På baggrund af denne undersøgelse tyder det på, at mange besætninger vil have gavn af at anvende foderkridt i 3-4 dage før forventet faring. Når foderkridt anvendes, skal det sikres, at søerne har mulighed for at optage tilstrækkelig vand.

Effekten af at tildele søer henholdsvis 0 g og 50 g foderkridt to gange dagligt i 3-4 dage før forventet faring, blev undersøgt i tre sobesætninger.

Undersøgelsen blev suppleret med en registrering af søernes vandforbrug, når de fik ovennævnte behandling. Denne registrering blev foretaget i en fjerde besætning.

Der var ingen problemer med at få søerne til at æde foderkridt.

I to af besætningerne var der en tendens til positiv effekt af foderkridt målt på MMA-behandlinger og langtrukne faringer. I den tredje besætning var der ingen effekt af foderkridt. Ingen af forskellene var signifikante. Tildeling af foderkridt øgede søernes daglige vandforbrug med ca. 4 liter.

På baggrund af denne undersøgelse tyder det på, at mange besætninger vil have gavn af at anvende foderkridt i 3-4 dage før forventet faring. Når foderkridt anvendes, skal det sikres, at søerne har mulighed for at optage tilstrækkelig vand.

Baggrund

Mange svineproducenter reducerer foderstyrken til søerne et par dage før forventet faring. Dette medfører, at tarmkanalens indhold af foder reduceres, så endetarmen fylder mindre i bækkenåbningen. Herved bliver der mere plads til grisenes passage gennem bækkenet i forbindelse med faring. Den reducerede foderstyrke mindsker også risikoen for, at tarmmotorikken går i stå i forbindelse med faringen.

Den nedsatte foderstyrke omkring faring medfører samtidig, at den daglige calciumtildeling reduceres betydeligt. Om dette bringer soen i calciummangel, er uvist, men reduktionen kan afhjælpes ved ekstra tildeling af foderkridt i perioden med reduceret foderstyrke.

Formål

Formålet med undersøgelsen var at sammenligne faringsforløb, kuldresultater og sundhedsforhold hos søer, som i 3-4 dage før faring fik tildelt henholdsvis 0 g og 50 g (½ håndfuld) foderkridt to gange dagligt.

Gennemførelse

Undersøgelsen blev gennemført i tre besætninger i perioden 1. august 1989 til 1. maj 1990.

Beskrivelse af besætningerne

Besætning	1	2	3
Sundhedsstatus	Konv.	MS	SPF
Antal årssøer	270	180
Sorace	LY	LY	LY
Fodringsprincip	Tørfoder	Vådfoder	Tørfoder
Foderblanding	Hjemmebl.	Færdigbl.	Færdigbl.
Fravænningsalder	3 uger	3 uger	4 uger

Før faring blev søerne delt i to grupper, så kuldnummer og race var ens i begge grupper.

Tre dage før forventet faring, blev søernes daglige fodermængde nedsat til ca. 1 FEs.

I forsøgsgruppen tildeltes søerne, efter at foderstyrken var nedsat, en ½ håndfuld foderkridt (50 g) to gange dagligt i forbindelse med fodringen.

I kontrolgruppen gennemførtes ingen behandling udover nedsættelse af foderstyrken.

Efter faring blev søerne fodret efter ædelyst. Der blev anvendt samme sofoderblanding i begge grupper.

Registreringer

Der blev foretaget følgende registreringer i forbindelse med faring:

Registrering	Forklaring
Temperaturmåling	Foretages på soen ved første fodring efter faring, dog tidligst 6 timer efter faringens ophør, samt 1 - 1,5 time efter følgende morgenfodrings start.
Faring > 6 timer	Når faringen strækker sig over mere end 6 timer fra første til sidste gris er født.
Fødselshjælp	Hvis aktiv fødselshjælp har været nødvendig, ved at ejeren eller dyrlægen har haft en hånd i soen.

