Ved opstaldning af grise af forskellig størrelse i samme sti var det muligt at opnå tilfredsstillende produktionsresultater samt et lavt niveau mht. aggressioner. Dog medfører opstaldningsformen vanskeligheder, hvis der fx opstår behov for sanering.

Sammendrag

I 2000 blev der indført fælles regler i EU for økologisk husdyrproduktion (EU-forordning No. 1804/99). Reglerne inkluderer bl.a. minimums arealkrav til staldsystemer til svineproduktionen. De betydelige arealkrav til økologisk slagtesvineproduktion medfører et højt omkostningsniveau. Derfor kan det være relevant, for at reducere omkostningerne, at opstalde grise af forskellig størrelse i samme sti. Derved opnås en konstant belægning over tid. På denne baggrund blev der gennemført et pilot-forsøg på den økologiske forsøgsstation Rugballegaard. Følgende grupper indgik i forsøget:

Gruppe 1 (kontrol):	Stabil gruppe, 18 grise indsat ved fravænning ved forsøgets opstart
Gruppe 2 (forsøg):	Dynamisk gruppe, som bestod af nyfravænnede grise, som blev sat sammen med ældre grise svarende til et kuld små, et kuld mellemstore og et kuld større grise (Enkelt)
Gruppe 3 (forsøg):	Dynamisk gruppe, som bestod af nyfravænnede grise, som blev sat sammen med ældre grise svarende til to kuld små, to kuld mellemstore og to kuld større grise (Dobbelt)

Grisene blev grupperet i tre størrelser. "Lille": Fra indsættelse ved fravænning og ca. seks uger frem; "Mellem": Fra ca. seks uger efter indsættelse og ca. seks uger frem; samt ’Stor’, som dækkede perioden fra ca. 12 uger efter indsættelse og ca. seks uger frem eller indtil slagtning. Grisenes adfærd blev vurderet i den mindre flok på ca. 30 grise (gruppe 2) og i den større flok grise på ca. 60 grise af forskellig størrelse (gruppe 3).

Der var ikke forskel i daglig tilvækst (g/dag) mellem den stabile gruppe (gruppe 1) og flokkene med blandede størrelser (gruppe 2 og 3). Der blev ikke fundet statistisk sikker forskel på daglig tilvækst mellem den mindre blandede flok (gruppe 2) og den større blandede flok (gruppe 3).

Den gennemsnitlige daglige tilvækst var fra fravænning ("Lille") og ca. seks uger frem ("Mellem") 583 g/dag. Fra ca. seks uger efter fravænning ("Mellem") og ca. seks uger frem ("Stor") var den gennemsnitlige daglige tilvækst 1.058 g/dag i gruppe 2 og 1.148 g/dag i gruppe 3. Fra ca. 12 efter fravænning ("Stor") og frem til slagtning var den gennemsnitlige daglige tilvækst 1.163 g/dag i gruppe 2 og 1.289 g/dag i gruppe 3. Foderforbruget lå på et relativt lavt niveau - 2,3-2,9 FEs/kg tilvækst, bortset fra tredje periode i gruppe 1, hvor foderforbruget var 3,2 FEs/kg tilvækst.

Der blev registreret et meget begrænset omfang af skrammer og sår på grisene efter sammenblanding. Både direkte observationer og videooptagelser af grisenes adfærd viste et meget lavt niveau af kampe og aggressioner i øvrigt. Efter indkøring var der således kun ca. 0,6-1 aggression per gris i stierne i det første døgn efter sammenblanding. Under en aggression per gris over et helt døgn er meget lavt. Grisenes adfærd og brug af stien i øvrigt blev ikke registreret i pilotforsøget.

Det konkluderes, at det ved opstaldning af grise af forskellig størrelse i samme sti tilsyneladende var muligt at opnå tilfredsstillende produktionsresultater samt et lavt niveau mht. aggressioner. Men da materialet er utilstrækkeligt til at belyse produktionsforhold og sundhed på grund af det begrænsede antal dyr mm., er det vigtigt at tage forbehold. Fx medfører opstaldningsformen vanskeligheder, hvis der fx opstår behov for sanering.

