Analysen af enkelt FRATS sammenlignet med dobbelt FRATS viser, at omkostningerne i enkelt FRATS er 3 øre højere, når transportomkostningerne holdes ude af beregningerne, men ca. 5 øre lavere i enkelt FRATS systemerne, når transportomkostningerne indregnes

Sammendrag

I denne undersøgelse belyses økonomien i staldsystemer hvor grisene går i stien fra fravænning til slagtning (enkelt FRATS), og et system hvor ca. halvdelen af grisene tages ud af FRATS stierne syv til otte uger efter indsættelse (dobbelt FRATS). Grise der udtages af dobbelt FRATS stierne overføres til en slagtesvinesektion på en anden lokalitet, eller til en slagtesvinesektion på samme lokalitet som FRATS staldene. Endvidere belyses økonomien ved hhv. fire og fem ugers fravænningsalder.

Analysen af fravænningsalder viser, at omkostningerne pr. kg svinekød er 10 øre lavere ved fem ugers end fire ugers fravænningsalder. Den væsentligste del af forskellen kan forklares ved at grise der fravænnes ved fem uger, kan fodres med en billigere smågriseblanding end grise der fravænnes ved fire uger. Analysen af produktionssystemer med enkelt FRATS viser at omkostningerne er 7-16 øre lavere i systemer med 11 sohold og fem ugers fravænningsalder end systemer med 12 sohold og 4 ugers fravænning og 7 sohold og 5 ugers fravænning.

Analysen af enkelt FRATS sammenlignet med dobbelt FRATS viser, at omkostningerne i enkelt FRATS er 3 øre højere, når transportomkostningerne holdes ude af beregningerne, men ca. 5 øre lavere i enkelt FRATS systemerne, når transportomkostningerne indregnes. Der er ikke nogen nævneværdig forskel på omkostningerne pr. kg slagtekrop mellem enkelt FRATS og dobbelt- FRATS.

Analysen af FRATS staldsystemer sammenlignet med traditionelle produktionssystemer viser, at omkostningerne er 3-8 øre lavere i FRATS staldsystemerne end i traditionelle systemer, når transportomkostningerne holdes ude af analysen, men 15-18 øre lavere i FRATS staldsystemerne, når transportomkostningerne medregnes.

FRATS produktionssystemer er konkurrencedygtige sammenlignet med traditionelle multisite systemer, fordi produktionsresultaterne er bedre og arbejds- og transportomkostningerne er lavere.

Valg af FRATS system afhænger af hvad der prioriteres højest. Enkelt FRATS systemerne giver mindst muligt arbejde og de bedste produktionsresultater. Dobbelt FRATS giver stor fleksibilitet og mulighed for sortering af grisene.

Baggrund

Staldsystemer, hvor grisene går i samme sti fra fravænning til slagtning (FRATS), bliver stadigt mere udbredte i Danmark. Der er dog en række varianter af FRATS, hvor elementer fra multisite systemer indgår. Det egentlige FRATS system, hvor grisene går i stien fra fravænning til slagtning (enkelt FRATS), ser ud til at blive det mest udbredte. Der etableres også mange systemer, hvor ca. halvdelen af grisene tages ud af FRATS stierne syv til otte uger efter indsættelse (dobbelt FRATS). Grise, der udtages af dobbelt FRATS stierne, sælges/overføres til en anden lokalitet eller til en slagtesvinesektion på samme lokalitet som FRATS staldene.

Der er stigende interesse for fem ugers fravænningsalder, fordi 20-25 pct. af grisene er under seks kg, når de fravænnes ved fire uger. Fravænnede grise med en vægt under 6 kg kræver særlig stiindretning, klima, foder og pasning. Foderkrybber og -automater samt spaltegulv i FRATS stier passer bedre til grise, der fravænnes ved fem uger end til grise der fravænnes ved fire uger.

