Det anbefales på nuværende tidspunkt at indsætte søerne i løbeafdelingen efter størrelse i flokke på max. 6 - 7 søer.

Erfaringer vedrørende driftsmæssige forhold i løbeafdelingen blev indsamlet i fem besætninger med løsgående søer opstaldet i flokke på over 5 dyr. Løbeafdelingerne var etableret i uisolerede bygninger og stierne var indrettet med dybstrøelse i hele arealet. Der blev fodret efter ædelyst fra foderautomater.

Antallet af totalfødte grise pr. kuld lå i tre af de besøgte besætninger under landsgennemsnittet. Faringsprocenten lå for alle fem besætninger under landsgennemsnittet.

Inseminering af søer foregik i flokken og naturlig løbning i ornestier. Staldpersonalet anså det ikke som problematisk at inseminere i flokken.

I modsætning til traditionelle løbeafdelinger med individuel opstaldning i boks har løsgående søer i flok bedre og flere muligheder for at udvise brunstspecifik adfærd i form af mere aktivt at kunne opsøge ornen og ved at kunne udføre rideadfærd.

Dybstrøelsen gav generelt et skridsikkert underlag, hvilket er af stor betydning, når søerne går i flok, hvor de springer på hinanden. I én besætning gav en rampe ned til bunden af dybstrøelseskummen dog problemer med udskridninger. Rampens hældning var 15 pct.

Rideadfærden gav problemer, når store og små søer gik i samme sti, idet de små søer ikke kunne holde til, at de store søer red på dem.

Halmmængden pr. stiplads årligt og dermed antallet af årlige udmugninger varierede meget mellem besætningerne.

Det var muligt at begrænse udmugningerne til 1-2 gange årligt ved en kummedybde på min. 0,20 m og et halmforbrug på ca. 500 kg pr. stiplads årligt.

Det anbefales på nuværende tidspunkt at indsætte søerne i løbeafdelingen efter størrelse i flokke på max. 6 - 7 søer.

Det vides endnu ikke med sikkerhed, om der i løbeafdelinger til flokopstaldede løsgående søer kan opnås reproduktionsresultater på niveau med systemer, hvor søerne er opstaldede individuelt.

Baggrund

DANSKE SLAGTERIER´s bestyrelse har besluttet, at slagteriselskaberne kan tegne kontrakter med producenter om produktion af UK-grise. Dette har skabt behov for at kunne indrette løbeafdelinger til løsgående søer. UK-reglerne svarer til den engelske lovgivning, som træder i kraft 1. januar 1999.

Det betyder, at søer skal være løsgående i flok eller individuelt i stier fra fravænning frem til 7 dage før forventet faring.

Indretning og drift af løbeafdelinger til løsgående søer er et område, hvor der er meget begrænset viden med hensyn til driftsmæssige forhold og reproduktionssikkerhed. Det vides således ikke, om de krav, der kan stilles til en løbeafdeling, bliver opfyldt, når søerne er løsgående.

Det var formålet at indsamle og bearbejde erfaringer fra besætninger med løbeafdelinger, hvor søerne går løse og er opstaldet i flok.

Materiale & metode

Der blev foretaget en systematisk indsamling af erfaringer ved besøg i fem besætninger med løsgående søer i flok i løbeafdelingen. Datamaterialet er indsamlet ved hjælp af et interview og producentens egen E-kontrol. Der blev stillet spørgsmål vedrørende stalden, stiindretningen, fodring, brunstkontrol/løbning, adfærd, strøelse, gødning og arbejdsforbrug.

Resultater

I alle besætningerne var søerne i løbeafdelingen opstaldet i flokke på over 5 dyr og der var etableret dybstrøelse i hele stiarealet.

