Rutinemæssig behandling med Lincomix® Vet. i besætninger der allerede opnår acceptable produktionsresultater, kan derfor ikke forventes at have effekt på reproduktionsresultaterne.

Undersøgelsen belyser værdien af at behandle søer fra besætninger med acceptable reproduktionsresultater med Lincomix® Vet.

I 3 besætninger blev søerne behandlet fra 3 dage før til 3-4 dage efter faring. I èn besætning blev søerne behandlet de første 6 dage efter fravænning.

I èn besætning medførte behandling efter faring en statistisk sikker højere fravænningsvægt, og tendens til flere levendefødte grise i 2. kuld. I de øvrige besætninger var der ikke statistisk sikre effekter på produktionsresultaterne.

Der var vekselvirkning imellem behandling og faringsprocent. Der var en højere frekvens af søer, der blev behandlet mod farefeber i behandlingsgruppen. Dette kan skyldes en bedre overvågning af denne gruppe. I en besætning registrerede man behandling imod diarre. Her var 96 procent af kuldene med diarre fra behandlingsgruppen.

Rutinemæssig behandling med Lincomix® Vet. i besætninger der allerede opnår acceptable produktionsresultater, kan derfor ikke forventes at have effekt på reproduktionsresultaterne.

Baggrund

Lincomix® Vet. er et antibiotikum, der er effektivt overfor gram positive bakterier, treponema hyodysenteria og mycoplasma.

Formål

Undersøgelsen skulle belyse effekten på produktionsresultaterne af at give Lincomix® Vet. til søer omkring løbning eller faring. Der blev bevidst udvalgt besætninger der ikke havde reproduktionsproblemer.

Gennemførelse

Undersøgelsen blev gennemført i 4 besætninger, over en periode på ca. 1 år. Besætningerne er beskrevet i tabel 1.

Tabel 1. Besætningernes produktionsresultater under undersøgelsen

Bes.

Status

Årssøer stk.

Frav. alder, dage

Grise pr. årsso

A

B

C

D

MS

Konv.

MS

Konv.

340

220

350

120

25

34

24

21

23,4

19,4

21,5

24,3

I besætning A var der før undersøgelsen påvist Corynebakterium Suis. I besætning A blev alle søer, der blev fravænnet i lige ugenumre behandlet, mens søer fravænnet i ulige ugenumre forblev ubehandlede. Søerne blev behandlet fra fravænning til efter løbning (torsdag til og med onsdag).

I besætning B, C og D blev alle søer med ulige sonumre behandlet i 7-8 dage fra 3 dage før forventet faring. Søer med lige sonumre forblev ubehandlede. I besætning B, C og D blev behandling mod farefeber og diarre samt fravænningsvægten registreret som supplerende registrering til E-kontrollen.

Søer i forsøgsholdet blev tildelt 20 g Lincomix® Vet. (44 g/kg) ovenpå foderet en gang daglig i 7-8 dage. Søer i kontrolholdet blev ikke behandlet.

Resultater

A: Diegivningsperioden

I besætning B, C og D blev søerne behandlet ved faring. I disse besætninger blev farefeberbehandling og fravænningsvægt registreret. En besætning registrerede også behandling af grisene for diarre. Resultaterne er angivet i tabel 2.

Tabel 2. Resultat af behandling omkring faring
Besætning	B		C		D		I alt
	Kont.	Forsøg	Kont.	Forsøg	Kont.	Forsøg	Kont.	Forsøg
Antal kuld % søer beh. farefeber % søer m.temp. >39,5 ºC Diarre Pct. kuld	236 8 5 -	244 13 9 -	395 32 22 -	398 37 21 -	114 2 2 1	114 22 22 22	745 20 14 -	756 27 17 -
Fravæn.* vægt, kg	8,7	8,6	6,2	6,4	5,2	5,2	6,7	6,8
* Fravænningsvægten er korrigeret for effekten af kuldnummer, alder ved fravænning, antal ved fravænning og under "ialt" også for effekt af besætning.

I det samlede resultat var der tendens til effekt på fravænningsvægten (P =0,3). Denne tendens var overskygget af vekselvirkning imellem besætningerne (P =0,02). Dette skyldes den signifikant positive effekt af behandling i besætning C (P =0,0003) og den svagt negative effekt i besætning B (P =0,6). I Besætning C var effekten størst i gyltekuldene og aftog så med kuldnummeret.

Der var flere behandlinger mod farefeber i behandlingsgruppen i alle 3 besætninger. I det samlede resultat er denne forskel signifikant. (P =0,0001).

