I nogle tilfælde kan 1. lægs produktion som niche produktion (10-20 pct. af produktionen) måske være rentabelt, hvis der er billige stipladser til rådighed, og hvis prisen på de indsatte sopolte ikke overstiger slagtesvineprisen.

Den rullende Afprøvning har i perioden nov. 84 til maj 86 fulgt en besætning på ca. 200 søer med en årlig produktion på ca. 450 1. lægs søer.

Grisene blev fravænnet ved en gennemsnitlig alder på 18 dage. 1. lægs søerne fik 8,2, anden og senere lægs søer gennemsnitlig 9,5 levendefødte grise pr. kuld.

Modelberegninger på en besætning med 25 pct. 1. lægs søer sammenlignet med 100 pct. 1. lægs søer viste en fortjeneste på kr. 221, pr. årsso ved en produktion baseret på 100 pct. 1. lægs søer. Til alle beregninger er anvendt 1985 priser.

Følsomhedsanalyser viser, at det samlede økonomiske resultat forringes ved 100 pct. 1. lægs søer i forhold til en normalproduktion med 25 pct. 1. lægs søer:

hvis sopoltene indkøbes til kr. 1.500,- pr. stk. i stedet for at udtage dem af egen avl til en slagtesvinepris på kr. 1.016,- kr. pr. stk., forringes resultatet med kr. 1.350,- pr. årsso.
hvis en gylteplads koster kr. 5.000,- i stedet for kr. 2.000,- forringes resultatet med kr. 455,- kr. pr. årsso.
hvis der ikke opnås en merpris på kr. 1,- pr. kg 1. lægs so til slagtning i forhold til ældre søer, forringes resultatet med kr. 202,- pr. årsso.

Det må frarådes at satse udelukkende på 1. lægs produktion, da risikoen for et dårligt økonomisk resultat er større end for en normal produktion.

I nogle tilfælde kan 1. lægs produktion som niche produktion (10-20 pct. af produktionen) måske være rentabelt, hvis der er billige stipladser til rådighed, og hvis prisen på de indsatte sopolte ikke overstiger slagtesvineprisen.

Suigonan (hormonmiddel) blev anvendt i et forsøg med 62 sopolte, hvoraf 30 blev brunstsynkroniseret (10 af gangen). De behandlede sopolte blev løbet i den inducerede brunst og 40 pct. af dem farede efter 1. løbning. I kontrolgruppen uden hormonbehandling farede 75 pct. af de løbne sopolte. Forskellen var pga. det lille materiale ikke statistisk sikker. De dårlige erfaringer med brunstsynkronisering i denne besætning er dog i god overensstemmelse med erfaringer fra andre besætninger.

Baggrund

Ved at kombinere tilvækst og drægtighed med en forholdsvis tidlig fravænning, var der nogle producenter, der mente, at de kunne opnå en bedre økonomi ved produktion af svinekød baseret på 1. lægs søer, end i et traditionelt produktionssystem med ca. 25 pct. 1. lægs søer.

Slagteriselskabet Royal Dane var endvidere interesseret i at starte en specialproduktion baseret på 1. lægs søer, der vejede under 120 kg ved slagtning. Søer under denne slagtevægt skulle afregnes med 1 kr. mere pr. kg end landsnoteringen for søer.

Formål

At undersøge de produktions- og sundhedsmæssige forhold samt de økonomiske konsekvenser baseret på modelberegninger ved produktion af svinekød på 1. lægs søer i sammenligning med en traditionel produktion. Endvidere at sammenligne reproduktionsforholdene ved anvendelse af hormonet Suigonan til brunstsynkronisering i sammenligning med sopolte der løbes i en naturlig brunst.

Gennemførelse

Afprøvningen var planlagt til at blive gennemført i 5 besætninger hvoraf de 3 udelukkende producerede 1. lægs søer. I de 2 andre besætninger udgjorde 1. lægs søer til slagtningen 20-30 pct. af den totale produktion.

Inden afprøvningen blev iværksat, opstod der store problemer med at få sopoltene i brunst. Der blev bl.a. eksperimenteret med anvendelse af hormonet Suigonan til brunstsynkronisering med løbning af sopoltene i den inducerede brunst. Erfaringerne med brunstsynkronisering var dårlige pga. en meget lav drægtighedsprocent.

