hangriselugt tyder på, at staldtype og ventilationsprincip kan have effekt. Undersøgelsen viste, at sænkede man staldtemperaturen, blev frasorteringsprocenten også sænket.

Ved et forsøg med tilsvining og belægningsgrad ved Statens Husdyrbrugsforsøg blev der fundet et lavere skatolindhold i rygspæk om vinteren end om sommeren. Den gennemsnitlige staldtemperatur var henholdsvis 17 °C om vinteren og 22 °C om sommeren.

I et projekt med udvidet rådgivning i besætninger med høj frasorteringsprocent blev der set en reduktion af frasorteringsprocenten i besætninger, der sænkede staldtemperaturen med 2-3 °C. Dette projekt blev gennemført i en vinterperiode, og resultaterne tyder på, at klimaet kan spille en rolle i den registrerede årstidsvariation i frasorteringsprocenten.

Formålet med undersøgelsen var, sammenholdt med litteraturen, at undersøge, om staldklimaet alene har nogen effekt på skatolniveau i rygspækket.

Materiale og metode

Undersøgelsen blev gennemført i et staldklimalaboratorie. Indretningen fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Staldklimalaboratoriets indretning

Antal klimakamre

Klimakamrenes mål, m (l × b × h)

Antal stier pr. kammer

Stimål, m

Gyllekummer

Gulvtype

Vandforsyning

Belysning, tidsrum

2

6,6 x 6,6 x 2,4

2

2,4 x 5,7

1,2 m dybe

Plast fuldspaltegulv

6 bideventiler pr. sti

6.00 til 18.00

Klimakamrene var udstyret med klimaanlæg, der kunne sikre et konstant luftskifte samtidig med, at den ønskede staldtemperatur og luftfugtighed kunne holdes indenfor snævre grænser.

Undersøgelsen bestod af tre delforsøg, med hver én gentagelse. Indflydelsen af følgende forhold, målt på skatoltal i rygspæk, blev undersøgt:

Staldtemperatur på 17 henholdsvis 24 °C
Luftskifte på 20 henholdsvis 71 m³/time pr. gris
Vekselvirkningen mellem luftskifte og tilsvining. 50 pct. af spaltegulvet i den ene sti i hvert kammer blev tildækket for at opnå tilsvining.

Hver tredje uge blev 56-64 SPF-hangrise fordelt tilfældigt mellem de fire stier i de to klimakamre. Med undtagelse af en sogris i sidste delforsøg indgik der udelukkende hangrise i undersøgelsen. Efter en akklimatiseringsperiode på fem dage startede forsøgsperioden, der forløb de næste 14 dage. Ved periodens afslutning blev hangrisene mærket med et leverandørnummer for hver sti og slagtet på Skoleslagteriet i Roskilde. Inden det næste forsøgshold blev indsat, blev klimakamrene rengjort og gyllekummerne tømt.

Hangrisene blev indkøbt fra én SPF-besætning hvor slagtesvinestalden var indrettet med fast gulv og strøelse. Der blev tilstræbt en gennemsnitlig vægt på 78 kg ved indsættelse i Staldklimalaboratoriet. Før og efter levering af hangrise til undersøgelsen var frasorteringen 7-8 pct. hos besætningen. Næsten alle hangrise fra besætningen indgik i undersøgelsen.

De to stier i hvert klimakammer blev indrettet til henholdsvis restriktiv fodring og fodring efter ædelyst i de to første delforsøg. I det tredje delforsøg var alle stier indrettet til ad libitum fodring, og 50 pct. af spaltegulvet i den ene sti i hvert kammer var tildækket for at opnå tilsvining.

Der blev fodret med pelleteret foder, som bestod af: Byg, hvede, sojaskrå, rapskage, kokoskage, solsikkeskrå, animalsk fedt, melasse og vitamin- og mineralblanding. Ved restriktiv fodring i langkrybbe blev der tilstræbt en foderstyrke på maksimalt 2,6 FEs pr. slagtesvin pr. dag.

Der blev foretaget følgende registreringer:

Antal og vægt ved indsættelse og afgang
Antal udsatte
Temperatur og relativ luftfugtighed hvert 15. minut, opsamlet på en datalogger
Luftskifte ved daglig aflæsning af trykforskel over måleblænder i ventilationsanlægget
Ammoniak- og kuldioxidkoncentrationer dagligt, i delforsøg 2 og 3
Skatoltal fotospektrometrisk bestemt dels ved slagtning og dels ved spækprøver udtaget af nakkespækket.

