Ingen af de 4 besætninger har, ved 2 på hinanden følgende undersøgelser af stibundsprøver vist sig at være negative for DT104. Konklusionen må være, at de afprøvede tiltag måske kan reducere, men ikke eliminere DT104 fra smittede besætninger.

I perioden juni-december 1998 er forekomsten af multiresistent Salmonella Typhimurium DT104 (DT104) forsøgt reduceret i 4 svinebesætninger ved hjælp af grundig rengøring, gnaverbekæmpelse, syretilsætning i drikkevand og fodring med ikke varmebehandlet korn. I besætningerne blev der ca. én gang om måneden udtaget 50-70 stibundsprøver. Der har måske været tale om en faldende forekomst af positive prøver i alle fire besætninger i sensommeren, efterfulgt af en svag stigning i forekomsten sidst på året. Indenfor den enkelte besætning har der været store variationer mellem de forskellige aldersgrupper.

Ingen af de 4 besætninger har, ved 2 på hinanden følgende undersøgelser af stibundsprøver vist sig at være negative for DT104. Konklusionen må være, at de afprøvede tiltag måske kan reducere, men ikke eliminere DT104 fra smittede besætninger.

Da der ikke findes nogen egentlige kontrolgrupper i besætningerne, kan der ikke påvises nogen evt. causal sammenhæng mellem de afprøvede interventioner og en evt. effekt på forekomsten af DT104 i besætningerne. Man kan kun konstatere hvilke faktorer der har været tidsmæssigt sammenfaldende med signifikante fald i forekomsten af DT104, og hvor stort et fald der falder sammen med de enkelte interventioner. Den statistiske analyse af resultaternerne viser at smågrise, ung- og slagtesvin havde ca. 3,5 gange højere forekomst af DT104 end søerne. Foderændring og syretilsætning var tidsmæssigt sammenfaldne med et fald i DT104 forekosten på henholdvis ca. 65 % og ca. 50 %. Der kunne ikke påvises nogen sammenhæng med tømning og rengøring af staldafsnit.

Baggrund

Mulighederne for at påvise multiresistent Salmonella Typhimurium DT104 hos svin har i Danmark kun været muligt siden 1995. I perioden december 1996 til marts 1999 er der påvist DT104 i 28 svinebesætninger og 3 kvægbesætninger. Fund af DT104 i en svinebesætning medfører, at besætningen kommer under offentligt tilsyn og at grisene særslagtes samt slagtekroppene skal varmebehandles. Værditabet - især på grund af varmebehandlingen - er en betydelig ekstra omkostning for den danske svinebranche. Totalsanering af DT104-besætningerne er meget bekostelig, specielt i besætninger med søer, og i integrerede besætninger med søer og slagtesvin. Landsudvalget for Svin og DANSKE SLAGTERIER har derfor gennemført et udviklingsarbejde for at finde eventuelle alternative metoder til at nedbringe niveauet af DT104 i svinebesætninger.

Videngrundlaget, for at kunne gennemføre projektet bygger på hidtidige resultater og erfaringer fra igangværende og afsluttede projekter, hvor formålet primært har været at nedbringe udskillelsen af salmonella hos grise. Desuden er der et betydeligt videngrundlag fra Veterinær- og Fødevaredirektoratets og DANSKE SLAGTERIER’s salmonellahandlingsplan, der blandt andet indeholder en konstant overvågning af salmonellaniveauet i slagtesvinebesætninger, via kødsaftprøver med opfølgende rådgivning i besætninger i niveau 2 og 3. Den samlede viden fra disse projekter indgår i videngrundlaget for udvikling af alternativer til saneringer.

Det er forprojektets formål, at beskrive og iværksætte relevante interventioner i de enkelte besætninger, som er under offentligt tilsyn for DT104, med henblik på at reducere niveauet for DT104. Målet er at få DT104-niveauet så tæt på et nulniveau som muligt i grisene eller i stierne.

