Erfaringer med brug af Fit-mix systemet til løsgående drægtige søer blev indsamlet på baggrund af interviews i to besætninger. I den ene besætning blev der desuden foretaget adfærdsobservationer ov

Erfaringer med brug af Fit-mix systemet til løsgående drægtige søer blev indsamlet på baggrund af interviews i to besætninger. I den ene besætning blev der desuden foretaget adfærdsobservationer over et døgn samt opsat dataloggere i to af stierne. Dataloggerne registrerede antal besøg ved foderstationen. Fit-mix er udviklet af Mannebeck og forhandles i Danmark af Agro Products A/S.

Det fremgik af resultaterne, at der i begge stier var enkelte søer, der besøgte foderstationen mere end 200 gange i døgnet. I begge stier havde søerne i gennemsnit over 50 foderbesøg i løbet af et døgn. Adfærdsregistreringerne i den ene besætning viste, at der var aktive søer omkring foderstationen fra foderdøgnets begyndelse kl. 5.00 og indtil kl. 23.00. I to stier blev der registreret aggression omkring automaten, hvor en af de hyppigste observationer var angreb på forparten af en ædende so. Angrebet resulterede i, at den angrebne so fortrak fra foderstationen. De mange konfrontationer omkring foderstationen skyldtes blandt andet, at søerne ikke var beskyttet under foderoptagelsen.

I begge besætninger havde der været indkøringsproblemer relateret til udformningen af Fit-mix stationen samt computerstyringen. I forbindelse med indkøring af Fit-mix i besætningerne har firmaet ikke haft den nødvendige ekspertise til at løse de tekniske og computermæssige problemer. Agro Products A/S har efterfølgende afsat flere ressourcer til opfølgning og løsning af problemerne med Fit-mix.

Systemet kan være relevant i en renoveringssituation og som alternativ til gulvfodring og ad libitum fodring, da det ikke er pladskrævende. Det kan ikke anbefales på lige fod med fx elektronisk sofodring, da der ingen beskyttelse er af soen under foderoptagelsen.

Det vurderes, at den manglende beskyttelse af søerne under foderoptagelsen muligvis kan påvirke deres produktionsresultater. Yderligere undersøgelser af Fit-mix systemet er påkrævet, hvis effekten på søernes produktionsresultater skal afdækkes.

Baggrund

Når drægtige søer fodres efter ædelyst, er der ofte problemer med at styre deres huld. Endvidere er omkostningerne 300-500 kroner større pr. årsso, end hvis søerne fodres restriktivt. Årsagen til meromkostningerne skyldes et højere foderforbrug og højere foderpriser.

I mange af de stalde, hvor der benyttes gulvfodring eller, hvor søerne fodres efter ædelyst i ad libitum automater, er det vanskeligt eller urealistisk at ændre systemet til styret fodertildeling som fx elektronisk sofodring, da stationerne er pladskrævende. Et alternativ til elektronisk sofodring kan være Fit-mix, som ikke kræver så meget plads, men har mange af de samme styringsmuligheder.

Fit-mix er et nyt fodringsprincip i Danmark, men har været benyttet i Tyskland i flere år. Nogle erfaringer fra Tyskland har vist, at der ikke skal være mere end ca. 17 søer pr. foderstation, da der ellers bliver for meget uro under foderoptagelsen (Jais, 2002). Fit-mix systemet kan angiveligt benyttes til både store dynamiske grupper og små stabile grupper, da det enkelte dyr kan identificeres.

Formålet med erfaringsindsamlingen var at belyse drægtige søers adfærd i forbindelse med foderoptagelse ved brug af Fit-mix systemet. Endvidere var formålet at afdække de tekniske forhold i forbindelse med foderstationerne.

Materiale og metode

Der blev indsamlet erfaringer fra to besætninger med løsgående drægtige søer i stabile grupper, der blev fodret via fodringssystemet Fit-mix.

I besætning 1 blev datamaterialet indsamlet ved to besøg. Ved første besøg blev der foretaget et interview, desuden blev søerne huldvurderet og efterset for skader. Interviewet omhandlede opstartsfasen samt brug og funktion af Fit-mix systemet. Ved det andet besøg, blev der foretaget adfærdsregistreringer over et døgn. Adfærdsregistreringer og data fra to dataloggere, blev opsamlet over det samme døgn. I besætning 2 blev datamaterialet indsamlet ved hjælp af et interview, som omhandlede de foreløbige erfaringer med brug og opstart af Fit-mix systemet, derudover blev søerne huldvurderet og efterset for skader.

