Det er nødvendigt at have fornøden ekstra staldplads til rådighed i form af løbe-/drægtighedspladser samt stier til smågrise og evt. slagtesvin. Ellers er der ikke basis for en ekstra produktion i sommerhalvåret.

I løbet af sommeren 1986 har der været gennemført et pilotprojekt med udendørs sohold i en besætning i Vestjylland.

I alt 91 søer (1. og 3.lægs) farede udendørs i primitive hytter. Der blev opnået 10,2 levendefødte grise og 8,4 grise ved fravænning i gennemsnit. Grisene blev fravænnet ved en alder af 53 dage i gennemsnit og vejede 16,2 kg.

Det er nødvendigt at have fornøden ekstra staldplads til rådighed i form af løbe-/drægtighedspladser samt stier til smågrise og evt. slagtesvin. Ellers er der ikke basis for en ekstra produktion i sommerhalvåret.

Det må i øvrigt forventes, at produktionsresultaterne afhænger meget af vejrforholdene.

Pilotprojektet fortsættes i 1987.

Baggrund

I England produceres ca. 4 pct. af grisene udendørs. På grund af smittefare samt hårde klimatiske betingelser har udendørs svineproduktion ikke været benyttet i Danmark. Som af følge af høje faste omkostninger forbundet med traditionelle staldsystemer samt lave priser på svin, har enkelte landmænd de sidste par år forsøgt at gå andre veje. Den rullende Afprøvning har fulgt en besætning i Vestjylland med udendørs svinehold. Formålet med produktionsformen har været at minimere de faste omkostninger forbundet med svineproduktion.

Formål

At undersøge produktions-, arbejds- og sundhedsmæssige forhold samt de økonomiske konsekvenser ved at gennemføre en udendørs smågriseproduktion i sommerhalvåret.

Gennemførelse

Projektet omfattede i alt 95 søer, heraf 65 3.lægs søer og 30 gylte. Alle hundyr blev oprindelig udtaget fra besætningens slagtesvinestalde og bestod af LYY-krydsninger, som blev løbet med krydsningsorner. 3. lægs søerne havde faret udendørs året før (1.læg).

Dyrene blev lukket på græs den 23.5.86. Faringerne fandt sted i perioden 28.5. - 7.7.86. Grisene blev fravænnet ved en gennemsnitsalder af 53 dage. Ved fravænning blev søerne slagtet. 1/3 af de fravænnede grise blev overflyttet til en dybstrøelsesstald og tildelt tørfoder, de øvrige grise blev overflyttet til en slagtesvinestald, hvor de blev tildelt vådfoder.

Areal

Arealet til udendørs produktion omfattede i alt 5,5 ha marginaljord. Jordstykket blev indhegnet med flethegn og 4 elektriske tråde med ca. 10 cm's afstand. Yderligere blev arealet opdelt i 4 folde ved hjælp af flethegn.

I hver af de 4 folde var der placeret 28 hytter jævnt fordelt i terrænet. Hytterne bestod af bølgeblikplader slået på hegnspæle (i alt 8).

Alle hytter var indrettet med et smågrisehjørne, og der blev strøet med halmspåner og sand inden faring. Hytternes åbning vendte mod sydøst, dvs. bort fra den mest fremherskende vindretning.

Foder- og vandtildeling

Fodringen blev foretaget på cementplatforme (1 for hver fold) og fodertildelingen skete ved hjælp af en centrifugalspreder (til gødning), hvor spredebladene var afmonteret. For at forhindre foderet i at spredes for meget, var spredeskiven afskærmet.

Foderet blev tildelt 2 gange dagligt og bestod af en almindelig sofoderblanding tilsat ekstra fedt. Der blev ikke benyttet smågrisefoder i perioden indtil fravænning.

Registreringer

Følgende blev registreret:
Produktionsresultater
Sundhedsforhold
Dødsårsager (pattegrise)
Arbejdsforbrug
Vejrforhold

Beskrivelse af søer og pattegrises adfærd

Søerne blev lukket på græs ca. 10 dage før forventet faring. De første dage efter udsætning lå søerne sammen i små grupper på 2-3 dyr. Et par dage før faring begyndte de enkelte søer at søge ud til hytterne. Andre søer fik derefter ikke lov til at komme ind i de pågældende hytter. Samtidig blev søerne mere og mere aggressive, jo mere faringen nærmede sig.