Materiale og metode

Den praktiske gennemførelse

I perioden juni-december 1998 er forekomsten af DT104 forsøgt reduceret i fire besætninger ved hjælp af tiltag som anvendes i salmonellaniveau 2 og 3 besætninger. Der var tale om, en frilandsbesætning med 400 søer

(Bes A), en sobesætning på 300 søer med slagtesvineproduktion (bes B) og en sobesætning på 300 søer (bes C) med salg af torvegrise til slagtesvinebesætningen (bes D) med ca 1.500 stipladser.

I alle indendørsbesætningerne blev der iværksat gnaverbekæmpelse i samarbejde med gnaverbekæmpelsesfirmaer. I besætningen A, prøvede besætningsejeren i perioden medio september 1999 til ultimo oktober 1999 at fodre med melfoder og derefter med Cobs tilsat Bactacid. Endvidere blev en del af søerne opstaldet indendørs efter medio september. I besætning B blev der forsøgt en delsanering med tømning af klima, ung- og slagtesvinestaldene efterfulgt af en grundig rengøring og desinfektion. Fra begyndelsen af september 1998 startede indsættelsen af fravænnede grise i rengjorte stalde. Slagtesvinefoderet var delvis ikke varmebehandlet. I besætning C blev smågrisene fravænnet til grundigt rengjorde klimacontainere, som var opsat udenfor besætningsområdet. Al foder, undtagen startfoder, var ikke varmebehandlet. I besætning D blev ungsvinestalden tømt og vasket, grisene fodret med ikke varmebehandlet korn fra august, fik 2 promille myresyre i drikkevandet fra medio september og rengøringen af stier mellem hold blev forbedret. En oversigt over interventionerne er vist i nedenstående tabel.

Tabel 1. Oversigt over forsøget

Besætning	A		B		C		D
Intervention	-	ikke varmebeh. melfoder til voksne dyr (medio sept-okt)	-	gnaverbekæmpelse	-	gnaverbekæmpelse	-	gnaverbekæmpelse
	-	Cobs med Bactacic (fra nov.)	-	tomme rengjorte stalde	-	klimacontainere	-	Bactacid i foder (april-maj)
	-	Del af drægtige søer indendørs	-	bedre smittebeskyttese	-	bedre hygiene	-	bedre hygieje
			-	ikke varmebeh. korn til slagesvin (fra oktober)	-	i kke varmebeh. korn (undtagen start-foder)	-	tomme stier mellem hold
							-	ikke varmebeh. korn (aug-sept)
							-	2 promille myresyre i drikkevand

Der blev ca én gang om måneden udtaget 50-70 stibundsprøver i de fire besætninger. I indendørs besætningerne blev der i forbindelse med gnaverbekæmpelse indsendt et antal mus/og rotter til undersøgelse for DT104. Besætningernes hunde og andre dyr blev også under søgt 2-3 gange. En nabobesætning til besætning C blev udersøgt for forekomst af DT104 hos hund, katte og fjerkræ.

Statistisk analyse

Da der ikke findes egentlige kontrolgrupper i besætningerne kan der ikke påvises nogen evt. årsags sammenhæng mellem de afprøvede interventioner, og en evt. effekt på forekomsten af DT104 i besætningerne. Man kan kun konstatere hvilke faktorer, der har været tidsmæssigt sammenfaldende med signifikante fald i forekomsten af DT104, og hvor stort et fald der falder sammen med de enkelte interventioner. Den statistiske analyse er gennemført ved to forskellige metoder. Ved den ene (Proc Genmod, SAS, med repeated measurement (GEE, SAS)) metode har man antaget, at forekomsten i et staldafsnit ikke er uafhængig, af hvad der blev fundet ved sidste prøveudtagning. I den anden metode (Glimmix makro, SAS) er besætning og staldafsnit medtaget som random effects for at modelere en evt. overspredning, som skyldes at individer indenfor besætning og staldafsnit er mere lig hinanden end de øvrige grise.

