Der var ingen sammenhænge mellem spaltegulvstype og søer med dårlig benstilling eller unormale store klove og biklove. Der var heller ingen forskel mellem besætninger med og uden spalter.

Under Den rullende Afprøvning er der i 43 besætninger gennemført en pilotundersøgelse af patte- og benskader. Undersøgelsen omfattede 1.557 diegivende søer fordelt på 58 stalde, heraf 7 uden spaltegulve.

I farestier med triangelriste var frekvensen af patteskader 17,0 pct. og med andre spaltegulvstyper gns. 12,7 pct. Det kan ikke udelukkes, at nogle af spaltegulvstyperne i gruppen "andre" giver lige så mange patteskader som triangelristene.

En opgørelse over, hvilken indflydelse afstanden fra stiens forværk til spaltegulvet havde på patteskadefrekvensen, viste:

Ingen spaltegulv,	5,3 pct. patteskader
cm fast leje,	8,6 pct. patteskader
140 cm fast leje,	15,8 pct. patteskader
120 cm fast leje,	17,0 pct. patteskader
Under 120 cm fast leje,	14,5 pct. patteskader

I farestier uden spalter var der færre patteskader end i farestier med spalter. I farestier med cm, fast leje, var patteskadefrekvensen ca. halv så stor som i farestier, hvor det faste leje var 140 cm eller mindre.

Afdækning af spalterne med en rist eller halm i tiden omkring faring og de første tre dage derefter, vil formentlig reducere patteskadefrekvensen med 3-4 procentenheder.

Der var ingen sammenhænge mellem spaltegulvstype og søer med dårlig benstilling eller unormale store klove og biklove. Der var heller ingen forskel mellem besætninger med og uden spalter.

Søerne havde lidt færre sår på ben og biklove i besætninger med spalter end i besætninger uden spalter.

Baggrund

Under Den rullende Afprøvning er der fundet stor forskel i patteskadefrekvensen fra besætning til besætning og mellem forskellige spaltegulvstyper. Det var formålet med undersøgelsen, at få belyst følgende forhold omkring patteskader og skader i øvrigt på diegivende søer:

Skadefrekvensen generelt.
Patteskadefrekvensen i besætninger med og uden spaltegulv.
Sammenhængen mellem frekvensen af patteskader, og hvor stor en del spaltegulvet udgør af lejet samt spaltegulvstype.

Gennemførelse

Undersøgelsen blev gennemført i 43 besætninger, hovedsageligt beliggende på Fyn og den sydlige del af Jylland. Besætningerne blev udvalgt blandt nuværende og tidligere afprøvningsværter under Den rullende Afprøvning.

Følgende blev registreret:

Patteskader
Sår og rifter på yver
Sår på ben og biklove
Dårlig benstilling, herunder især understillede ben samt søer, der står på biklovene
Unormale store klove
Unormale lange biklove

Desuden registreredes en række besætningsoplysninger bl.a. stiudformningen, lejeareal, spaltegulvstyper, spaltegulvenes tilstand samt afdækning af spalterne.

Besætningerne blev besøgt i perioden april til august 1987.

Oversigt over spaltegulvstyper

Af tabel 1 fremgår hvilke spaltegulvstyper, der var repræsenteret i de 43 besætninger.

Tabel 1. Oversigt over spaltegulvstyper i de 43 besætninger
Spaltegulvstype	Antal stalde
Triangelriste Perforerede U-jernsriste Andre spaltegulvstyper Ingen spalter	19 9 23 7	(10 forskellige)
I alt	58

I 15 af de 43 besætninger var der 2 forskellige spaltegulvstyper. I 19 stalde lå der triangelriste, og i 9 stalde perforerede U-jernsriste. I 7 stalde var der ingen spalter, og i 23 stalde var følgende 10 spaltegulvstyper repræsenteret:

Fladjernsriste, T-jernsriste, støbejernsriste, rustfrie rundjernsriste, MIK-soft plastriste, Tender Feed, Comfideck plastriste, hulpladeriste og 2 forskellige betonriste.

Skader i relation til spaltegulvstype

En opgørelse over skader i relation til spaltegulvstype er vist i tabel 2. Det er kun resultaterne for triangelriste, der er vist særskilt, idet resultaterne for de øvrige spaltegulvstyper enkeltvis omfattede et for lille materiale til at være repræsentativt.

Frekvensen af patteskader var lavest i besætninger uden spaltegulve. I besætninger med triangelriste var frekvensen 17,0 pct. mod gennemsnitlig 12,7 pct. i besætninger med andre spaltegulvstyper. Det kan ikke udelukkes, at der er spaltegulvstyper i gruppen "andre", som giver lige så mange patte- og benskader som triangelriste.