Afprøvningen blev derfor kun gennemført i en besætning, som havde MS-sundhedsstatus. Besætningen havde ca. 200 søer, 250 gylte og 250 sopolte. Der var en kernebesætning på 20 landracesøer til produktion af LY-søer. De øvrige søer var hovedsageligt LYY-søer. Sopolte, der senere skulle slagtes, blev udtaget fra LY-søerne, således at deres racekombination var LYY eller LYL. Fra poltestalden blev der hver torsdag udtaget 20 sopolte, der blev indsat i løbeafdelingen. 14 dage for flytningen til løbeafdelingen blev poltene vaccineret mod transportsyge, rødsyge og SMEDI. Efter løbning og tre ugers drægtighedskontrol blev gyltene flyttet tilbage til sopolte/gyltestalden.

Staldsystemets sammensætning

Farestald:	53 farestier med 2 farebokse pr. sti
Drægtighedsstald:	171 drægtighedspladser og 8 stier á 15 sopolte
Løbeafdeling:	7 ornestier og 7 stier á ca. 10 søer/gylte
Poltestald:	40 stier á 10 polte eller 7 gylte samt 5 storstier á 40 polte/gylte
Smågrisestald:	3 tre-deck stalde á 180 stipladser samt 4 to-deck stalde á 288 stipladser

Fodring

Søernes og gyltenes foderration bestod af 60 pct. tørfoder og 40 pct. valle. Poltene fik slagtesvinefoder, fra de vejede ca. 28 kg og indtil 80 kg. Derefter fik de en sofoderblanding. Smågrisene fik 2 indkøbte startblandinger, Piggy og Go-start, de første 3 uger efter fravænning. Herefter fik de 2 hjemmeblandede foderblandinger indtil de vejede ca. 28 kg.

Produktionsresultater

De gennemsnitlige produktionsresultater, der blev opnået i hele afprøvningsperioden på halvandet år, fremgår af tabel 1. Pct. 1. lægs søer var ca. dobbelt så stor som ved en traditionel produktion. Antal levendefødte grise pr. kuld var lavt.

Tabel 1. Produktionsresultater gns. fra hele besætningen
Antal kuld	1.132
Pct. 1. lægs kuld	46
Antal levf. grise	8,9
Døde i dieperioden, pct.	11
Dage til 1. løbning	6
Alder ved fravænning, dage	18
Spildfoderdage, pr. kuld,	18
Farefeber, pct.	26
Diarre, pct.	11

I tabel 2 er resultaterne opgjort på kuldnr.

Tabel 2. Produktionsresultater fordelt på kuldnr.
Kuld nr.	1	2	3	>3
Antal kuld	520	309	181	122
Antal levf. grise	8,2	9,1	9,8	9,9
Døde i dieperioden, pct.	11	10	11	12
Dage til 1. løbning	0	7	5	5

Antallet af levendefødte grise i 1. lægs kuldene var ca. 1 mindre end normalt. Det samme var tilfældet hos de ældre søer. Døde i diegivningsperioden og dage til 1. løbning var på et normalt niveau.

Ca. 61 pct. af 1. lægs søerne blev slagtet. De øvrige blev anvendt til vedligeholdelse af stambesætningen. Levendefødte grise samt alder ved faring for de 1. lægs søer, der blev slagtet hhv. Overfart til fornyelse af besætningen, fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Kuldresultater for 1. lægs søer, der slagtes hhv. overføres til besætningen
	Slagtet	Overført
Antal søer	319	201
Antal levf. grise	7,9	8,8
Alder ved faring, dage	317	321

De slagtede 1. lægs søer var 4 dage yngre ved faring end de overførte. De mindste søer blev slagtet pga. merprisen for søer, der vejede under 120 kg slagtevægt.

Hormonbehandling med Suigonan

En afprøvning af hormonmidlet Suigonan omfattede 62 sopolte fordelt med 32 i kontrolholdet og 30 i forsøgsholdet. Sopoltene havde samme opstaldningsforhold, og blev hver uge fordelt med 10 stk. på hhv. kontrol- og forsøgsgruppen. På 21. dagen efter indsætning i løbeafdelingen blev poltene i forsøgsgruppen behandlet med Suigonan. Poltene blev løbet i den inducerede brunst på 4. dagen efter behandlingen. Resultaterne fremgår af tabel 4.