Hvis farefeber kun opgøres for de søer hvor temperaturen var over 39,5 ºC, så falder antal behandlinger i begge grupper. Der blev stadig foretaget flest behandlinger i behandlingsgruppen, men forskellen var ikke længere signifikant.

Behandling imod diarre blev kun registreret i èn besætning. Her var der tydeligt flere tilfælde af diarre hos pattegrise hos de behandlede søer.

B: Produktionsresultater efter behandling

Resultatet er angivet i tabel 3 og 4.

Tabel 3. Resultatet af løbning efter behandling ved faring
Besætning	B		C		D		I alt
	Kont.	Forsøg	Kont.	Forsøg	Kont.	Forsøg	Kont.	Forsøg
Løbet Faringspct. Lev.fødte) Dødfødte Lev.fødte*) i 2. kuld	199 74 1,7 1,1 10,8	207 74 10,6 1,0 10,0	356 79 10,1 0,7 9,1	364 84 10,3 0,6 10,0	100 94 12,0 0,7 11,6	90 79 11,6 0,8 11,9	655 80 10,9 0,8 10,4	662 80 10,9 0,8 10,7
Levendefødte grise er korrigeret for kuldnummer. * Antal levendefødte pr. kuld i alle kuld ** Antal levendefødte pr. kuld i andet kuld (Efter behandling af 1.-lægssøer).

I det samlede resultat er forbedringen af antal levendefødte grise ikke signifikant (P =0,70). Forbedringen for søer der er behandlet ved fødsel af 1. kuld, er på 0,3 levendefødt gris (P =0,54). I begge tilfælde skyldes forbedringen af kuldstørrelsen de resultater der er opnået i besætning C i 2. kuld. (P=0,18).

Tabel 4. Resultatet af behandling omkring løbning
Besætning	A
Behandling	Kontrol	Forsøg
Løbet Faringsprocent Lev.fødte* Dødfødte Lev.fødte** i 2. kuld	227 95 10,2 0,5 9,9	225 96 10,3 0,6 9,6

Diskussion

Behandling med Lincomix® Vet., havde effekt på fravænningsvægten i èn besætning, og i samme besætning en tendens til effekt på antal levendefødte i det følgende kuld hos de 1.lægssøer, der blev behandlede ved faring. I de øvrige besætninger blev der ikke observeret en effekt på fravænningsvægt, drægtighedsprocent eller kuldstørrelse.

Behandlingen medførte en øget frekvens af behandling imod farefeber. Dette kan forklares med, at farefeber antages at skyldes gram negative bakterier. Lincomix® Vet. er effektivt overfor gram-positive bakterier, og når disse fjernes, får de gram-negative bakterier mere spillerum.

En anden forklaring kan være, at behandlingen medførte ekstra opsyn med søerne i forsøgsgruppen, så farefebersymptomer oftere blev observeret her. Denne forklaring støttes af, at der var behandlet flere søer med en temperatur under 39,5 ºC i forsøgsgruppen end i kontrolgruppen. Hvis undersøgelsen var blevet udført som blindforsøg, var søerne muligvis blevet behandlet mere ens.

Diarre hos pattegrisene blev kun registreret i èn besætning. Diarreen hos grisene kan skyldes, at lincomycin i mælken fra soen har fjernet den naturlige tarmflora hos smågrisene. To andre forklaringer kan være en effekt af det forøgede opsyn med forsøgsholdet, og endelig at tynd afføring kan optræde som en bivirkning efter behandling med Lincomix® Vet.

Ved behandling forventes Lincomix® Vet. at nedsætte smittepresset hos dyrene, og derved medføre en højere kuldstørrelse. Besætninger der opnår 23,4 og 24,3 grise pr. årsso kan ikke forventes at have et højt smittepres, og det er derfor ikke overraskende, at der ikke blev fundet en positiv effekt af behandlingen i disse 2 besætninger.

Der var en svag effekt i den ene af de øvrige 2 besætninger. Grisene var her signifikant større ved fravænning fra behandlede søer, end fra søer i kontrolholdet. I denne besætning var der en tendens til flere grise i de behandlede gyltes følgende kuld.

Konklusion

Behandling af søer ved faring gav positiv effekt på fravænningsvægten i èn besætning.

I de øvrige besætninger blev der ikke observeret effekt af behandlingen. Behandling ved faring øgede frekvensen af farefeberbehandlinger, og frekvensen af behandlinger mod diarre hos pattegrisene grisene i èn besætning.

Besætninger der opnår acceptable produktionsresultater, kan ikke forvente en effekt på reproduktionsresultaterne af at behandle med Lincomix® Vet. Behandlingen kan have en positiv effekt på fravænningsvægten.

Lincomix® Vet. til søer omkring faring