Det må konkluderes, at funktionen af anlæggene var uacceptabel, også når den lave investering tages i betragtning. Prisen pr. stiplads blev væsentlig højere end oprindeligt forventet, på grund af ændringer i udformning og staldudnyttelse.

Over en periode på ca. 2 år blev funktionen af 2 anlæg bestående af bigballehjelme samt ét staldanlæg bestående af en dybstrøelsesstald med tilhørende strøede udearealer undersøgt. Der blev registreret produktionsresultater samt halmforbrug.

Produktionsresultaterne var generelt dårlige, idet den daglige tilvækst var ca. 650 g, foderforbruget ca. 3,6 FEs pr. kg tilvækst og dødeligheden 4,5 - 9 pct. Halmforbruget var ca. 1,2 kg pr. kg tilvækst.

Det var vanskeligt at opretholde en god sundhed hele året, og dyrene var følsomme overfor et forringet nærmiljø i kolde perioder.

Det var ikke muligt at opretholde en kompostering i udearealerne i efterårs- og vinterperioden, hvor fordampningen var lille og temperaturerne lave. Et lunt og trækfrit nærmiljø var generelt vanskeligt at opnå i indearealerne, og udearealerne var uacceptabelt fugtige i vinterperioden.

I en af de tre besætninger ophørte produktionen på grund af for dårlige resultater. I de to øvrige besætninger var der ved undersøgelsens ophør etableret overdækning af udearealet med henblik på at forbedre funktionen af udearealet i den fugtige og kolde del af året.

De opståede problemer kunne for størstedelens vedkommende henvises til, at anlægget ikke var tilstrækkelig udviklet. Derudover var kravene til driftsledelsen ikke veldefineret ved forsøgets start. Generelt var funktionen og produktionsresultaterne bedst i den af de tre besætninger, der blev etableret sidst, og som derfor var forbedret med hensyn til udformning og driftsledelse på baggrund af erfaringerne fra de to øvrige besætninger.

Det må konkluderes, at funktionen af anlæggene var uacceptabel, også når den lave investering tages i betragtning. Prisen pr. stiplads blev væsentlig højere end oprindeligt forventet, på grund af ændringer i udformning og staldudnyttelse. Videreudvikling foretages bl.a. på Forskningscenter Bygholm.

Baggrund

Produktion af slagtesvin i systemer med udearealer har hidtil primært været baseret på hytter eller stalde, hvorfra dyrene har adgang til et udeareal med fast gulv eller spaltegulv, mens udendørs produktion af slagtesvin på græsarealer hidtil ikke har været økonomisk rentabelt.

Statens jordbrugstekniske Forsøg udviklede i 1991 et staldanlæg til slagtesvin baseret på dybstrøelse i et telt bygget af bigballer, telefonpæle og en armeret plastdug. Til stalden, der blev kaldt en bigballehjelm hørte et udeareal, som også var med dybstrøelse. Udearealet var omkranset af elektrisk hegn. I bunden af udearealerne var udlagt en plastmembran som de, der anvendes på lossepladser, for at undgå eventuel nedsivning af næringsstoffer fra dybstrøelsen. Ifølge Miljøstyrelsens bekendtgørelse om husdyrgødning er det imidlertid ikke tilladt at etablere stalde uden fast bund.

Målet med udviklingen af denne type stald var at etablere et flytbart anlæg med lav investering pr. stiplads, kort afskrivningsperiode og flytbarhed. Derudover skulle anlægget give mulighed for afsætning af slagtesvin, der var produceret efter et regelsæt, der krævede, at dyrene havde adgang til et udendørs areal.

Som alternativ til bigballeanlæg kan et tilsvarende anlæg etableres i en stald, hvor der er tilknyttet et udeareal med dybstrøelse i støbte betonkummer.

Formålet med undersøgelsen var at registrere funktion, produktionsresultater samt halmforbrug i produktionsanlæg bestående af enten bigballehjelme eller staldbygninger, begge med tilhørende strøede udearealer. Undersøgelsen blev gennemført i samarbejde med Statens jordbrugstekniske Forsøg, som også forestod den primære del af anlægsudformningerne, herunder justeringer af produktionsanlæggene og driftsledelse i undersøgelsesperioden.

Materiale og metode

Der indgik 3 besætninger i undersøgelsen. Etableringen af anlæggene skete løbende i perioden februar 1992 til januar 1993 og registreringerne er derfor ikke foregået samtidig i besætningerne. Bedrifternes udformning og produktionsforhold er beskrevet i tabel 1.