Baggrund

I Danmark er økologisk svineproduktion forøget i de sidste fire-fem år, så produktionen i 2002 forventes at være ca. 90.000 slagtesvin. Dette svarer til 0,4 pct. af den samlede svineproduktion.

Regelgrundlaget for økologisk svineproduktion fremgår af EU-forordning No. 2097/91 og No. 1804/99. I princippet skal alle dyr have adgang til græsarealer mindst 150 dage om året, men det er tilladt at holde smågrise og slagtesvin på stald, hvis de har tilstrækkelig plads og samtidig har adgang til et udeareal. Arealkravet (Tabel 1) forøger byggeomkostningerne betydeligt sammenlignet med traditionel produktion og tidligere økologiske regler. Etableringsomkostning for smågrise- og slagtesvinehold var under de tidligere økologiregler ca. 1.100 kr/stiplads hhv. 2.090 kr/stiplads. I stalde godkendt efter august 2000 er de tilsvarende priser hhv. 1.475 kr/stiplads og 3.000 kr/stiplads (Landsudvalget for Svin, 2001). Der har indtil videre været begrænsede undersøgelser af alternative og billige staldsystemer til økologisk slagtesvineproduktion.

Tabel 1. Minimumsarealkrav ved økologisk slagtesvineproduktion i bygninger, samt forbedret staldudnyttelse ved hold af grise af forskellige størrelse i samme sti.
	Arealkrav, (m²/gris) ¹)		Fire eksempler på antal grise pr. 10 m² - afhængig af grisenes vægt				Fire eksempler på antal grise pr. 10 m² - når grisene i stien er fordelt på to-tre vægtgrupper
	Inde	Ude
Indtil 30 kg	0,6	0,4	17				4		4	4
Indtil 50 kg	0,8	0,6		13			4	4
Indtil 85 kg	1,1	0,8			9			3	3	7
Indtil 110 kg	1,3	1,1				8	3	3	3
Indeks (stk.)	-	-	-	-	-	100	137	125	125	137
1) Vejledning for økologisk jordbrugsproduktion, Plantedirektoratet, 2000

Sammenblanding af grise fra forskellige kuld eller forskellige grupper sker hyppigt i traditionel svineproduktion fx ved kuldudjævning og brug af ammesøer i diegivningsperioden, ved indsættelse i smågrisestald, og evt. ved flytning til slagtesvinestald eller ved tømning af stier i forbindelse med levering.

Ved sammenblanding af grise fra forskellige kuld eller hold forøges risikoen for infektioner, rifter og skrammer. Tidligere undersøgelser (Moore et al., 1994; Spoolder et al., 2000) har vist, at mange af grisene efter en sammenblanding havde lavere daglig tilvækst og dårligere sundhedstilstand, hvilket kan påvirke produktionsøkonomien negativt.

Opstaldning i stier med lav belægning, ad libitum fodring og betydelige mængder strøelse forventes at reducere niveauet af aggressioner. Tilsvarende effekt forventes af betydelige forskelle i grisenes størrelse indenfor en sti.

Formålet med nærværende pilot-forsøg var at undersøge effekten af indsætte intakte kuld af nyfravænnede grise i stier, hvor der i forvejen gik større grise. Forsøget fokuserede på adfærd og på produktionsresultater, dvs. daglig tilvækst og foderforbrug.

Materialer og metoder

I alt 172 YD-DLY-krydsninger indgik i pilotforsøget. Grisene var alle født på friland under økologiske produktionsbetingelser. Fravænningsalderen i økologisk produktion er minimum 49 dage. Følgende grupper indgik i forsøget:

Gruppe 1 (kontrol):	Stabil gruppe, 18 grise indsat ved fravænning ved forsøgets opstart
Gruppe 2 (forsøg):	Dynamisk gruppe, som bestod af nyfravænnede grise, som blev sat sammen med ældre grise svarende til et kuld små, et kuld mellemstore og et kuld større grise (Enkelt) (jf. Tabel 2)
Gruppe 3 (forsøg):	Dynamisk gruppe, som bestod af nyfravænnede grise, som blev sat sammen med ældre grise svarende til to kuld små, to kuld mellemstore og to kuld større grise (Dobbelt) (jf. Tabel 2)


Figur 1.	Principskitse af forsøg med slagtesvin i storflokke med forskellige aldersgrupper i samme sti.

