Overbrusningsanlæg har i mange år været brugt til iblødsætning af stalde. Men i de seneste år er der også etableret mange overbrusningsanlæg, da anlæggene med fordel kan bruges til:

Overbrusningsanlæg har i mange år været brugt til iblødsætning af stalde. Men i de seneste år er der også etableret mange overbrusningsanlæg, da anlæggene med fordel kan bruges til:

køling af dyrene
renholdelse af gødearealer
iblødsætning før vask
støvdæmpning

En afprøvning af overbrusning i slagtesvinestier har vist, at overbrusning af gødearealet i varme perioder kan styre grisenes gødeadfærd samt reducere grisenes aggressioner. Det anbefales at overbruse i 2-4 minutter én gang i timen i smågrise- og slagtesvinestalde med lavtryksanlæg ved staldtemperaturer under 22 °C, mens der ved staldtemperatur over 22 °C anbefales overbrusning i 4-6 minutter hver halve time.

Hyppig overbrusning af gødearealet forbedrer gødningsgennemgangen, hvilket hindrer spaltegulve i at blive fedtede og dermed glatte. Derved mindskes risikoen for, at dyrene skrider ud og får benskader.

Iblødsætning før vask reducerer vasketiden og vandforbruget betydeligt. Eksempelvis reduceres vasketiden for farestier med op til 50 pct. ved grundig iblødsætning. Et mindre tidsforbrug til højtryksrensning giver et bedre arbejdsmiljø, da risikoen for at inhalere partikler indeholdende endotoksin mindskes.

Iblødsætning af smågrise-, slagtesvine- og sostalde indledes med en sammenhængende overbrusningsperiode på en halv time efterfulgt af intervaller på 5 minutter hver halve time over et halvt døgn.

Iblødsætning foretages bedst med et stationært anlæg, idet dette giver den største effekt og det laveste vandforbrug.

Støvdæmpning med en blanding af olie og vand kan anbefales i smågrise- og slagtesvinestalde, hvor effekten medfører en reduktion i staldluftens støvkoncentration på op til hhv. 90 pct. i smågrisestalde og 65 pct. i slagtesvinestalde. Det anbefales at støvdæmpe 6-10 gange dagligt med en varighed på 20-30 sekunder, hvis der anvendes lavtryksanlæg og 5-10 sekunder, hvis der anvendes højtryksanlæg.

Støvdæmpning med olie kræver tilsætning af en emulgator for at sikre en opblanding af vand og olie.

Ét overbrusningsanlæg i et staldrum kan - af tekniske årsager - ikke opfylde alle ovennævnte funktioner, hvorfor det er vigtigt at prioritere funktionen inden investeringen foretages.

Baggrund

Loven om indendørs hold af drægtige søer og gylte foreskriver, at der - i stalde taget i brug efter 1. januar 1999 - skal være overbrusningsanlæg eller en tilsvarende anordning, hvorved dyrene får en mulighed for at køle sig. Loven er fra 1. januar 2014 gældende for alle staldanlæg. Tilsvarende er der fremsat et lovforslag i foråret 1999 vedrørende indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin, som foreskriver at der skal installeres overbrusning eller tilsvarende anordning i stier til grise over 20 kg.

Grisenes kropstemperatur er normalt konstant og stiger kun ved ekstrem hede. Grise har en komfortzone mht. temperatur. Når den overstiges, føler grisene trang til at køle sig, og hvis grisen ikke har andre muligheder, vil den køle sig ved at øge åndedrætsfrekvensen eller ved at søle sig i urin og gødning.

I lovforslaget vedrørende indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin er der også krav om arealer med fast eller drænet gulv i smågrise- og slagtesvinestier, hvorved risikoen for svineri i stierne øges. Dette medfører dårligere staldklima og en forøget arbejdsbyrde. Erfaringsmæssigt har det vist sig at overbrusning af gødearealet kan afhjælpe dette (Meddelelse nr. 355, Den rullende Afprøvning).

Støv er en hyppig årsag til lungelidelser hos folk, der arbejder i svinestalde. Med anvendelse af støvbindingsanlæg er det muligt at reducere koncentrationen af totalt- og respirabelt støv i svinestalde.

Formålet med notatet er at give en oversigt over de forskellige typer overbrusningsanlæg samt at give anbefalinger for anlæggenes brug.

Anlægstyper

Der findes to typer overbrusningsanlæg - lavtryksanlæg og højtryksanlæg. Lavtryksanlægget udsprøjter væsken i dråber med en diameter på ca. 150 mikrometer fra en række dyser over stirækken ved et tryk på 4-5 bar. Højtryksanlægget udsender en tåge af væskepartikler med en diameter på 2-8 mikrometer, skabt af et tryk på ca. 140 bar fra en traditionel højtryksrenser. Væsken udsprøjtes fra nedhængende dyserør eller dysekroner.

