Fem forskellige fabrikater halmautomater blev undersøgt i to slagtesvinebesætninger med fuldspaltegulv. Undersøgelsen forløb over 3 måneder, og bedømmelsen blev foretaget på baggrund af en systematisk, subjektiv vurdering.

Fem forskellige fabrikater halmautomater blev undersøgt i to slagtesvinebesætninger med fuldspaltegulv. Undersøgelsen forløb over 3 måneder, og bedømmelsen blev foretaget på baggrund af en systematisk, subjektiv vurdering.

Følgende halmautomater indgik i undersøgelsen:

"Unni", Fabrikken Unni ApS
"Halmhæk 23", DSI Langkjær
"Halmhæk 30", DSI Langkjær
"AP-Halm", Agro Products ApS
"Trivselsautomaten", Hemmeshøjgård

Undersøgelsen viste, at alle halmautomater på nær Halmhæk 30, gav mulighed for tildeling af halm.

Hvis halmautomaten var monteret på stiskillevæggen - som Unni samt Halmhæk 23 og 30 var det dog nødvendigt at montere en plade på spaltegulvet under automaten til opsamling af spild. Der var for dårlig adgang til halmen i Halmhæk 30, og den kan derfor ikke anbefales. Unni og Trivselsautomaten kunne justeres, hvilket var en fordel sammenlignet med de øvrige. Justering var hyppigt påkrævet, men kunne i Unni foretages uden brug af værktøj.

Hvis halmautomaten var monteret på gulvet - som AP-Halm og Trivselsautomaten, skulle den plads automaten optog fratrækkes rådighedsarealet i stien. AP-Halm optog ca. 0,1 m², mens Trivselsautomaten optog ca. 0,4 m². Var automaten placeret midt på stigulvet - som Trivselsautomaten - medførte dette ulemper i forbindelse med f.eks. levering af grisene.

Forudsat der blev brugt langhalm, var der ikke problemer med udslusning af gylle. I begge besætninger var der tilsyneladende færre tilfælde af halebid i stier med halmtildeling sammenlignet med stier uden halmtildeling. Tildeling af halm var påkrævet hver 5. til 14. dag afhængig af automattype. Det er generelt en fordel, hvis halmautomaten kan justeres, idet kvaliteten på halm kan variere.

Baggrund

Størstedelen af de stityper der bruges til ung- og slagtesvin, er baseret på fuldspaltegulv uden halmtildeling. Et eventuelt dårligt nærmiljø kan medføre, at dyrene bliver hyperaktive og derfor retter opmærksomheden mod stifæller. Dette kan resultere i halebid. Omfanget af halebid kan i ekstreme tilfælde medføre nedgang i produktionsresultaterne.

Tildeling af halm er en berigelse af stimiljøet og formodes at kunne hindre eller mindske forekomsten af halebid. Derudover kan halm medvirke til forbedring af mavesundheden hos grisene. (Keller Nielsen, 1993).

Tildeling af halm kan imidlertid medføre problemer med håndtering af gødning inde i stalden dels i form af problemer med udslusning af gylle, dels i form af tilkitning af spaltegulvet. Der er tidligere udført et forsøg med tildeling af snittet halm i stier med delvist spaltegulv. Der var problemer med tilkitning af spaltegulvet allerede ved halmmængder svarende til 25 g pr. gris pr. dag. Hel halm kunne bruges i mængder svarende til 50 g pr. gris pr. dag, før der opstod problemer med tilkitning af spaltegulvet. Grisene havde en højere daglig tilvækst, hvis de fik tildelt 150 g halm pr. gris pr. dag. Halmen blev tildelt manuelt hver dag. (Meddelelse nr. 106, 1986 fra Den rullende Afprøvning)

Brug af halmautomater vil kunne rationalisere halmtildelingen og give en bedre udnyttelse af halmen i forhold til tildeling direkte på stigulvet. Dette forudsætter, at automaten har en god funktion. Der er kun få erfaringer med halmautomater til svin.

