Beregninger foretaget på baggrund af de fundne resultater og det nuværende afregningssystem viser, at der alt andet lige vil være et større dækningsbidrag pr. stiplads årligt ved levering af 2 gange, såfremt variationen i slagtevægten er under 20 kg.

I tre besætninger er variationen i slagtevægten på stiniveau sammenlignet ved at levere slagtesvinene af to mod fire gange pr. sti. Forskellige strategier i forbindelse med deling og sortering af grisene ved indsættelse i stien blev undersøgt.

Resultaterne omfatter 45 stier med levering af 4 gange og 67 stier med levering af 2 gange. Levering af 2 gange forbedrede stiudnyttelsen med ca. 5 procentenheder i forhold til levering af 4 gange. En deling af grisene ved en vægt på ca. 47 kg medførte en variation i slagtevægten på 18 kg. Deling af grisene ved ca. 33 kg medførte en variation i slagtevægten på ca. 26 kg.

Beregninger foretaget på baggrund af de fundne resultater og det nuværende afregningssystem viser, at der alt andet lige vil være et større dækningsbidrag pr. stiplads årligt ved levering af 2 gange, såfremt variationen i slagtevægten er under 20 kg. Såfremt variationen er større end 20 kg, vil det kun være økonomisk med levering af 2 gange, såfremt dækningsbidraget pr. svin er større end kr. 175,00.

Baggrund

Dækningsbidraget pr. stiplads er blandt andet afhængig af stiudnyttelsen. Jo færre leveringer, der skal til for at tømme stien, jo bedre bliver stiudnyttelsen pr. stiplads. Såfremt DB pr. svin reduceres med en mindre procentandel end stiudnyttelsen stiger med, øges DB pr. stiplads årlig.

Formål

At undersøge spredning i slagtevægten ved henholdsvis 2 og 4 leveringer pr. sti.

At undersøge, hvilken indflydelse forskellige sorteringsmetoder kan have på spredning i slagtevægten.

At beregne de økonomiske konsekvenser ved anvendelse af 2 kontra 4 leveringer pr. sti.

Afprøvningsplan

Afprøvningen er gennemført i tre besætninger med langstier som havde målene 5 x 1,8 m. I den ene besætning blev der anvendt tørfodring og i de 2 andre tørfodring med forvanding. Afprøvningen blev gennemført efter følgende plan:

Gruppe A (Kontrolgruppe)

Der blev indsat 12 grise pr. sti ved en vægt på ca. 30 kg. Grisene blev sorteret efter størrelse og derefter vejet. Slagtesvinene blev leveret kontinuerligt, det vil sige, at stien blev tømt af tre-fire gange.

Gruppe B (Forsøgsgruppe)

Der blev indsat 12 grise pr. sti ved en vægt på ca. 34 kg. Sortering af grisene blev foretaget efter, at de var vejet. Slagtesvinene blev leveret af 2 gange.

Gruppe C (Forsøgsgruppe)

Der blev indsat 18 grise i stien ved en vægt på ca. 25 kg. Ved indsættelse blev grisene sorteret efter størrelse. Ved en vægt på ca. 47 kg blev der foretaget en sortering af grisene på den måde, at de 6 mindste i stien blev flyttet sammen med de 6 mindste fra en anden sti. Slagtesvinene blev leveret af 2 gange.

Gruppe D (Forsøgsgruppe)

Der blev indsat 22 grise i en ungsvinesti ved en vægt på ca. 15 kg. Grisene var sorteret efter størrelse ved indsætning. Ved en vægt på ca. 35 kg blev grisene indsat i slagtesvinestalden fordelt på 2 stier efter størrelse. Slagtesvinene blev leveret af 2 gange.

Gruppe A og B er gennemført i alle tre besætninger, hvorimod gruppe C og D kun er gennemført i hver en besætning.

Resultater

I tabel 1 er vist, hvilken spredning og staldudnyttelse der er fundet ved de forskellige leveringsstrategier. Resultaterne kan ikke sammenlignes mellem grupperne, men giver et godt skøn over, hvilken indflydelse spredningen ved indsættelse og sorteringstidspunktet (grisenes vægt) har på spredningene i slagtevægten.

