Det var muligt at opnå acceptable produktionsresultater i dybstrøelsesstalden. Set som gennemsnit over de fem kvartaler var den daglige tilvækst 688 g, foderforbruget 3,05 FEs pr. kg tilvækst og pct. døde og kasserede grise 2,8 pct.

Der blev gennemført en pilotundersøgelse med slagtesvin i storflokke på dybstrøelse i én besætning. Undersøgelsen blev gennemført over en periode på ca. 1½ år. Der blev ialt produceret ca. 4.500 slagtesvin.

Det var muligt at opnå acceptable produktionsresultater i dybstrøelsesstalden. Set som gennemsnit over de fem kvartaler var den daglige tilvækst 688 g, foderforbruget 3,05 FEs pr. kg tilvækst og pct. døde og kasserede grise 2,8 pct.

For at holde dybstrøelsen tør skulle der i gennemsnit bruges 930 g halm pr. kg tilvækst ved en belægningsgrad på 0,9 m² pr. gris. Dette halmforbrug medførte, at tørstofprocenten i dybstrøelsesmåtten i gennemsnit var over 30 procent. Ved en tørstofpct. over 30 må dybstrøelsesmåtten iflg. bekendtgørelsen om husdyrgødning køres i markstak, dog skal markstakken overdækkes.

Arbejdsforbruget til tilsyn, halmtildeling, rengøring, vejning og levering var i denne besætning ca. 11 minutter pr. produceret slagtesvin. Arbejdsforbruget er meget afhængig af forhold omkring halmhåndtering (mekanisering og balletype), da halmtildelingen udgør en stor del af det totale arbejdsforbrug.

I forhold til fuldspaltegulvsstalde er dybstrøelsesstalde et billigt produktionsystem at etablere, specielt i forbindelse med renovering af ældre stalde. Men på grund af udgiften til halm og halmopbevaring samt et øget arbejdsforbrug vil fortjenesten pr. produceret slagtesvin ikke afvige væsentligt fra fortjenesten ved produktion af slagtesvin på fuldspaltegulv, når der regnes med en afskrivningsperiode på 10 år.

Produktion af slagtesvin på dybstrøelse binder ikke producenten så hårdt økonomisk, da de faste udgifter er lave, mens de variable er forholdsvis høje.

Baggrund

Flere svineproducenter har indrettet slagtesvinestalde med dybstrøelse, bl.a. for at nedsætte de faste omkostninger. Stalden kan fx være uisoleret og gulvkonstruktionen billigere end i traditionelle staldsystemer. Dybstrøelsesstalde indrettes ofte i forbindelse med renovering af eksisterende bygninger.

Formål

Undersøgelsens formål var at undersøge produktionsresultater, arbejdsforbrug, halmforbrug, belægningsgrad, antal ædepladser og gødningsmåttens sammensætning ved produktion af slagtesvin på dybstrøelse.

Gennemførelse

Pilotundersøgelsen blev gennemført i én besætning over en periode på 1½ år. Besætningens sundhedsstatus var konventionel. Slagtesvinestalden var en renoveret kostald. Stalden var ca. 17 x 60 m og der var ialt 19 stier (ca. 800 stipladser). Stiernes størrelse varierede, hvilket skyldes stolper til understøtning af den bærende konstruktion. Stierne var 7,5 m dybe og stibredden varierede fra 4,5 til 6,0 m. Stalden var indrettet med en langsgående 2,0 m bred fodergang i midten, som var hævet 60 cm over bunden af stierne. Landbrugets Rådgivningscenter (1990) beskriver samme slagtesvinestald.

Den ene halvdel af stalden blev anvendt som ungsvinestald og den anden som slagtesvinestald. Der blev indsat ca. 80 grise pr. sti i ungsvinestalden. Grisene vejede ved indsættelse ca. 30 kg. Ved 45-60 kg blev holdene delt (ca. 40 grise pr. sti) og flyttet til slagtesvinestierne. Belægningsgraden var i gennemsnit 0,9 m² pr. gris. Stalden var indrettet med automatisk tørfodringsanlæg, og der blev anvendt pelleteret foder. Stalden var isoleret og indrettet med undertryksventilation.

Hver sti var indrettet med to kodrikkekopper og der var oprindeligt én tørfoderautomat med 4 ædepladser. Foderautomater og drikkekopper var placeret i samme højde som midtergangen. Antallet af tørfoderautomater blev ændret, så der var én, to eller tre automater pr. sti, hvorved antal ædepladser indgik som forsøgsparameter. Grundplan og snittegning ses i figur 1.