Tabel 1. Produktionsforhold i løbeafdelingen i de fem besætninger

Besætning	1	2	3	4	5
Antal årssøer (inkl. gylte)	150	500	380	240	240
Stipladser i løbeafdel.	28	27	27	31	28
Flokstørrelse	7	12	7	6	6
Stidimensioner, m	4,98 x 7,50	4,80 x 9,00	3,10 x 6,00	3,00 x 4,40	4,20 x 6,00
Belægningsgrad, m² pr. so	5,33	3,41	2,66	2,20	4,20
Fodringsprincip	Efter ædelyst	Efter delyst	Efter ædelyst(tilnærmet)	Efter ædelyst	Efter ædelyst
Fodringsmetode	Ad lib.automat (enkeltdyr)	Ad lib.automat (simpel)	Krybber	Ad lib.automat (enkeltdyr)	Ad lib.automat (enkeltdyr)
Søer pr. ædeplads	3-4	4	1-2	6	3
Fodertype	Piller	Piller	Piller	Piller	Piller
Fodertildeling	Manuel	Manuel	Automatisk	Automatisk	Automatisk
Vandforsyning i stien	2 ventiler adskilt fra automat	1 vandkop adskilt fra automat	1 ventil i krybbe	1 ventil i auto.	2 ventiler - én i hver automat
Bygning	Uisoleret	Uisoleret	Uisoleret	Uisoleret	Uisoleret
Løbning med orne, %.	30	0	50	30	90
Tidspunkt for indsættelse i løbeafdeling	Straks efterfravænning	Straks efterfravænning	Straks efterfravænning	Straks efterfravænning	1 døgn efterfravænning
Tidspunkt for indsættelse i drægtighedsafdeling	Efter 7 dage i løbeafdeling	Efter 7 dage i løbeafdeling	Efter 7 dage i løbeafdeling	Efter 7 dage i løbeafdeling	Efter 6 dage i løbeafdeling

De drægtige søer gik løse i store dynamiske flokke på 80 dyr og derover i alle besætningerne. Stierne var indrettet med et halmstrøet lejeareal. Farestaldene var indrettet med kassestier i besætning 1, 3, 4 og 5, mens søerne i besætning 2 farede i fællesfolde på friland.

Yderligere oplysninger om besætningerne fremgår af tabel 1. I appendiks bagest findes endvidere en kort beskrivelse samt en planskitse af de fem løbeafdelinger.

Reproduktionsresultater

Som det fremgår af tabel 2, varierede antallet af totalfødte grise pr. kuld mellem de enkelte besætninger. Besætning 2, 3 og 4 lå under landsgennemsnittet på 12,3 totalfødte grise pr. kuld (1). Faringsprocenten lå under landsgennemsnittet på 85 pct. i alle fem besætninger (1). Reproduktionsresultaterne for de fem besætninger viser generelt, at der kan være problemer forbundet med løbning og brunstkontrollering af søer i flok.

Tabel 2. Reproduktionsresultater

Besætning	1	2	3	4	5
Antal kuld	338	275	416	561	540
1. lægskuld, pct.	11	25	16	23	21
Dage fra fravænning til 1. løbning	5	7	7	6	7
Antal totalfødte pr. kuld	12,9	10,6	11,9	11,8	13,1
Antal levendefødte pr. kuld	11,9	9,9	10,7	10,9	12,0
Faringsprocent	80	81	84	83	84

Flokstørrelse

I besætning 1, 3, 4 og 5 var flokstørrelsen på 6-7 søer og i besætning 2 var flokstørrelsen på ca. 12 søer. Besætning 2 havde, da løbeafdelingen blev taget i brug, hele ugeholdet på 25 søer til at gå sammen i én stor flok. På grund af problemer med overblikket blev storstien opdelt i to mindre stier med plads til 12-13 søer. Efter denne opdeling af stien blev overblikket bedre og det vurderes, at flere søer blev løbet indenfor 1. uge efter fravænning. Der var dog stadig et ønske om at have søerne gående sammen i endnu mindre flokke på 6-7 søer.