Formål

Det er formålet at belyse produktionsomkostningerne pr. kg svinekød i FRATS staldsystemer sammenlignet med traditionelle multisite systemer. Det er endvidere formålet at belyse produktionsomkostningerne pr. kg svinekød ved fire og fem ugers fravænningsalder, samt belyse omkostningsstrukturen ved henholdsvis fire og fem ugers fravænningsalder.

Metode

I modelberegningerne indgår seks forskellige produktionssystemer med ca. samme antal årssøer.

Analysen af fravænningsalderens indflydelse på omkostningerne er baseret på 21 sohold med fire ugers fravænningsalder og 22 sohold med fem ugers fravænningsalder.

Analysen af FRATS systemerne er baseret på 12 sohold med fire ugers fravænningsalder og 11 henholdsvis syv sohold med fem ugers fravænningsalder.

Dimensionering, investering og arbejdsforbrug er beregnet ved hjælp af Excel programmet "Holddrift2000". Programmet er udviklet af Landsudvalget for Svin og indeholder forudsætninger til dimensionering af stalde, til en række forskellige holddriftssystemer. Samtidig beregner programmet arbejdsforbrug samt investering i staldanlæg til forskellige holddrifts- og produktionssystemer.

Effektivitetsniveauet er fastlagt ud fra de 25 pct. bedste besætninger i Danmark. Effektivitetsforskellene mellem FRATS og traditionel multisite er fastlagt ud fra erfaringer i igangværende afprøvninger. Sammenligningen af økonomien ved fire og fem ugers fravænningsalder er baseret på et traditionelt produktionssystem med henholdsvis en so-, en smågrise- og en slagtesvinelokalitet. Effektivitetsforskellene mellem fire og fem ugers fravænningsalder er skønnet ud fra tværgående analyser fra besætninger, der er med i afprøvninger under Den rullende Afprøvning.

Forudsætninger

Grundlaget for dimensioneringen af produktionssystemerne ses i tabel 1 og 2. Ved dimensionering af stalde er de vigtigste nøgletal: antal søer pr, hold, antal fravænnede grise pr, kuld, fravænningsalder, samt alder ved slagtning og daglig tilvækst.

Der er indregnet transportomkostninger på 6 kr. pr. fravænnet gris og 12 kr. pr. 30 kg gris. De samlede transportomkostninger pr. gris er dermed 18 kr. i de traditionelle systemer, 6 kr. i enkelt FRATS og 12 kr. pr. gris i dobbelt FRATS systemerne.

Afskrivningsperioderne er fastsat til 25 år for råbygninger og 12 år for inventar. Der er anvendt en rente på 6,5 pct. Foderpriser, energi og veterinære omkostninger er fra Den beregnede Smågrisenotering korrigeret for de forskelle, som er betinget af forskelle i produktions- og staldsystemerne.

Tabel 1.

Effektiviteten i soholdet indtil fravænning, 2001

Fravænningsalder, uger	4 uger	5 uger
Levendefødte grise pr. kuld Grise pr. kuld efter udjævning Døde i diegivningsperioden Faringspct. Kuld pr. årsso Fravænnede grise pr. årsso Fravænningsvægt, kg Sofoder pr. årsso, FEs Smågrisefoder blanding 1, FEs Smågrisefoder blanding 2, FEs	12,5 12 10 85 2,30 26,1 7,0 1300 0,5	12,8 12 10 85 2,20 25,5 9,0 1400 2,1

Der forventes samme dødelighed i diegivningsperioden ved fem ugers fravænning som ved fire ugers fravænning, fordi kuldene standardiseres til samme antal efter kuldudjævning. Der kræves lidt flere ammesøer ved fem ugers fravænning. Den længere diegivningsperiode medfører færre kuld pr. årsso og en nedgang i grise pr. årsso på ca. 0,6 gris.