Figur 1.	Grundplan og snittegning af dybstrøelsesstald

Gødningsmåtten blev fjernet ved hjælp af en minilæsser efter hvert eller hvert andet hold grise. Inden et nyt hold grise blev sat ind i stien, blev der tildelt halm fra rundballer til ca. 14 dages forbrug. Derefter blev der i hver sti indsat en rundballe en gang om ugen. Der blev tildelt ekstra halm, hvis dybstrøelsen var våd.

I forsøgsperioden blev følgende registreringer foretaget:

Produktionsresultater
Halmforbrug
Grisenes valg af gøde- og lejeareal
Dybstrøelsens sammensætning og mængde
Effekten af antallet af ædepladser på produktionsresultaterne
Arbejdsforbrug

Resultater

Produktionsresultaterne fremgår af figur 2.


Figur 2.	Daglig tilvækst, foderudnyttelse samt procent døde og kasserede i fem kvartaler

Den daglige tilvækst var i de to første kvartaler uacceptabel lav. Produktionsresultaterne for de to efterfølgende kvartaler var på et acceptabelt niveau. Procent døde og kasserede var i en periode høj.

Set som gennemsnit over de fem kvartaler var den daglige tilvækst 688 g, foderforbruget 3,05 FEs pr. kg tilvækst og pct. døde og kasserede grise 2,8 pct.

Halmforbrug

Halmforbruget og gødningsmængden blev registreret på stiniveau i 10 stier. Resultaterne fremgår af tabel 1. Belægningsgraden var i gennemsnit 0,9 m² pr. gris.

Tabel 1. Halmforbrug og gødningsmængde (gns.)
	Mængde
Halmforbrug	930 g pr. kg tilvækst
Gødningsmængde	4,4 kg pr. kg tilvæks

Der var stor variation i forbruget af halm pr. kg tilvækst fra sti til sti. Dette skyldes, at der hver uge blev tildelt en rundballe pr. sti, selvom antallet af grise pr. sti varierede.

Hvile- og gødeadfærd

Grisenes adfærd i stierne blev undersøgt for at fastlægge, hvorledes der skulle strøes.

Grisene valgte, uanset alder, generelt områderne ved stiadskillelserne og ud mod midtergangen som gødeområde. Hvileområdet var placeret i den bageste halvdel samt i det midterste område i stierne.

Dybstrøelsens sammensætning

Der blev udtaget prøver i 10 stier for at undersøge dybstrøelsens sammensætning. Hver sti blev inddelt i 16 "felter". Der blev ikke udtaget prøver i felterne med foderautomater. Prøverne blev udtaget vha. et ensilagespyd, samtidig med at dybstrøelsens tykkelse blev målt.

Dybstrøelsens sammensætning fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Dybstrøelsens analyserede sammensætning (gns. af 10 stier)
Gennemsnitlig tørstofpct.	36,2 (8,0)
Korrigeret tørstofpct.*	33,3 (3,5)
Kvælstof (N), kg/t dybstrøelse	8,3 (1,4)
Fosfor (P), kg/t dybstrøelse	3,3 (0,7)
Kalium (K), kg/t dybstrøelse	8,1 (1,0)
*: Gns. tørstofprocent korrigeret for dybstrøelsens tykkelse ( ): Standardafvigelse

Dybstrøelsens tykkelse varierede fra 32 til 47 cm (gennemsnit af 10 stier). Gødningsmåtten var i enkelte stier ca. 80 cm på det højeste sted.

Antal foderautomater

Antallet af tørfoderautomater (Wagner Domino, type FR-800 og F-800) pr. sti varierede fra 1 til 3. Foderautomaterne havde en bredde på 80 cm.

For at fastlægge udnyttelsen af foderautomaterne, blev daglig tilvækst, ind- og afgangsvægt samt procent døde og kasserede grise registreret på stiniveau i stier med henholdsvis 1, 2 og 3 foderautomater. Der var ca. 40 grise pr. sti. Der var ikke statistisk sikker forskel i de målte parametre mellem de tre grupper.

Visuelt bedømt var én foderautomat for lidt, da der var meget trængsel omkring automaten, to automater pr. sti var passende. Tre automater pr. sti var for mange, idet foderrester blev ophobet i enkelte automater samtidig med, at grisene begyndte at svine med foderet.

