Det vurderes, at slagtesvinestier med delvist spaltegulv bør etableres uden niveauforskel mellem leje- og gødeareal med mindre, der er et specifikt ønske om brug af halmmængder, der overstiger ca. 50 g pr. gris pr. dag.

Funktionen af to forskellige gulvprofiler i stier med delvist spaltegulv blev undersøgt i ung- og slagtesvinestier. Undersøgelsen blev gennemført i én besætning over en periode på et år. Stierne var 4,80 m lange og spaltegulvet udgjorde 1,55 m af stiens længde. Det faste gulv havde en hældning på 6,5 procent.

Gulvprofiler omfattede:

Spaltegulv i niveau med det faste gulv i hhv. ung- og slagtesvinestier
Spaltegulvet hævet 8,5 og 12 cm i forhold til det faste gulv i hhv. ung- og slagtesvinestier

Effekten af de to gulvprofiler blev vurderet ud fra registreringer af dyrenes gødeadfærd, således at stiernes renhed blev taget som udtryk for stiernes funktion. Renheden blev vurderet i forhold til, hvor stor en del af stien, der blev brugt som gødeareal.

Med hensyn til gødeadfærd var der ingen forskel på stiernes funktion, uanset om der var niveauforskel mellem det faste gulv og gødearealet eller ej. Inspektionsgang var ved gødeareal. Det var vanskeligere at drive grisene ud af stierne med hævet spaltegulv end fra stierne uden niveauforskel mellem det faste gulv og spaltegulv. Enkelte grise fik benene i klemme i åbningen mellem fast gulv og spaltegulv i forbindelse med levering.

Der var ingen problemer med tilkitning af spaltegulvet. Der blev brugt 30-50 g halm pr. gris pr. dag, hvilket var tilstrækkeligt til at opretholde et tørt leje.

På baggrund af dette vurderes det, at slagtesvinestier med delvist spaltegulv bør etableres uden niveauforskel mellem leje- og gødeareal med mindre, der er et specifikt ønske om brug af halmmængder, der overstiger ca. 50 g pr. gris pr. dag.

Baggrund

Slagtesvinestier med delvist spaltegulv er traditionelt blevet udformet med en hældning på det faste gulv på maksimalt 3 procent. Stier af denne type er imidlertid gradvis blevet erstattet af stier med fuldspaltegulv på grund af problemer med svineri på det faste gulv.

De seneste par års erfaringer med strawflowstier, hvor der er fast gulv i såvel leje- som gødeareal, har vist, at stier med fast gulv generelt kan fungere uden problemer mht. svineri med undtagelse af de varme sommerperioder.

En af forudsætningerne for en god funktion er imidlertid, at hver gris har 0,7 m² til rådighed helt frem til levering. Tørfodring foretrækkes for at mindske risikoen for fugtige arealer omkring krybben. En hældning på gulvet på ca. 6 procent samt daglig halmtildeling på stigulvet er ligeledes væsentlige forudsætninger for, at stierne i høj grad er velfungerende

Retningslinierne for strawflow er derfor blevet overført til stier med delvist spaltegulv, hvor forskellen i forhold til strawflow er, at der er spaltegulv i gødearealet i stedet for fast gulv.

Spaltegulv i gødearealet medvirker til et mere tørt sti- og staldmiljø, end hvis der er fast gulv i gødearealet. Dermed vurderes det, at der generelt vil være en mindre frigivelse af ammoniak fra gødearealet i stier med delvist spaltegulv sammenlignet med fast gulv i hele stien.

Tidligere erfaringer har vist, at spaltegulvet skal udgøre mindst 1,40 m af stiens længde for at sikre, at slagtesvinene uhindret kan stå der i forbindelse med afsætning af gødning.

En anden undersøgelse har vist, at der maksimalt kan tildeles 50 g halm pr. gris pr. dag for at undgå tilkitning af spaltegulvet (Meddelelse nr. 106 fra Den rullende Afprøvning, 1986). Disse forhold blev derfor taget i betragtning i forbindelse med udformningen og driften af stierne i nærværende afprøvning.

Formålet med undersøgelsen var at belyse funktionen af stier med delvist spaltegulv, herunder at vurdere om gødearealet skulle være i niveau med det faste gulv eller hæves i forhold til det faste gulv.

Materiale og metode

Undersøgelsen blev gennemført i én besætning over en periode på et år. Stalden var nybygget ved afprøvningens start, indrettet med én sektion til ungsvin og én sektion til slagtesvin.