Tabel 1. Beskrivelse af og produktionsforhold i besætningerne
	Besætning 1		Besætning 2	Besætning 3
Undersøg.periode	Feb. 1992 - Maj 1994		Jan. 1993 - Feb. 1995	Maj 1992 - Nov. 1994
	SPF - nyetab.		MS	MS
Staldanlæg	Bigballeanlæg		Bigballeanlæg	Dybstrø. i stald m. udendørs dybstrø. i betonkummer
Konst. af udeareal	Ingen overdæk. Membran i bund		Ingen overdæk. Membran i bund	Ingen overdæk. Betonkumme som bund
Antal smågr. lev. a)	1-2		1-2	1-2
Fodring	Tørfoderad lib., langkryb.		Tørfoder ad lib, langkryb.	Tørfoder ad lib, ACO-autom. el. langkryb.
Vand	Bidevent.		Bidevent./drikkekop.	Bidevent.
	Ungsvin	Sl.svin
Ant. "stier"	4	4	8	8
Ant. aflast.stier	0	0	0	1
Flokstr.	200	200	150	150
m² i alt - inde	94	131	66	78
m² i alt - ude b)	105	105	180	100
m²/gris - inde	0,47	0,65	0,44	0,53
m²/gris - ude	0,53	0,53	1,2	0,67
m²/gris - i alt	1,00	1,18	1,64	1,2
Vægt v. inds., kg	25	50	30	30-39

a)	Besætning 1 begyndte med 2-4 leverandører indtil 1 med udendørs sohold kunne levere alle dyr. Besætning 2 og 3 begyndte med 2 leverandører indtil 1 med udendørs sohold kunne levere alle dyr.
b)	Inkl. foderbord

I forsøgsperioden blev der givet dispensation fra Miljøstyrelsen til etablering af staldanlægget i de to af besætningerne, hvor anlæggene var uden fast bund.

Driften var i alle tre besætninger baseret på, at dybstrøelsen skulle ligge i anlægget nogle år og derefter køres i markstak eller direkte ud på marken. Der var forventning om, at der ville ske en kompostering i og fordampning fra dybstrøelsen i såvel inde- som udeareal.

Produktionsresultaterne blev opgjort på besætningsniveau. I besætning 1 blev der foretaget obduktion af en række grise. Obduktion blev foretaget i samarbejde med Statens Veterinære Serumlaboratorium og den lokale svinefagdyrlæge.

Der blev foretaget analyser af jordprøver med henblik på undersøgelse af risiko for nedsivning af næringsstoffer. Jordprøver blev udtaget inden etablering af anlægget og et år efter etablering. Prøverne blev analyseret for tørstof, kvælstof, ammoniumkvælstof, nitratkvælstof, fosfor og kalium. Analyser blev foretaget af Hedeselskabet, og vurdering af jordbundsprøver blev foretaget af Landskontoret for Planteavl.

Resultater og diskussion

Produktion

Der opstod en række forskellige problemer i forbindelse med funktion og drift af anlæggene. Dette resulterede i relativt dårlige produktionsresultater, som er vist i tabel 2.

Medvirkende årsager til de dårlige produktionsresultater var et dårligt nærmiljø i såvel indearealerne som udearealerne. Derudover var det vanskeligt at have overblik over de store flokke. Den forholdsvis lave daglige tilvækst var formodentlig forårsaget af en kombination af flere faktorer, herunder at grisene var meget aktive, at der i perioder var problemer med sundheden, og at der ikke var aflastningsstier til behandlingskrævende dyr. Der var - især i besætning 1 og 2 - et foderspild, hvilket medførte et øget foderforbrug.

Tabel 2. Produktionsresultater og halmforbrug
	Besætning 1	Besætning 2 ^a)	Besætning 3
Antal prod. sl.svin	8.557	5.413	8.669
Antal hold	11	7	10
Vægt ved ind., kg	32,3	31,3	36,4
Dgl. tilv., g	634	663	644
Dgl. foderopt., FEs	2,25	2,33	2,35
Foderforb., FEs/kg tilv.	3,69	3,58	3,66
Døde/kas., pct.	9,1	4,4	4,9
Halmforb., kg/kg tilv.	1,3	1,2 ^b)	1,1 ^c)

a)	Ekskl. februar-april 1994, hvor anlægget stod tomt
b)	Gennemsnit af periodiske registreringer
c)	Ekskl. november 1992 - juni 1993, hvor der kun blev strøet i indearealet, idet udearealet ikke kunne holdes tørt.