Anlæggenes anvendelsesmuligheder:
	Lavtryksanlæg	Højtryksanlæg
Køling	+	+
Renholdelse	+	-
Iblødsætning	+	+
Støvbinding	+	+

Alle ovennævnte funktioner kan ikke dækkes af en rørstreng, hvorfor der skal være en separat rørstreng til henholdsvis køling/renholdelse og iblødsætning/støvbinding, idet iblødsætning/støvbinding kræver andre dyser og en anden placering af rørstrengene over stierne. Dette uddybes i de efterfølgende afsnit.

Det kan ikke anbefales at anvende højtryksanlæg til renholdelse af gødearealer, da den udsprøjtede væske fordeles i hele staldrummet. Højtryksanlæg er ligeledes ikke velegnede i stalde med diffus ventilation af hensyn til loftsbeklædningen. Hvis staldens ventilationsanlæg er forsynet med fugtstyring, bør man i forbindelse med overbrusning være opmærksom på at ventilationsanlægget kan pendle.

Nytteværdi, funktion og brug

Køling/renholdelse

Opsætning af overbrusningsanlæg til køling og renholdelse af gødearealer kan anbefales i stalde med både fuldspaltegulv og delvist spaltegulv.

Resultater fra en afprøvning vedrørende køling af slagtesvin i en stald med 1/4 spaltegulv henholdsvis fuldspaltegulv viste, at lejearealet var helt rent i ca. 75 pct. af stierne, hvis der blev overbruset i gødearealet. Derimod havde kun 35 pct. af stierne uden overbrusning helt rent leje. I stier med overbrusning, hvor lejearealet ikke var helt rent, svinede grisene maksimalt 1 m op på det faste leje. Hvor der ikke blev overbruset, var der svineri i hele lejet i 33 pct. af stierne. Overbrusningen medførte desuden en roligere adfærd med færre aggressioner og lavere forekomst af øre-, hale- og flankesutning (Meddelelse nr. 355, Den rullende Afprøvning).

I stier med delvist spaltegulv medvirker overbrusningen til at nedsætte arbejdsforbruget til rengøring af stier på grund af mindre svineri.

Det kan forventes, at køling hindrer varmestress og modvirker faldende foderoptagelse i varme perioder, men foreløbige erfaringer tyder dog ikke på, at der opnås bedre tilvækst.

Vedrørende overbrusning af gødearealer i drægtighedsstalde med løsgående søer findes der foreløbigt kun få erfaringer. Overbrusning vil umiddelbart være den mest anvendelige metode til køling, idet sølebadning af praktiske og hygiejniske grunde ikke kan anbefales. Udover at dække søernes behov for køling kan overbrusningen hjælpe til at renholde gødearealerne.

Funktion og brug

Opbygning af et lavtryksanlæg til køling/renholdelse til smågrise- og slagtesvinestalde er illustreret i figur 1 og figur 2.

Over hver stirække placeres rørføringen 10-20 cm inde i stien. På rørføringen monteres dyser med en spredevinkel på 180º med sprederetning mod lejearealet. Herved opnås at hovedparten af vandet falder, der hvor størsteparten af gødningen afsættes. Alternativt kan dyserne placeres 1,20 meter inde i gødearealet med sprederetning mod gang/endevæg. Afhængig af stiernes størrelse kan det vælges at montere dyser over hver sti eller over stiadskillelserne for hver anden sti (figur 1).

Figur 1. Lavtryksanlæg til køling i slagtesvinestald. 1: Vandforsyning, 2: Filter, 3: Hovedfordelerrør, 4; Rør med dyser, 5: Kuglehane, 6: Magnetventil, 7: Styring

Figur 2. Overbrusningsanlæg i slagtesvinestald med rørføring til henholdsvis iblødsætning og støvbinding (360° dyser placeret centralt over stien) samt køling/renholdelse (180° dyser placeret centralt over gødearealet)

Rørene i staldrummet tilkobles et hovedfordelerrør, der igen kobles direkte på koldtvandsforsyningen. På rørafgangen ind til hver sektion monteres magnetventiler, hvis åbne-/lukkefunktion reguleres af den tilkoblede styring. På styringen kan man manuelt sætte anlægget i gang, hvorefter magnetventilerne åbner og lukker i henhold til den indstillede intervaltid (tid mellem overbrusninger) og indstillede overbrusningstid (varighed af hver enkelt overbrusning).