Tabel 1. Variation i slagtevægten
Leveringsstrategi	4 lev. pr. sti	2 lev. pr. sti
Indsættelsesstrategi	12 grise pr. sti	12 grise pr. sti	Deling 18/12	Deling 22/11
Gruppe	A	B	C	D
Antal stier	45	47	11	9
Vægt ved indsætt., kg	34,3	30,1	47,4	32,9
Slagtevægt	70,0	71,1	67,9	72,1
Spredning ved indsætt., ± kg	2,9	2,0	3,1	3,0
Spredning ved afgang, ± kg	4,2	5,4	4,5	6,6
Variation i sl.vægt, kg *)	16,8	21,6	18,0	26,4
Stiudnyttelse, pct.	92,1	95,9	97,8	97,5
*) Beregnet som s x 4, indeholder ca. 95 pct. af grisene.

Som det ses af tabel 1, forbedres stiudnyttelsen med ca. 5 procentenheder ved tømning af stien af 2 gange i forhold til 4 gange.

I gruppe B var spredningen ved indsættelse forholdsvis lille på grund af en meget kraftig sortering af grisene inden indsættelsen. Det var kun muligt at anvende 40-50 pct. af grisene til afprøvningen. I gruppe C og D er sorteringen af grisene gennemført efter det princip, at alle grise indsat i slagtesvinestalden en given dag skulle indgå i forsøget. På den måde svarer resultaterne til, hvad der kan gennemføres under almindelige produktionsforhold.

Af gruppe B ses, at en forholdsvis lille spredning ved indsættelse også medfører en lille spredning i slagtevægten. Af gruppe C ses, at en sen sortering af slagtesvinene med en forholdsvis lille spredning efter sortering medfører en lille spredning i slagtevægten. Af gruppe D ses, at en stor spredning i vægten ved indsættelse sammenlignet med gruppe Bm, også medfører en for stor spredning i slagtevægten.

Slagtesvinenes fordeling i vægtklasser

I tabel 2 er der på baggrund af de fundne resultater foretaget en teoretisk fordeling af slagtevægtene i forskellige vægtklasser.

Tabel 2. Slagtesvinenes fordeling i vægtklasser, pct.
Vægtklasse	4 lev. pr. sti	2 lev. pr. sti
kg	s = 4 kg	s = 5 kg	s = 6 kg
12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1	- - - - 0,5 1,0 3,0 5,0 7,0 9,0 12,0 12,5	- - 0,5 1,0 1,5 2,0 3,0 5,2 7,5 9,5 9,8 10,0	0,5 1,0 1,4 1,7 2,0 2,5 3,0 5,0 6,8 8,4 8,7 9,0
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12	12,5 12,0 9,0 7,0 5,0 3,0 1,0 0,5 - - - -	9,5 9,0 8,3 7,0 5,5 4,5 3,0 1,7 1,0 0,5 - -	8,5 8,0 7,5 6,5 5,2 3,8 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5

At tabel 2 ses slagtesvinenes fordeling i forskellige vægtklasser ved henholdsvis 4 leveringer pr. sti, hvor der blev fundet en spredning i slagtevægten på 4 kg og 2 leveringer på sti, hvor spredning på baggrund af de fundne resultater må forventes at ligge omkring 5-6 kg. Tabellen kan anvendes til ud fra en given eller ønsket gennemsnitlig slagtevægt at beregne, hvor stor en del af slagtesvinene der vil blive afregnet inden for de forskellige noteringsklasser ved anvendelse af henholdsvis 2 eller 4 leveringer pr. sti.

Det ses af figur 1 (figur er ikke medtaget i dette dokument), at kurven for 4 leveringer pr. sti hælder til venstre i forhold til kurven for 2 leveringer pr. sti, fordi der er leveret 1-2 grise pr. sti, en til to uger før stien blev tømt.