Hytterne i hjørnerne af foldene og de mest afsides beliggende hytter blev først taget i brug. Kort før faring lavede søerne en rede i hytterne ved hjælp af indsamlet redemateriale i form af græs, halm og jord.

3-4 timer efter at den sidste gris var født, fulgte pattegrisene med soen udenfor hytterne. Pattegrisene fjernede sig imidlertid ikke mere end nogle få meter fra hytten. Søer, som befandt sig i hytter placeret mere end 50 m fra foderpladsen, optog ikke foder i dagene før og efter faring. Årsagen er formodentlig, at de ikke ønsker at forlade grisene.

Fra 14-dages alderen og fremefter blev diegivningen mere og mere tilfældig, idet grisene opsøgte forskellige søer og diede hos dem. Pattegrisene lå sjældent sammen med søerne i dagtimerne. Ofte lå de sammen i flokke på 50-100. Om aftenen søgte pattegrisene atter ud til søerne i hytterne. Dog syntes opsøgningen af søer at være tilfældig.

På varme dage lå søer og pattegrise fortrinsvis inde i hytterne samt i skygge af hyttens vægge udenfor. På solrige dage var det køligere inde i hytterne end udenfor. I perioder med byger gik søer og grise ind i hytterne, så snart det begyndte at regne. Ved længere tids regnvejr opholdt dyrene sig også udenfor hytterne.

Søerne havde adgang til et mudderbad. Dette befandt sig i nærheden af drikkestederne. Mudderbadet blev kraftigt benyttet og tjente tilsyneladende både som en del af hudplejen og som beskyttelse mod solskoldning.

Ved en alder af ca. 10 dage begyndte pattegrisene at blive interesseret i foderet. Grisene åd derefter sammen med søerne.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne for soholdet fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Produktionsresultater - sohold
Antal kuld	91
Fravænningsalder, dage	53
Levendefødte pr. kuld	10,2
Dødfødte pr. kuld	0,5
Pct. døde i diegivningsperioden	17,5
Antal fravænnede	8,4
Fravænningsvægt pr. kuld	16,2

Ud af i alt 95 søer har 91 faret, 1 so aborteret, 1 so døde i forbindelse med faringen og 2 søer var ikke drægtige.

Registrering af antal dødfødte må betragtes som relativ usikker.

Dødeligheden i diegivningsperioden har været højest i perioder med østlig eller sydøstlig vind, byger og blæst på grund af, at indgangen til hytterne vendte mod øst.

Produktionsresultaterne for grisene fra fravænning til slagtning fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Produktionsresultater - slagtesvin
	Vådfoder (I)	Tørfoder (II)	Gennemsnit
Indsættelsesvægt, kg	16,2	16,2	16,2
Antal grise indsat	487	277	764
Foderstyrke, FEs	1,96	2,19	2,08
Foderforbrug, FEs pr. kg	3,15	3,25	3,19
Daglig tilvækst, g	621	674	640
Kødpct.	56,4	54,9	55,9
Pct. med fradrag	12,2	3,2	8,9
Døde og kasserede, pct.	3,2	4,1	3,5
I: Almindelige stier med spaltegulv i en tredjedel af lejet. II: Storstier med dybstrøelse.

Ved fravænning blev de 487 grise indsat i en traditionel slagtesvinestald med spaltegulv i en tredjedel af lejet og tildelt vådfoder. De øvrige grise blev indsat i en stald med dybstrøelse og tildelt tørfoder fra en hjemmelavet foderautomat. Produktions- og adfærdsmæssige forhold for slagtesvin i storflokke undersøges nærmere i en afprøvning.

På grund af for lidt trugplads var foderstyrken relativt lav hos grisene, der blev tildelt vådfoder. Yderligere resulterede den manglende trugplads i problemer med halebid, som medførte en høj fradragsprocent.

Arbejdsforbrug

Arbejdsforbruget i perioden fra søerne blev sat på græs og indtil sidste fravænning 1. august udgjorde i alt 211 timer svarende til ca. 3 timer pr. dag i gennemsnit. Arbejdsforbruget har varieret meget, specielt i relation til vejrforholdene. I perioder med regn var arbejdsforbruget betydeligt højere end de 3 timer. Dette skyldes, at det var nødvendigt at fjerne våd strøelse fra hytterne.

Økonomi

De økonomiske beregninger er udelukkende foretaget for soholdet i sommerperioden.