Forbruget af sofoder øges når diegivningsperioden forlænges. Det forventes at fravænningsvægten øges med 2 kg pr. gris, hvilket øger vægten pr. kuld med 21,6 kg. Halvdelen af foderforbruget til denne tilvækst får grisene dækket gennem deres optagelse af smågrisefoder og resten gennem somælken. Soen skal optage ca. 4 FEs for at yde mælk nok til et kg pattegrisetilvækst. Dermed øges foderforbruget med 43 FEs pr. kuld, svarende til ca. 100 FEs pr. årsso.

Ved fire ugers fravænning anvendes der en dyr "blanding 1" for at sikre smågrisene en god start i perioden efter fravænning. Ved fem ugers fravænning får grisene, som ovenfor nævnt, halvdelen af foderet som somælk. Derfor er der valgt en smågriseblanding uden mælkepulver og et mindre indhold af fiskemel - en startblanding der er godt 2 kr. billigere, end den blanding som grise, der fravænnes ved fire uger, starter på.

Tabel 2

Produktionsresultater i smågrise og slagtesvineperioden, 2001

Opvækstperiode	Smågrise- periode	Smågrise- periode	Slagtesvine- periode
Vægtgruppe	7-30 kg	9-30 kg	FRATS 30-100 kg	Slagtesvin 30-100 kg
Alder ved 30 kg, dage Daglig tilvækst, g FEs pr. kg tilvækst Dødelighed, pct. Smågrisebl. 1. (7-9 kg) FEs Smågrisebl. 2. (9-14 kg) FEs Smågrisebl. 3.(14-30 kg) FEs	77 450 1,80 2,6 3,2 9,0 29	76 490 1,80 1,6 1,6¹ 9,0 29	- 955 2,73 1,4 - - -	- 925 2,78 2,4 - - -

¹) Af smågriseblanding 2

Fem ugers fravænningsalder forventes at give en lidt højere daglig tilvækst og lavere dødelighed i smågriseperioden end fire ugers fravænningsalder. Den højere daglige tilvækst svarer til, at grisene ved fem ugers fravænningsalder er en dag yngre ved 30 kg.

Det forventes, at grise der produceres i FRATS stalde opnår bedre produktionsresultater i slagtesvineperioden, end grise der flyttes ved ca. 30 kg til en slagtesvinestald. Grise, der tages ud af dobbelt- FRATS stier, forventes at have samme effektivitet, som de grise, der flyttes fra en smågrisestald.

Dimensionering af staldsystemerne

Dimensioneringen af staldene, som er vist i tabel 3, er baseret på produktionsresultater, der fremgår af tabel 1 og 2.

Tabel 3

Dimensioneringen og arbejdsforbrug

	Traditionel/Multisite			FRATS
Antal sohold	21	22	12	12	11	7
Fravænningsalder	4	5	4	4	5	5
Antal årssøer	677	688	684	684	687	692
Antal søer pr. farehold	30	29	53	53	58	92
Smågrise pr. hold	339	334	599	599	667	1035
Slagtesvin pr. hold	330	325	585	300	330	520
Smågrisesektioner	8	7	4	-	-	-
FRATS sektioner	-	-	-	11	9	6
Slagtesvinesektioner	12	12	7	7	6	4
Uger pr. omgang i alt	20	19	20	19	18	19
Krav til dgl. tilv. i slgt.stalde, inds. til 100 kg	892	883	925	863	874	831
Krav til dgl. tilv. i FRATS stalde, 30 til 100 kg	-	-	-	922	935	863
Krav til dgl. tilv. i FRATS fra inds. til slagtning	-	-	-	728	765	728
Stipladser	158	188	180	180	201	208
Farestier	-	-	-	6.589	6.003	6.210
Enkelt FRATS pladser	2.712	2.335	2.396	-	-	-
Antal smågrisestipladser	-	-	-	3.294	3.000	3.105
Dobbelt FRATS pladser	3.960	3.900	4.081	2.100	2.010	2.080
Antal slagtesvinestipladser	6.672	6.235	6.477	5.394	5.010	5.185
Pladser i alt	104	104	60	30	26	17
Antal sektioner til vask, årligt	104	104	60	30	26	17
Arbejde pr. årsso, timer	8,266	8,492	8,095	8,095	8,354	8,309
Arbejde pr. smågris, minutter	0,078	0,071	0,071	0,059	0,052	0,052
Arbejde pr. slagtesvin, minutter	0,141	0,139	0,140	0,134	0,133	0,138

Forskellene i antal farestier mellem de forskellige holddriftssystemer, skyldes dels forskel i fravænningsalder, dels at holddrift med to til tre uger mellem fareholdene, kræver flere farestier end ugedrift.