Der var to grupper:

Gruppe 1:	Spaltegulv i niveau med det faste gulv
Gruppe 2:	Spaltegulvet hævet 8,5 cm i forhold til det faste gulv i ungsvinestier. Spaltegulv hævet 12 cm i forhold til det faste gulv i slagtesvinestier. Angivelsen er målt fra gulv til underkanten af spaltegulv.

I gruppe 2 var afstanden fra gulv til underkanten af spaltegulv valgt udfra erfaringer med strawflowstier, hvor åbningen erfaringsmæssigt kitter til, hvis åbningshøjden mellem underkant af inventar og gødeareal er mindre end ca. 8 cm i ungsvinestier og ca. 10 cm i slagtesvinestier.

Spaltegulvselementerne var 8 cm høje, og derfor var der 16,5 cm fra gulv op til overkant af spaltegulv i ungsvinestier og 20 cm fra gulv til overkanten af spaltegulvet i slagtesvinestierne.

Sektionerne var torækkede med undertryksventilation og vægventiler. Inspektions- og drivgang var ved gødearealet. Lejet var ved ydervæggen.

I ungsvinestierne var lejearealet overdækket. Overdækningen var af plast og kunne forskydes, så det overdækkede areal blev reguleret i forhold til grisenes vægt og varmebehov.

Produktionsforhold er vist i tabel 1.

Tabel 1. Produktionsforhold i besætningen

Besætning

Ungsvinesektion

Slagtesvinesektion

Antal stier

Antal dyr pr. sti

Nettoareal, m² pr. dyr

Vægt ved indsættelse, kg

Vægt ved afgang, kg

Stidimensioner, L x B, m

Gulvhældning, pct.

Spaltegulvsareal, m af stilængde

Spalteåbning, mm

Bjælkebredde, mm

Fodringsprincip

Automattype (Langkjær)

Vandforsyning

Gødningssystem

14

28

0,41

18

45

4,80 x 2,60

6,5

1,55

18

65

Tørfoderad lib.

Simpel aut.

Drikkekop

Linespil

24 (+ 6 opsaml.stier)

14

0,80

45

95

4,80 x 2,40

6,5

1,55

22

88

Tørfoderad lib.

Aut. m. skulderadsk.

Drikkekop

Linespil

Stiernes indretning fremgår af figur 1 og 2.

Figur af stiindretning til ungsvinestier

Figur af stiindretning i slagtesvinestier

Figur 1. Stiindretning i ungsvinestier. Mål angive i meter. Figur 2. Stiindretning i slagtesvinestier. Mål angivet i meter.

Foderautomater var placeret på det faste gulv ved overgang til spaltegulvet. Grisene stod således med alle fire ben på det faste gulv i forbindelse med foderoptagelse. Vandforsyning var placeret i samme side som foderautomaten. Stiadskillelserne i gødearealet var åbne i begge sider af stien.

Registreringer

Stiernes funktion blev bedømt på grundlag af registreringer af gødeadfærd, jvf. følgende:

Karakteren 1 = Ren, dvs. lejet er tørt
Karakteren 2 = Svineri i nederste 1/2 meter af leje
Karakteren 3 = Svineri i nederste meter af leje
Karakteren 4 = Svineri i mere end 1 meter af leje

Resultater og diskussion

Datamaterialet blev ikke opgjort statistisk, da materialet ikke var omfattende nok. Resultaterne er derfor opgjort som en frekvensanalyse.

Der var ingen forskel på stiernes funktion i de to grupper, hverken i ung- eller slagtesvinestierne. Tabel 2 og 3 viser den procentvise fordeling af stier i relation til karakter for stiernes renhed.

Tabel 2. Stiernes renhed, procentvis fordeling. Ungsvinestier.

	Spaltegulv i niveau	Spaltegulv hævet
Stier med karakteren 1, pct.	63	75
Stier med karakteren 2, pct.	25	18
Stier med karakteren 3, pct.	8	6
Stier med karakteren 4, pct.	4	0
Karakteren 1 = Ren, 2 = Svineri i nederste 1/2 meter af lejet, 3 = Svineri i nederste meter af lejet, 4 = Svineri i mere end 1 meter af lejet

Tabel 3. Stiernes renhed, procentvis fordeling. Slagtesvinestier.

	Spaltegulv i niveau	Spaltegulv hævet
Stier med karakteren 1, pct.	51	34
Stier med karakteren 2, pct.	30	44
Stier med karakteren 3, pct.	6	19
Stier med karakteren 4, pct.	13	3
Karakteren 1 = Ren, 2 = Svineri i nederste 1/2 meter af lejet, 3 = Svineri i nederste meter af lejet, 4 = Svineri i mere end 1 meter af lejet

Set over hele året var funktionen af 80-90 pct. af såvel ung- som slagtesvinestier fuldt acceptabel, idet der kun var gødning og urin i gødearealet eller maksimalt 1/2 meter op på det faste gulv. I ungsvinestierne var det under 10 pct. af stierne, hvori grisene gødede i lejet, svarende til karakteren 3 og 4.