I besætning 5 var man ligesom i besætning 2 begyndt med at lukke ugeholdet sammen i én sti. Dette havde givet problemer med, at de små søer ikke kunne holde til, at de store søer red på dem. Derfor blev det prøvet at opdele ugeholdet i to stier efter søernes størrelse. Det vurderes efterfølgende, at der blev opnået gode resultater med denne indsættelsesstrategi. I besætning 3 og 4 blev ugeholdet ligeledes opdelt og søerne indsat efter størrelse i 2 stier.

Sammenblanding

I besætning 1, 2, 3 og 4 blev søerne sammenblandet i løbeafdelingen straks efter fravænning. I besætning 1, 3 og 4 blev aggressiv adfærd mellem søerne specielt observeret den første dag efter sammenblanding. I besætning 2 blev der normalt ikke observeret aggressiv adfærd i forbindelse med sammenblandingen. Dette skyldtes sandsynligvis, at søerne kendte hinanden i forvejen, idet de havde gået sammen i fælles farefolde i den forudgående diegivningsperiode.

I besætning 5 blev søerne først lukket sammen i løsdrift efter at have stået et døgn i farestalden uden pattegrise. Denne indsættelsesstrategi havde nedsat aggressionsniveauet i betydelig grad. Tidligere var søerne, ligesom i de andre fire besætninger, blevet indsat i løbeafdelingen straks efter fravænning. Dette havde givet alvorlige problemer med aggressiv adfærd 6-12 timer efter sammenblandingen. Denne pludselige forekomst af aggressioner kan muligvis skyldtes yverspændinger. Ved at lade søerne stå i farestien det første døgn efter fravænning blev søerne mere tolerante overfor hinanden, når de blev lukket sammen i løsdrift. I besætning 1 og 4 var opfattelsen, at søerne havde rimelige muligheder for at undvige og undgå hinanden i forbindelse med slagsmål. I besætning 3 var opfattelsen, at sammenblanding og flokopstaldning belastede søerne i væsentlig grad.

I besætning 1 blev de søer, der ikke var løbet på det tidspunkt ugeholdet blev flyttet fra løbeafdelingen, opstaldet i en af de 9 ornestier. I besætning 2 blev søer, der ikke var løbet sammen med deres ugehold, enten flyttet til en poltesti eller slagtet. I besætning 3, 4 og 5 blev søerne gående tilbage i stien og dermed blandet med det nye ugehold. Selv om dette kunne give anledning til aggressiv adfærd i form af nye rangordenkampe, blev det i besætning 4 ikke anset som et problem.

Generelt var der i de fem besætninger sjældent problemer med at få søerne i brunst og dermed løbet indenfor den 1. uge efter fravænning.

Fodring

I besætning 1, 2, 4 og 5 blev søerne fodret efter ædelyst, mens der i besætning 3 blev fodret efter tilnærmet ædelyst. Antallet af søer pr. ædeplads varierede fra 1-6 mellem de fem besætninger.

På trods af den store forskel i antallet af ædepladser pr. so var der ingen erfaringer med, at fodringsmetoden gav anledning til slagsmål mellem søerne. Årsagen til dette skyldtes antageligt, at søerne havde fri adgang til foder hele døgnet, eller at der blev udfodret så store mængder foder pr. gang, at søerne ikke blev sultne mellem 2 fodringer. Foderet blev tilsyneladende ikke betragtet som en begrænset ressource af søerne.

Der var ikke mulighed for individuel tildeling af foder og dermed ingen kontrol med, at alle søer fik den mængde, som de havde behov for. Men det var en generel opfattelse i besætningerne, at søerne som minimum fik det foder, de havde behov for, i kraft af at de havde fri adgang til foder. Foderspild blev ikke observeret.

Løbning og brunstkontrol

I alle besætningerne blev inseminering foretaget i flokken og naturlig bedækning foregik i ornestier.