Forskellene i antal stipladser til smågrise og slagtesvin skyldes hovedsageligt forskel i fravænningsalder. Generelt er der en uge mindre til rådighed i FRATS systemerne end i de traditionelle systemer. Det gælder dog ikke ved syv sohold, hvor der er samme antal uger til rådighed, som i de traditionelle systemer. Antal uger der skal bruges pr. omgang, er afhængig af den forventede daglige tilvækst. Kravet til den daglige tilvækst må ikke være højere end det, der er angivet i tabel 2. Hvis kravet er højere, kan grisene ikke nå en normal slagtevægt.

Arbejdsforbruget pr. gris i enkelt FRATS staldene er lavere end i dobbelt FRATS og traditionelle systemer, fordi der spares tid til vask og flytning af grise. Antal sektioner der skal vaskes årligt er den samme i dobbelt FRATS staldsystemer som i traditionelle multisite systemer. I enkelt FRATS staldsystemer skal der kun vaskes halvt så mange staldsektioner som i dobbelt FRATS og traditionelle staldsystemer.

Investeringen i staldanlæg for de forskellige produktionssystemer fremgår af tabel 4.

Tabel 4.

Investering i staldanlæg

Antal sohold Fravænningsalder, uger	21 4	22 5	12 4	12 4	11 5	7 5
Investering pr. stiplads
Drægtigheds- og faresti Smågriseplads Dobbelt FRATS/slg. plads Enkelt FRATS plads	12.240 1.410 2.570 -	12.560 1.440 2.570 -	12.480 1.400 2.530 -	12.480 - 2.690 2.400	12.890 - 2.720 2.410	13.410 - 2.640 2.370
Inv. pr. so inkl. grise
Traditionelle stalde Dobbelt FRATS stalde Enkelt FRATS stalde	33.155 - -	32.260 - -	32.479 - -	- 33.487 36.340	- 32.519 34.650	- 33.438 35.860
Inv. pr. prod. gris, kr.	1.339	1.345	1.312	1.452	1.430	1.475
Inv. ved dobbelt FRATS	-	-	-	1.331	1.326	1.360

Prisen pr. stiplads i enkelt FRATS systemerne bliver lavere end prisen på en stiplads i dobbelt FRATS, fordi der er dobbelt så mange stipladser pr. sektion.

Fravænningsalder, investeringen pr. produceret slagtesvin er ens ved fire og fem ugers fravænningsalder. Øget investering i soholdet modsvares af lavere investering i smågrise/slagtesvine-perioden.

FRATS, investering pr. produceret gris i produktionssystemer med enkelt FRATS er 10 pct. dyrere end investeringen pr. produceret gris i traditionelle produktionssystemer. Investeringen på selve enkelt FRATS lokaliteten er imidlertid ca. 18 pct. dyrere end investeringen i smågrise/slag-tesvinestalde eller dobbelt FRATS stalde.

Der er i dobbelt FRATS staldsystemerne ikke taget hensyn til den fordel, der kan ligge i at sortere grisene i små og store grise ved flytning af halvdelen af FRATS holdet. I både enkelt FRATS og dobbelt FRATS er stiindretningen med delvist spaltegulv, to-klima, og 0,70 m² sti areal pr. gris. I alle slagtesvinestalde/FRATS stalde er der samme areal pr. slagtesvin. Ofte er arealet i enkelt FRATS stalde reduceret med 15-20 pct. i forhold til det, der er anvendt i denne analyse. Ved et reduceret areal skal de første 15-20 pct. af grisene leveres fra FRATS stierne når gennemsnitsvægten er 85 kg. Det medfører dels at nogen af grisene ikke kan leveres ved en optimal slagtevægt, dels at en eventuel højere daglig tilvækst end forventet, ikke kan udnyttes til at øge slagtevægten, som hvis der regnes med normal belægningsgrad i slagtesvinestalde.