Indtægter

	Antal/mængde	Pris pr. enhed, kr.	I alt, kr.
Overførte smågrise	764 stk.	290,-	221.560,-
Slagtede søer	94 stk.	1.340,-	125.960,-
Indtægter i alt			347.520,-

Udgifter

	Antal/mængde	Pris pr. enhed, kr.	I alt, kr.
Foder	38.000 FEs	1,77	67.260,-
Andre omk.(vacc., avl, traktorleje, hytter, hegn mm)			40.000,-
Forrentning af besætning			5.000,-
Jordleje (mistet DB)			2.750,-
Arbejdsløn	211	70,-	14.770,-
Udgifter i alt			129.780,-
Restbeløb			217.740,-
Restbeløb pr. indsat gylt/so			2.292,-

Restbeløbet skal dække omkostninger i forbindelse med indsatte polte, foder, staldplads, arbejdsforbrug samt forrentning i løbe-/drægtighedsperioden, hvor dyrene var opstaldet traditionelt.

Følgende bemærkninger skal knyttes til beregningerne:

omkostningerne til hytter og hegn er fratrukket med det fulde beløb på grund af usikkerhed omkring investeringens varighed.
jordlejen eller det mistede dækningsbidrag er sat til kr. 500,- pr. ha, idet der er tale om marginaljord.

Diskussion

Produktionsresultaterne for soholdet har ligget på et acceptabelt niveau forholdene taget i betragtning. Pattegrisedødeligheden har dog været høj. Der har imidlertid ikke været foretaget behandlinger af nogen art af pattegrisene i den periode, dyrene har opholdt sig udendørs. Søernes huld var for dårligt ved slagtning, hvilket gav sig udslag i en relativ lav slagteværdi. Årsagen var den høje fravænningsalder.

Slagtesvinenes daglige tilvækst og foderforbrug kunne have være bedre. Fradragsprocenten har været alt for høj i gruppen, der fik vådfoder. Årsagerne hertil er, at staldforholdene har været for dårlige. Kødprocenten har alt i alt været rimelig, især når det tages i betragtning, at slagtesvinene er afkom efter LYY-hundyr.

I besætningen var der den fornødne ekstra staldkapacitet til rådighed til løbe-, drægtighedspladser, smågrise og slagtesvin. Dette er nødvendigt, hvis der skal opnås en ekstra produktion om sommeren.

I hver af de 4 folde har der været placeret 28 hytter. Det viste sig, at det var nødvendigt at have lidt flere hytter til rådighed end der var søer i de pågældende indhegninger. Foderpladsen bør desuden maksimalt have en afstand fra hytterne på 50 m. Søer, som befinder sig i hytter i mere end 50 m fra foderpladsen, vil ellers ikke optage foder i dagene før og efter faring.

Nogle af hytterne har været forsynet med fast bund i lejet (beton). Dette resulterede i, at soen havde vanskeligt ved at forme en ordentlig rede. Samtidig medførte dette ofte, at soen svinede i lejet.

Det var nødvendigt at sætte en ring i næsen på søerne. Søer uden ring i næsen gravede en fordybning i hytterne omkring faring. Det viste sig, at grise blev lagt ihjel i disse fordybninger.

For at undgå, at store grise skal die hos søer umiddelbart før og efter faring, må søerne i de enkelte folde maksimalt have en spredning i drægtigheden på ca. 1 uge.

På regnfulde dage var det nødvendigt at tildele strøelse i hytterne for at undgå for meget svineri i lejet.

Taget på hytterne var indrettet således, at det hældede bort fra selve smågrisehjørnet. Herved undgik man, at smågrisehjørnet blev for fugtigt i forbindelse med kraftige regnskyl.

Af hensyn til dyrenes komfortadfærd samt for at undgå solskoldning, bør dyrene have adgang til et mudderbad. Mudderbadet skal helst være etableret i et område, som ikke ligger i umiddelbar tilknytning til drikkestedet. Ellers er der risiko for, at søer og grise ikke får rent drikkevand.

Det skal understreges, at udendørs produktion er forbundet med en betydelig smittefare. Endvidere er det nødvendigt at have ekstra staldplads til rådighed til drægtige dyr, fravænnede grise og slagtesvin. Desuden må det forventes, at produktionsresultaterne afhænger meget af vejrforholdene.

Pilotprojektet fortsættes i 1987 med flytbare hytter udviklet af Landbrugsafdelingen på Statens Byggeforskningsinstitut.

Søer på græs i sommerhalvåret