Det blev ikke anset som problematisk at inseminere i flokken. Generelt var opfattelsen, at hvis soen var brunstig, så stod den, uanset om det var i en flok sammen med andre søer eller alene i en boks. Når insemineringen foregik ude i flokken, var der aldrig usikkerhed om, hvorvidt en so var brunstig, idet den var umulig at inseminere, hvis den ikke ville stå for inseminøren.

Naturlig løbning foregik i en ornesti, hvor søerne blev lukket ind enkeltvis. Staldpersonalet i de fem besætninger syntes ikke, det var vanskeligt at håndtere brunstige søer, der skulle lukkes ind i en ornesti.

Dybstrøelsesmåtten blev vurderet til at være skridsikker. En undtagelse var dog besætning 5, hvor hældningen på den rampe, der gik ned til bunden af dybstrøelseskummen, kunne give problemer med udskridninger. Rampens hældning var ca. 15 pct.

Brunstkontrollen foregik blandt andet ved at observere adfærdstegn knyttet til brunsten. Derudover blev søerne testet ved foretagelse af en rideprøve. Det var en generel opfattelse, at brunststimuleringen i løbeafdelingen var særdeles god. I modsætning til traditionelle løbeafdelinger med individuel opstaldning i boks har løsgående søer i flok bedre og flere muligheder for at udvise brunstspecifik adfærd i form af mere aktivt at kunne opsøge ornen og ved at udvise rideadfærd (2).

Rideadfærden begyndte typisk, når søerne var i forbrunst og forsvandt som regel, så snart de selv udviste stårefleks. Rideadfærden kunne således både give informationer om, hvorvidt en so var i forbrunst, samt hvornår den kunne forventes at komme i brunst. Det var en generel opfattelse, at søer, som ikke ville springes på, havde mulighed for flugt. Endvidere var det i besætning 3 blevet observeret, at søer, der blev sprunget på, ofte lagde sig ned, hvorefter de søer, der udførte rideadfærden, mistede interessen for dem.

Umiddelbart var der ingen problemer forbundet med løbningen af søerne i besætningerne. Men det må formodes, at forhold i forbindelse med løbning og brunstkontrol af flokopstaldede søer var medvirkende til, at reproduktionsresultaterne i flere af besætningerne lå under landsgennemsnittet. Der foreligger endnu ingen resultater fra afprøvninger, hvor søer insemineres i flok henholdsvis individuelt i sti.

Udtagning af søer

Generelt blev der ikke taget søer ud til individuel opstaldning fra løbeafdelingen. Men i besætning 3 og 5 var der mulighed for individuel opstaldning i bokse. I besætning 1 blev ornestierne brugt til udtagne søer, hvis det var meget påkrævet. I besætning 5 indsatte man søer, der udviste overdreven rideafærd, i en ornesti sammen med en ældre orne i ca. 1 døgn, hvorved de som regel var faldet til ro, når de blev lukket tilbage i flokken igen.

Flytning af dyr og arbejdstidsforbrug

I alle fem besætninger lå drægtighedsafdelingen direkte op til løbeafdelingen. Denne flytning var derfor ofte kun forbundet med at skulle åbne en stilåge i løbeafdelingen, hvorefter søerne i samlet flok kunne drives ud i drægtighedsstien. Det tog dermed, uafhængig af flokstørrelsen, max. 5 min. at flytte et ugehold fra løbeafdelingen til drægtighedsafdelingen. Det betød, at jo større ugeholdet var, desto mindre tid blev der brugt på denne flytning pr. so. Tidsforbruget til flytning af søer fra farestald/-fold til løbeafdelingen varierede en del mellem de fem besætninger. Dette kan muligvis forklares ved, at afgangforholdene fra farestald til løbeafdelingen var meget forskellige. Således lå farestalden kun i umiddelbart tilknytning til løbe- og drægtighedsafdelingen i besætning 4 og 5.