Økonomi

I tabel 3 er der på baggrund af resultaterne i tabel 1 og 2 samt gældende landsnotering, november 1984, foretaget økonomiske beregninger over, hvilken leveringsstrategi der giver det bedste økonomiske resultat.

Beregningerne er foretaget under forudsætning af, at den gennemsnitlige slagtevægt er 69 kg, og at den daglige tilvækst er 800 g. Som det ses, falder afregningsprisen pr. svin ved en øget spredning i slagtevægten, hvilket skyldes, at en stigende procentandel af svinene ligger uden for notering I. Den øgede stiudnyttelse medfører imidlertid en hurtigere omsætningshastighed i stien.

DB pr. stiplads er beregnet ud fra DB pr. svin ved 4 leveringer pr. sti på henholdsvis 125 og 175 kr. DB pr. svin ved 2 leveringer pr. sti er reduceret med den beregnede mindre afregningspris. DB pr. stiplads årligt viser, at såfremt spredning i slagtevægten er 5 eller derunder, så bliver dækningsbidraget alt andet lige større ved to leveringer pr. sti end 4 leveringer pr. sti. Er spredning i slagtevægten 6, vil der i besætninger med et lavt DB pr. svin være et direkte tab ved anvendelse af 2 leveringer pr. sti, hvorimod der i besætninger med et stort DB pr. svin ikke vil være nogen nævneværdig forskel i dækningsbidraget.

Tabel 3. Økonomi (november 1984)
Notering I	50,0-71,9 kg	kr. 14,40
Notering II	72,0-75,9 kg	kr. 13,90
Notering III	76,0-90,0 kg	kr. 12,90
Daglig tilvækst	25,0-95,0 kg	800 g
Gens. slagtevægt	69,0 kg
	4 lev. pr. sti	2 lev. pr. sti
Leveringsstrategi	s = 4 kg	s = 5 kg	s = 6 kg
Pct. svin, notering I	83,5	76,8	74,0
Pct. svin, notering II	16,0	20,0	18,5
Pct. svin, notering III	0,5	3,2	7,5
Gns. afregningspris pr. svin, kr.	987	983	979
Omsætning pr. stipl., årlig, kr.	3.736	3.976	3.956
Stiudnyttelse, pct.	92	97	97
Antal prod. svin pr. stipl., årl.	3,84	4,04	4,04
DB pr. svin, kr.	125/175	121/171	117/167
DB pr. stipl., årlig, kr.	480/672	489/691	473/675

Sorteringstidspunketets indflydelse på spredningen af slagtevægten

I figur 2 (figur er ikke medtaget i dette dokument) er resultaterne fra tabel 1 indtegnet. Figuren viser sammenhængen mellem variationen i vægten ved indsættelse og variationen i slagtevægten. Som det ses af figuren, påvirkes spredningen i slagtevægtene dels af spredning ved indsættelse og dels af sorteringstidspunktet.

Diskussion

Der kan ikke gives et generelt råd om, hvilken leveringsstrategi der bør anvendes i den enkelte besætning. Alt andet lige kan det som en tommelfingerregel angives, at variationen i slagtevægten og dermed forskellen mellem den største og mindste gris øges med ca. 4 kg for hver gang antallet af leveringer fra en sti reduceres med 1. Det vil sige, at såfremt variationen er 12 kg ved 4 leveringer, må den forventes at være 20 kg ved 2 leveringer pr. sti.

Under den nuværende afregningsform reduceres den gennemsnitlige afregningspris med 4-5 kr. for hver gang variationen i slagtevægten øges med 4 kg. Såfremt afregningsprisen for eksempel er 5 kr. mindre, udgør det tabte dækningsbidrag i en besætning, hvor DB pr. gris er 100 kr. 5 pct., hvorimod det kun udgør 2,5 pct. i en besætning, hvor DB pr. svin er 200 kr. Valg af leveringsstrategi vil således i høj grad også være afhængig af, hvilket dækningsbidrag der kan forventes i den pågældende besætning.

Leveringsstrategi for slagtesvin