Denne undersøgelse kunne ikke påvises nogen statistisk sikker forskel på reproduktionsresultaterne mellem grupperne. Holdbarheden på langt sigt blev ikke vurderet på baggrund af det relativt lille materiale.

I én besætning blev indflydelsen af belægningsgraden under sopoltes opvækst undersøgt.

Der blev indsat 217 sopolte i stier med fuldspaltegulv. Indsættelsen skete ved 40 kg, og der var 7 grise pr. sti. Arealet pr. sopolt var enten 0,7 m² eller 1,4 m².

Der fandtes en statistisk sikker højere tilvækst på 40 g pr. dag for holdet med 1,4 m² pr. sopolt.

Konstitutionsbedømmelsen ved ca. 100 kg viste ingen forskel mellem de 2 grupper. Efter flytning til løbestalden blev 78 pct. løbet.

Baseret på dette materiale (i alt 136 sopolte) kunne der ikke påvises nogen statistisk sikker forskel på reproduktionsresultaterne mellem grupperne. Holdbarheden på langt sigt blev ikke vurderet på baggrund af det relativt lille materiale.

Baggrund

Udenlandske resultater har antydet, at arealet pr. sopolt under opvæksten har indflydelse på dyrenes holdbarhed og senere reproduktionsresultater. I praksis anbefales ca. 1 m²/sopolt fra 50 kg ud fra ønsket om, at dyrene skal få den bedste benstyrke. Ved et lavere areal pr. sopolt er det nødvendigt med fuldspaltegulv for at undgå svineri i stierne. I avls- og opformeringsbesætningerne er man tilbageholdende med brug af fuldspaltegulv til sopolte på grund af en mulig risiko for udvikling af benproblemer, herunder haseknuder.

Erfaringer fra praksis tyder dog på, at fuldspaltegulv i stalde med en lav belægningsgrad udmærket fungerer til sopolte.

Formålet med forundersøgelsen var at sammenligne, om der var væsentlige forskelle i holdbarhed og reproduktionsresultater hos sopolte, der under opvæksten gik på fuldspaltegulv ved to forskellige belægningsgrader.

Materiale og metode

Forundersøgelsen blev gennemført på forsøgsstation "Grønhøj" i en nyindrettet sopoltestald med betonfuldspaltegulv med en spalteåbning på 1,8 cm og en trædeflade på 6 cm.

Stalden var indrettet som en 4-rækket stald med 22 stier med målene 2×2,6 m. Stierne i midten af stalden kunne slås sammen, således at de blev dobbelt så store.

Sopoltene blev indsat ved en vægt på 40 kg og tilfældigt fordelt med 7 sopolte pr. sti, således at arealet enten var 0,7 m²/sopolt eller 1,4 m²/sopolt. Der indgik både krydsningsdyr og renracede dyr, der var produceret i besætningen. I hver sti var der placeret en tørfoderautomat og en drikkeventil.

Der blev fodret efter ædelyst med en slagtesvineblanding indtil ca. 60 kg, hvorefter der blev fodret med en diegivningsblanding til søer.

Ved indgang og ved afgang blev dyrene vejet enkeltvis.

Dyrenes konstitution blev bedømt ved ca. 60 kg og igen umiddelbart før afgang. Bedømmelsen skete efter den metode, som bruges i avlssystemet ved bedømmelse af potentielle KS-orner. Det betyder, at 11 forskellige parametre på klove og ben blev vurderet. Desuden blev bevægelse vurderet ved afgang. Alle parametre (11) blev bedømt på en skala fra 1 til 5, hvor 5 blev tildelt, når der var udpræget afvigelse fra det normale. Alle bedømmelser blev foretaget af den samme person.

Konstitutionsmæssigt vægtedes alle parametre lige, hvilket betød, at en total vurdering blev opnået ved at sammenlægge alle karaktererne. Et dyr, der bedømtes som "ikke afvigende" på alle parametre, kunne således tildeles værdien 11, og hvis alle parametrene var stærkt afvigende fra det normale, resulterede dette i værdien 55.