Formålet med nærværende undersøgelse var at fastslå funktionen af forskellige typer halmautomater, specielt med henblik på halmspild og deraf følgende gener i forbindelse med tilkitning af spaltegulv og udslusning af gylle.

Materiale og metode

Undersøgelsen blev foretaget i to besætninger, hvor slagtesvinene var opstaldet i stier med fuldspaltegulv. Beskrivelse af staldene er vist i tabel 1. Undersøgelsen forløb over 3 måneder. For at vurdere halmautomaterne i stier med forskellig indretning, blev besætningerne udvalgt efter flokstørrelse og stiudformning.

Tabel 1. Produktionsforhold i besætningerne

Besætning 1

Besætning 2

Sundhedsstatus

Gulvtype

Fodringsprincip

Antal grise pr. sti

Antal drikkeventiler pr. sti

Stidimensioner, cm

Vægt ved indsættelse, kg

Vægt ved afgang, kg

Rørdim. i gyllekumme, mm

Kummedybde, cm

Konventionel

Fuldspaltegulv, støbejern

Ad libitum, pelleteret

26

2

340 x 500

40

95

315

60

MS

Fuldspaltegulv, støbejern

Restriktiv vådfodring

15

1

220 x 600

45

95

315

60

Følgende fabrikater af halmautomater blev undersøgt:

"Unni", Fabrikken Unni ApS
"Halmhæk 23", DSI Langkjær
"Halmhæk 30", DSI Langkjær
"AP-Halm", Agro Products ApS
"Trivselsautomaten", Hemmeshøjgård

Nærmere beskrivelser samt vurdering af halmautomaterne er angivet i appendiks.

Hvert fabrikat blev monteret i 2 stier i besætning 1 og 4 stier i besætning 2. Automaterne blev monteret efter anvisning fra firmaerne.

Halmautomaterne blev afprøvet med såvel byg- som hvedehalm i form af langhalm og snittet halm. I besætning 1 blev halmen snittet på marken, mens halmen i besætning 2 blev snittet umiddelbart før brug.

Registreringer

En registreringstekniker fra Den rullende Afprøvning foretog en systematisk vurdering af halmautomaterne hver 14. dag. I vurderingen indgik:

Adgangsforhold ved halmautomaten - med fokus på om alle grise i vægtintervallet 45-95 kg uhindret kunne benytte halmautomaten
Halmspild fra automaten
Dyrenes brug af automaten
Driftsledelsesforhold, inkl. levering af dyr

Desuden blev der foretaget en samlet bedømmelse af halmautomaterne efter en skala fra "dårlig" (*) til "meget god" (****). Såvel de regelmæssige vurderinger som den samlede bedømmelse blev foretaget på baggrund af subjektive iagttagelser. Produktionsresultater og nøjagtige registreringer af halmforbrug, halmspild og forekomst af halebid indgik ikke i undersøgelsen.

Holdbarheden af halmautomaterne blev ikke vurderet, da undersøgelsen kun varede 3 måneder.

Resultater og diskussion

Den samlede bedømmelse af de enkelte halmautomater er angivet i tabel 2.

Tabel 2. Funktionsmæssig bedømmelse af halmautomater til slagtesvin
Fabrikat	Adgang	Spild v. langhalm¹	Dyrenes brug af automaterne	Driftsledelsesforhold, inkl. levering af dyr

Unni	****	***²	****	***
Halmhæk 23	***	***²	****	****
Halmhæk 30	*	***²	****	***
AP-Halm	****	***	****	****
Trivselsautomaten	****	****	****	**
=dårlig, =mindre god, =god, **=meget god a) Ikke bedømt med snittet halm b) Der er behov for en plade på stigulvet under automaten

Generelt

Tildeling af halm fra halmautomater kunne praktiseres, men der var forskel på automaternes funktion. Hyppigheden af halmtildeling afhang primært af automatens volumen, hvilket indikerer, at grisene brugte den samme mængde halm uanset automattype. Der var tilsyneladende ikke forskel på automaternes funktion, uanset om der blev brugt byg- eller hvedehalm.