Fodringssystemet

Systemet er udviklet af det tyske firma Mannebeck og forhandles i Danmark af Agro Products A/S. Foderstationen er 0,50 m bred og 1,22 m lang (figur 1). Stationen er udstyret med et foderrør, som soen skal have i munden under udfodring. Inden soen kan tage røret i munden, skal den skubbe til pladen, som åbner og lukker for foderrøret. Soen er udstyret med et elektronisk øremærke, hvorved foderstationen kan identificere soen, og om dens ration i det pågældende foderdøgn er udfodret. Ved dosering blandes foder med vand. Doseringen sker først, når soens øremærke er blevet identificeret, og computeren har kontrolleret, at soens samlede foderration ikke er udfodret.

Når soen har ædt sin foderration eller fjerner munden fra røret, stopper udfodringssneglen. En plade lukkes ned over røret for at begrænse foderspildet. Søerne har 24 timer til at æde deres foderration. Foderdøgnets startstidspunkt kan indkodes alt efter valg af strategi. Driftslederen kan udskrive en ædeprotokol (levneliste), der viser, hvilke søer der ikke har ædt deres foderration i løbet af det seneste døgn. Ædeprotokollen udskrives automatisk ved et nyt foderdøgns begyndelse, og kan altid udskrives eksempelvis til kontrolformål.

Fit-mix kan håndtere forskellige foderkurver, og det er muligt at tildele en procentmæssigt større eller mindre fodermængde til en eller flere søer.


Figur 1. Til venstre ses en skitse af Fit-mix systemet, hvor soen har foderrøret helt inde i munden, så udfodringen begyndes. Til højre er vist Fit-mix stationen, hvor der nederste er monteret en skråplade til opsamling af foderrester. På siden af stationen er monteret en ”vinge”, som skal beskytte søerne under foderoptagelsen.


Figur 2.	En ædende ved Fit-mix stationen.

Foderstation til træning af polte og gylte er udformet således, at de kun lige skal berøre foderrøret for at starte udfodringen. Der er endvidere opsat en opsamlingsplade lige under foderrøret for at lære dem, hvor foderet kommer fra.

Det er muligt at installere en farvespray på foderstationen til mærkning af søer, der skal selekteres fra.

Produktionsforhold

Produktionsforholdene i de to besætninger fremgår af tabel 1. Planskitser af drægtighedsstaldene fremgår af figur 3 og 4.

I besætning 1 (figur 3) var der løbe- og drægtighedsstald i samme bygning. Søer, der skulle indsættes i de små stier, blev indsat fire uger efter løbning. Søer - der skulle i de store stier - blev indsat ca. to dage efter løbning. I løbeafdelingen blev søerne fodret i ad libitum automater. Gyltene kom i en lille sti sammen med eventuelle svage søer. Der var en Fit-mix foderstation placeret på spaltegulvet i hver sti. Til poltene var der en træningssti placeret i en anden bygning. Fit-mix systemet havde været i brug siden forsommeren 2001. Før etablering af Fit-mix blev søerne fodret efter ædelyst i ad libitum automater med en energifattig foderblanding indeholdende roepiller.

Tabel 1. Produktionsforhold i de to besætninger
Besætning	1	2
Antal årssøer	271	245
Drægtighedsstald
Bygning	Uisoleret	Isoleret
Ventilationsprincip	Naturlig	Undertryk
Holddrift	7 hold	4 hold
Antal stier	10	6
Flokstørrelse ⁽¹⁾	Varierede fra 11-25 søer pr. sti	Varierede fra 7-44 søer pr. sti
Spaltegulvsareal m²/so ⁽²⁾	Ca. 1,1	Ca. 1,8
Hvileareal m²/so ⁽²⁾	Ca. 2,6	Ca. 1,8
Søer pr. station	11-25	7-22
Foder	Piller	Mel
Halmforbrug kg/stiplads/år	Ca. 400	<20
¹⁾ Antal søer på besøgsdagen, hvor antallet af søer var bestemt af foderstationens kapacitet. ²⁾ Arealet er udregnet fra det reelle antal søer i stien.


Figur 3.	Planskitse af løbe-/drægtighedsstalden i besætning 1.

