Ud af 128 besætninger, som var med fra starten i 1991, havde 93 besætninger et ISO-certifikat i efteråret 1994. I juli 1995 havde 87 besætninger et ISO-certifikat og i juli 1996 havde 76 besætninger et ISO-certifikat.

Ud af 128 besætninger, som var med fra starten i 1991, havde 93 besætninger et ISO-certifikat i efteråret 1994. I juli 1995 havde 87 besætninger et ISO-certifikat og i juli 1996 havde 76 besætninger et ISO-certifikat.

For perioden oktober 1994 til september 1996 betalte Steff-Houlberg sine ISO-leverandører et grundbeløb pr. certificeret besætning til dækning af de faste omkostninger for at fastholde ISO-certifikatet. I denne perioden kunne det ikke lade sig gøre at finde en kunde, som var villig til at betale en merpris for kød fra grise, der var produceret i en ISO-besætning. Pr. 1. oktober 1996 ophørte Steff-Houlberg derfor med at betale en merpris for grise fra certificerede ISO-besætninger.

Det er derfor nu op til den enkelte svineproducent, at fastholde sit kvalitetsstyringssystem. Til fremtidige specialproduktion (fx Antonius) stiller Steff-Houlberg krav om, at svineproducenten skal gennemføre kvalitetsstyring i sin besætning inklusive opfølgningsbesøg.

Beregning af den interne nytteværdi er gennemført for at vurdere, om ISO kvalitetsstyring medfører bedre effektivitet i besætningerne og dermed også bedre økonomi.

For sohold var der over den fem-årige periode ingen statistisk sikker forskel i effektivitetens udvikling (målt som grise/årsso) i ISO-besætningerne sammenlignet med almindelige sobesætninger.

Specielt for slagtesvinehold er der en antydning af, at der i 1994 og 1995 var en forskel på ca. 9 indekspoint til fordel til ISO-besætningerne. Denne tendens til forskel i indekspoint skyldes alene en relativ bedre foderudnyttelse i ISO-besætningerne på ca. 0,08 FEs/kg tilvækst end i kontrolbesætningerne i årene 1994 og 1995. En forskel på 9 indekspoint svarer til ca. 9 kr. pr. slagtesvin.

Den antydede forbedrede foderudnyttelse i ISO-besætningerne skyldes formentlig:

Øgede kvalitetskrav og opfølgning overfor foderstoffirmaerne.
En indført løbende kontrolvejning af eget blandingsanlæg, således at der er udfodret en mere præcist sammensat blanding.

Baggrund

For danske svineproducenter er der udviklet et selvstændigt kvalitetsstyringssystem efter ISO 9002-standarden. I udviklingen og testen af kvalitetsstyringssystemet var udgangspunktet lovkrav og generelle krav fra markeder samt produktionskrav defineret af de involverede svineproducenter.

Projektet med kvalitetsstyring og certificering af svineproducenter begyndte ultimo 1991, hvor målet var at opnå en certificering af ca. 100 svinebesætninger. ISO-projektet blev gennemført i et samarbejde mellem Slagteriernes Forskningsinstitut, Steff-Houlberg, Landsudvalget for Svin/DANSKE SLAGTERIER og Markedssekretariatet/DANSKE SLAGTERIER.

93 besætninger opnåede et ISO-certifikat på grundlag af et fælles kvalitetsstyringssystem, men med en individuel tilpasning til egne forhold. Der blev udstedt certifikater til hver enkelt svineproducent.

I april 1994 opstod der problemer med de udstedte certifikater. Certifikaterne var udstedt med DANAK-akkrediteringslogo. Dansk Standard, som har ansvaret for certificeringerne, blev pålagt at trække certifikaterne tilbage, idet DANAK, der er den øverste danske kontrolmyndighed indenfor ISO-systemet, ikke følte at den valgte model var i overensstemmelse med ISO-standardens krav om ledelsens ansvar og beføjelser.

Problemstillingen var, at svineproducenternes ledelsesmæssige ansvar skulle præciseres nærmere i forhold til den centrale kvalitetskomité. Efter en mindre justering i kvalitetsstyringssystemet for svineproducenter nåede man i foråret 1996 til enighed om de uafklarede punkter, således at certifikaterne igen kunne udstedes med DANAK-akkrediteringslogo.

Et af delmålene i dette projekt var at vurdere, om den enkelte svineproducent opnåede en intern nytteværdi i sin bedrift ved indførelse af kvalitetsstyring.

Et af delmålene i dette projekt var at vurdere, om den enkelte svineproducent opnåede en intern nytteværdi i sin bedrift ved indførelse af kvalitetsstyring.

Materiale og metode

Resultater fra E-kontrol blev indsamlet i 1. kvartal 1992, 1993, 1994, 1995 og 1996. I juli 1996 havde 76 besætninger et ISO-certifikat.