Gødning / strøelse og arbejdstidsforbrug

Der var i alle løbeafdelinger etableret en dybstrøelsesmåtte af halm i hele stiarealet. I besætning 3 og 4 blev der jævnligt fjernet gødning og strøelse, som blev trådt ud af stierne. Udmugning blev i alle besætningerne foretaget med minilæsser. Forhold knyttet til strøelsen og gødning fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Håndtering af halmstrøelse og gødning

Besætning	1	2	3	4	5
Strøelsesmateriale	Delvist snittet hvede-, byg- eller rughalm	Hel hvedehalm	Hel hvedehalm	Hel byghalm	Hel byghalm
Halmforbrug, kg pr. stiplads årligt	465	1.470	770	570	650
Strøninger, pr. uge	3	3	2	4	3
Tidsforb. min. pr. strøning pr. stipl.	0,32	0,55	0,55	0,32	0,50
Tidsforbrug strøning, index (år)	100	170	115	130	155
Kummedybde, m	0,20	0,50	0,30	-	0,20
Afløb i kumme	Nej	Nej	Ja	Ja	Ja
Interval mellem udmugninger, uge	32	6	20	3	5
Tidsforbrug - min. pr. udmug. pr. stipl.	3	3	9	3	4
Tidsforbrug - udmugning, index (år)	100	550	500	1.050	850
Gødningshåndtering	Minilæsser	Minilæsser	Minilæsser	Minilæsser	Minilæsser

Der var stor forskel mellem de fem besætninger på, hvor meget halmstrøelse der blev brugt og hvor ofte der blev muget ud.

Ved en kummedybde på 0,20 m og et halmforbrug på 465 kg pr. stiplads pr. år skulle dybstrøelsesmåtten fjernes ca. hver 32. uge. Der blev i denne besætning anvendt delvist snittet halm. Hvis halmforbruget steg til 770 kg pr. stiplads pr. år og kummen havde en dybde på 0,30 m, steg udmugningsfrekvensen og der skulle i denne besætning muges ud ca. hver 20. uge. I besætning 4 blev der muget ud hver 3. uge ved et halmforbrug på 570 kg pr. stiplads pr. år. Denne meget hyppige udmugning skyldtes, at stiarealet ikke var sænket i forhold til inspektionsgangen og at det ikke var muligt at hæve lågerne i takt med, at dybstrøelsesmåtten voksede.

Også i besætning 2 blev der muget hyppigt ud. Selv om kummedybden var på 0,50 m, skulle der muges ud hver 6. uge. Årsagen til dette skal findes i det meget store halmforbrug på 1.470 kg pr. stiplads pr. år. Dette høje halmforbrug kan muligvis forklares ved, at den bygning løbeafdelingen var placeret i, var åben ud til det fri langs hele den ene facade. Derved skulle der strøs ekstra meget, for at dyrene ikke kom til at fryse i kolde perioder. En anden forklaring kan være, at der ikke blev sparet på halmstrøelsen, idet besætningen havde nem adgang til rigelige mængder billig halm.

Der skulle strøs 2-4 gange om ugen for at sikre en tør og skridsikker dybstrøelsesmåtte. Der var erfaring med, at hvede- eller byghalm gav de tørreste stier. Dybstrøelsesarealet var etableret på fast gulv. Dybstrøelsesmåtten fremstod i alle stier velstrøet, tør og skridsikker, uanset om der var etableret afløb fra stien eller ej. I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1159 af 19. december 1994 skal der dog etableres et hensigtsmæssigt afløbssystem fra stalden (3). Det er især tildelingen af halm flere gange ugentligt og fjernelse af dybstrøelsen flere gange årligt, som påvirker arbejdsforbruget. Den tid, det tog at strø i stierne, blev dog ikke betragtet som en ekstra arbejdsbyrde, men i stedet som en mulighed for at inspicere dyrene.