I besætning 2 (figur 4) blev søerne indsat i drægtighedsstalden fire uger efter løbning. Gyltene kom så vidt muligt i samme sti. Svage søer blev indsat i en sti for sig. Fit-mix foderstationerne var alle placeret på spaltegulvet i stierne. På hver side af spaltegulvet var der redekasser. Systemet blev etableret i den eksisterende stald og havde været i brug siden februar 2002. Før etablering af Fit-mix blev søerne fodret efter ædelyst i ad libitum automater med en energifattig foderblanding indeholdende roepiller.


Figur 4.	Planskitse af drægtighedsstalden i besætning 2.

Registreringer

I forbindelse med det første besøg blev søerne kuldvurderet i begge besætninger, og eventuelle skader (skrammer/rifter på siden af kroppen) blev registreret. Søernes huld og skader blev bestemt af teknikere fra Den rullende Afprøvning. Følgende skala blev benyttet til huldvurdering:

For fed (hofteben og rygrad er helt skjult)
Middel (hofteben og rygrad kan mærkes med et let tryk)
Mager (hofteben og rygrad kan ses)
For mager (hofteben og rygrad træder markant frem)

Følgende skala blev benyttet til vurdering af skader på søerne (tabel 2).

Tabel 2. Skala til vurdering af skader på søerne.
Ingen skader	-
Ubetydelige skader	Enkelte overfladiske skrammer/rifter på siden af søerne
Acceptable skader	Flere overfladiske skrammer/rifter på siden af søerne
Ikke acceptable skader	Dybe skrammer/rifter på siden af søerne
Meget alvorlige skader	Dybe sår på siden af søerne

Adfærdsregistreringer (besætning 1)

I besætning 1 blev der indsamlet data over et døgn fra to foderstationer ved hjælp af en datalogger. Der blev indsamlet information om besøgshyppighed, om søerne fik tildelt foder, når de kom til automaten, og hvor lang tid søerne brugte ved stationen.

Adfærdsregistreringerne, der blev foretaget ved skanning og "all occurence sampling", forløb over det samme døgn, hvor der blev indsamlet data fra dataloggeren. Hver hele time startede observatøren med en skanning af stierne. Skanningen var et øjebliksbillede af, hvor søerne befandt sig i stien, og om de var aktive eller hvilende.

Der blev registreret følgende.

"Aktive søer ved automat", var søer, der befandt sig i en radius af 2 meter fra foderstationen.
"Aktive søer, enten i gøde- eller hvilearealet", var søer der enten sad, stod eller gik rundt i enten gøde- eller hvilearealet.
"Hvilende søer, enten i gøde- eller hvilearealet" var liggende søer, uanset om de sov eller ej enten i gøde- eller hvilearealet.

Endvidere blev der i to stier foretaget ”all occurrence sampling” (antal forekomster af aggressioner over tid ved foderautomaten) tre gange af fem minutters varighed hver time gennem et døgn. ”All occurence sampling” blev registreret i en radius af 2 meter fra foderstationen. Der blev registreret:

"Angreb på siden af ædende so", der kunne resultere i ”fortrængning” eller ”ikke fortrængning”.
"Angreb på bagpart af ædende so" der kunne resultere i ”fortrængning” eller ikke ”fortrængning”.
Frivilligt pladsskifte", hvor en so enten kunne forlade stationen frivilligt efter fodring, eller fordi den følte sig truet af en anden so.

Resultater og diskussion

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne for besætning 1 og 2 fremgår af tabel 3, hvor de er sammenlignet med landsgennemsnittet.

Tabel 3. Produktionsresultater for besætning 1, 2 og landsgennemsnittet.
Besætning	1	2	Gennemsnit (E-kontroldata)¹
Periode	01.07.01 30.06.02	12.12.01 10.01.03	01.10.01 01.10.02
Fravænnede kuld, stk	606	518	-
Levendefødte grise pr. kuld	12,6	12,1	12,2
Totalfødte grise pr. kuld	14,2	13,4	13,5
Faringsprocent	80	80	84
¹ Rapport over P-rapportens resultater oktober 2002 (Notat 0247, 2002)

Totalfødte grise pr. kuld for besætning 1 lå over landsgennemsnittet og besætning 2 lå under landsgennemsnittet. Faringsprocenten i begge besætninger var 80, hvilket var noget lavere end landsgennemsnittet.

Erfaringsindsamlingen giver ikke svar på, om fodringssystemet har indflydelse på produktionsresultaterne.