Resultater og diskussion

I tabel 2 ses de gennemsnitlige skatoltal og klimaregistreringer for hvert delforsøg. Det gennemsnitlige skatolniveau lå mellem 0,05 og 0,08 ppm skatol i alle tre delforsøg, hvor gennemsnittet hos leverandøren af hangrise normalt var 0,12 ppm skatol. Der var kun en lille forskel på de gennemsnitlige skatoltal mellem behandlingerne indenfor hvert delforsøg. Der var ingen statistisk sikker forskel på behandlingerne indenfor hverken delforsøg 1, 2 eller 3. Genbestemmelserne af skatoltallet på de udtagne spækklodser gav samme resultater.

Gennemsnitlig 5 grise i hvert af de tre delforsøg havde Glässers syge (Transportsyge). Der blev hos leverandøren iværksat vaccination mod Glässers syge (med Gläsinord). Der var ikke forskel i skatoltal mellem det første ikke-vaccinerede hold i forhold til de efterfølgende hold, der var vaccineret.

Der bør tages følgende forbehold ved vurdering af de tre delforsøg:

Grisene blev flyttet fra en besætning med fast gulv og strøelse til klimalaboratoriets plastspaltegulv ved en vægt på ca. 78 kg. Der blev observeret enkelte klovskader på grisene som tilskrives det glatte plastspaltegulv. Skift af gulvtype og foder har sandsynligvis haft reducerende virkning på grisenes skatoldannelse i tarmen.
Det var hypotesen, at grisene kunne optage skatol ved indånding. Skatolkoncentrationen i staldluften blev ikke målt, og det kan derfor ikke konkluderes med sikkerhed, om luftskiftet har indflydelse på frasorteringsprocenten.

Tabel 2. Samlede resultater fra de tre delforsøg
Delforsøg	1: Temperatur		2: Luftskifte		3: Luftskifte og tilsvining
Kammer	1	2	1	2	1	2
Temperatur, ºC	17	24	24	23	23	23
Relativ luftfugtighed, pct.	65	55	63	43	69	46
Luftskifte pr. gris/time, m³	60	60	20	71	20	71
NH₃-koncentration, ppm			25	8	29	10
CO₂-koncentration, ppm			3.000	1.200	3.000	1.200
Gns. daglig tilvækst, gram	710	679	728	707	310	512
Gns. skatoltal, ppm	0,07	0,05	0,06	0,06	0,07	0,08
Spredning, ppm skatol	0,04	0,02	0,03	0,03	0,03	0,07

Delforsøg 1

Der blev ikke registreret forskel i skatoltallet mellem høj og lav staldtemperatur. Ud fra litteraturen har en høj temperatur alene sandsynligvis ikke nogen direkte indflydelse på skatol-niveauet i slagtekroppene. Konklusionerne i litteraturen er dog ikke klare, men dette delforsøg antyder, at temperaturen ikke har nogen indflydelse på skatoltallet.

De områder i grisens skatolomsætning, hvor temperaturen i sig selv kan have direkte indflydelse på skatoltallet i rygspæk kan være: Eventuelt varmestress, øget vandoptagelse, lettere gennemtrængelighed af skatol gennem huden. Temperaturen kan have en indirekte indflydelse på skatoltallet ved øget tilsvining som følge af søleadfærd ved høj temperatur og øget frigivelse af skatol og lignende stoffer fra gødningen til staldluften.

Plastspaltegulvet medførte, at grisene var rene, og derfor kan vekselvirkning mellem temperatur og tilsvining udelukkes. Det er i andre forsøg vist, at skatol kan optages gennem huden i bugregionen.

Der var ingen forskel i skatoltal mellem de grise, der blev fodret efter ædelyst i forhold til de grise, der blev fodret restriktivt.

Delforsøg 2

Der blev ikke registreret nogen virkning af forsøgsbehandlingen. Årsagen kan være, at skatol ikke optages over lungerne, eller der ikke har været skatol i luften i nogen betydende koncentration.

Hvis en høj temperatur i gødningen og gødning i stierne m.v. resulterer i skatolfrigivelse til staldluften, vil et lille luftskifte give en øget koncentration af skatol og eventuelt andre stoffer i staldluften.