Efter fire-seks uger, hvor de største grise havde nået slagtevægt, blev de leveret fra gruppe 2 og 3, og nye kuld, henholdsvis et og to, blev indsat (Figur 1). Efter yderligere fire-seks uger blev proceduren gentaget. Indsættelsen skete i takt med, at grisene i stien opnåede slagtevægt og blev leveret. Grisene kan således grupperes i tre størrelser:

"Lille": Fra indsættelse og ca. seks uger frem;
"Mellem": Fra ca. seks uger efter indsættelse og ca. seks uger frem; samt
"Stor", som dækkede perioden fra ca. 12 uger efter indsættelse og ca. seks uger frem eller indtil slagtning.

I pilot-forsøget blev der indsat grise tre gange. En beskrivelse af de forskellige grupperinger af grise, antal, alder og vægt fremgår af Tabel 2. I princippet var der kun tale om en gentagelse.

Tabel 2. Antal grise ved indgang til forsøg samt på dage for sammenblanding. Hvert bogstav repræsenterer et "kuld" grise indsat samme dag i samme sti.
Gruppe	1			2			3
	Kontrol			Enkelt			Dobbelt
Størrelse	Lille	Mellem	Stor	Lille	Mellem	Stor	Lille	Mellem	Stor
Antal dyr, stk
1. indsættelse	18a	-	-	10b	10c	10d	20e	20f	20g
2. indsættelse	-	18a	-	10h	10b	10c	21i	17e	19f
3. indsættelse	-	-	17a	12j	10h	9b	21k	21i	16e
Slagtning			17a			29			56

Forsøget blev gennemført i en naturligt ventileret bygning. Hver sti bestod af et indendørs areal med dybstrøelse og fast gulv samt et udendørs areal med fast gulv (Figur 2). For gruppe 1 (kontrol) var arealet afgrænset ved opstart af forsøget for at opnå samme belægning som for gruppe 2 og 3. Gruppe 3 havde adgang til to stier, hvor stiadskillelsen imellem var fjernet. I hver sti var der placeret to ad lib-automater af mærket Domino.

Foderets sammensætning fremgår af appendiks 1. Grovfoder tildeltes i udearealet. Stierne blev strøet op inden ibrugtagning og efterfølgende strøet efter behov.

Grisene blev vejet ved indsættelse i forsøg og ved slagtning samt hver fjerde - sjette uge i forsøgsperioden, når der blev indsat grise i gruppe 2 og 3. Gennemsnitlig daglig tilvækst blev beregnet på individniveau for perioderne mellem indsættelse, mens foderforbrug blev beregnet på gruppeniveau.

Grisenes adfærd blev dels registreret via direkte observationer dels via videooptagelser. Direkte observationer blev gennemført dagen efter sammenblanding samt gentaget hver syvende dag efterfølgende. Tolv dyr blev udvalgt i hver sti, fordelt med fire dyr per aldersgruppe. Dyrene blev udvalgt tilfældigt, og det samme var tilfældet mht. observationsrækkefølge af grise og stier. Hver gris blev fulgt i to minutter. De observerede kategorier af adfærd var hhv. normaladfærd og aggressiv adfærd.


Figur 2.	Skitse af anvendte stier.

Normal adfærd inkluderede:

aktiv - men ikke involveret i aggressioner
ikke-aktiv - ligger stille
æde/drikke
urinere/defækere

Aggressiv adfærd inkluderede:

aktiv - starter aggressioner
passiv - udsættes for aggression
kontakt - bide, skubbe mv.
ingen kontakt - jage, true, flytte

Videooptagelserne blev gennemført de første 48 timer efter sammenblanding. Der blev anvendt fire kameraer placeret ved sti 2 og sti 3. Antallet af dyr involveret i aggressioner blev opdelt i aggressioner mellem:

dyr af samme størrelse
dyr af forskellig størrelse

Aggressionerne blev derudover opdelt efter aggressioner:

med svar
uden svar

Derudover blev det registreret, hvorvidt ovennævnte aggressioner var relateret til konkurrence om foder.

