Resultater i smågrise- og slagtesvineproduktionen blev gennem en 3-årig periode registreret i en økologisk besætning med 50 årssøer. Erfaringer fra almindelig udendørs sohold bør bruges og derudover sikre, at foderet overholder normer for næringsstoffer.

Resultater i smågrise- og slagtesvineproduktionen blev gennem en 3-årig periode registreret i en økologisk besætning med 50 årssøer.

Produktiviteten i soholdet faldt efter overgang til økologisk drift. Dette var til dels forårsaget af, at fravænningsalderen steg fra 28 dage til ca. 50 dage. Antallet af levendefødte pr. kuld faldt med 0,5 gris. Tilsvarende var der dobbelt så mange spildfoderdage sammenlignet med perioden før omlægningen. Medvirkende til dette var formodentlig, at tilsynet med løbning samt drægtighedskontrol var vanskelig i besætningen. Desuden var udsætterstrategien ikke konsekvent.

I forhold til almindelig udendørs sohold afveg den økologiske besætning ikke, hvad angår levendefødte pr. kuld og døde indtil fravænning. Resultaterne lå således indenfor variationen i udendørs sohold.

I slagtesvineproduktionen var den daglige tilvækst gennemsnitlig 571 g, og dødeligheden 5,8 pct. Grisene vejede 17-20 kg ved indsættelse.

Der er høje foderomkostninger i økologisk svineproduktion, fordi 75 pct. af foderet skal være økologisk. Prisen på økologisk foder er ca. 25 pct. højere end konventionelt dyrket foder. Det økologiske regelsæt medfører blandt andet, at der skal være en balance mellem den tilførte og bortførte mængde af næringsstoffer til bedriften, hvilket gør det meget vanskeligt at etablere en produktion, der er baseret på svinehold alene. Svineproduktion i større målestok harmonerer dårligt med den økologiske driftsform.

Økologiske producenter bør bruge erfaringerne fra almindelig udendørs sohold og derudover sikre, at foderet overholder normerne for næringsstoffer.

Baggrund

Økologisk svineproduktion er et nyt område inden for dansk landbrug, hvor der er stort behov for både ny og supplerende viden. Det gælder både i biologisk, teknisk og økonomisk sammenhæng.

I perioden 1989-1990 gennemførte DANSKE SLAGTERIER i samarbejde med Fællesudvalget for Økologisk og Biodynamisk Jordbrug og Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (FDB) et projekt, der skulle søge at fastslå produktionsniveauet på landbrug med økologisk svineproduktion, samt vurdere kød- og smagskvalitet af økologisk svinekød. Derudover skulle de salgsmæssige muligheder for økologisk produceret svinekød vurderes. (Økologisk svineproduktion i Danmark, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, 1992). Undersøgelsen blev gennemført i 13 besætninger. Besætningernes størrelse varierede fra 2 til 21 søer. Der blev produceret 1.650 økologiske slagtesvin.

Der var ikke forskel på kød- og smagskvalitet mellem økologisk produceret kød og traditionelt produceret kød. Afsætningen - som foregik gennem FDB - blev ikke en succes, da det et år efter introduktionen af økologiske svinekød kun var muligt at afsætte 5-10 slagtekroppe pr. uge i de udvalgte butikker. Prisen på det økologiske kød var 25 pct. højere end traditionelt produceret kød.

Produktiviteten var - både i soholdet og slagtesvineholdet - meget lav, sammenlignet med traditionel produktion. Årsagen til dette var til dels, at producenterne ikke havde erfaring med svinehold. Derudover var undersøgelsens varighed begrænset til ét år.

Det var derfor ønskeligt, at gentage dén del af undersøgelsen, der omfattede produktionsniveauet. Denne gang i større besætninger og over en længere periode.

Det var undersøgelsens formål at vurdere produktionsniveauet i økologisk svineproduktion over en flerårig periode i et økologisk brug, hvor produktionen af grise var en væsentlig indtægtskilde.

Materiale og metode

Regler for økologisk svineproduktion

For at en besætning er økologisk skal følgende være overholdt:

Foder:

Mindst 75 pct. af FEs skal være økologisk dyrket
Alle dyr skal have adgang til grovfoder året rundt
Foderstoffer må ikke indeholde antibiotika, lægemidler, vækstfremmere, farvestoffer, syntetiske aminosyrer, konserveringsmidler og ammoniak.