Det vides ikke, om høje koncentrationer af skatol eller andre stoffer i staldluften kan optages over lunger med direkte eller indirekte indflydelse på skatolomsætning og -aflejring. Det er ikke afklaret, hvad der kan forventes som et "normalt" område for skatolkoncentrationer i staldluft.

Der var ingen forskel i skatoltal mellem de grise, der blev fodret efter ædelyst i forhold til de grise, der blev fodret restriktivt.

Delforsøg 3

Der var ingen forskel i det gennemsnitlige skatoltal mellem grupperne. Det tilskrives samme forhold, som nævnt ved delforsøg 2.

Der forekom ikke beskidte grise og derfor kunne vekselvirkningen mellem tilsvining og luftskifte ikke vurderes.

Den gennemsnitlige daglige tilvækst i delforsøg 3 indikerer, at der var tale om unormale forhold og derfor bør resultaterne fra dette forsøg kun anvendes med forsigtighed.

Alle delforsøg

I nogle udenlandske forsøg er der fundet større grad af ornelugt ved lugt- og smagsbedømmelse ved han- og sogrise i samme sti i forhold til kønsadskilt opstaldning. Der er i litteraturen ikke beskrevet forsøg med ét køn i hver stald i forhold til kønsblandet opstaldning. Det kan ikke afvises, at den fuldstændige kønsadskillelse i klimalaboratoriet kan have medvirket til det generelt lave skatolniveau, der var gældende for hele undersøgelsen.

I denne undersøgelse er der ikke fundet nogen effekt af staldtemperaturen alene på skatoltallet. Undersøgelsen kan under de givne forhold ikke påvise nogen indflydelse af luftskifte på skatoltal hos hangrise.

Det er ikke muligt med den nuværende viden at fastslå, hvad der er det optimale staldklima med henblik på at opnå den lavest mulige frasorteringsprocent i hangriseproduktionen, men det er dog muligt at komme med anbefalinger til et tilfredsstillende staldklima:

Temperaturen bør indstilles således, at det undgås, at hangrisene ved uhensigtsmæssig gødeadfærd bliver tilsvinede. Ved valg af staldtemperatur påvirkes luftskiftet indirekte.

Det anbefales, at besætninger med høj frasorteringsprocent af hangrise, forsøgsvis øger luftskiftet enten ved at sænke staldtemperaturen eller øge ventilationskapaciteten for at konstatere, om det afhjælper problemet i den aktuelle situation.

Referencer

-	Curtis, S.E., 1985. Physiological reponses and adaptations of swine. Stress physiology in livestock, Vol. II: Ungulates. (/editor: Mohamed K. Yousef). Boca Ratom Florida C.R.C. Press Inc. 59-65.
-	Friis, C., 1993b. Skatols omsætning i so- og hangrise. DS-nyt nr. 7. 3pp.
-	Hansen, L.L., A. Eklund Larsen & B. Borg Jensen, Statens Husdyrbrugsforsøg, samt J. Hansen-Møller & P. Barton-Gade Slagteriernes Forskningsinstitut, 1993. Belægningsgradens og temperaturens indflydelse på tilsvining med gødning og konsekvensen heraf for ornelugt. Forskningsrapport nr. 2/1993, Statens Husdyrbrugsforsøg. 25pp.
-	Smed, A.F., 1991. Orientering vedr. stald- og produktionsforholds indflydelse på forekomsten af hangriselugt. Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.
-	Spoelstra, S.F., 1977. Simple phenols and indoles in anaerobically stored piggery wastes. J. Sci. Food & Agric. 28:415-423.
-	Stombaugh, D.P., and W.L. Roller, 1977. Temperature Regulation in young pigs during mild cold and severe heat stress. Transactions of the ASAE, 20: 1110-1118.
-	Travis, T.A. and L.F.Elliott, 1977. Quantitation of Indole and Skatole in a Housing Swine Unit. J. Environm. Qual., 6,4: 407-410.
-	Udesen, F.U., 1992. Erfaringer fra Den rullende Afprøvning: Rådgivning i besætninger med for mange frasorterede hangrise. Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.
-	Walker, N., 1978. Boars for meat production - the effekt of single -sex or mixed -sex groups on growht performance and carcass characteristics. Record of Agric. Research, 26: 7-10.

Staldklimaets indflydelse på skatoltallet hos hangrise