Huldvurdering

I begge besætninger blev der foretaget huldvurdering af søerne på besøgsdagen. Af figur 5 fremgår fordelingen af huldkarakterene af 170 søer i besætning 1 og 123 søer i besætning 2.


Figur 5.	Huldvurdering af søerne i besætning 1 og 2.

I besætning 1 var hovedparten af søerne i middel huld, hvorimod de fleste af søerne i besætning 2 var magre. Søernes huld i besætning 2 var ikke tilfredsstillende og skyldtes sandsynligvis, at der over en længere periode var blevet udfodret for lidt foder pga. computermæssige problemer med systemet. Inden for besætning var søerne i et ensartet huld.

Søernes aktivitetsniveau (besætning 1)

Søernes aktivitet over et døgn ses i figur 6, hvor det gennemsnitlige antal søer, er vist for alle ti stier. Af figur 6 fremgår det, at søerne havde en døgnrytme, hvor de var mest aktive i dagtimerne og hvilende om natten. Foderdøgnet startede kl. 5.00, og her begyndte de første søer at æde. Der var søer ved stationen indtil kl. 23.00, hvorefter der var en mere rolig periode. En tidligere afprøvning (Medd. 337, 1996) viste, at søernes aktivitetskurve ved fodring via elektronisk sofodring bestod af to perioder, hvor søerne var meget aktive tidligt om morgen og igen om eftermiddagen. I nærværende besætning var aktivitetsniveauet fordelt over en længere periode af døgnet, hvilket skyldtes, at søerne måtte æde deres foderration ved mange foderbesøg. Som følge af dette blev søernes hvileperiode væsentlig afkortet.


Figur 6.	Søernes aktivitetsniveau over et døgn (18 søer i gennemsnit pr. foderstation). Indenfor tidsrummet fx kl. 5.00, hvor skanningen blev foretaget, var der i gennemsnit to søer, der var aktive ved automaten.


Figur 7.	Antal besøg for de enkelte søer over et døgn i sti 2 i besætning 1 (18 søer i stien, ca. 60 dage henne i drægtigheden).

Antal besøg ved Fit-mix stationen (besætning 1)

Af figur 7 og 8 fremgår antal foder- og tombesøg, som hver enkelt so havde ved foderstationen i to stier over et døgn. Foderbesøg blev registreret ved, at sneglen i foderrøret blev aktiveret, og ved tombesøg var sneglen ikke blevet aktiveret, dvs. at soen ikke havde mere af sin foderration tilbage. En so blev registreret, når øremærket ca. var 20 cm fra stationen.


Figur 8.	Antal besøg for de enkelte søer over et døgn i sti 4 i besætning 1 (20 søer i stien, ca. 100 dage henne i drægtigheden)

Under observationerne i besætning 1 var det tydeligt, at enkelte søer havde lært at jage en so væk fra stationen, når sneglen havde kørt et par omgange. Derved kunne soen nå at få resten af foderet, da der gik et par sekunder, inden pladen lukkede for foderrøret. Det var især disse søer, der blev registreret med en del tombesøg. I sti 2 var der således en so (nr. 12), der besøgte foderstationen 464 gange på et døgn, hvoraf de 66 besøg var foderbesøg, og de resterende 398 besøg var tombesøg.

Enkelte søer bakkede 20-30 cm tilbage under foderoptagelsen for at tygge foderet, og gik så frem igen for at få mere foder. Det blev registreret som et nyt besøg af dataloggeren, selvom det reelt kunne opfattes som et samlet foderbesøg. For at tage højde for dette, blev data analyseret med en 5 sekunders og en 10 sekunders grænse, hvor søer, der indenfor henholdsvis 5 og 10 sekunder gik væk fra stationen og tilbage igen, kun fik registreret ét besøg. Endvidere blev data også analyseret, så der kun blev registreret besøg, når der kom en ny so til stationen. Ingen af analysemetoderne reducerede væsentligt i antallet af foder- og tombesøg.