Overbrusningsanlæg til renholdelse af gødearealer i drægtighedsstalde skal kunne befugte hele gødearealet, således at der ikke opstår områder med gødningsophobning eller gødningsbelægning på betongulve eller spaltegulvsbjælker. Rørføringens placering samt dysetype afhænger af gødearealets dimensioner samt i hvilken højde dyserne placeres.

Ofte vil en simpel urstyring tilkoblet magnetventilen være tilstrækkeligt. På uret skal man som minimum kunne indstille:

interval mellem overbrusninger
antal minutter/sekunder pr. overbrusning
start- og stoptidspunkt for drift

Der findes også mere avancerede styringer, som kan kobles sammen med ventilationsanlæggets klimacomputer, hvorved overbrusningens hyppighed og varighed bliver styret efter udetemperatur eller staldtemperatur. Der bør styres efter udetemperaturen, da staldtemperaturen falder i forbindelse med overbrusning.

På basis af ovenstående kan følgende kriterier for daglig drift af et lavtryksanlæg til køling og styring af gødeadfærd opstilles:

Tabel 1: Vejledende anbefalinger til køling af grise og renholdelse af gødearealerne

	Lavtryksanlæg
	Smågrise-/ Slagtesvinestald		Drægtighedsstald
Staldtemp., °C	< 22	> 22	< 22		> 22
Flokstørrelse			< 25 søer	> 25 søer	< 25 søer	> 25 søer
Periode, klokken	10-18	7-22	7-20	7-20	7-20	7-20
Hyppighed	Én gang i timen	Hvert 30.min.	Én gang i timen	Én gang i timen	Hvert 30.min.	Hvert 30.min.
Varighed, minutter	0,5-2	2-6	0,5-2*	2-6	0,5-2*	2-6
Overbrusnings områder	Gødeareal	Gødeareal	Gødeareal	Gødeareal	Gødeareal	Gødeareal

* Til renholdelse af gødearealer er overbrusning i ca. 30 sekunder pr. time tilstrækkeligt

Det vil være individuelt fra besætning til besætning, hvilke overbrusningsperioder og intervaller, der er optimale, hvorfor indstillingen af anlægget bør justeres efter behov. I vinterhalvåret er 4-5 overbrusningsperioder i døgnet sandsynligvis tilstrækkeligt til at styre gødeadfærden.

Det er vigtigt, at det faste gulv/lejearealet ikke bliver vådt, da dette giver risiko for, at grisene gøder i dette område. Desuden må grisenes aktivitet i stien i forbindelse med overbrusning ikke afspejle konkurrence om overbrusningen. Varigheden af overbrusning skal derfor være tilstrækkelig til, at alle grise kan få opfyldt et evt. afkølingsbehov, idet der ellers opstår en konkurrencesituation med deraf følgende aggressioner i gødeområdet. Intervallet mellem overbrusninger bør være så kort, at grisene ikke aktiveres for hver overbrusning.

Vandforbruget til køling og renholdelse i slagtesvinestalde med delvist spaltegulv udgør 0,3-1 l/gris dagligt, afhængig af årstid og anlæggets indstilling.

I uisolerede smågrise- og slagtesvinestalde er der ikke behov for køling i de kolde vintermåneder, og det må forventes, at grisene gøder i gødearealet, såfremt stien er udformet korrekt.

For drægtighedsstalde gælder desuden at overbrusningens varighed og hyppighed skal justeres, hvis gødearealet er fedtet, glat eller tilkittet. Desuden bør overbrusningernes varighed øges, hvis der er lang afstand fra den bagerste del af lejet til gødearealet. I stalde med fast gulv i gødearealet bør gulvet være veldrænet, for at undgå at det bliver glat.

Stort indhold af kalk i vandet kan give problemer med tilkalkning af dyser. Derfor anbefales det, at have et ekstra sæt dyser, hvilket giver mulighed for at lægge et sæt til afkalkning med faste intervaller.

I uisolerede drægtighedsstalde bør anlægget kunne tømmes for vand i perioder med frost i stalden.

Iblødsætning

Iblødsætning af stalde forud for vask reducerer vasketiden betydeligt. Ud fra afprøvning af forskellige rengøringsmetoder i farestalde antages det, at vasketiden kan reduceres med 25-50 pct. ved en grundig iblødsætning.

Fastmonteret anlæg giver større sikkerhed for, at hele det snavsede areal iblødsættes. Vand- og tidsforbruget til iblødsætning afhænger af, hvor snavset det pågældende areal er. Det er væsentligt, at det snavsede areal holdes konstant fugtigt. Dysernes placering skal sikre, at alle overflader bliver befugtet.