Før sammenblanding og forud for slagtning blev alle grise vurderet og tildelt en score mht. omfang af sår eller lignende på kroppen (hhv. hoved, øre, hale, krop og ben, og højre eller venstre side). Alle medicinske behandlinger blev registreret.

Bemærk, at pilot-forsøget i de tre stier ikke havde gentagelser. Designet tillader derfor kun statistisk test af vekselvirkningen mellem sti/opstaldningsform og perioder, og ikke af effekten af storflokke som sådan. SAS-proceduren PROC MIXED blev anvendt til analysen. For at viderebringe så mange informationer som muligt om disse tidlige erfaringer med opstaldningsformen, er der desuden vist gennemsnit og spredning for de vigtigste produktionsegenskaber for de tre stier.

Til sammenligning af stiudnyttelsen mellem de to principper, dvs. hhv. en stabil gruppe vs. kontinuerlig indsættelse, er beregnet kg tilvækst per sti i forsøgsperioden. Dette er beregnet som differencen mellem kg gris leveret per sti og kg gris indsat per sti i forsøgsperioden, korrigeret for vægt ved afslutning af forsøg, samt vægt af døde grise.

Resultater og diskussion

Som det fremgår af Tabel 3, opnåede grisene i gruppe 2 (enkelt kuld) og 3 (dobbelt kuld) slagtevægten ved ca. samme alder som grisene i gruppe 1 (kontrol), hvilket indikerer sammenlignelig daglig tilvækst for de forskellige principper (1: stabil flok; 2: blandet flok -mindre gruppe; 3: blandet flok -større gruppe).

Tabel 3. Gennemsnitlig vægt og alder af grise ved indgang til forsøg samt på dage for sammenblanding. Hvert bogstav repræsenterer et ’kuld’ grise indsat samme dag i samme sti
	1			2			3
	Kontrol			Enkelt			Dobbelt
Størrelse	Lille	Mellem	Stor	Lille	Mellem	Stor	Lille	Mellem	Stor
Gns. vægt, kg
¹) indsættelse	22a	-	-	27b	48c	69d	20e	50f	67g
²) indsættelse	-	51a	-	18h	55b	88c	19i	50e	95f
³) indsættelse	-	-	89a	18j	31h	91b	18k	33i	85e
Slagtning			103a			103			103
Gns. alder, dage
¹) indsættelse	60a	-	-	61b	100c	115d	68e	98f	116g
²) indsættelse	-	101a	-	50h	105b	141c	49i	109e	139f
³) indsættelse	-	-	134a	51j	78h	138b	50k	77i	142e
Slagtning			146a			150			148

Eksempler:
1)	Tal markeret med bogstavet "a"’ i Tabel 2 og 3 viser for de grise, som blev indsat i sti 1 ved første indsættelse henholdsvis antal, gennemsnitlig vægt og gennemsnitlig alder ved indsættelse, samt da der blev sat grise ind i forsøg anden og tredje gang.
2)	Tal markeret med bogstavet "b" i Tabel 2 og 3 viser for de grise, som blev indsat i sti 2 ved første indsættelse henholdsvis antal, gennemsnitlig vægt og gennemsnitlig alder ved første indsættelse, samt da der blev sat grise ind i forsøg anden og tredje gang.
3)	Tal markeret med bogstavet "h"’ i Tabel 2 og 3 viser for de grise, som blev indsat i sti 2 ved anden indsættelse henholdsvis antal, gennemsnitlig vægt og gennemsnitlig alder ved indsættelse, samt da der blev sat grise ind i forsøg tredje gang.

Gennemsnitlig daglig tilvækst og spredning for de tre størrelsesgrupper (Lille, Mellem og Stor) i stien med et kuld per aldersgruppe (Gruppe 2) og stien med to kuld per aldersgruppe (Gruppe 3) er vist i Tabel 4. Gruppe 1 er udeladt, da den ikke havde alle aldersgrupper repræsenteret i alle perioder og derfor ikke kan indgå i samme statistiske analyser som gruppe 2 og gruppe 3.