I slagtesvinestierne var det sammenlagt ca. 20 pct. af stierne, der fik karakteren 3 og 4 i begge grupper. Det kan ikke forklares, hvorfor der tilsyneladende var forskel i andelen af stier med henholdsvis karakteren 3 og 4 imellem de to grupper i slagtesvinestierne.

Der blev brugt forholdsvis små mængder halm - varierende fra 30-50 g pr. gris pr. dag. Der var intet problem med hverken tilkitning af spaltegulvet eller tilstopning af åbningen mellem leje og spaltegulvet i hhv. gruppe 1 og gruppe 2. Der er mulighed for tildeling af større mængder halm, hvis spaltegulvet er hævet. Jo mere halm, der bruges, des større formodes risikoen at være for utilfredsstillende funktion af et evt. rørudslusningssystem.

I stierne med hævet spaltegulv skulle grisene træde et trin op for at benytte gødearealet. Dette synes ikke at påvirke dyrene, hvilket bekræftes af, at der ikke var forskel i stiernes funktion mellem de to grupper.

Ved levering af slagtesvin var det lettere at få grisene ud af stier uden niveauforskel, sammenlignet med stier med hævet spaltegulv. Det blev vurderet, at stitypen ikke var årsag til en forøget forekomst af benskader. Der var dog enkelte grise, der i forbindelse med levering fik benene i klemme i åbningen mellem fast gulv og spaltegulv.

På baggrund af denne undersøgelse er der intet som tyder på, at eventuelle problemer med svineri i lejearealet i sommerperioden vil være større i stier uden niveauforskel mellem leje- og gødeareal end i stier med niveauforskel.

Derfor vurderes det, at stier med delvist spaltegulv med fordel kan etableres uden niveauforskel mellem leje- og gødeareal.

Ud fra de generelle erfaringer om funktionen af stier med delvist spaltegulv formodes det, at sammenhængen mellem gulvprofil og stifunktion vil være den samme, uanset stidimensioner, sålænge de øvrige retningslinier for udformning af stier med delvist spaltegulv er overholdt. Retningslinierne for dimensioner, driftledelse m.m. er for den størstedels vedkommende identiske med strawflowstier, som har fast gulv i gødearealet, men som ellers er magen til stier med delvist spaltegulv. Retningslinier for strawflowstier er bl.a. beskrevet i Fokus på “ Slagtesvinestien med strøelse”, Januar 1994, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER og i (Meddelelse nr. 321 fra Den rullende Afprøvning, 1995). Spaltegulvet bør mindst udgøre 1,40 m af stiens længde og lejets hældning bør, som i strawflowstier, være ca. 6 procent.

Stier med delvist spaltegulv bør indrettes til tørfodring. Restriktiv vådfodring medfører risiko for fugt i lejet, og øger dermed risikoen for, at grisene gøder i lejet. Endvidere medfører den kraftige hældning en stor forskel på afstanden mellem gulv og krybbe i begge sti-ender, hvilket gør det vanskeligt for grisene at optage foder.

Det har erfaringsmæssigt været vanskeligt at opnå tilfredsstillende funktion af rørudslusning, hvorfor den største sikkerhed for optimal gødningshåndtering inde i stalden er mekanisk udmugning. Udenfor stalden kan gødningen håndteres som gylle.

Der skal være ventilationskapacitet på 75-100 kubikmeter pr. time pr. slagtesvin afhængig af om der er sektioneret eller kontinuerlig drift. Staldtemperaturen kan være lavere end i fuldspaltegulvsstalde - helt ned til 13-14 grader C, hvis lejearealet overdækkes.

Spaltegulv i gødearealet medvirker til et mere tørt staldmiljø, og dermed vurderes det, at der generelt er en lavere ammoniakfordampning, end hvis der er fast gulv i gødearealet. Derfor er det relevant at overveje stier med delvist spaltegulv fremfor den traditionelle strawflowudformning med fast gulv i både leje- og gødeareal.

Referencer

-	Fokus på "Slagtesvinestien med strøelse", januar 1994, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.
-	Halmstrøelse til slagtesvin (1986). Meddelelse nr. 106, Landsudvalget for Svin.
-	Gulvprofiler i strawflow-stier til slagtesvin (1995). Meddelelse nr. 321, Landsudvalget for Svin.

Gulvprofiler i slagtesvinestier med delvist spaltegulv