Medicinering:

Antibiotika og kemoterapeutika må ikke anvendes forebyggende
Apotek-lægemidler skal ordineres af dyrlæge
Tilbageholdelsesfristen efter medicinbehandling er 3 gange den ellers fastsatte frist

Opstaldning:

Søer og smågrise skal have adgang til græsning i sommerhalvåret
Slagtesvin kan opstaldes med adgang til udendørs løbegård, hvis de får grovfoder efter ædelyst
Dyrene må kun fikseres kortvarigt

Driftsledelse i øvrigt:

Smågrise må ikke fravænnes før de er 7 uger gamle
Halekupering er ikke tilladt
Dyrene betegnes som økologiske, når de har levet et år under økologiske forhold eller, når de har levet hele livet under økologiske forhold.

Der er yderligere regler og retningslinier for svineholdet, som ikke er nævnt her, blandt andet i relation til udformningen af dyrenes omgivelser, registrering af medicinforbrug med mere.

Svineholdet skal være i harmoni med resten af bedriften i relation til de øvrige økologiske regler, således at gødning m.v. fra dyrene indgår i næringsstofregnskabet for bedriften.

Gennemførelse

Nærværende projekt - koordineret af Statens Husdyrbrugsforsøg - udgjorde en del af et større projekt der udover svineproduktion omfattede mælkeproduktion, grønsagsproduktion samt regulering af ukrudt, skadedyr og sygdomme. Dette projekt - "Økologiske Jordbrugssystemer" - blev finansieret af Det Økologiske Jordbrugsråd, Jordbrugsdirektoratet. Sammendrag af samtlige projekters resultater er gengivet i "Forskning i økologisk jordbrug, 1988-1993", 1994.

Projektet blev gennemført på ét landbrug, som ved projektets begyndelse var ved at blive omlagt til økologisk jordbrugsproduktion. Ejendommen var på 170 ha og heltidsbeskæftigede 9 personer. Den animalske produktion bestod endvidere af en malkekvægsproduktion på 170 dyr. Der var harmoni mellem husdyrhold og jordtilliggende.

Svineholdet bestod af ca. 50 årssøer med produktion af slagtesvin.

Fra begyndelsen blev der indsat LY-søer fra den eksisterende konventionelle besætning, men disse blev gradvist erstattet af PIC-dyr, som blev løbet med YD- eller Y-orner. De indkøbte polte var behandlet med grundvacciner, men dyrene blev ikke yderligere vaccineret efter ankomst til besætningen.

Pattegrisene blev kastreret ved en alder af 10 dage. Diegivningsperioden var 7 uger.

Alle søer var på friland hele året. Græsfoldene indgik i sædskiftet, og efter fravænning blev søerne flyttet til en anden fold, mens de fravænnede grise forblev i farefolden. Der var 5-10 søer pr. fold. Farehytterne var isolerede, mens drægtighedshytterne var uisolerede. De fravænnede grise blev, ved en vægt på 30 til 35 kg, flyttet til slagtesvineafdelingen. Slagtesvinene blev produceret i en uisoleret bygning med dybstrøelse. Grisene havde adgang til udendørs areal med støbt gulv. Der var 0,5 m² pr. gris inde og 1 m² pr. gris ude. Dyrene blev fodret udenfor.

Alle dyr fik tildelt grovfoder i form af grøntsager. Søerne blev fodret med færdiglavet fuldfoderblanding. De drægtige søer blev fodret efter huld, mens de diegivende søer blev fodret efter ædelyst, dog ikke umiddelbart efter faring. Slagtesvinene blev fodret efter ædelyst med færdiglavet fuldfoderblanding. Sammensætningen af foderet varierede, og en del af foderblandingen blev importeret.

Der blev foretaget registreringer af produktionen i såvel sohold som slagtesvinehold. Til sammenligning blev inddraget resultater fra udendørs sohold i samme periode samt indendørs besætninger med omtrent samme fravænningsalder som i økologiske brug.

I perioden 1990-91 blev forekomsten af parasitter undersøgt i samarbejde med Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Statens Veterinære Serumlaboratorium (SVS).