Omkostninger pr. kg slagtekrop

De forskellige produktionssystemers konkurrenceevne kan udtrykkes ved fx intern rente, lønningsevne, tilbagebetalingstid og omkostninger pr. produceret enhed. I nedenstående tabeller er de samlede omkostninger opgjort pr. kg slagtekrop.

Tabel 5.

Omkostninger, kr. pr. kg slagtekrop ved 4/5 ugers fravænningsalder

Produktionssystem Antal sohold Fravænningsalder, uger	Traditionel 21 4	Traditionel 21 5
Foder Øvrige stykomkostninger Transport Arbejde Kapacitetsomkostninger	5,46 1,10 0,23 1,14 1,77	5,40 1,06 0,23 1,14 1,77
I alt inkl. transport I alt ekskl. transport	9,70 9,47	9,60 9,37

Omkostningerne pr. kg slagtekrop er 10 øre lavere ved fem ugers fravænningsalder end fire ugers fravænningsalder. I tabel 6 er vist hvor der er tale om øgede omkostninger, henholdsvis besparelser ved fem ugers fravænningsalder, sammenlignet med fire ugers fravænningsalder.

Tabel 6.

Omkostninger ved 4 hhv. 5 ugers fravænningsalder

Øgede omkostninger indtil fravænning	Kr. pr. gris	Sparede omkostninger efter fravænning	Kr. pr. gris
Grise pr. årsso Sofoder Smågrisefoder Arbejde Renter/afskrivninger	6 4 4 1 1	Veterinær Dødelighed Smågrisefoder Arbejde Renter/afskrivninger	1 3 16 1 1
Samlede øgede omkostninger	16	Samlede besparelser	22

Det koster ca. 16 kr. mere at producere en fem ugers end en fire ugers fravænnet gris. Det medfører at smågrisekøberen må betale mere for den fravænnede gris. Til gengæld har smågrise-/slagtesvine-producenten en besparelse af mindst samme størrelsesorden.

Den væsentligste besparelse ligger i omkostningen til smågrisefoder. Ud af de 12 kr. der samlet spares på smågrisefoder, er de 7 kr. sparet, fordi grisene der fravænnes fem uger gamle, har fået en smågriseblanding til 2,78 kr. pr. FEs i stedet for en blanding til 5 kr. pr FEs. Hvis de fire uger gamle grise kan klare sig med en ligeså billig blanding efter fravænning, som de fem uger gamle grise får ved soen, er produktionsøkonomien ens ved fire og fem uges fravænning.

En forøgelse af fravænningsalderen vil tilsyneladende ikke påvirke økonomien negativt.

Endvidere er der formentlig fordele, som højere faringsprocent og mindre tid til behandling samt overvågning af de fravænnede grise, som ikke er medregnet i analysen. På den baggrund må det forventes at flere producenter vælger fem ugers fravænningsalder fremover. Desværre er der ikke så mange holddriftssystemer, der passer til fem ugers fravænningsalder. Kun opdeling af søerne i 22, 11, 7 og 4 sohold er egnet til fem ugers fravænningsalder. Det er derfor vigtigt at fokusere på, om ændrede opstaldningsmetoder og fodring i diegivningsperioden, kan øge fravænningsvægten ved fire ugers fravænning. Hvis det er muligt, er der væsentligt flere holddriftssystemer som kan anvendes.

Sammenligningen af omkostningerne pr. kg slagtekrop i enkelt FRATS systemer ses i tabel 7.

Tabel 7.