Arbejdsforbrug

Registreringer af arbejdsforbruget omfattede såvel det daglige arbejde med tilsyn og evt. halmtildeling, som de periodiske arbejder med rengøring, halmtildeling, vejning og levering. Der blev foretaget registreringer over to kvartaler. Arbejdsforbruget fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Arbejdsforbrug ved slagtesvin på dybstrøelse, minutter
	Pr.				Pct. af total
	Pr. dag		Pr. uge		prod. gris		arbejde
Periode	1	2	1	2	1	2	1	2
Strøning*	59	74	413	521	6,6	7,2	60	63
Vejning	10	19	70	134	1,1	1,9	10	17
Levering	4	5	31	32	0,5	0,4	5	4
Udrensning	25	20	176	140	2,8	1,9	25	17
Ialt	98	118	690	827	11,0	11,4	-	-
* Strøning inkluderer det daglige tilsyn, som udføres samtidig med tildeling af halm.

Den største arbejdsbyrde var tildeling og fordeling af halm, som udgjorde ca. 60 pct. af det totale arbejdsforbrug.

Økonomi

Renoveringen af stalden kostede inkl. minilæsser 580 kr. pr. stiplads. Var samme stald renoveret til stier med fuldspaltegulv ville prisen pr. stiplads have været ca. 1.250 kr. (beregnet udfra standardpriser). For fuldspaltegulvsstalden er der regnet med ca. 30 pct. flere stipladser end i dybstrøelsesstalden.

Den større udgift til renovering til stier med fuldspaltegulv skyldes hovedsagelig udgiften til gulvkonstruktion og gylletank. Gulvet i dybstrøelsesstalden skal være et gulv/underlag, der hindrer nedsivning fra gødningsmåtten og som gør det muligt at rengøre ved hjælp af minilæsser.

Tabel 4 viser udgiften pr. produceret slagtesvin i henholdsvis dybstrøelsesstald og fuldspaltegulvsstald.

Tabel 4. Omkostninger pr. produceret slagtesvin (25-100 kg), økonomisk overslag, kr.
Staldindretning	Dyb Dybstrøelse	Fuldspaltegulv
Forrentning og afskrivning *	26	59
Halmopbevaring i maskinhus **	8	-
Halm (70 kg/prod. slagtesvin) ***	14	-
I alt pr. produceret slagtesvin	48	59
* Afskrivningsperiode 10 år, kalkulationsrente 11 pct. Afskrivningsperiode 30 år, kalkulationsrente 11 pct. * Halmpris: 16 kr. svarer til 0,20 kr. pr. kg

De mindre udgifter ved dybstrøelse som følge af et billigere produktionssystem opvejes til dels af udgiften til halm og halmopbevaring samt et evt. øget arbejdsforbrug.

Diskussion/konklusion

De gennemsnitslige resultater set over de fem kvartaler viste en daglig tilvækst på 688 g, et foderforbrug på 3,05 FEs pr. kg tilvækst og 2,8 pct. døde og kasserede grise. Det var altså muligt at producere slagtesvin på dybstrøelse med acceptable resultater. Tilsvarende resultater er fundet i en undersøgelse udført af Statens jordbrugstekniske Forsøg (SjF, 1989).

I begyndelsen af forsøgsperioden blev der indkøbt grise fra to besætninger med forskellige sundhedsstatus. Efter 1. kvartal blev der kun indkøbt grise fra én besætning. Dette er antagelig årsagen til den forbedrede daglige tilvækst i de efterfølgende kvartaler. Den lave daglige tilvækst i sidste periode kan skyldes, at indsættelsesvægten for de mindste grise var ca. 10 kg samtidig med, at der blev registreret mange grise med diarré.

Procent døde og kasserede grise var i perioder høj. Dette kan skyldes, at der ikke var mulighed for at "hjælpe" små/svage grise, da der ikke var indrettet aflastningsstier i stalden. Ved flokstørrelser over ca. 50 grise, må det anbefales at indrette aflastningsstier.

Halmforbruget var i gennemsnit 930 g pr. kg tilvækst ved en belægningsgrad på 0,9 m² pr. gris. Registreringerne af dybstrøelsens sammensætning viste, at det gennemsnitlige tørstofindhold var over 30 pct. Dette betyder jf. bekendtgørelse om husdyrgødning (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 568), at gødningen må køres i markstak. Der er således ingen udgift til gødningsopbevaring, dog skal markstakken overdækkes med halm eller plastik.

I det område, som grisene benytter som hvileareal, vil dybstrøelsen næsten udelukkende bestå af halm. Dette bevirker en høj tørstofprocent i dybstrøelsen, og der vil ikke foregå nogen kompostering. I gødearealet vil der være fugtigt og tørstofprocenten i dybstrøelsen vil blive lav. Meget fugtige forhold skal undgås for at sikre, at dybstrøelsessmåtten kan bære grisene. Det er derfor vigtigt, at "nyt" halm tildeles i gødearealet for at få en ensartet dybstrøelsesmåtte.