I perioden fra november 1991 til marts 1993 blev et stort antal grise obduceret på SVS for at fastslå eventuelle specifikke sygdomsproblemer i besætningen.

Resultater og diskussion

Resultater i soholdet

Straks efter overgangen til økologisk drift og økologisk foder opstod der benproblemer hos søer og orner. Foderet opfyldte ikke dyrenes behov for næringsstoffer, men efter øget tilsætning af mineraler og vitaminer forbedredes søernes tilstand.

Produktiviteten i soholdet faldt i besætningen efter overgang til økologisk drift. Dette var til dels forårsaget af, at fravænningsalderen steg fra 28 dage til ca. 50 dage.

Resultaterne blev forbedret i løbet af 1991-1992 i form af en stigning i antallet af grise pr. årsso. Dette var primært et resultat af et faldende antal spildfoderdage og et fald i antal 1. lægssøer.

I perioden 1992-1993 var produktionsresultaterne på niveau med perioden 1991-1992 på trods af et større antal 1. lægssøer.

Produktionsresultaterne for besætningen - som gennemsnit for perioden efter omlægning til økologisk drift - ligger omtrent på niveau med 14 konventionelt drevne besætninger med 7-ugers fravænning, som indgår i den landsdækkende E-kontrol. (Rapport over E-kontrollens resultater, okt. 1993, Landsudvalget for Svin, Landbrugets Rådgivningscenter).

Som det fremgår af tabel 1, faldt antallet af levendefødte pr. kuld som gennemsnit for perioden med 0,5 gris efter overgangen til økologisk drift. Tilsvarende var der dobbelt så mange spildfoderdage sammenlignet med perioden før omlægningen.

Tabel 1. Resultater før og efter omlægning til økologisk drift. Registreringerne i hver periode var fra oktober til oktober
	1989/90*	1990/91	1991/92	1992/93	Gns. 90-93
Antal fravænnede kuld Heraf 1.lægs kuld, pct. Levendefødte pr. kuld Dødfødte pr. kuld Alder ved fravænning, dage Vægt ved fravænning, kg Døde indtil fravænning, pct. Spildfoderdage pr. kuld Kuld pr. årsso, inkl. gylte Grise pr. årsso, inkl. gylte	212 13 11,4 0,5 28 5,9 15 11 2,37 22,2	126 32 11,1 0,6 54 18,0 19 50 1,60 13,8	104 3 10,9 0,4 48 17,6 14 24 1,93 18,2	125 46 10,6 0,3 53 20,0 14 16 1,99 18,2	355 27 10,9 0,4 52 18,5 16 30 1,84 16,7
* (før omlægning)

Årsagen til dette er ikke klarlagt, men medvirkende til problemet kan være, at tilsynet med løbning samt drægtighedskontrol ikke var godt nok. Derudover har udsætterstrategien ikke været konsekvent.

Tabel 2 viser resultater fra samme periode fra besætninger med ikke-økologisk udendørs sohold.

Tabel 2. Resultater fra 1991 til 1992 i 14 ikke-økologiske udendørs sohold. (Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIERs Årsberetning, 1993)

Gennemsnit

Variation

Antal fravænnede kuld

Heraf 1.lægs kuld, pct.

Levendefødte pr. kuld

Alder ved fravænning, dage

Vægt ved fravænning, kg

Døde indtil fravænning, pct.

Kuld pr. årsso, inkl. gylte

Grise pr. årsso, inkl. gylte

4.900

40

10,5

28

7,8

15,9

2,34

20,5

-

-

9,8 - 11,4

26 - 32

7,0 - 8,9

11,0 - 25,5

2,12 - 2,42

16,3 - 22,6

Det fremgår, at der er stor variation i resultaterne. Det er især dødeligheden, der varierer. Sammenlignes den økologiske besætning med det udendørs sohold, fremgår det, at der i udendørs sohold har været en stor variation i resultaterne, og at tallene fra den økologiske besætning ikke umiddelbart har fraveget, hvad angår levendefødte pr. kuld og døde indtil fravænning.

Fravænningsalderen i udendørs sohold er normalt ca. 28 dage - og ikke 7 uger, som det økologiske regelsæt kræver. Direkte sammenligning af resultaterne er derfor ikke mulig.