En kontrolgruppe på 54 besætninger blev udvalgt efter samme princip som for ISO-besætningerne, men denne udvælgelse skete først i foråret 1993. I samkørslen af resultater blev kun medtaget besætninger, som havde resultater fra alle fem år.

Med hensyn til statistisk analyse blev der gennemført en variansanalyse for at vurdere, om der over de fem år var en forskellig udvikling i effektiviteten, afhængig af om det var en ISO-besætning eller en kontrolbesætning.

For soholdet blev der sammenlignet ud fra antal prod. grise pr. årsso, mens der for slagtesvin blev brugt indekstal, som er kendt fra beregning af avlsværdi (indeks = dgl. tilv. × 0,23 ÷ FEs/kg tilv. × 100 + kødpct. × 7).

Ved den statistiske beregning blev resultatet fra årene 1992, 1993, 1994 (periode før indførelse af ISO-kvalitetsstyring) sammenholdt med de opnåede resultater i 1994 og 1995 (periode efter indførelse af ISO-kvalitetsstyring).

Resultater og diskussion

Ud af 128 besætninger, som var med fra starten, havde 93 besætninger et ISO-certifikat i efteråret 1994.

For de resterende 35 besætninger gjaldt, at:

8 deltagere trak sig på grund af ophør
10 havde ikke interesse for projektet
17 trak sig ud af andre årsager

I juli 1995 havde 87 besætninger et ISO-certifikat og i juli 1996 havde 76 besætninger et ISO-certifikat.

De fleste ISO-besætninger blev certificeret i sommeren og efteråret 1993, og disse havde derfor pr. juli 1996 haft ISO-kvalitetsstyring i godt 2½ år.

Fastholdelse af ISO-certifikat

For perioden oktober 1994 til september 1996 betalte Steff-Houlberg sine ISO-leverandører et grundbeløb pr. certificeret besætning til dækning af de faste omkostninger for at fastholde ISO-certifikatet.

Hver besætning fik et grundbeløb på 5.000 kr., som blev udbetalt i september 1995 og 1996, såfremt besætningen havde et gyldigt certifikat. Alle godkendte slagtesvin opnåede en merpris på 2 kr./svin. Udbetalingen af de 2 kr. stoppede, hvis besætningen havde Salmonella-niveau 3.

På denne måde sikrede Steff-Houlberg sig tilstrækkelige mængder ISO-kød til afsætning til mulige kunder. I denne perioden kunne det ikke lade sig gøre at finde en kunde, som var villig til at betale en merpris for kød fra grise, som havde haft opvækst i en ISO-besætning. Pr. 1. oktober 1996 ophørte Steff-Houlberg derfor med at betale en merpris for grise fra certificerede ISO-besætninger.

Det er derfor nu op til den enkelte svineproducent, om han vil fastholde sit kvalitetsstyringssystem. Til fremtidige specialproduktion (fx Antonius) stiller Steff-Houlberg dog krav om, at svineproducenten skal gennemføre kvalitetsstyring i sin besætning inklusive opfølgningsbesøg.

Intern nytteværdi

For sohold var der over den fem-årige periode ingen statistisk sikker forskel i effektivitetens udvikling (målt som grise/årsso) afhængig af, om det var en kontrol- eller en ISO-besætning. De enkelte produktionstal fremgår af tabel 1.

Specielt for slagtesvinehold er der en antydning af, at der var en forskel i indeksberegningen, idet der mellem kontrol- og ISO-besætningerne i 1994 og 1995 var en forskel på ca. 9 indekspoint til fordel til ISO-besætningerne (P<0,077). Denne tendens til forskel i indekspoint skyldes alene en relativ bedre foderudnyttelse i ISO-besætningerne på ca. 0,08 FEs/kg tilvækst end i kontrolbesætningerne i årene 1994 og 1995 (jf. tabel 2). En forskel på 9 indekspoint svarer til ca. 9 kr. pr. slagtesvin.

Den antydede forbedrede foderudnyttelse i ISO-besætningerne skyldes formentlig: 1) Øgede kvalitetskrav og opfølgning overfor foderstoffirmaerne. 2) En indført løbende kontrolvejning af eget blandingsanlæg, således at der er udfodret en mere præcist sammensat blanding.