Behov for opfyldning af halm varierede mellem hver 5. dag og hver 14. dag. Det var generelt ikke nødvendigt at ryste halmen op i forbindelse med opfyldning. Der kunne være mest halm i Unni - svarende til ½-1 småballe og mindst i AP-Halm.

Tildeling af halm var naturligvis en ekstra arbejdsopgave, men efter tilvænning til automaternes funktion blev tildelingen betragtet som en ekstra tilsynsmulighed. Grisenes interesse for halmen gjorde det lettere for driftslederen at observere utrivelige grise sammenlignet med stier uden halm.

I begge besætninger var der begrænset forekomst af halebid før undersøgelsen blev iværksat. Omfanget blev ikke registreret, men der forekom tilsyneladende færre tilfælde af halebid i stier med halmautomater end i stier uden halm. Der kunne være halebidte grise allerede ved indsættelse, men i modsætning til stierne uden halmtildeling ophørte halebidningen i de fleste tilfælde i stier med halmautomater.

Der blev ikke observeret tilkitning af spaltegulvet i forsøgsperioden. Spaltegulvet var af støbejern, men det formodes, at funktionen af automaterne er den samme på betonspaltegulv.

Adgang

Der var ingen nøjagtige anvisninger på monteringshøjde af de automater, der skulle monteres på stiskillevæggen. Dette var en klar mangel, idet man risikerede at montere automaten så højt, at grisene ikke kunne nå halmen.

Hvis gitteret, der holdt halmen på plads i automaten - og som grisene skulle trække halmen ud igennem - var for tæt, var adgangen til halm ikke optimal. Dette var tilfældet i Halmhæk 23 og 30.

Grisene havde således lettest adgang til halm i de typer automater, der havde et åbent gitter - dvs. Unni og AP-Halm. Det gør dog ikke noget, at dyrene skal arbejde lidt for at få halmen ud, og det var derfor kun Halmhæk 30, der blev betragtet som mindre god.

Halmspild

Der var generelt et uacceptabelt stort spild ved brug af snittet halm. Snittet halm er imidlertid ikke et veldefineret materiale, hvad angår strålængde. Det var tydeligvis kun ved brug af langhalm, at spildet kunne reduceres til et acceptabelt niveau.

I automater, hvor halmen blev opsamlet i automatens nederste del - som i AP-Halm og Trivselsautomaten - var der intet eller næsten intet spild.

Automater, der var monteret på stiskillevæggen, gav et væsentligt halmspild - selv med langhalm. Dette skyldtes, at spildt halm ikke kunne opsamles. Spildet kunne undgås ved at fastspænde en plade på gulvet. Pladens dimensioner var i dette tilfælde ca. 75 cm x 50 cm.

I besætning 2 blev de halmhække, der var monteret på stiskillevæggen, forsøgsvis flyttet hen over krybben for at opsamle halmspild. Denne placering medførte, at spildet ophørte, men adgangen for grisene blev forringet, hvilket resulterede sig i, at nogle af grisene stillede sig med forbenene oppe i krybben. Dette blev dog ikke betragtet som et væsentligt problem.

Dyrenes brug af automaterne

Ofte tog grisene kun enkelte strå ud af automaten, hvorefter de tyggede på det i længere tid. Automaterne AP-Halm og Trivselsautomaten var udformet, så grisene skulle "arbejde" for at få halmen ud. Dette havde tilsyneladende ikke nogen betydning for grisenes brug af automaten.

En halmautomat til at stille på gulvet fungerede bedst, hvis den var placeret langs stiadskillelsen. Placering i et hjørne øgede risikoen for at dyrene gødede i automaten.

Driftsledelsesforhold

Halmautomater, der var monteret på stiskillevæggen - som Unni og Halmhæk 30, var til gene for driftslederen ved levering af grise. Undtaget var Halmhæk 23, idet dybden - målt i afstanden fra stiskillevæggen og ud i stien - var mindre end i de to øvrige. Som nævnt blev de halmautomater, der var monteret på stiskillevæggen forsøgsvis flyttet hen over langkrybben i besætning 2. Derved blev generne for driftslederen mindsket.

