Forsænkede krybber i drægtighedsstalde kan, på dette grundlag, ikke anbefales.

Drægtighedsbåse med forsænkede krybber blev undersøgt i en besætning, hvor to dobbeltrækker med forsænkede krybber blev sammenlignet med den traditionelle krybbeplacering oven på gulvet.

Når krybben er forsænket, ligger søerne længere fremme i lejet, hvilket betyder, at der bliver mere plads mellem rækkerne.

Placering af krybben, således at krybbebunden var under gulvniveau, betød, at der var et større slid på bindsler såvel som på gulvet umiddelbart bag krybben. Sliddet på gulvet var tydeligt allerede et halvt år efter ibrugtagning.

Søerne lå for over 50 pct's vedkommende på knæ, når de optog foder, i modsætning til 5-10 pct., når krybben var placeret oven på gulvet. Dette sammenholdt med fritlagte sten i betonen grundet slid, betyder, at der er en stor risiko for skader eller overbelastning af søernes knæled.

Forsænkede krybber i drægtighedsstalde kan, på dette grundlag, ikke anbefales.

Baggrund

I etablerede drægtighedsstalde med bøjler til bundne søer, hvor rækkerne er placeret tættere end 4,8 m, kan det blive vanskeligt at få plads nok til inspektionsgangen, når bøjlerne udskiftes til bokse.

En drægtighedsboks er med krybbe 2,2-2,3 m. Heraf beregnes kun de bageste 1,9 m til soens lejeareal, da det ikke er realistisk at regne krybbe med krybbekant til soens lejeareal, selvom søer nogle gange ligger med hovedet på krybbekanten.

I Canada og Irland har man erfaringer med, at forsænkede krybber gør det muligt at begrænse soens bruttoareal. Begrundelsen er, at forkanten af krybben ikke er i vejen for soen, når den ligger ned, hvorved den kan ligge længere fremme i lejet. Det betyder, at der ved en given dimensionering vil blive mere plads mellem rækkerne.

Det var undersøgelsens formål at belyse, om det var realistisk at spare plads mellem rækker med drægtige søer ved at ændre på krybbens placering. Der blev hovedsageligt fokuseret på fordele og ulemper ved forsænkede krybber, og om det havde indflydelse på søernes sundhed samt på slitagen af inventar og gulv.

Materiale og metode

Undersøgelsen blev gennemført i en konventionel besætning, der var under udvidelse fra 110 til 250 årssøer. To af seks dobbeltrækker med bøjler blev udformet med dobbeltkrybben forsænket, således at krybbekanten var i niveau med gulvet. I en periode på ca. 4 uger var bunden af krybben 18 cm under gulvniveau, senere blev der støbt i bunden af krybben, så forsænkningen blev 8 cm, se figur 1. I de øvrige 4 rækker var samme slags krybber placeret oven på gulvet. Dimensionerne på krybberne var ens for de to grupper.

Figur 1 Snittegning af en række bøjler, hvor krybben er forsænket. (Figur 1 er ikke medtaget i dette dokument, men den kan fremsendes ved henvendelse til Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, tlf. 33116150).

Alle søerne blev fodret med samme vådfoderblanding og med samme hyppighed. Undersøgelsen forløb over ca. 3 mdr., og der blev foretaget registreringer af følgende:

pct. søer, der ligger på knæ ved foderoptagelsen
pct. søer, der står med det ene eller begge ben i krybben ved foderoptagelsen
fysiske beskadigelser på søerne, især hoved og forben
skader på og slitage af inventar, bindsel og gulv
svineri med foder og/eller vand på gulvet ved foderoptagelse.

Resultater og diskussion

Inden undersøgelsen blev sat i gang, havde man i besætningen allerede gjort erfaringer med forsænkede krybber, der var 18 cm under gulvniveau. Ved denne udformning var der mange søer, der tabte bindslerne eller kunne trække bindslerne af, fordi bindslet kom til at sidde i spænd mellem krybbekanten og forværket. Desuden var der mange søer, der lå på knæ for at nå foderet i bunden af krybben.

Slid på søernes knæ samt bindsler og gulv medførte, at dybden på krybben blev ændret til 8 cm ved at lægge 10 cm beton i bunden.

Undersøgelsen viste ikke nogen forskel på antallet af søer, der havde det ene eller begge forben i krybben i forbindelse med foderoptagelsen. I begge grupper havde ca. 10 pct. af søerne ben i krybben, hvilket var væsentligt mindre, end når krybberne var 18 cm dybe. Dette medførte også, at gulvet bag krybben var mere tørt.

Der var en tydelig tendens til, at søerne blev nødt til at ligge på knæ for at nå foderet, når krybbens bund var under gulvniveau. Ved de forsænkede krybber lå ca. 55 pct. af søerne på knæ, når de åd, mod 5-10 pct. ved de traditionelt placerede krybber. Dette hænger helt klart sammen med, at søerne har sværere ved at nå foderet, når de sidste rester i bunden og under krybbeadskillelserne skal slikkes op.

Den forsænkede krybbe forårsagede, at bindslet skrabede hen over gulvet i forbindelse med foderoptagelsen. Dette medførte hurtigt et kraftigt slid på bindselstænger og kæde samt på gulvet bag krybben, hvor pudslaget hurtigt blev slidt af. Når pudslaget slides, kan der fremkomme skarpe sten fra betonen under pudslaget. Den meget uheldige kombination med de mange søer, der ligger på knæ, og fremkomsten af skarpe sten fra betonen vil sandsynligvis med tiden øge udskiftningsprocenten, da søer vil få skader på forbenene især knæleddene. Sliddet på gulvet samt risikoen for, at søerne får skarpe sten op i knæet vil kunne reduceres, hvis der lægges klinker bag krybbekanten. Det fjerner imidlertid ikke belastningen fra knæet, når søerne ligger på dem i forbindelse med foderoptagelsen.

Der blev ikke fundet nogen forskel på frekvensen af skader på søernes hoved eller hals.

Med hensyn til svineri i lejet var dette meget begrænset i begge grupper. Gulvet var generelt tørt og rent.

Undersøgelsen udelukker ikke, at søerne kan være opstaldet i et system med forsænkede krybber i en kortere periode. På længere sigt, dvs. gennem en eller flere drægtighedsperioder, vil man sandsynligvis se flere skader på søer såvel som på inventar og gulv. Knæene vil blive beskadiget og overbelastet hos de søer, der ligger på knæ, mens der er en risiko for overbelastede skulderpartier hos de søer, der bliver stående.

På dette grundlag kan denne placering af krybben ikke anbefales.

Det vedtagne EF-direktiv vedr. dyreværn medfører, at det bliver forbudt at binde søer fra den 1.1.1996 for nye stalde og senest fra den 1.1.2006 for eksisterende stalde. Derfor bør nye bygninger dimensioneres, således at det er muligt at skifte fra bøjler til bokse uden at skulle flytte krybber og ændre gulvkonstruktion. Dette gøres ved at dimensionere med minimum 4,8 m fra krybbebagkant til krybbebagkant ved dobbeltrækker.