Erfaringer fra løbeafdelinger med individuel opstaldning i små stier viste, at det var muligt at reducere antallet af strøninger og udmugninger og samtidigt opretholde en ren og tør dybstrøelsesmåtte ved at anvende savsmuld eller spåner i stedet for halm (4). Det formodes, at de samme fordele ved savsmuld og spåner også kan opnås i stalde med flokopstaldede søer og dermed være et alternativ til halm i isolerede stalde.

Klima

Søer, der går i flok og på dybstrøelse, har i kolde perioder mulighed for at udføre termoregulerende adfærd ved at ligge tæt sammen og/eller bore sig ned i halmen for på den måde at holde varmen. Derudover afgiver måtten en del varme på grund af den mikrobielle omsætning. Netop af hensyn til den varme, som måtten afgiver, blev det i besætning 1 tilstræbt at tømme hele stalden i juni/juli måned. På denne måde blev det forsøgt at forebygge, at dyrene fik problemer med sommervarmen. I besætning 5 var der et ønske om at få opsat et overbrusningsanlæg i løbeafdelingen, da dyrene ikke på anden måde have mulighed for at afkøle sig i meget varme perioder. Dyrene kunne i disse perioder blive så påvirket af varmen midt på dagen, at det var umuligt at gennemføre en løbning. Det var derfor nødvendigt at løbe søerne tidligt om morgenen eller sent om aftenen.

Med hensyn til arbejdsforholdene i de fem besætninger følte staldpersonalet sig ikke generet af støj, støv eller ammoniak. Men i kolde perioder var det vigtigt, at man klædte sig varmt på, hver gang der skulle udføres arbejde i løbeafdelingen.

Anbefalinger til indretning af løbeafdeling til flokopstaldede søer fodret efter ædelyst fra automater

På baggrund af erfaringsindsamlingen og den viden, der i øjeblikket findes på området, kan der opstilles følgende anbefalinger til løbeafdelinger med flokopstaldede løsgående søer:

Bygning/klima:

Det anbefales generelt at isolere løbeafdelingen for at undgå for store temperatursvingninger og for at skabe gode arbejdsforhold. I uisolerede bygninger bør søerne tildeles ekstra halm i kolde perioder. Endvidere bør der være installeret overbrusningsanlæg eller en tilsvarende anordning, hvorved dyrenes kropstemperatur i varme perioder kan reguleres (5). Det anbefales at frostsikre vandrørene i uisolerede bygninger. Varm påklædning er påkrævet i uisolerede stalde i kolde perioder. Ved inseminering skal man være opmærksom på, at sæden ikke må udsættes for temperaturer under 16 grader C.

Inventar:

Det anbefales at anvende inventar, som for eksempel bruges i kalvestier, for at opnå en tilfredsstillende styrke og holdbarhed af låger og stiadskillelser. Det bør være muligt at hæve/sænke låger i takt med dybstrøelsesmåttens størrelse. Derved undgås problemer med ikke at kunne åbne låger, når dybstrøelsesmåtten vokser. Endvidere undgås problemer med, at små søer, polte/gylte eller orner kan komme i klemme under låger i perioden lige efter dybstrøelsesmåtten er fjernet.

Kumme:

Min. 0,20 m dyb.

Leje- og gødeareal:

For at opnå tilfredsstillende skridsikkerhed anbefales det, at der etableres dybstrøelse i hele stiarealet.

Fodring:

Generelt anbefales en fodringsmetode, hvor søerne fodres efter tilnærmet ædelyst og hvor der er kontrol med den enkelte so’s foderoptagelse. Der er indtil nu sparsomme erfaringer med fodring efter ædelyst. Hvis der vælges et princip med fodring fra automater, anbefales det, at der ikke er mere end 2-3 søer pr. ædeplads.

Vandtildeling:

Vandkop eller ventil over krybbe.

Belægningsgrad:

Foreløbigt anbefales det, at der er 4,0 m ² pr. so ved grupper under 5 søer og 3 m ² pr. so ved grupper over 5 søer. Orner skal min. have 6 m²og mere, når stien anvendes ved bedækning (6).