Resultater

Resultaterne er vist som figurer i bilag 1. I bilag 1 er vist det totale antal positive prøver i de 4 besætninger. I figurerne i bilag 1, er vist resultaterne samlet og for hvert staldafsnit i de enkelte besætninger. Tolkning af resultaterne kan volde vanskeligheder da der i nogen alders-grupper er taget meget få prøver. Det eksakte antal prøver er vist i bilag 2 a og b. Generelt synes der at være tale om en faldende forekomst af positive prøver i alle fire besætninger i sensommeren, efterfulgt af en svag stigning i forekomsten sidst på året. Indenfor den enkelte besætning har der været store variationer mellem de forskellige aldersgrupper. Det høje antal positive prøver i besætning B, i august, er kun udtaget blandt fravænnede grise. Ingen af de 4 besætninger, har ved 2 på hinanden følgende undersøgelser af stibundsprøver, vist sig at være negative for DT104.

I de tre indendørs besætninger blev der fundet DT104 i de indsendte mus og rotter. I besætning B var 1 af 9 positive, i besætning C var 1 af 3 positive og i besætning D var 9 af 32 positive. Hos besætning C ‘s nabo blev der påvist DT104 hos hønsene, men ikke hos hund eller katte.

Analyserne viste, at smågrise, ung- og slagtesvin havde højere forekomst af DT104 end søer. Endvidere var der et statistisk signifikant fald i forekomsten af DT104 over tid, svarende til 18% pr. måned. I den statistiske model forsvinder effekten af tid helt, hvis der samtidig tages højde for effekten af foderændringer og syretilsætning. Uanset beregningsmodel havde smågrise, ung- og slagtesvin ca. 3,5 gange højere forekomst af DT104 end søerne. Foderændring og syretilsætning var tidsmæssigt sammenfaldne med et fald i DT104 forekosten, med henholdvis ca. 65 % og ca. 50 %. Der kunne ikke påvises noget sammenfald med tømning og rengøring af staldafsnit

Diskussion

Årsagerne til den manglende elimination af DT104 er vanskeligt at udtale sig om. Da der ikke findes nogen kontrolgrupper skal man naturligvis være forsigtig med at konkludere. Variationerne i forekomsten kan skyldes helt andre ting end interventionerne. I forsøg på Grønhøj, hvor forskellige fodertyper er testet for deres effekt på salmonella, er der fundet en god overensstemmelse mellem effekt på salmonella, og hvad forskere fra Statens Jordbrugsforskning, Foulum, opfatter som en sund tarmflora (Wingstrand et al., 1996). Ud over de nævnte undersøgelser, er der ikke lavet undersøgelser der belyser virkningsmekanismerne ved foderændringer eller syretilsætning. Ideerne til de forskellige tiltag kommer dels fra praktiske erfaringer og dels fra epidemiologiske undersøgelser (Dahl, 1996). I salmonella niveau 2 og 3 besætninger, har målet med intervention aldrig været elimination af salmonella i besætning - kun en reduktion. Endvidere har interventioner fra slagtesvinestalden ikke tidligere været forsøgt i soholdet og fravænningstaldene

Konklusionen:

Gnaverbekæmpelse, foderændringer, syretilsætning og tømning, vask og desinfektion af stalde måske kan reducere men ikke eliminere DT104 fra smittede besætninger.
Gnavere og fjerkræ i DT104 inficerede besætnniger kan anses for at være en potentiel smittekilde.

Referencer

-	Dahl, Jan: Foderrelaterede risikofaktorer for subklinisk salmonella-infektion, Veterinær Information nr. 6. 1997, DANSKE SLAGTERIER.
-	Wingstrand, Anne; Jørgensen, Lisbeth (1996): Effekt af valset, ikke varmebehandlet korn på forekomsten af salmonella hos slagtesvin. Erfaring nr. 9608, Landsudvalget for Svin.