Ved afgang fra sopoltestalden blev der udtaget en blodprøve til analyse af indhold af progesteron, for at vurdere om dyret havde været i brunst inden flytningen.

Analysen skete på DS-laboratoriet i Kjellerup ved anvendelse af et Hoechst analysesæt. Der blev foretaget dobbeltbestemmelse og fotometrisk aflæsning af analyseresultaterne for at forbedre analysesikkerheden. Ved et indhold på over 5 ng/ml blod forventes det, at dyret er i perioden mellem 2 brunste.

Reproduktionsresultaterne blev fulgt i E-kontrollen indtil faring.

Resultater og diskussion

Der indgik 25 stier i undersøgelsen.

Resultaterne fra de 175 dyr ses i tabel 1. I hver gruppe indgik ca. 25 pct. renracede sopolte. Det ses, at tilvæksten var størst ved den lave belægning. Forskellen er signifikant sikker (P=.02)

Tabel 1. Produktionsresultater fra sopolte opvokset i stier med forskellig belægning

Areal pr. sopolt, m²

0,7

1,4

Antal

Vægt ved indsættelse, kg

Vægt ved afgang, kg

Daglig tilvækst, g/dag

77

41,5

112,4

702

98

41,7

108,3

740

Konstitutionsbedømmelsen fremgår af tabel 2, hvor det ses, at der ikke var nævneværdig forskel i bedømmelsen.

Kun 158 dyr ud af de afgåede dyr blev blodprøvet ved afgang fra sopoltestalden. Ud fra disse prøver havde 64 pct. været i brunst inden flytning til løbestalden, selvom der ikke havde været orner i stalden. Der var ikke forskel mellem grupperne.

Af de 175 afgåede sopolte fra sopoltestalden blev 136 løbet (78 pct.). Af de dyr, der ikke blev løbet (39), var 15 fra gruppen med høj belægning og 24 fra gruppen med lav belægning. Der var således ikke forskel i holdbarheden indtil løbetidspunktet.

Tabel 2. Konstitutionsbedømmelse ved afgang

Areal pr. sopolt, m²

0,7

1,4

Antal sopolte

Vægt ved bedømmelse

Sum af karakter for konstitution

77

96,5

23,8

97

102,5

24,4

Tabel 3. Reproduktionsresultater fra sopolte

Areal pr. sopolt, m²

0,7

1,4

Afgået fra sopoltestald, stk.

Løbet, pct.

Alder ved løbning, dage

Faringsprocent

Totalfødte pr. kuld

Løbet efter første kuld, pct.

77

79

243

84

11,2

80

98

76

242

78

11,6

72

Alder ved løbning var den samme i begge grupper. Der blev ikke fundet forskelle i faringsprocent og kuldstørrelse.

Progesteronniveauet ved overflytning til løbestalden påvirkede ikke reproduktionsresultaterne. Årsagen kan være, at der gik knap 2 måneder fra overflytning til løbning, hvorved sopoltene har haft mulighed for at gennemløbe en række brunstcykli.

En høj belægningsgrad i opvækstperioden påvirker ikke dyrenes konstitution væsentligt, når gulvudformningen er i orden. Et areal på 0,7 m²/gris med 7 grise pr. sti vurderes dog subjektivt som væsentligt højere, end hvis der havde været 14 grise i en sti med samme areal pr. gris.

Reproduktionsresultaterne og holdbarheden påvirkes tilsyneladende ikke i væsentlig grad. Hvis forskellene i kuldstørrelse havde været over ca. 1 gris pr. kuld, kunne der findes statistisk sikker forskel mellem de to grupper.

En så høj belægning som 0,7 m²/gris har således ikke tilnærmelsesvis resulteret i de stærkt nedsatte resultater, som man har set i udenlandske undersøgelser.

Indtil der er foretaget yderligere afprøvninger, tilrådes det dog, at sopolte under opvækst tildeles ca. 1,0 m²/dyr fra 60 kg til ca. 110 kg.

Sopoltes konstitution og reproduktionsresultater ved forskellig belægningsgrad