Vandforbruget til iblødsætning varierer mellem 3-6 l pr. m² med et stationært anlæg, afhængig af om det er en farestald eller en slagtesvinestald. Generelt kan der forventes et lavere vandforbrug og en mere effektiv iblødsætning ved brug af et stationært anlæg sammenlignet med havevander, som kræver manuel indstilling/flytning. Til sammenligning varierede vandforbruget mellem 7-29 l pr. m² ved brug af havevander (Meddelelse nr. 376, Den rullende Afprøvning).

Arbejdsforbruget ved vask af farestier med delvist spaltegulv var 41 pct. lavere pr. faresti ved højtryksrensning med koldt vand og forudgående iblødsætning sammenlignet med hedtvandsrensning alene. Supplering af hedtvandsrensning med iblødsætning kunne yderligere reducere arbejdsforbruget. Der var ingen forskelle på vandforbruget ved sammenligning af ovennævnte rengøringsprocedurer i farestaldene.

Iblødsætning med et højtryksanlæg, hvor vandet opvarmes til 40-50 °C, kan yderligere reducere arbejdsforbruget til vask.

Funktion og brug

I forbindelse med overbrusningsanlæg til iblødsætning placeres dyser med en spredevinkel på 360° samt rørføringen midt over stien, således at hele stiarealet dækkes. Samme rørføring og dysetype kan anvendes til støvdæmpning, jvf. afsnit vedrørende støvdæmpning.

Skal der kun overbruses i én sektion ad gangen, som f.eks. ved iblødsætning, er det tilstrækkeligt med en kuglehane pr. sektion samt en magnetventil på hovedfordelerrøret.

Der skal således opsættes to rørstrenge over stirækken i smågrise- og slagtesvinestalde med delvist spaltegulv, hvis man både ønsker at styre grisenes gødeadfærd og i øvrigt ønsker at kunne foretage iblødsætning af hele stien. Rørføringen er vist på figur 2.

Det anbefales at bruge iblødsætningsanlægget efter retningslinierne angivet i tabel 2.

Tabel 2: Vejledende anbefalinger vedrørende iblødsætning

	Lavtryksanlæg/Højtryksanlæg
	Smågrisestald/Slagtesvinestald/Farestald
Varighed:	12 timer
Hyppighed, minutter:	30 min. kontinuerligt, herefter 5 min. hver halve time
Overbrusningsområder:	placering af dyser midt i sti

Støvdæmpning

Forsøg med olieudsprøjtning i slagtesvine- og smågrisestalde har vist, at det om vinteren er mulig at reducere både den totale og den respirable støvkoncentration med henholdsvis ca. 65 % og ca. 90 %, afhængig af anlægstype. Ligeledes tyder foreløbige resultater med olieudsprøjtning i farestalde på en god støvreduktion.

Olien lægger sig som en tynd hinde over grise, inventar og gulvflader, så ophvirvling og frigivelse af støv reduceres. Det vil ikke være muligt at opnå samme effekt om sommeren, da støvkoncentrationen er lavere på grund af det forøgede luftskifte.

Funktion og brug

Til lavtryksanlæg i smågrise- og slagtesvinestalde monteres rør og dyser midt over hver eller hveranden sti afhængig af stiernes størrelse. Dyserne skal have en spredevinkel på 360°. I farestalde bør dyserne derimod placeres over stiadskillelserne ved overgangen mellem spaltegulv og fast gulv, således at eventuelle dryp fra dyserne ikke skaber fedtede områder og dryp direkte på soen.

I forbindelse med støvbinding er det ligeledes muligt at anvende et højtryksanlæg. Opbygning af et højtryksanlæg er i princippet lig opbygningen af et lavtryksanlæg, bortset fra at væsken ikke udsprøjtes fra dyser placeret over stierne, men i stedet fra enkelte nedhængende dyserør eller dysekroner placeret centralt i staldrummet. Endvidere er hovedfordelerrøret tilkoblet en højtryksrenser og ikke direkte til koldvandsforsyningen. En dysekrone med 6 dysehoveder dækker et område på ca. 10 × 10 meter.

Såfremt overbrusningsanlægget skal fungere som støvdæmpningsanlæg, skal der tilsættes ca. 3 pct. olie til vandet, før det sendes ud i de enkelte sektioner. Olietilsætningen sker vha. en traditionel medicinblander, hvor olien på forhånd er tilsat en emulgator, således at olien opblandes med vandet. Et enkelt firma har dog udviklet et system, hvor der via en injektor under højt tryk blandes olie og vand.

På figur 3 er vist en principskitse af de komponenter, der udover medicinblanderen bør monteres.