Referencer

Liste over udgivet materiale som følge af dette ISO-projekt
-	Hansen, B.I., Hansen, T., September 1994. Procesforløb og erfaringer. Kvalitetsstyring i primærproduktionen. Landsudvalget for Svin.
-	Hansen, B.I., Hansen, T., September 1994. Primærproduktionens rammesystem for kvalitetsstyring efter ISO 9002. Slagteriernes Forskningsinstitut, Roskilde.
-	Hansen, B.I., Hansen T., December 1994. Sammendrag af projektet "Dokumenteret kvalitet fra jord til bord gennem ISO 9002-godkendt kvalitetsstyring. Landsudvalget for Svin.
-	Hansen, B.I., September 1994. Intern nytteværdi i besætningerne. Kvalitetsstyring i primærproduktionen. Landsudvalget for Svin.
-	Hansen, B.I., Udesen, F., Pedersen, B., Maribo, H. og Simonsen, P.E., 1993. Katalog over kvalitetsegenskaber, som kan påvirkes af svineproducenten. Landsudvalget for Svin.
-	Hansen, T., December 1994. Kvalitetsstyrings- og certificeringsmodeller for svinesektorens primærproduktion. Slagteriernes Forskningsinstitut.
-	Hansen, T., December 1994. Certificering af svinebesætninger. Slagteriernes Forskningsinstitut.
-	IFAU - Instituttet for Fødevarestudier og Agroindustriel Udvikling, 1992. Forbrugerholdninger til svineproduktion og svinekød i Frankrig, Sverige, Tyskland, England og USA. Udarbejdet for Markedssekretariatet. DS.
-	LIK - Landbrugets Informationskontor, 1994. Evaluering af ISO 9002-demoprojekt om udvikling af et kvalitetsstyringssystem for primærproduktion af svin hos leverandører til Steff-Houlberg. Udarbejdet for Slagteriernes Forskningsinstitut og Steff-Houlberg.

Appendiks

Tabel 1. Sohold resultat - gennemsnit for hele året
År	1991	1992	1993	1994	1995	1991	1992	1993	1994	1995
Gruppe	ISO	ISO	ISO	ISO	ISO	Kont.	Kont.	Kont.	Kont.	Kont.
Antal bes.	41	41	41	41	41	41	41	41	41	41
Vægt/prod. gris, kg	28,4	28,8	30,0	29,2	29,2	27,9	28,6	28,8	28,1	28,1
Foder/prod. gris, FE	104	106	109	108	107	100	101	104	102	104
Grise/årsso, stk.	21,0	21,2	21,0	21,2	21,0	21,6	21,7	21,8	21,7	21,2
Kuld/årsso, stk.	2,25	2,25	2,24	2,25	2,23	2,27	2,27	2,27	2,27	2,26
Antal søer, stk.	126	131	136	141	145	103	109	113	115	118
Levendefødte, stk.	10,7	11,0	11,0	11,0	11,1	11,1	11,3	11,2	11,1	11,1
Frav./kuld, stk.	9,5	9,6	9,6	9,7	9,7	9,8	9,9	9,9	9,8	9,8
Alder ved frav., dage	29	29	29	29	29	31	30	30	29	30
Vægt ved frav., kg	7,3	7,3	7,2	7,2	7,2	7,6	7,5	7,5	7,3	8,8
Døde før frav., pct.	11,2	12,3	12,2	11,5	12,7	12,0	12,3	11,9	11,9	12,2
Døde efter frav., stk.	2,2	2,1	2,3	2,5	3,6	2,3	2,2	2,4	2,1	3,0
Alder v. 25 kg, dage	75	75	73	73	76	76	75	76	75	75
Spildf.dg/kuld, dage	19	18	19	18	19	16	15	16	16	17
Omløbere, pct:	9	8	9	9	9	6	7	7	7	8

Tabel 2. Slagtesvin resultat - gennemsnit for hele året
År	1991	1992	1993	1994	1995	1991	1992	1993	1994	1995
Gruppe	ISO	ISO	ISO	ISO	ISO	Kont.	Kont.	Kont.	Kont.	Kont.
Antal bes.	54	54	54	54	54	45	45	45	45	45
Prod. svin, stk., gns.	2.254	2.353	2.473	2.608	2.433	1.577	1.842	1.882	1.819	1.771
Daglig tilvækst, g	693	741	735	757	749	685	731	735	748	748
FEs/kg tilvækst	3,03	2,86	2,89	2,82	2,83	3,04	2,88	2,86	2,90	2,91
Vægt v. inds., kg	28,9	29,7	30,7	30,3	29,8	28,1	28,5	29,0	28,3	28,5
Slagtevægt, kg	74,3	76,3	76,7	74,6	75,1	74,3	75,9	77,3	75,0	75,6
Kødprocent, pct.	60,4	60,9	60,7	60,3	60,1	60,5	61,0	60,7	60,1	60,1
Brysthindear, pct.	15,9	15,6	17,2	19,5	23,8	12,0	14,4	15,7	18,5	19,7
Nysesyge, pct.	0,3	0,3	0,5	0,3	0,1	0,4	0,3	0,2	0,2	0,1
Bylder, pct.	1,3	1,3	1,5	1,6	1,6	1,0	1,1	1,4	1,7	1,7
Andre, pct.	2,8	3,1	2,8	3,5	4,0	2,6	2,9	2,8	3,4	4,3
Døde og kass., pct.	2,7	2,7	2,7	2,6	2,9	3,0	2,8	2,9	3,1	3,5

Intern nytteværdi i ISO-besætninger kvalitetsstyring i primærproduktionen