I denne besætning blev der én gang om ugen indsat en rundballe i det område, som grisene benyttede som gødeareal. Herved blev grisene tvunget til at anvende et andet område til gødeareal. Samtidig blev der tildelt ekstra halm, hvis dybstrøelsen var våd. Dette medførte en rimelig ensartet dybstrøelsesmåtte, hvorfor der ikke blev registreret stor variation i måttens gennemsnitlige tykkelse og tørstofindhold.

Den størst registrerede højde af dybstrøelsesmåtten i en enkelt sti var 80 cm. Går grisene i stierne hele vækstperioden, må det forventes, at dybstrøelsesmåtten bliver optil 1 meter høj, hvilket har betydning for, hvor høje stiadskillelserne bør være.

Foderautomaterne havde en bredde på 80 cm, hvilket svarer til 3 ædepladser til slagtesvin. Normalt anbefales maksimalt 6 grise pr. ædeplads ved pelleteret foder. I slagtesvinestalden blev der indsat

ca. 40 grise pr. sti, hvilket medførte, at der iflg. anbefalingerne skulle være mindst 2 foderautomater pr. sti.

Der blev ikke registreret lavere daglig tilvækst ved 1 automat sammenlignet med 2 foderautomater. Dette skyldes formodentlig, at grise på dybstrøelse bruger meget tid på at rode i halmen, hvorved aggressionsniveauet omkring foderautomaten reduceres. Det anbefales dog at anvende 2 foderautomater til en flokstørrelse på 40 slagtesvin, da rangstærke grise derved ikke har så stor mulighed for at holde små/svage grise væk fra foderautomaterne.

Arbejdsforbruget til tilsyn, halmtildeling, vejning, levering og rengøring var 11 minutter pr. produceret slagtesvin. Statens jordbrugstekniske Forsøg (SjF, 1989) fandt, at arbejdsforbruget var 13,49 minutter pr. leveret svin i dybstrøelsesstalde. Dette arbejdsforbrug inkluderede halmbjærgning, som var registreret til 1,1 minut pr. svin, derimod var arbejdsforbrug til udtagning af grise ikke medregnet.

Arbejdsforbruget i dybstrøelsesstalde er meget afhængig af tilrettelæggelse af de daglige arbejdsrutiner, specielt halmhåndtering (mekanisering og balletype). Anvendes der småballer, må der forventes et større arbejdsforbrug (10-40 pct.) sammenlignet med anvendelse af større baller. Det var ikke muligt at veje og sortere grise i stierne. I denne besætning foregik dette i gangarealet, hvor der var opstillet en brovægt. Udtagning af grise i storflokke krævede 2 personers medvirken. Som tommelfingerregel må der påregnes et ca. 30 pct. større arbejdsforbrug ved produktion af slagtesvin på dybstrøelse sammenlignet med fuldspaltegulvsstalde.

Ved indretning af en dybstrøelsesstald, hvor der anvendes minidoser til ind- og udkørsel af halm, anbefales en minimum 2 meter bred fodergang, som er hævet 40-50 cm over bunden af stierne. Hældningen på gulvet fra fodergang til bunden af stierne må maksimalt være 30 pct.

I tabel 4 er der regnet med en halmpris på 0,20 kr pr. kg. Denne pris svarer til omkostningerne ved presning og bjærgning. Kan halmen alternativt sælges til halmvarmeværk, vil prisen generelt skulle sættes højere (ca. 0,40 kr pr. kg). Dette vil sammen med et øget arbejdsforbrug mindske fortjenesten pr. produceret slagtesvin i dybstrøelsesstalde. De øgede variable omkostniger i dybstrøelsesstalde bevirker, at fortjenesten pr. produceret slagtesvin ikke bliver væsentlig forskellig fra fortjenesten ved produktion af slagtesvin på fuldspaltegulv.

Produktion af slagtesvin på dybstrøelse vil være økonomisk fordelagtig at gennemføre, såfremt producenten i forvejen har en egnet bygning, hvorved renoveringen bliver relativ billig. Endelig skal der være halm til rådighed i store mængder og til lav pris. Produktionssystemet binder ikke producenten så hårdt økonomisk, da de faste udgifter er lave, mens de variable er forholdsvis høje.

Reference

-	Landbrugets Rådgivningscenter, Afdelingen for bygninger, 1990. Slagtesvinestald (dybstrøelse). Nyhedsbrev nr. 51.
-	Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 568 af 22. september 1988. Bekendtgørelse om husdyrgødning og ensilage m.v.
-	SjF 1989. Undersøgelse af slagtesvinestalde med delvist drænet gulv, fuldt drænet gulv og dybstrøelse. Orientering nr. 66.

Slagtesvin i storflokke på dybstrøelse