Tabel 4. Hormonbehandling
	Suigonan	Kontrol
Antal indsatte polte	30	32
Antal faringer	12	24
Antal faringer i pct. af inds.	40	75
Levf. pr. kuld	8,7	7,8

Kun 40 pct. af de behandlede sopolte kom til faring efter 1. løbning mod 75 pct. af de ubehandlede. Derimod fødtes der 0,9 levendefødt gris mere hos de behandlede sopolte end de ikke behandlede.

Der er ikke umiddelbart nogen forklaring på forskellen i drægtighedsprocenten, men en mulig årsag kan være, at en del af sopoltene, som blev behandlet med Suigonan, tilsyneladende ikke har været i stand til at opretholde drægtigheden. 2-3 uger efter løbning gives der besked fra hypofysen om udskillelse af hormonet LH, som sørger for produktionen af progesteron i æggestokkene. Hvis progesteronniveauet er for lavt, kan drægtigheden ikke opretholdes.

I forbindelse med suigonanbehandling af sopolte er der sket en superovulation, dvs., at der er løsnet flere æg end ved en normal brunst. Dette er formentlig forklaringen på, at antal levendefødte grise pr. kuld hos disse søer var større, end hos de ubehandlede.

Slagteresultater for søerne

Resultaterne og afregningsprisen frengår af tabel 5.

Tabel 5. Slagteresultater
	1. lægs søer U. 120 kg sl.vægt	1. lægs søe O. 120 kg sl.vægt	Ældre søer
Antal, stk.	103	84	161
Pris pr. kg, kr.	11,90	10,37	10,55
Gns. slagtevægt, kg	106	133

Der var stor spredning i slagtevægten, men ca. 55 pct. af 1. lægs søerne havde en slagtevægt på under 120 kg. De 1. lægs søer der vejede over 120 kg sl.vægt blev i nogle tilfælde afregnet til priser, der var mindre end de ældre søer.

Økonomi - modelberegninger

Forudsætningerne for beregningerne frengår af bilag 1. De væsentligste forudsætninger er følgende:

at til alle beregninger, er anvendt 1985 priser
at 75 pct. af de indsatte sopolte kommer til faring
at sopoltene indsættes til slagtesvinepris 1.016 kr.)
at staldomk. for en gylteplads er 40 pct. af omk. for en plads til en drægtig so
at der gives en merpris på ca. 1,50 kr. pr. kg for de søer der vejer under 120 kg slagtet vægt.
at produktionsresultaterne er som vist i tabel 2.

Beregningerne er foretaget ud fra en normal produktion med 25 pct. 1. lægs søer og en produktion med 100 pct. 1. lægs søer. Resultaterne fremgår af tabel 6.

Tabel 6. Økonomi, kr. pr. åsso incl. gylt
Produktionssystem	25 pct. 1. lægs	100 pct. 1. lægs
Indtægter	8.430	8.805
Variable udgifter	5.036	5.465
Faste udgifter	2.109	1.834
Til arbejde m.m.	1.285	1.506

Rest til arbejde mm. var 221 kr. større pr. årsso/-gylt for 1. lægs søerne end for normalproduktionen med 25 pct. 1. lægs søer.

Følsomhedsanalyse, kr./årsso l. lægs	25 pct. 1. lægs	100 pct. 1. lægs	Difference
Sopoltepris, 1.500 kr. ved 80 kg	- 392	- 1.742	1.350
Samme pris for gylte- som en soplads	0	- 455	455
Samme slagte kg-pris for 1. lægs søer som ældre søer	0	- 202	202

Følsomhedsanalysen viser, at indkøbes sopoltene til 1.500 kr. pr. stk. i stedet for til 1.016 kr., som er lig med slagtesvinepris, forringes det samlede økonomiske resultat med 1.350 kr. pr. årsso ved 100 pct. 1. lægs søer i forhold til en normal produktion med 25 pct. 1. lægs søer.

Koster en gylteplads det samme som en soplads, forringes det samlede økonomiske resultat med 455 kr. pr. Årsso ved 100 pct. 1. lægs søer i forhold til 25 pct. 1. lægs søer. Ligeledes forringes det samlede økonomiske resultat med 202 kr. pr. årsso ved 100 pct. 1. lægs søer i forhold til 25 pct. 1. lægs søer, hvis slagte kg-prisen er den samme for 1. lægs søer som for ældre søer.

Diskussion og konklusion

1. lægs produktion giver gode muligheder for anvendelse af alternative opstaldningsformer. I denne besætning gik gyltene bl.a. i slagtesvinestier med ca. 7 stk. i hver, samt i "storstier", hvor der gik op til 40 gylte pr. sti. Storstierne var indrettet i en tidligere lade, og prisen var derfor væsentligt lavere end for traditionelle drægtighedspladser.