Omkostninger, kr. pr. kg slagtekrop i enkelt FRATS produktionssystemer

Produktionssystem Antal sohold Fravænningsalder, uger	Traditionel 12 4	E-FRATS 12 4	E-FRATS 11 5	E-FRATS 7 5
Foder Øvrige stykomkostninger Transport Arbejde Kapacitetsomkostninger	5,46 1,09 0,23 1,11 1,75	5,39 1,04 0,08 1,07 1,96	5,33 0,98 0,08 1,08 1,91	5,33 0,99 0,08 1,09 1,96
I alt inkl. transport I alt ekskl. transport	9,64 9,41	9,54 9,46	9,38 9,30	9,45 9,37

Omkostningerne pr. kg svinekød er lavest i enkelt FRATS systemet med 11 sohold. En sammenligning af omkostningerne ved 12 sohold i et enkelt FRATS system med 12 sohold i et traditionelt system viser, at omkostningerne er fem øre højere, end i det traditionelle system, når transportomkostningerne holdes udenfor sammenligningen. Indregnes disse transportomkostninger er omkostningerne pr. kg svinekød i enkelt FRATS systemet ti øre lavere. I et enkelt FRATS system med 11 sohold er omkostningerne pr. kg 26 øre lavere end i et traditionelt system med 12 sohold, når transportomkostningerne indregnes. Enkelt FRATS systemerne har lavere omkostninger fordi produktionsresultaterne er lidt bedre, arbejdsforbruget er lidt lavere, og der er væsentligt lavere omkostninger til transport, end i de traditionelle systemer.

Sammenligningen af omkostningerne pr. kg slagtekrop i dobbelt FRATS systemer ses i tabel 8.

Tabel 8.

Omkostninger, kr. pr. kg slagtekrop i dobbelt FRATS produktionssystemer

Produktionssystem Antal sohold Fravænningsalder, uger	Traditionel 12 4	D-FRATS 12 4	D-FRATS 11 5	D-FRATS 7 5
Foder Øvrige stykomkostninger Transport Arbejde Kapacitetsomkostninger	5,46 1,09 0,23 1,11 1,75	5,43 1,05 0,16 1,10 1,79	5,36 1,00 0,16 1,12 1,79	5,41 1,01 0,16 1,11 1,82
I alt inkl. transport I alt ekskl. transport	9,64 9,41	9,53 9,37	9,43 9,27	9,51 9,35

En sammenligning af omkostningerne i 12 sohold i et dobbelt FRATS system, med 12 sohold i et traditionelt system viser, at omkostningerne i dobbelt FRATS er fire øre lavere når transportomkostningerne holdes ude af beregningerne, men 11 øre lavere, når transportomkostningerne medregnes.

Konklusion

Omkostningerne pr. kg svinekød er lidt lavere ved fem ugers fravænningsalder end ved fire ugers fravænningsalder. Det skyldes at grise der fravænnes ved fem uger, starter på en billigere smågriseblanding end grise der fravænnes ved fire uger. Der er ikke taget hensyn til, at fem ugers fravænningsalder formentlig giver en højere faringsprocent og arbejdsforbruget til behandling og overvågning af de fravænnede grise måske bliver mindre end ved fire ugers fravænningsalder.

FRATS produktionssystemer med 11 sohold har de laveste omkostninger. Der er en meget lille forskel på omkostningerne pr. kg svinekød mellem enkelt FRATS og dobbelt FRATS.

Ved de holdstørrelser som er anvendt i denne analyse, er det holddriftssystemer med 11 sohold i FRATS produktionssystemer, som har de laveste omkostninger. Det er ikke undersøgt, om det samme gør sig gældende ved større eller mindre besætningsstørrelser.

Valg af FRATS system afhænger af hvad der prioriteres højest. Enkelt FRATS systemerne giver mindst muligt arbejde og en høj effektivitet. Dobbelt FRATS giver stor fleksibilitet og mulighed for sortering af grisene.

Økonomi i FRATS produktionssystemer