Kuldresultaterne blev registreret samt behandlinger mod MMA (yverbetændelse, børbetændelse og mælkemangel).

I undersøgelsen blev der ikke registreret kuldudjævning i diegivningsperioden, derfor var det ikke muligt at beregne pct. døde grise i diegivningsperioden.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne fra undersøgelsen er vist i tabel 1.

I besætning 1 havde søerne, som fik foderkridt, en højere legemstemperatur lige efter faring. Denne forskel var elimineret 1 døgn efter faring. Langtrukne faringer forekom ikke i forsøgsgruppen. Der var dobbelt så mange søer i forsøgsgruppen, som fik fødselshjælp.

I besætning 2 blev søer, behandlet for MMA, reduceret betydeligt, når der anvendtes foderkridt. Ligeledes var søer med fødselshjælp og langtrukne faringer reduceret i forsøgsgruppen i forhold til kontrolgruppen. Antallet af dødfødte grise var størst i forsøgsgruppen.

I besætning 3 var der ingen positiv effekt ved at anvende foderkridt. Således var antal dødfødte grise størst i forsøgsruppen.

Tabel 1. Produktionsresultater

Besætning 1

Besætning 2

Kontrol

Forsøg

Kontrol

Forsøg

Antal kuld

Antal levendefødte

Antal dødfødte

Antal svagtfødte

164

10,0

0,6

0,1

176

9,5

0,5

0,2

114

11,7

0,7

0,4

101

11,4

0,9

0,5

Antal ved fravænning

Alder ved fravænning, dg

Vægt ved fravænning, kg

8,8

22

6,4

8,4

22

6,5

10,1

23

5,9

10,3

23

5,9

Søer med temp.1 > 39,5 ºC, pct.

Søer med temp.2 > 39,5 ºC, pct.

MMA-behandling, pct.

Fødselshjælp, pct.

Faring > 6 timer, pct.

5,5

3,6

5,5

3,6

3,6

11,4

3,4

3,4

6,8

0

4,4

3,5

35,1

11,4

3,5

5,0

4,0

22,9

5,0

1,0

Besætning 3

Gennemsnit

Kontrol

Forsøg

Kontrol

Forsøg

Antal kuld

Antal levendefødte

Antal dødfødte

Antal svagtfødte

93

10,2

0,5

0,5

87

11,0

0,9

0,8

371

10,6

0,6

0,3

364

10,4

0,7

0,4

Antal ved fravænning

Alder ved fravænning, dg

Vægt ved fravænning, kg

9,2

25

6,4

9,4

25

6,5

9,3

23

6,2

9,2

23

6,3

Søer med temp.1 > 39,5 ºC, pct.

Søer med temp.2 > 39,5 ºC, pct.

MMA-behandling, pct.

Fødselshjælp, pct.

Faring > 6 timer, pct.

18,3

19,4

17,2

5,4

3,2

18,4

17,2

20,6

6,9

3,4

8,3

7,5

17,4

6,5

3,5

11,3

6,9

12,9

6,3

1,1

Resultaterne viste varierende effekt ved anvendelse af foderkridt til søer. Ingen af de fundne forskelle var signifikante.

Som supplement til den gennemførte undersøgelse blev der i en fjerde besætning med tørfodring gennemført målinger af søernes vandforbrug, når de fik henholdsvis 0 g og 50 g foderkridt i fire dage før faring. Resultaterne i gennemsnit pr. so over perioden er vist i tabel 2.

Tabel 2. Søernes vandforbrug i liter pr. dag
	Kontrol	Forsøg
Gns. dagligt vandindtag, l/so	22,0	26,0

Resultaterne er målt på 2 x 10 søer pr. gruppe, og der er korrigeret for forskelligt faringstidspunkt. Forbruget er målt fra fire dage før faring til og med faringsdagen.