Et produktionssystem hvor 1. lægs søerne udgør ca. halvdelen af samtlige kuld medfører muligvis større immunitetsproblemer end i et traditionelt system. Et omfattende vaccinationsprogram må derfor anbefales.

Det kan ikke afgøres om en evt. dårlig immunitet har haft indflydelse på det lave antal levendefødte grise. Det er sandsynligt, at l. lægssøerne fik få levendefødte grise, fordi de blev løbet i første brunst. At søerne også fik for fa levendefødte grise skyldes sandsynligvis den lave fravænningsalder. Tidligere undersøgelser har vist, at søer, der fravænnes tidligere end 18. dagen efter faring får ca. 0,5 gris mindre i det efterfølgende kuld end søer, der fravænnes senere end 23 dage.

Ved l. lægs produktion er der flere faktorer, som er svære at styre eller har større indflydelse på økonomien end ved en normal produktion, fx:

Prisen på de indsatte sopolte
Prisen på en gylteplads
Prisen på slagtesøer
Drægtighedsprocenten
Kuldstørrelsen
Immuniteten

Det må frarådes, at satse udelukkende på 1. lægs produktion, da risikoen for et dårligt økonomisk resultat er større end for en normal produktion. I nogle tilfælde kan 1. lægs produktion som niche produktion (10-20 pct. af produktionen) måske være rentabelt, hvis der er billige stipladser til rådighed, og hvis prisen på de indsatte sopolte ikke overstiger slagtesvineprisen.

Bilag 1

Økonomiske konsekvensberegninger ved 25 pct. 1. lægs søer og 100 pct. 1. lægs søer.

Forudsætninger for beregninger:	25 pct. 1. lægs	100 pct. 1. lægs
Antal levendefødte grise	9,2	8,2
Antal grise pr. årsso	22,4	22,1
Faringer af indsatte polte, pct.	75	75
Polte pris ved 80 kg, kr.	1.016	1.016
Smågrisepris ved 25 kg, kr.	425	425
Døde søer/gylte/polte, pct.	4	4
Døde smågrise fra fødsel - 25 kg., pct.	15	15
Foderpriser kr. pr. FEs:
Sofoder	2,00	2,00
Polte/gyltefoder	2,00	2,00
Startfoder, smågrise	4,00	4,00
Smågrisefoder	2,80	2,80

Investering, kr. pr. årsso:	25 pct. 1. lægs	100 pct. 1. lægs
Sopoltepladser	0,10 x 2.000	0,62 x 2.000
Gyltepladser	0,23 x 5.000	0,88 x 2.000
Løbepladser til søer	0,09 x 5.000
Drægtighedspladser til søer	0,57 x 5.000
Farestier	0,19 x 14.000	0,19 x 14.000
Smågrisepladser	3,07 x 900	2,90 x 900

Bygninger:	Forrentning,	12 pct.
	Afskrivning,	20 år.
	Vedligeholdelse,	1 pct.
Inventar:	Forrentning	12 pct.
	Afskrivning	10 år
	Vedligeholdelse	5 pct.

Bygninger udgør 2/3 og inventar 1/3 af investeringen,

Besætning:

Forrentning,

12 pct.

Endvidere er anvendt de opnåede produktionsresultater.

Indtægter:	25 pct. 1. lægs	100 pct. 1. lægs
Usætter 1. lægs søer	174	3.439
Udsætter søer	743
Udsatte sopolte	67	312
Udsætter gylte		713
Indsatte sopolte	- 823	- 3.658
Tilvækstværdi	321	806
Smågrise á 25 kg	8.109	7.999
Udbytte i alt	8.430	8.805

Variable omkostninger:	25 pct. 1. lægs	100 pct. 1. lægs
Sofoder	2.122	2.076
Polte/gyltefoder	174	778
Startfoder, smågrise	360	356
Smågrisefoder	1.680	1.655
Energi	200	200
Dyrlæge + avl	400	300
Diverse	100	100
Variable omkostninger i alt	5.036	5.465
Faste omkostninger:
Forrentning, afskriv. + vedligehold, stalde	1.733	1.422
Forrentning af besætning	376	412
Faste omkostninger i alt	2.109	1.834

Produktion af svinekød baseret på 1. lægs søer