Strøelse og udmugning:

Arbejdsforbruget påvirkes af den daglige tildeling af halm og antallet af udmugninger om året. Der bør strøs i stierne 3-4 gange om ugen for at opretholde en ren, tør og skridsikker overflade på dybstrøelsesmåtten.

Hvis stierne indrettes med kumme og det er muligt at holde stierne tørre ved et årligt halmforbrug på 500-700 kg pr. stiplads, kan antallet af udmugninger reduceres til 1-2 gange årligt. I forhold til en uisoleret bygning vil halmforbruget i en isoleret bygning kunne reduceres. Det bør være muligt at anvende en minilæsser eller lignende til udmugningsarbejdet.

Strøelsestype:

Byg- eller hvedehalm.

Indsættelsesstrategi:

Umiddelbart efter fravænning. Søerne indsættes efter størrelse for at undgå, at store søer springer på små søer.

Flokstørrelse:

For at bevare overblikket over søerne i løbeafdelingen anbefales det, at der max. indsættes 6-7 søer pr. sti.

Orne/KS:

Ved at inseminere individuelt i en sti kan soen sikres ro og inseminøren kan gennemføre arbejdet rationelt og uden at blive forstyrret af andre søer.

Bemærkninger:

Det vides på nuværende tidspunkt ikke med sikkerhed, om der i løbeafdelinger til flokopstaldede løsgående søer kan opnås reproduktionsresultater på niveau med systemer, hvor søerne er opstaldet individuelt enten i stier eller bokse.

Referencer

1)	Rapport over E-kontrollens resultater april 1998. Notat nr. 9819, Landsudvalget for Svin.
2)	Stress og det sociale miljø betydning for brunst-og parringsforløb hos svin. Ph.D. afhandling af Lene Juul Pedersen, 1993. Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.
3)	Miljøministeriets bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. nr. 1159 af 19. december 1994.
4)	Løbeafdelinger med individuelt opstaldet løsgående søer (1998). Erfaring nr. 9805, Landsudvalget for Svin.
5)	Staldindretning i relation til dyreværnslovgivning og markedsordninger (1998). Notat nr. 9814, Landsudvalget for Svin.
6)	Justitsministeriets bekendtgørelse om beskyttelse af svin, nr. 998 af 14. december 1993.

Appendiks

Løbeafdelinger med flokopstaldede søer fodret efter ædelyst

Besætning 1

Løbeafdelingen var indrettet med 2 sostier og 9 ornestier. Sostiernes dimensioner var 4,98 m × 7,50 m = 37,35 m². Ornestiernes dimensioner var 2,50 m × 3,00 m = 7,50 m². Der var fast gulv med dybstrøelse i alle stier. Gulvet var i hele bygningen sænket 0,20 m i forhold til indgangen til stalden. Låger og stiadskillelser mellem stierne var ca. 1,50 m høje og udformet med en lodret gitterkonstruktion. Det var muligt at hæve/sænke både låger og stiadskillelser i takt med dybstrøelsesmåttens højde. Inspektionsgangen var 1,50 m bred. Bygningen var uisoleret med naturlig ventilation. Der blev anvendt strøelse i form af delvist snittet hvede-, byg- eller rughalm i rundballer på ca. 250 kg. Løbning med orne foregik i ornestierne. Inseminering foregik i flokken.