Tabel 4. Gennemsnitlig daglig tilvækst (g) (lsmeans+std) for blandede grise i gruppe 2 og 3
	Gruppe 2 Enkelt				Gruppe 3 Dobbelt
	Antal grise	Vægt		Gns. dgl. tilv., g	Antal grise	Vægt		Gns. dgl. tilv., g
		Primi	Ultimo	(primo-ultimo)		Primo	Ultimo	(primo-ultimo)
Lille-mellem	30	18-27	31-55	582 + 48	58	18-20	33-30	582 + 34
Mellem-stor	29	31-55	69-91	1.058 + 55	54	33-50	67-85	1.148 + 43
Stor-slagtning	28	69-91	103	1.163 + 72	54	67-85	103	1.289 + 58
Lille-slagtning	10	912			16			933

Af Tabel 5 fremgår produceret kg gris per gruppe i pilotforsøget. Under de givne forsøgsbetingelser, blev der således produceret ca. 1,5 gange mere kropsvægt i de sammenblandede grupper sammenlignet med kontrol-gruppen per arealenhed.

Tabel 5. Kg produceret per gruppe i pilotprojekt
	Gruppe 1	Gruppe 2	Gruppe 3
	Kontrol	Enkelt	Dobbelt
Kg ved indsættelse	397	1.834	3.528
Kg ved udtagning til slagtning	1.737	2.976	5.759
Kg produceret	1.340	1.142	2.231
Kg i sti ved afslutning af forsøg	0	986	2.113
Kg. i alt /m² dybstrøet indeareal	55	88	90
Indeks	100	159	162

Det gennemsnitlige foderforbrug for alle tre stier og alle perioder var på et tilfredsstillende niveau givet, at der blev fodret efter ædelyst, at det var en uisoleret bygning og, at grisene havde adgang til udearealer. Som det fremgår af Tabel 6, var der tilsyneladende et højere foderforbrug i sti 1 i den sidste periode sammenlignet med de øvrige perioder og de øvrige stier. Dette skyldes bl.a., at der blev noteret stigende foderspild, da antallet af dyr mod slutningen af perioden var lavt.

Tabel 6. Gns. foderforbrug (FEs/kg tilvækst)
	Gruppe 1	Gruppe 2	Gruppe 3
	Kontrol	Enkelt	Dobbelt
Første periode (Førsten-anden sammenblanding for gruppe 2 og 3)	2,3	2,9	2,8
Anden periode (Anden-tredje sammenblanding for gruppe 2 og 3)	2,7	2,5	2,6
Tredje periode (Tredje sammenblanding til afslutning for gruppe 2 og 3)	3,2	2,7	2,6

Halmforbruget var 375 g halm/kg tilvækst i gruppe 1 (kontrol), 862 g halm/kg tilvækst i gruppe 2 (Enkelt) og 505 g halm/kg tilvækst i gruppe 3 (Dobbelt).

Mellem tredje sammenblanding og forsøgets afslutning var der problemer med hjernebetændelse i besætningen, hvor forsøget blev gennemført. Dette bredte sig til stalden, hvor pilotforsøget gennemførtes. Derudover blev alle indsatte grise ved tredje indsættelse behandlet pga. problemer med diarré. Der døde ingen grise i kontrolgruppen i forsøgsperioden. I gruppe 2 (Enkelt) døde fire grise, heraf tre af hjernebetændelse. I gruppe 3 (Dobbelt) døde fem grise, heraf to pga. hjernebetændelse.

Omfanget af aggressioner (Tabel 7 og Tabel 8) var størst i de første sammenblandinger og faldende herefter. Dette kan forklares med, at første sammenblanding samtidig var igangsættelse af forsøget og, at flere af grisene derfor var ukendte med hinanden og med miljøet. Hvorimod det ved senere sammenblandinger kun var de nyfravænnede, der var ukendte. Ved første sammenblanding var der det højeste niveau af aggressioner på dag 2, hvorimod det ved senere sammenblandinger var dag 1. Dette kan skyldes, at grisene ved første sammenblanding først undersøgte de nye omgivelser, og siden de nye stifæller. Niveauet var dog kun ca. en aggression per gris per dag i den tredje sammenblanding. Aggressioner relateret til foder var begrænset svarende til 3-39 pct. af det totale antal aggressioner, der var på et lavt niveau. Dette skal ses i sammenhæng med, at foderet tildeltes i ad lib-automater og, at der derudover var adgang til grovfoder i udearealerne. Grovfoderforbruget blev ikke registreret men tidligere undersøgelser (Danielsen et al., 2000) har vist, at dette svarer til 4-6 pct. af grisenes totale energioptagelse.