Dødeligheden var over 4 pct. i alle besætninger. Især i besætning 1 var der problemer med overfald og slagsmål, hvilket resulterede i mange dødsfald. Der var desuden produktion af hangrise i det første år i besætning 1. Hangrisene gav anledning til megen uro i form af slagsmål. Derudover "red" mange hangrise på både sogrisene og de øvrige hangrise. Der var mange grise, der døde som følge af disse "overfald". Kastration afhjalp en stor del af disse problemer.

Den hyppige forekomst af slagsmål, overfald og benproblemer var en væsentlig årsag til, at der blev etableret aflastningsstier i løbet af undersøgelsesperioden.

Der var generelt mere plads pr. slagtesvin end i traditionelle dybstrøelsesstalde, men de store flokke var formodentlig en medvirkende årsag til, at der var stor spredning i vægten mellem grisene, og at flokkene var uoverskuelige. Med det formål at forbedre både produktion og funktion blev belægningsgraden gradvist nedsat i besætning 1, således at der 3-4 mdr. før ophør af registreringer var ca. 800 grise i hele anlægget, hvilket var halvt så mange som oprindeligt beregnet. Dette medførte dog ingen tydelig forbedring af resultaterne.

I besætning 2 blev anlægget tømt efter ca. et års drift. Det var de dårlige produktionsresultater, blandt andet forårsaget af udbrud af ondartet lungesyge, der var årsag til, at man valgte at tømme anlægget. Efter ca. 1½ måned blev produktionen genoptaget og produktionsresultaterne for besætning 2 er således et gennemsnit af de to perioder. I 2. periode blev en række forhold ændret i besætningen. Flokstørrelsen blev ændret fra 150 til ca. 80 på det samme areal og krybben blev overdækket. Det blev tilstræbt, at dyrene ikke blev sammenblandet eller flyttet i vækstperioden. Dødeligheden var halveret i 2. periode sammenlignet med 1. periode. Der var en forbedret tilvækst umiddelbart efter opstart i 2. periode, men der var ingen markant forbedring af daglig tilvækst som gennemsnit for 2. periode sammenlignet med 1. periode.

Der var for lidt kendskab til funktionen af såvel inde- som udearealerne i alle tre produktionssystemer, og dermed hvilke krav der skulle stilles til driftsledelsen. Dette medførte, at der i løbet af perioden blev iværksat en række tiltag, der skulle forbedre produktionen. Ændringerne omfattede blandt andet hyppigere udmugning af udearealet, ændret strøelsesteknik, forbedringer af foderbord og vandforsyning, samt - som nævnt - nedsat belægningsgrad.

Kravene til driftsledelse, belægningsgrad og udmugningsstrategi blev således ændret undervejs, hvilket betød, at forudsætningerne for anlægget blev ændret. Dette medførte, at den forholdsvis lave investering på 500-700 kr. pr. stiplads blev modvirket af større variable omkostninger og dårligere udnyttelse af staldanlægget end først antaget.

Funktion

Før indsættelse af nye grise blev der placeret bigballer i indearealet. Dette havde to funktioner. Dels skulle rådighedsarealet reduceres for at undgå, at grisene gødede indenfor, og dels skulle bigballerne benyttes som strøelse i indearealet i løbet af perioden.

I sommerperioden var der tør dybstrøelse i en stor del af indearealet. Ophvirvling af støv skete kun, hvis dyrene blev drevet ud af eller ind i indearealet.

I vinterperioden udviste dyrene ofte tegn på, at nærmiljøet ikke var godt nok. De rystede og lå i bugleje, hvilket var et resultat af træk i indearealet. Dette blev delvist afhjulpet ved at etablere et forhæng ved indgangen. Etablering af overdækninger i form af fibertexduge forbedrede også nærmiljøet i hjelmene markant i besætning 1 og 2. Generelt var funktionen af indearealet bedst i besætning 2, som bestod af et rundt telt, sammenlignet med besætning 1 og 3 som var henholdsvis et rektangulært telt og en traditionel indendørs dybstrøelsessti.

I sommerperioden fungerede udearealet udmærket, og grisene tilbragte en stor del af tiden udenfor. I perioder blev arealerne vandet, således at dyrene kunne sølebade. De store grise benyttede sig af sølebad, mens grise under ca. 45 kg kun sjældent benyttede sølebadet.

Udearealet blev tilsyneladende "trampet til", således at der blev dannet en hård "sål" midt i dybstrøelseslaget. Under denne sål var materialet tørt og tilsyneladende komposteret. Over zonen var der problemer med at få gødning, urin og regnvand til at sive ned i måtten.