Parasitter

Der var en stigende forekomst af spolorm i 1991, mens der ikke var nævneværdige fund af andre parasitter. Betydningen af spolorm i relation til produktionsresultater er ikke vurderet. Der blev undersøgt for 6 forskellige arter af indvoldsorm. De samlede resultater er beskrevet i rapporten "Parasitter hos økologiske svin", 1992, hvor også undersøgelser fra en række mindre økologiske besætninger er refereret.

Hyppigt foldskifte bør foretages for at mindske risikoen for opformering af parasitter.

Obduktioner af pattegrise og fravænnede grise

I alt blev 253 grise obduceret, heraf 8 fravænnede og resten pattegrise. Af disse var 16 pct. (40 grise) dødfødte. Obduktionsfundene i de indsendte levendefødte pattegrise fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Obduktionsfund i 205 pattegrise

Dødsårsager

Pct.

Ihjellagt

Svagtfødt/sult

Mave-tarmlidelse

Andre lidelser

Ukendt

24

30

19

2

25

Ca. en tredjedel af de obducerede grise var svagtfødte eller døde af sult. De fleste af disse var meget små. Af 43 tilfældigt udvalgte - i alderen 0-3 dage - vejede 23 under 1.100 g og kun 5 over 1.500 g.

Mange af grisene med obduktionsfundet "ukendt", var uegnede til undersøgelse, hyppigst på grund af forrådnelse.

Det hyppigste obduktionsfund i de indsendte fravænnede grise var diarré med fund af E. coli O149. Fravænningsdiarré forekom i en periode, hvor samme fold i nogen tid anvendtes til flere hold fravænnede grise. Efter foldskifte ophørte disse problemer.

På mange af de større grise blev der fundet sand i ret store mængder i mave-tarmkanalen.

Tarmbrand blev påvist hos enkelte grise. Til trods for manglende vaccinationer er det bemærkelsesværdigt, at hverken tarmbrand eller rødsyge gav problemer.

Selv om omfanget af tarmbrand og rødsyge ikke har været et problem, anbefales foldskifte og vaccinationer for at sikre produktiviteten - også på langt sigt.

Resultater i slagtesvineholdet

Tabel 4 viser resultaterne fra slagtesvineproduktionen.

Tabel 4. Produktionsresultater i slagtesvineholdet

1991/92

1992/93

Gns. 91/93

Producerede svin

Daglig tilvækst

FEs pr. dag

FEs pr. kg tilvækst

Kødpct.

Døde og kasserede, pct.

Vægt v. inds., kg

Vægt v. afgang, kg

807

553

1,98

3,55

59,0

7,0

17,6

108

1019

589

1,71

2,92

59,0

4,6

20,0

105

1826

571

1,85

3,24

59,0

5,8

18,8

107

Produktiviteten i slagtesvineholdet var lav med hensyn til både daglig tilvækst, foderforbrug og andelen af døde og kasserede.

Foderforbruget var som gennemsnit for perioden 1992-1993 mindre end i perioden 1991-1992, men det vides ikke, om niveauet herefter ville være stabilt. I sommerperioden var foderforbruget på niveau med traditionel produktion, mens det i vinterperioden var meget højt. Den daglige tilvækst var relativt stabil i hele perioden. Størstedelen af de grise der døde, døde relativt kort tid efter fravænning, og dette formodes at være delvist forårsaget af den lave indsættelsesvægt. Den største dødelighed blev observeret i vinterperioden.

Der er få besætninger, som producerer slagtesvin i staldanlæg med adgang til udearealer, og i disse systemer er variationen i produktionsresultater stor. (Orientering fra Den rullende Afprøvning vedr. udendørs produktion af slagtesvin, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, 1992). Generelt har den daglige tilvækst fra denne økologiske besætning været ringere end gennemsnittet. Det skal bemærkes, at grisene vejede 17-20 kg ved indsættelse, hvilket er lavere end i andre besætninger.

Samlet vurdering af økologisk svinehold

I såvel soholdet som slagtesvineholdet har etableringsfasen i forbindelse med overgang til økologisk drift påvirket produktionsresultaterne i negativ retning. Resultaterne i soholdet blev forbedret, efterhånden som driftsledelsen, fodersammensætningen og dyrene blev tilpasset de udendørs forhold.