Dårlig benstilling blev registreret hos 16 pct. af søerne, der ikke stod på spalter, 12,7 pct. der stod på triangelriste og 20,9 pct. på andre ristetyper. Der synes således at være færre søer med dårlig benstilling, når de står på triangelriste i farestierne end på andre spaltegulvstyper. De øvrige skader og unormaliteter var der ingen nævneværdige forskelle på.

Tabel 2. Skader i relation til spaltegulvstype, pct.

Ingen spalter

Triangelriste

Andre riste

Antal søer

Patteskader

Sår på yver

Sår på ben og biklove

Dårlig benstilling

Unormal klovstørrelse

Unormal biklovlængde

200

5,3

2,8

0,6

16,0

4,1

3,5

577

17,0

3,6

2,3

12,7

2,4

1,9

780

12,7

2,6

1,7

20,9

4,7

5,6

Patteskader i relation til spaltearealet

I tabel 3 ses frekvensen af patteskader og dårlig benstilling opgjort i relation til, hvor stor en del spaltegulvet udgør af lejet.

Tabel 3. Patteskader og dårlig benstilling i relation til fast leje i stien
	Antal søer	Patteskader,pct.	Dårlig benstilling, pct.
cm fast leje 140 cm fast leje 120 cm fast leje Under 120 cm fast leje	197 455 295 410	8,6 15,8 17,0 14,6	16,1 20,4 16,6 13,7
I alt	1.357	-	-
Gns.	-	14,6	16,9

Når det faste leje udgjorde cm af stien, var frekvensen af patteskader ca. halvt så stort som i stier med 140 cm fast leje eller mindre.

Når det faste leje udgjorde 140 cm eller mindre af lejet, stod de fleste af søerne med bagbenene på spaltegulvet. Patteskaderne blev hovedsageligt observeret på 2. og 3. bagpat uanset spaltegulvsarealet. Det er muligvis årsagen til, at frekvensen af patteskader stort set var ens, uanset hvor langt spalterne gik op under søerne.

Afdækning af spaltegulv i tiden omkring faring

Tabel 4. Patteskader i relation til afdækning af spaltegulvet i tiden omkring faring

Afdækning

Ingen afdækning

Antal søer

Patteskader, pct.

435

9,4

922

17,1

Spaltegulve med en spalteåbning større end 10 mm blev afdækket i tiden omkring faring og de første 2-3 dage derefter. Af tabel 4 ses, at patteskadefrekvensen var lavere i stier, hvor spaltegulvene blev afdækket, end hvor der ikke blev benyttet afdækning. På baggrund af resultaterne kan det ikke afgøres, om det er en større spalteåbning eller afdækningen, der reducerer patteskadefrekvensen. Endvidere er spaltegulvet kun blevet afdækket i stier med 140- cm fast leje. Det ser dog ud til, at afdækning reducerer skadefrekvensen med 3-4 procentenheder.

Patteskader observeres oftest i tiden omkring faring og den første uge derefter. Derfor er det sandsynligt, at afdækning af spalterne kan medføre lidt færre patteskader.

Diskussion

Når søerne står på spaltegulv, har de større risiko for at beskadige patter/yver, end hvis de står på betongulve. Målet må være, at anvende spaltegulve, hvor skadefrekvensen ikke er højere, end hvor søerne står på betongulve. Den væsentligste forskel mellem spalter og betongulv er spalteåbningerne og ofte også en nedsat skridsikkerhed.

Analyser af sammenhænge mellem patteskader og dårlig benstilling, sår på ben og biklove, unormale lange biklove og klove viste, at søer uden unormaliteter var lige så udsat for patteskader som søer, der i forvejen havde skader og unormaliteter. Det er formentlig umuligt på forhånd at vurdere, hvilket niveau frekvensen af patteskader i en given besætning vil ligge på, da det ikke var umuligt at forklare, de store forskelle i patteskadefrekvensen mellem besætningerne. Derfor er benyttelsen af betonspalter og udvikling af nye metal- og evt. plastspalter eneste mulighed for at sikre en så lav skadefrekvens som mulig.

Udvikling af kombinerede spaltegulve, hvor åbningsarealet under soen er reduceret, men bevaret i den øvrige del af stien, er i fuld gang. Der kan nævnes kombi-triangelristen fra Ikadan Systemer og kombi-fladjernsristen fra Egebjerg. Disse spaltegulvstyper vil formentlig have en bedre skridsikkerhed og give færre skader end de spaltegulvstyper, der har været anvendt hidtil. Når de er færdigudviklet, bliver de testet under Den rullende Afprøvning.

Resultater og erfaring viser endvidere, at betonspalter fx fra Sunds og P. Beton generelt medfører en lav frekvens af patteskader.

Pilotundersøgelse over patte- og benskader hos diegivende søer