I vinterperioden var der store problemer med at kontrollere udearealet. Nedbøren - sammen med gødning og urin - kunne ikke optages af strøelsen og dyrene kunne i perioder ikke bunde i udearealet. Selv med megen strøelse var det vanskeligt at ændre situationen. I besætning 3 blev der slet ikke strøet i udearealet i vinteren og foråret 1993/1994, idet arealet ikke kunne holdes tørt nok.

I besætning 3 var det nødvendigt at tømme udearealet med slamsuger i vinterperioden - på trods af, at der var afløb fra den udendørs betonkumme.

I besætning 2 og 3 blev der etableret en overdækning af udearealet i sidste halvdel af undersøgelses-perioden. Overdækningen var en traditionel tagkonstruktion. Det var vanskeligt at afgøre, hvilken effekt overdækningen havde, men der var ved undersøgelsens ophør ikke væsentlige ændringer i halmforbruget i besætning 3. I besætning 2 blev overdækning etableret så sent, at der ved undersøgelsens afslutning ikke forelå resultater for halmforbruget og produktionsresultaterne.

Halmforbruget varierede meget fra sommer til vinter i alle besætninger og forbruget var 2-3 kg pr. kg tilvækst i vinterperioden, mens der i sommerperioden blev brugt 0,8 til 1 kg halm pr. kg tilvækst.

Hverken inde- eller udearealet har i afprøvningsperioden således levet op til forventningerne om godt nærmiljø og kompostering. Udearealerne kunne ikke opsuge periodisk store regnmængder, og indearealerne var præget af træk og fugtige områder.

Sundhed

Frekvens af behandlinger samt udbrud af sygdomme var større i vinterperioden end resten af året, hvilket kan skyldes, at nærmiljøet i indearealet var trækfyldt og fugtigt og udearealerne var præget af store nedbørsmængder.

I besætning 1 var der kort efter etablering af anlægget udbrud af almindelig lungesyge og i perioder problemer med ondartet lungesyge serotype Ap6. Besætningen blev i oktober 1993 reinficeret med Ap2. Obduktioner blev foretaget på 51 dyr fra besætning 1. De hyppigste obduktionsfund var blødende mavesår (24 pct.) og generaliserede infektioner i form af lungehindebetændelse, hjerteklapbetændelse og ledbetændelse (25 pct.).

I en periode på 5 mdr. blev slagtefund fra slagtesvin i besætning 1 opgjort systematisk. I denne periode blev en stor del af leverne - svarende til 45-100 pct. - helt eller delvist kasseret på grund af leverpletter. Årsagen var en betydelig ophobning af parasitter i dybstrøelsen, som er vanskelige at udrydde.

I besætning 1 og 2 skulle grisene passere udearealet for at komme ud til foder og vand, som var placeret på det centrale foderbord. Svage grise benyttede ikke udearealet og fik således ikke vand eller foder, hvorfor de hurtigt blev for svage til at kunne klare sig. Dette var mest udpræget i besætning 1, hvor afstanden fra lejearealet til foder var størst.

Miljøforhold

I besætning 1 blev der foretaget analyser af jordbund og dybstrøelse i indearealerne én gang årligt. Så længe bigballehjelmene afskærmede for nedbør, var der kun en ubetydelig nedsivning af nitrat.

Ammonium (NH4+) blev ophobet i jorden under indearealerne. Det blev vurderet, at der var stor risiko for nitratudvaskning efter afvikling af anlægget, når hjelmene ikke var der til at dække jorden. Dette skyldtes muligheden for, at de store mængder ammonium ville blive omdannet til nitrat, og derefter udvasket.

Der blev udtaget dybstrøelsesprøver i begyndelsen af september 1992. Dybstrøelsens tørstofindhold var gennemsnitligt omkring 30 procent. Der var tydelig forskel på dybstrøelsens karakter i såvel inde- som udeareal. Yderligere prøver blev ikke udtaget, idet det subjektivt kunne vurderes, at tørstofindholdet i udearealerne var under 30 procent i efterårs-, vinter- og forårsperioden. I alle indearealerne var der fugtige områder - men i begrænset omfang.

Økonomi

På baggrund de mange tiltag, der blev gjort i undersøgelsesperioden var det vanskeligt at beregne et relevant DB. Med henvisning til de dårlige erfaringer med disse tre anlæg må det dog frarådes at etablere lignende anlæg, før deres produktionssikkerhed er dokumenteret.

Referencer

-	Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., 1992. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1121 af 15. december 1992.

Produktionsanlæg til slagtesvin med udendørs dybstrøelse