Hvis halmautomaten var udformet, så placeringen var midt på stigulvet - som Trivselsautomaten, fungerede automaten fint, så længe driftslederen ikke var inde i stien. Ved behandling af grise, skinkemærkning eller levering var der uro i stien, hvorved grisene løb hen over automaten. Eftersom automatens underste del var tallerkenformet med en diameter på 70 cm og ca. 10 cm høj, gled grisene på automaten. Der blev dog ikke observeret nogen skader på dyrene.

Var automaten placeret i et hjørne eller langs en stiadskillelse - som AP-Halm - var den ikke generende for driftslederen.

Automat-typer, der skulle stilles på gulvet, optog plads i stien. Af de to undersøgte automater var Trivselautomaten den største. EU-regulativet vedrørende arealkrav er fastlagt udfra et nettoareal. Nettoarealet udregnes som det totale stiareal fratrukket areal af krybbe, foder- og halmautomat. AP-Halm optog ca. 0,1 m² af stiarealet, mens Trivselsautomaten optog ca. 0,4 m².

Det var en fordel, hvis automaten kunne justeres - som Unni og Trivselsautomaten. Det krævede en indkøringsperiode for driftslederen at lære automatens justeringsanordning at kende, men derefter blev det betragtet som en fordel i relation til spild. Det var dog en ulempe, hvis justeringen krævede brug af værktøj, som tilfældet var i Trivselsautomaten - eller hvis hyppig justering var påkrævet - som i Unni. Med en justeringsanordning er der bedre mulighed for at håndtere halm af forskellig kvalitet.

Udslusning af gylle

Der var ingen problemer med udslusning af gylle - end ikke i de perioder, hvor der ikke var plader på gulvet til at mindske halmspild. Årsagen, til at et betragteligt halmspild ikke forårsagede problemer ved udslusningen, var formodentlig, at halmen ikke dannede flydelag, men derimod dannede en kegle i kummen lige under halmautomaten.

Referencer

-	Halmstrøelse til slagtesvin (1986). Meddelelse nr. 106, Landsudvalget for Svin
-	Keller Nielsen, E., 1993, Indflydelse af kulhydraters struktur og foderets forarbejdning på forekomst af mavesår hos svin. Statens Husdyrbrugsforsøg's årsmøde, side 34-38.

APPENDIKS

Unni, Unni ApS Tlf. nr. 7580 1099

Beskrivelse

Automaten hænger på stiadskillelsen, og er fremstillet af galvaniseret jern. Der er trinløs justeringsmulighed. Justering kræver ikke brug af værktøj. Automaten kan leveres som dobbeltautomat til to stier.

Dimensioner, højde x bredde x dybde, cm:	90 x 60 x 42
Afstand fra gulv til nederste punkt på automat, cm:	25-60
Pris, (ekskl. moms):	kr. 490,- (marts 1995)

Vurdering

Adgang

Dyrene havde let adgang til halmen. Afstanden fra øverste til nederste del af gitteret var så stor, at dyrene vanskeligt kunne nå øverste del af automaten. Halmen gled dog nedad i automaten, efterhånden som den blev tømt.

Spild

Montering af plade under automaten mindskede halmspild, som ellers var uacceptabelt ved brug af langhalm. Snittet halm kunne ikke bruges, da dette forsvandt ud af automaten alt for hurtigt. Ved restriktiv fodring kunne automaten placeres over krybben for derved at undgå spild. Dette medførte dog en forringelse af grisenes adgangsforhold.

Dyrenes brug af automaten

Dyrene lærte hurtigt at bruge automaten og var ikke generet af automatens placering, heller ikke ved fx. levering af grise.

Driftsledelsesforhold

Automaten var til gene for driftslederen ved levering af grise, medmindre placering var over evt. langkrybbe. Justering af automaten krævede intet brug af værktøj, men det tog lidt tid for driftslederen at beherske justeringsanordningen.

Halmhæk 23 & Halmhæk 30, DSI Langkjær Tlf.nr. 9711 9600

Beskrivelse

Automaten hænger på stiadskillelsen, og er fremstillet af plast med galvaniseret halmgitter. Der er ingen justeringsanordning.