Figur 1. Planskitse af løbeafdeling i besætning 1

Besætning 2

Løbeafdelingen var indrettet med 2 sostier og 2 ornestier. Sostiernes dimensioner var (4,80 m × 9,00 m) - 2,25 m² = 40,95 m². Ornestiernes dimensioner var 1,50 m × 1,50 m = 2,25 m². Ornerne blev ikke brugt til at løbe søerne med og var derfor kun opstaldet i løbeafdelingen et par timer om dagen. Der var fast gulv med dybstrøelse i alle stier. Gulvet var sænket 0,50 m i forhold til indgangen til stalden. Låger og stiadskillelser mellem stierne var ca. 1,25 m høje og udformet med en lodret gitterkonstruktion. De stiadskillelser, der stødte op til drægtighedsafdelingen og ud til det fri, havde en fast plade indsat forneden og en lodret gitterkonstruktion foroven. Det var muligt at hæve/sænke både låger og stiadskillelser i takt med dybstrøelsesmåttens højde. Bygningen var uisoleret og åben i en højde af ca. 2,50 m ud til det fri langs den ene facade. Der blev anvendt strøelse i form af hvedehalm i minibigballer på ca. 200 kg. Inseminering foregik i flokken.

Figur 2. Planskitse af løbeafdeling i besætning 2´

Besætning 3

Løbeafdelingen var indrettet med 3 sostier og 6 ornestier. Sostiernes dimensioner var 3,10 m × 6,00 m = 18,60 m². Ornestiernes dimensioner var 3,00 m × 3,10 m = 9,30 m². Der var fast gulv med dybstrøelse i alle stier. Gulvet var sænket 0,30 m i forhold til gangen. Stiadskillelserne var ca. 1,50 m høje. Disse var udformet med en betonmur, der var 1,00 m høj, hvorpå der var fastgjort en 0,50 m høj vandret gitterkonstruktion. Lågerne var ca. 1,20 m høje og udformet med lodret gitterkonstruktion. Det var muligt at hæve/sænke lågerne i takt med dybstrøelsesmåttens højde. Bygningen var uisoleret med naturlig ventilation, åben kip. Der blev anvendt strøelse i form af hvedehalm i minibigballer på ca. 200 kg. Løbning med orne foregik i ornestierne. Inseminering foregik i flokken.

Figur 3. Planskitse af løbeafdeling i besætning 3

Besætning 4

Løbeafdelingen var indrettet med 3 sostier, 1 poltesti og 8 ornestier. Sostiernes dimensioner var 3,00 m × 4,40 m = 13,20 m². Poltestiens dimension var 2,90 m × 4,40 m = 12,76 m². 6 ornestier havde dimensioner på 2,20 m × 4,40 m = 9,68 m² og 2 ornestier havde dimensioner på 2,20 m × 3,40 m = 7,48 m². Der var fast gulv med dybstrøelse i alle stier. Låger og stiadskillelser var ca. 1,40 m høje og udformet med en lodret gitterkonstruktion. Det var ikke muligt at hæve/sænke låger eller stiadskillelser i takt med dybstrøelsesmåttens højde. Gulvet var ikke sænket i forhold til inspektionsgangen. Bygningen var uisoleret med naturlig ventilation, åben kip. Der blev anvendt strøelse i form af byghalm i minibigballer på ca. 200 kg. Løbning med orne foregik i ornestierne. Inseminering foregik i flokken.

Figur 4. Planskitse af løbeafdeling i besætning 4

Besætning 5

Løbeafdelingen var indrettet med 2 sostier, 2 poltestier og 8 ornestier. Sostiernes dimensioner var 4,20 m × 6,00 m = 25,20 m². Poltestiernes dimensioner var 3,00 m × 4,20 m = 12,60 m². Ornestiernes dimensioner var 2,50 m × 3,00 m = 7,50 m². Der var fast gulv med dybstrøelse i alle stier. Låger og stiadskillelser mellem stierne var ca. 1,45 m høje og udformet med en lodret gitterkonstruktion. Det var ikke muligt at justere låger og stiadskillelser i takt med dybstrøelsesmåttens højde. Gulvet var sænket ca. 0,20 m i forhold til inspektionsgangen. Bygningen var uisoleret med naturlig ventilation. Der blev anvendt strøelse i form af byghalm i minibigballer på ca. 200 kg. Løbning med orne foregik i ornestierne. Inseminering foregik i flokken.

Figur 5. Planskitse af løbeafdeling i besætning 5

Arkiv nr. 61