Tabel 7. Omfang af aggressioner samt andel heraf, der vedrørte foder i stier med sammenblandede grise
Sammenblanding		Gruppe2		Gruppe 3
		Enkelt		Dobbelt
		I alt, stk.	Foderrelateret	I alt, stk.	Foderrelateret
Første	Første dag	117	10%	170	3%
	Anden dag	149	7%	267	5%
Anden	Første dag	98	20%	93	7%
	Anden dag	23	39%	40	25%
Tredje	Første dag	32	31%	72	22%
	Anden dag	37	32%	39	8%

Af Tabel 8 ses, at hvis aggressioner inkluderer grise af samme størrelse, er en større andel med svar sammenlignet med, hvis aggressioner inkluderer grise af forskellig størrelse, hvor den største andel af aggressionerne er uden svar. Som i Tabel 7 ses det højeste niveau af aggressioner i forbindelse med første sammenblanding, hvor de fleste af grisene var ukendte for hinanden. Der kunne forventes ca. dobbelt så mange aggressioner i gruppe 3 sammenlignet med gruppe 2, da der var ca. dobbelt så mange grise i gruppe 3. Dette var imidlertid ikke tilfældet.

Tabel 8. Fordeling af forskellige typer af aggressioner i stier med sammenblandede grise
Gruppe	Samme størrelse¹ grise, hvor aggression				Forskellig størrelse² grise, hvor aggression
	besvares		ikke besvares		besvares		ikke besvares
Sammenblanding	2	3	2	3	2	3	2	3
	Enkelt	Dobbelt	Enkelt	Dobbelt	Enkelt	Dobbelt	Enkelt	Dobbelt
Første	23	74	9	12	121	168	113	183
Anden	9	35	7	9	3	30	102	59
Tredje	5	23	3	4	9	12	52	62
1) Grisene var fysisk af ens størrelse 2) Grisene var fysisk af to forskellige størrelser

Ovennævnte resultater viste, at i dette indledende forsøg var der en række positive erfaringer i forhold til forventninger. Især var produktionsresultaterne på et højere niveau end forventet, og aggressionsniveauet var lavere.

Der er meget begrænsede erfaringer med at holde svin af forskellig størrelse i samme sti. Potentialet i princippet anvendt i nærværende forsøg er, at:

det er muligt at have det samme antal dyr per sti sammenlignet med før indførelsen af EU-regler vedr. arealkrav (august 2000).
det er muligt at opnå en højere staldudnyttelse ved sammenblandede grupper sammenlignet med en stabil gruppe fra fravænning til slagt.
når grise i stien af samme størrelse er kuldsøskende eller som minimum fra samme fravænningshold og dermed bekendte med hinanden, og grisene i øvrigt i stierne har forskellig størrelser, er der meget få aggressioner.
der er betydeligt plads i stierne, som samtidig vil være berigede med strøelse og grovfoder samt fodring efter ædelyst. Dvs., at risikoen for problemer med fx halebid eller lignende begrænses.
der er ikke behov for at sætte grise sammen ved begyndende levering for at få tomme stier til fravænnede grise.

Udover ovennævnte potentiale skal det nævnes, at udmugning måske kan begrænses til forår og efterår, hvor dybstrøelsen kan bringes direkte ud i marken og spredes. Dette vil begrænse behovet for lagerfaciliteter til gødningsopbevaring, og lagertabet af næringsstoffer.

Blandt udfordringerne ved opstaldningsprincippet skal nævnes:

Vanskeligheder med at skabe et egnet nærmiljø for både nyfravænnede grise og slagtesvin.
Vanskeligheder mht. korrekt næringsstofforsyning til både nyfravænnede grise og slagtesvin.
Vanskeligt at fodre slagtesvinene restriktivt - vanskeligt at styre kødprocent.

Blandt ulemperne ved opstaldningsprincippet skal nævnes:

Større foderomkostninger og belastning af miljøet, hvis foderet sammensættes i forhold til de mindste grise.
Sundhedsstyring, når der er kontinuert produktion inden for en sti, og ingen sektionering, ingen rengøring, samt forskellige aldersgrupper i samme sti.