På grund af det økologiske regelsæt om bl.a. fravænningsalder vil produktionseffektiviteten ikke kunne komme op på samme niveau, som traditionel udendørs sohold har mulighed for. Hvis man forudsætter 2 kuld pr. år, 11,5 levendefødte pr. kuld og 15 pct. døde i diegivningsperioden, vil man dog kunne opnå 20 grise pr. årsso. I forbindelse med forholdene omkring produktionen i soholdet i øvrigt kan erfaringerne fra anden udendørs sohold bruges (Fokus på "Udendørs sohold", Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, 1993).

Resultaterne i slagtesvineholdet har været dårlige sammenlignet med resultater, der generelt opnås i indendørs opstaldningssystemer. Erfaringer fra andre systemer, baseret på udendørs produktion, af slagtesvin har vist, at den daglige tilvækst kan ligge på samme niveau som indendørs slagtesvineproduktion, men at de øvrige resultater - især foderudnyttelsen - generelt er dårligere ved udendørs produktion. Dette skyldes dels klimaet, som om vinteren medfører behov for mere foder til vedligehold, dels de store flokke, der - af praktiske årsager - er i udendørs brug. Der har dog været stor forskel på foderforbruget i de to år, registreringerne blev udført i den økologiske besætning.

Der er store foderomkostninger i økologisk svineproduktion, fordi 75 pct. af foderet skal være økologisk. Prisen på økologisk foder er ca. 25 pct. højere end konventionelt dyrket foder. Samtidig er foderforbruget større end i indendørs besætninger. Dette er dog også gældende i traditionel udendørs sohold.

Ved sammenligning af økologisk svineproduktion med traditionel produktion skal man være opmærksom på det økologiske regelsæt om opretholdelse af jordens frugtbarhed. I et økologisk sædskifte skal 40-75 pct. af markerne være kløvergræs, for at opretholde jordens frugtbarhed på langt sigt (Fakta om økologisk svinehold, Specialudvalget for Økologi, Landbrugets Rådgivningscenter, 1994). Da det er vanskeligt at opretholde balance mellem den tilførte mængde næringsstoffer og den bortførte mængde på bedriften, er det meget vanskeligt at etablere en produktion, der er baseret på svineproduktion alene.

Hovedbestanddelen af foderet til svin er korn. Ved produktion af svin vil en stor del af arealet derfor blive anvendt til korn. Korn bør maksimalt udgøre 60 pct. af arealet i en økologisk bedrift. En stor svineproduktion harmonerer derfor dårligt med den økologiske driftsform.

Fremtiden for økologisk svineproduktion

Udbud og afsætning af økologiske produkter er generelt stigende, og det kan åbne for bedre økonomi i den økologiske svineproduktion. For at få en bedre økonomi i svineproduktionen, bør produktionsresultaterne forbedres i forhold til det, der blev opnået i besætningen i projektet. Omkostningerne til produktion af økologisk svineproduktion betyder dog, at der skal opnås en betydelig merpris i forhold til almindeligt svinekød, for at sikre en rentabel produktion.

Økologisk svineproduktion er fortsat begrænset til nogle få besætninger. Umiddelbart er der ikke noget, der tyder på en udvidelse i den økologiske svineproduktion, som det er set i malkekvægsproduktionen.

Undersøgelsen har vist, at igangsætningsvanskeligheder er at forvente, og at faktorer som fodring, driftsledelse, vaccination med videre, er lige så vigtig som i andre dele af svinesektoren. Der er opnået stor erfaring med konventionelt udendørs sohold, som kan bruges som hjælp til nystartede økologiske producenter.

Referencer

-	Fokus på "Udendørs svinehold". Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, 1993
-	Forskning i økologisk jordbrug, 1988-1993 - Sammenfatning, Jordbrugsdirektoratet, 1994.
-	Udendørs produktion af slagtesvin (1992). Erfaring nr. 9202, Landsudvalget for Svin.
-	Parasitter hos økologiske svin. Roepstorff, A.; Jørgensen, R.J.; Nansen, P., Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Henriksen, S.Aa., Statens Veterinære Serumlaboratorium, Pedersen, J.S.; Andreasen, M., Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, 1992.
-	Svinehold. Fakta om økologisk jordbrug. Specialudvalget for økologi, Landbrugets Rådgivningscenter, Skejby, 1994
-	Økologisk svineproduktion i Danmark. Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, 1992