Figur 3. Skitse over komponenter til et lavtryksanlæg til støvdæmpning. 0: Koldvandsforsyning, 1: kontraventil (forhindrer tilbageførsel af olie til vandforsyning), 2: Filter, 3: Vandur (tjek af vandforbrug og olie/vand blandeforhold), 4: Pumpe, 5: Manometer (kontrol af pumpetryk), 6: Medicinplander, 7: Oliedunk, 8: Når magnetventil b er åben, og magnetventil a er lukket, starter pumpen, og olie/vandblandingen strømmer ud i hovedfordelerrøret. Når ventil b er lukket, og ventil a er åben strømmer rent vand i hovedfordelerrøret. 9: Styring, 10: Hovedfordelerrør

Er overbrusningsanlægget et kombinationsanlæg, hvor der udover olieholdigt vand også skal udsprøjtes rent vand i perioder i forbindelse med iblødsætning, er det nødvendigt med et to-strenget hovedfordelerrør. Ellers skal hele rørsystemet tømmes for olieholdigt vand, og når der vendes tilbage til støvdæmpning, vil der blive udsprøjtet rent vand i en periode.

På baggrund af tidligere forsøg med støvbinding i smågrise- og slagtesvinestalde er der i tabel 3 bl.a. angivet udsprøjtningstider og -mængder for henholdsvis lavtryksanlæg og højtryksanlæg. Oplysningerne for farestalde er angivet på baggrund af foreløbige resultater.

Tabel 3. Vejledende anbefalinger vedrørende lav- og højtryksanlæg til støvbinding

------ Lavtryksanlæg ------

-------- Højtryksanlæg --------

Smågrise-

stald

Slagtesvine-

stald

Farestald

Smågrisestald

Slagtesvine-

stald

Farestald

Varighed, sek.

Olie, g/gris

20-30

2-3

20-30

3-4

20-30

7-8*

5-10

2-3

5-10

3-4

5-10

7-8*

Periode, kl

Hyppighed

5-21

6-10

5-21

6-10

5-21**

6-10

5-21**

6-10

5-21**

6-10

5-21**

6-10

Overbrusnings-
områder

placering af dyser midt i sti

placering af dyser midt i sti

placering af dyser over stiadskillelserne

placering af dyserør/kroner centralt i staldrummet

placering af dyserør/kroner centralt i staldrummet

placering af dyserør/kroner centralt i staldrummet

*	Pr. diegivende so.
**	Da de udsprøjtede væskepartikler fra højtryksanlæg er respirable, dvs. med en diameter mindre end 5 mikrometer, bør der kun udsprøjtes olie i de perioder, hvor der ikke arbejdes i stalden.

Det er ikke hensigtsmæssigt at have et fast tidsinterval mellem udsprøjtningerne, eftersom der kun skal foretages få udsprøjtninger af olieholdigt vand pr. døgn, og da olieudsprøjtningerne bør ligge i forbindelse med pauser eller andet ophold uden for staldrummet for at undgå at olietågen inhaleres. Derimod skal det være muligt at indstille “klokkeslet” for udsprøjtning af olieholdigt vand.

Anlægsudgifter

Nedenfor er opgivet retningsgivende priser på et lavtryksanlæg og et højtryksanlæg i en slagtesvinestald med 510 stipladser. Priserne er opgivet uden montage i stalden:

Anlægsprisen for et lavtryksanlæg med en simpel elstyring via et døgnur:

Køling/renholdelse/iblødsætninger:	13-15 kr/stiplads
Støvbinding:	22 kr/stiplads
Anlægsprisen for et højtryksanlæg til støvbinding:	70 kr/stiplads

Udgiften til rapsolie til opblanding i vand i forbindelse med støvbinding udgør fra 8-14 kr pr. liter rapsolie.

På grund af det lille antal stipladser bliver anlægget forholdsvist dyrere, end i et staldkompleks med flere sektioner, idet grundopbygningen af anlægget vil være den samme uanset om anlægget er stort eller lille. Foruden udgiften til montage kommer udgifter til elinstallation, som kan beløbe sig til ca. 50-100 pct. af montageudgiften afhængig af, hvor krævende installationen er, og er bl.a. påvirket af, hvor avancerede styringer, der vælges til anlægget.

Referrencer

-	Køling af slagtesvin ved overbrusningsanlæg (1997). Meddelelse nr. 355, Landsudvalget for Svin.
-	Rengøring af svinestalde (1998). Meddelelse nr. 376, Landsudvalget for Svin.

Arkiv nr.65

Overbrusningsanlæg i svinestalde - en oversigt over nytteværdi, funktion og brug