Referencer

-	Council Regulation (EEC) No 2092/91 of 24 June 1991 on organic production of agricultural products and indications referring thereto on agricultural products and foodstuffs. Official Journal L 198, 22/07/1991 p. 0001 - 0015.
-	Council Regulation (EC) No 1804/1999 of 19 July 1999 supplementing Regulation (EEC) No 2092/91 on organic production of agricultural products and indications referring thereto on agricultural products and foodstuffs to include livestock production. Official Journal L 222 , 24/08/1999 p. 0001 - 0028.
-	Danielsen, V.; Hansen, L.L.; Møller, F., Bejerholm, C. & Nielsen, S.: (2000). Production results and sensory meat quality of pigs fed different amounts of concentrate and ad libitum clover grass or clover grass silage. DARCOF Report no. 2, 79-86.
-	Landsudvalget for Svin, 2001. Den beregnede notering for økologiske smågrise. September 2001. 10 pp.
-	Moore, A.S.; Gonyou, H.W.; Stookey, J.M.; McLaen, D.G.: (1994). Effect of group composition and pen size on behaviour, productivity and immune response of growing pigs. Appl. Anim. Behav. Science. 40, 13-30.
-	Spoolder, H.A.M.; Edwards, S.A.; Corning, S.:(2000). Aggression among finishing pigs following mixing in kennelled and unkennelled accommodation. Livest. Prod. Sci. 63, 121-129.

Deltagere:
Personale på den økologiske forsøgsstation "Rugballegaard", Danmarks JordbrugsForskning, Søren Højsgaard, statistiker ved Danmarks JordbrugsForskning

Afpr.nr. 709

Appendiks

Anvendt foderblanding

Natur ungsvin forsøg - fuldfoder til slagtesvin , 80% økologiske råvarer på tørstofbasis

FEs/100 kg	1007,00 Fes	91,5 % øko byg/8,5% byg		30,01 %
Råprotein	18,7 %	Hvede, økologisk		28,20 %
Råfedt	4,8 %	Sojakager toasted økologisk		20,90 %
Træstof	4,8 %	Hvede		8,70 %
Råaske	5,8 %	Danrapskage DK frø		8,00 %
Lysin pr. kg	9,4 g	Calciumcarbonat (kridt)		1,44 %
Methionin pr. kg	3,0 g	Ærter, økologisk		1,10 %
Fosfor pr. kg	6,1 g	Monocalciumfosfat		0,74 %
		Stensalt		0,51 %
		159) Øko Svine Vit 411		0,20 %
		Hvedeklid		0,20 %

Tilsætningsstoffer, tilsat pr. kg		Brugsanvisning		pr. kg	pr. FEs
Kobber(II)sulfat pentahydrat (Cu)	25,00 mg	Foderenhed		1,07
Zinkoxyd (Zn)	110,00 mg	Kg foder			0,93
	88,00	Ford. råprotein	g	152,9	142,9
Calciumjodat, vandfrit (I)	0,23 mg	Ford. lysin	g	7,8	7,3
Mangan(II) oxid (Mn)	44,00 mg	Ford. methionin	g	2,5	2,3
Natriumselenit (Se)	0,35 mg	Ford. met-cystin	g	5,3	4,9
A-vitamin(pr. gram)	5,00 I.E.	Ford. treonin	g	5,7	5,3
	60,00	Ford. tryptofan	g	2,0	1,8
B1-vitamin	2,20 mg	Calcium	g	8,0	7,5
B12-vitamin	0,02 mg	Ford. fosfor	g	2,5	2,3
B2-vitamin	2,20 mg	Natrium	g	2,1	2,0
B6-vitamin	3,30 mg
Biotin	0,06 mg
D-Pantotensyre	11,00 mg
D3-vitamin (pr. gram)	0,60 I.E.
K3-vitamin	4,40 mg
Niacin	22,00 mg
159) Øko Svine-Vit 411 tilfører blandingen de under garantien anførte mængder tilsætningsstoffer opblandet i calciumcarbonat.

Opstaldning af økologiske slagtesvin af forskellig størrelse i samme sti