Resultaterne viser, at søernes daglige vandforbrug steg 18 pct., når de fik tildelt foderkridt.

Analyser

Der blev foretaget analyser af de færdige sofoderblandinger, som anvendtes i de tre besætninger. Analyserne viste, at sofoderblandingerne havde et stabilt indhold af calcium, som svarede til normen (FOKUS PÅ Næringsstofnormer, oktober 1989).

Diskussion/konklusion

Calcium indgår i en række fysiologiske processer, bl.a. i forbindelse med muskelarbejde. Hvis der er underskud af calcium, vil det få betydning for impulsledningen i nerve- og muskelvæv, da den normale regulering vil svigte, og der opstår lammelse (tetani).

Soen udfører et stort muskelarbejde, når børen skal trække sig sammen i forbindelse med faring. Efter faring skal soen anvende en del calcium til mælkeproduktion, som dog er begrænset de første dage efter faring.

Soen har et tilgængeligt lager af calcium i blodet. Det tilgængelige lager fyldes hele tiden op ved absorption fra tarmen. Kan absorptionen ikke følge med forbruget, vil soen begynde at mobilisere calcium fra knoglerne. Denne omstilling sker hurtigt (ca. 15 min.).

Selvom foderstyrken nedsættes før faring, er den mængde calcium, der er til rådighed i blodbanen og tarmen, stor nok til at dække soens fysiologiske behov. Der blev ikke observeret lammelser blandt søerne i de tre besætninger. Det kan dog ikke udelukkes, at enkelte søer kan komme i en mangelsituation.

I forbindelse med faringen mister soen en del væske i form af varme, børvæske og efterbyrd. I denne periode stiger mængden af affaldsstoffer i blodet. Affaldsstofferne kommer fra immunforsvarets bekæmpelse af infektioner samt fra den intermediære omsætning. Affaldsstofferne fjernes fra blodet via nyrerne og udskilles med urinen. Hastigheden, hvormed nyrerne filtrerer affaldsstoffer fra blodet, bestemmes af den mængde væske, som udskilles i form af urin.

Det er således vigtigt, at nyrerne fungerer optimalt i perioder, hvor soen har mange affaldsstoffer i blodet. Dette sikres, ved at soen har et stort væskeindtag og som følge heraf en stor urinudskillelse.

I undersøgelsen er det konstateret, at søernes daglige vandforbrug stiger, når de tildeles foderkridt. Det skulle betyde, at søernes mulighed for at udskille affaldsstoffer er større.

I de tre besætninger, hvor der blev opsamlet produktionsresultater, var søernes vandforbrug ikke registreret. Derfor er det ikke muligt at konstatere, om der også i disse besætninger har været et større vandforbrug ved at anvende foderkridt.

I besætning 1 og 2 blev antallet af MMA-behandlinger og langtrukne faringer reduceret ved anvendelse af foderkridt. Ingen af forskellene var signifikante.

I besætning 3 blev der ikke konstateret nogen positiv effekt af foderkridt. I denne besætning blev der, i modsætning til de to andre besætninger, ikke konstateret et fald i antallet af søer med legemstemperatur > 39,5 ºC fra første til anden temperaturmåling. Langvarig temperaturstigning skyldes hovedsagelig, at soen bekæmper infektioner. Dette medfører, at der kommer mange affaldsstoffer i blodet, som skal udskilles, og det kræver væske.

Årsagen til den manglende effekt af foderkridt kunne være, at søerne ikke havde mulighed for at optage ekstra vand.

Undersøgelsens resultater viser, at foderkridt kan være med til at øge søernes daglige vandoptagelse. Dette er gavnligt for soen omkring faring. Hvorvidt den ekstra calciummængde i sig selv også er gavnlig, er det ikke muligt at afgøre.

Når foderkridt anvendes, skal man sikre sig, at søerne har mulighed for at optage tilstrækkelig vand.

Foderkridt til søer før faring