Appendiks

Bilag 1

Bilag 2

Oversigt over prøver fra besætning A

dato	i alt	løbeafd	dr. friland	dr. hal	farestier	smågrise
09/07-98	18/92 20%	3/4 75%	11/52 22%	0	4/18 22%	0/18
13/08-98	69/216 32%	3/17 18%	21/52 40%	0	11/90 12%	34/57 60%
07/09-98	tom hal	-	-	-	-	1/4
24/09-98	4/60 7%	0/5	1/24 4%	0/12	0/13	3/6 50%(fril)
22/10-98	5/59 8%	0/6	1/23 4%	0/12	2/12 17%	2/6 33%(fril)
27/11-98	5/55 9%	1/6 17%	3/24 13%	0/12	1/10	0/3

Oversigt over prøver fra besætning B

dato	i alt	søer polte	løbeafd	klima	ungsvin	sl svin	gnavere
15/07-98	11/81 14%	0/28	1/2 50%	5/16 31%	1/12 8%	4/23 17%	-
15/07-98	3/21 14%	-	-	-	-	3/21 14%	-
29/07-98	-	-	-	-	-	-	1/1
31/7	-	-	-	-	-	-	0/1
10/08-98	-	-	-	-	-	-	0/1
14/08-98	14/14 100%	-	-	14/14	-	-	-
07/09-98	klima vasket	-	-	1/10	-	-	-
11/09-98	-	-	-	-	-	-	0/2
11/09-98	3/52 6%	0/41	1/5 20%	2/6 33%	0	0	-
17/09-98	-	-	-	-	-	-	0/2
04/10-98	-	-	-	-	-	-	0/1
08/10-98	0/23	0/13	-	0/10	-	-	-
22/10-98	gl højen tom	-	-	-	-	0/23	-
28/10-98	2/4 50%	-	-	-	2/4 50%	-	-
12/11-98	10/44 23%	-	-	1/8 13%	0/12	9/24 38%	-

Oversigt over prøver fra besætning C

dato	i alt	løbeafd	dr	dr løs	fare	klima	ung	gnavere
24/04-98	1/10 10%	-	-	-	-	-	-	-
11/06-98	6/74 8%	0/5	3/21 14%	1/20 5%	1/6 17%	1/11 9%	0/11	-
24/07-98	4/78 5%	0/6	0/12	1/20 5%	1/13 8%	2/15 13%	0	-
05/08-98	-	-	-	-	-	-	-	1/1
21/08-98	-	-	-	-	-	-	-	0/1
21/08-98	3/79 4%	0/7	1/15 7%	0/20	0/9	0/16	2/12 17%	-
18/09-98	0/77 0%	0/6	0/12	0/20	0/12	0/8+6	0/12	-
16/10-98	1/47 2%	0/6	0/9	0/2	0/9	/21?	-	0/1
13/11-98	5/66 8%	0/5	0/14	1/20 5%	2/12 17%	2/14 14%	0/1	-

Oversigt over prøver frabesætning D

Dato	i alt	ungsvin	sl svin	tomme stier	gnavere
11/06-98	16/62 26%	1/12 8%	15/50 30%	-	-
24/07-98	32/63 51%	5/12 42%	27/51 53%	-	-
06/08-98	-	-	-	-	5/19
21/08-98	7/60 12%	1/8 13%	6/52 12%	-	-
25/08-98	-	-	-	0/10	-
14/09-98	-	-	-	-	0/2
18/09-98	6/54 11%	1/12 8%	5/42 12%	-	-
21/09-98	-	-	-	-	0/3
06/10-98	-	-	-	-	1/2
06/10-98	-	-	-	-	2/3
16/10-98	8/48 17%	0/12	8/36 22%	-	-
13/11-98	10/58 17%	0/10	10/46 22%	1/2(6)	-
18/11-98	-	-	-	-	3/3

Forsøg på reduktion af multiresistent salmonella typhimurium DT104 i fire svinebesætninger