Dimensioner
Halmhæk 23, højde x bredde x dybde, cm:	51 x 60,6 x 23
Halmhæk 30, højde x bredde x dybde, cm:	51 x 60,6 x 23
Afstand fra gulv til nederste punkt på automat, cm:	Ikke oplyst
Pris, (ekskl. moms):	kr. 475,- (marts 1995)

Vurdering

Adgang

På grund af gitterets kompakte konstruktion var adgang til halm ikke optimal. Adgang var dog bedre i Halmhæk 23 end Halmhæk 30.

Spild

Montering af plade under automaten mindskede halmspild, som ellers var uacceptabelt ved brug af langhalm. Snittet halm kunne slet ikke bruges, da dette forsvandt ud af begge automater alt for hurtigt. Ved restriktiv fodring kunne automaterne placeres over krybben for derved at undgå spild. Dette medførte dog en forringelse af grisenes adgangsforhold.

Dyrenes brug af automaten

Dyrene lærte hurtigt at bruge automaten og var ikke generet af automatens placering, heller ikke ved fx. levering af grise.

Driftsledelsesforhold

Variant 1 var til gene for driftslederen ved levering af grise, medmindre placering var over evt. langkrybbe.

Ændring

Halmhæk 30 produceres ikke længere.

AP-Halm, Agro Products ApS Tlf.nr. 7568 2522

Beskrivelse

Automaten er rund, placeres på gulvet, og er fremstillet af plast. Halmgitter er af rustfrit stål. Der er ingen justeringsmulighed.

Dimensioner, højde x bredde x dybde, cm:	105 x 31 x 30
Pris, (ekskl. moms):	kr. 490,- (marts 1995)

Vurdering

Adgang

Dyrene havde let adgang til halmen, idet halmgitteret var placeret i en højde af ca. 30 cm. Gitteret var løst monteret, så grisene kunne flytte det opad og derved ryste halmen ned i automaten.

Spild

Der var begrænset spild ved brug af langhalm. Snittet halm kunne ikke bruges, da dette forsvandt ud af automaten alt for hurtigt.

Dyrenes brug af automaten

Dyrene lærte hurtigt at bruge automaten og var ikke generet af automatens placering, heller ikke ved fx. levering af grise. Placering i hjørne medførte dog risiko for, at grisene gødede i automaten.

Driftsledelsesforhold

Automaten optog plads i stien, hvilket bør medregnes i relation til nettoarealet i stien.

Ændring

I bunden af halmskål er nu drænhul. Der leveres ekstra gitter beregnet til snittet halm. Automaten er ikke vurderet med de nævnte ændringer.

Trivselsautomaten, Hemmeshøjgård Tlf.nr. 5358 3113

Beskrivelse

Automaten placeres midt på stigulvet, og er fremstillet af plast. Automaten kan justeres med brug af værktøj.

Dimensioner, højde x bredde x dybde, cm:	70 x 70 x 70
Pris, (ekskl. moms):	kr. 950,- (marts 1995)

Vurdering

Adgang

Dyrene havde let adgang til halmen, forudsat at justering blev foretaget. Justering var lidt vanskelig og krævede brug af værktøj.

Spild

Der var intet spild ved brug af langhalm. Snittet halm kunne ikke bruges, da dette dryssede ud i "tallerkenen", så grisene trak halmen ud på stigulvet uden at æde det.

Dyrenes brug af automaten

Ved levering eller behandling af grise opstod der naturligt uro i stien. Grisene sansede tilsyneladende ikke, at halmautomaten var placeret midt på stigulvet, og løb derfor frem og tilbage over automatens "tallerken". Der blev dog ikke observeret skader på dyrene.

Driftsledelsesforhold

Ved levering løb grisene ofte rundt om automaten, hvorved levering blev besværliggjort. Automaten optog plads i stien svarende til 0,1 m², hvilket bør medregnes i relation til nettoarealet i stien.

Halmautomater i slagtesvinestier med fuldspaltegulv