I begge stier havde ca. halvdelen af søerne over 50 foderbesøg pr. foderdøgn. Dette afviger væsentlig fra elektronisk sofodring, hvor hovedparten af søerne æder deres foderration ved få besøg. Årsagen, til at søerne ikke fik lov til at æde deres ration ved et besøg, var, at de blev jaget bort af andre søer, fordi de ikke var beskyttet under foderoptagelsen, som det var tilfældet ved elektronisk sofodring. Af Weber et. al., (2002) fremgik det, at søer i en dynamisk gruppe med maksimum 36 søer pr. Fit-mix station havde i gennemsnit 33,4 foderbesøg og 85,3 tombesøg, hvor det især var de højere rangerende søer, der havde flest besøg. Endvidere fremgik det af samme undersøgelse, at når højere rangerende søer havde ædt deres foderration, fortrængte de lavere rangerende søer fra stationen for at æde foderrester (Weber et. al., 2002). I besætning 1 var fordelingen af foder- og tombesøg i gennemsnit 67 foderbesøg og 45 tombesøg pr. so i sti 2, og 53 foderbesøg og 54 tombesøg pr. so i sti 4. Rangering af søerne var ikke muligt ud fra datasættet i denne erfaringsindsamling.

I besætning 2 blev der ikke registreret foder- og tombesøg via datalogger. Ud fra interviewet med besætningsejeren fremgik det, at der også i denne besætning var enkelte søer i stierne, som fik foderrester ved at skubbe en ædende so væk fra foderstationen.

Skader på søerne

Frekvensen af skrammer/rifter på siden af søerne blev registreret i de to besætninger (figur 9). I ingen af besætningerne var der søer, der blev udsat på grund af skader i perioden med Fit-mix.


Figur 9.	Den procentvise fordeling af skader i besætning 1 og 2.

Af figur 9 fremgår det, at størstedelen af søerne i de to besætninger ingen skader havde, og der var ingen søer, der blev registreret med meget alvorlige skader. I besætning 2 havde en so dybe skrammer og rifter på siden, som blev vurderet som "ikke acceptable" skader. Soen havde været ca. 14 dage i drægtighedsstalden, så skaderne stammede sandsynligvis fra indsættelsestidspunktet og dannelse af rangorden.

Selvom nogle af søerne i de to besætninger havde enkelte overfladiske skrammer og rifter, som blev vurderet som "ubetydelige skader", kan det ikke afvises, at en so, som hele tiden bliver jaget bort fra foderstationen, belastes. Erfaringen i besætningerne var, at enkelte søer også holdt helt op med at æde, formodentlig fordi de var for angste til at gå op til foderstationen.

Når søerne gentagne gange pådrager sig skrammer og rifter i forbindelse med fodringen, kan det ikke afvises, at det påvirker deres produktionsresultater.

Adfærdsregistreringer (besætning 1)

I to stier i besætning 1 blev søernes adfærd observeret over et døgn ved hjælp af all occurence sampling. Der blev registreret 3 gange 5 minutter pr. time over et døgn. Der blev ikke foretaget registreringer kl. 9.00 og 18.00 af praktiske årsager. I figur 10 og 11 vises fordelingen af adfærdsobservationer for sti 2 og 4.


Figur 10.	Fordelingen af adfærdsobservationer ved foderstationen over et døgn for sti 2 (18 søer).

I begge stier var det observationen "angreb på forpart", hvor den ædende so blev fortrængt fra foderstationen, der forekom hyppigst. Registreringerne omkring skader viste også, at det var på siden af søerne, der var flest skrammer eller rifter. Dernæst var der "frivillig pladsskifte", hvor en so enten kunne gå frivilligt efter endt fodring, eller forlade foderstationen, fordi den følte sig truet af en anden so.

I sti 2 blev der observeret "angreb på forpart" lige fra foderdøgnets begyndelse og indtil kl. 16.00. I sti 4 blev der observeret angreb på forpart fra kl. 6.00 og indtil kl. 22.00. I sti 4 var søerne tilsyneladende udsat for en længerevarende belastning end søerne i sti 2. Det var også i sti 4, der var flest tombesøg, hvilket kunne have en sammenhæng med den længerevarende periode af konfrontationer.

Effekten af, at en so blev jaget bort hele tiden, kunne have den uheldige konsekvens, at en so var angst for at gå op til foderstationen og æde. Dette problem forekom i besætning 2, hvor der af og til var en so, der ikke havde ædt i et par dage. Soen blev taget ud, og sat ind i en anden sti, hvor den efterfølgende begyndte at æde. Weber et. al. (2002) konkluderede også, at Fit-mix systemet ofte resulterer i velfærdsproblemer, når søerne ikke var beskyttet under foderoptagelse. Det var især de yngre søer, det gik ud over.


Figur 11.	Fordelingen af adfærdsobservationer ved foderstationen over et døgn for sti 4 (20 søer).

Vurdering af Fit-mix

Ud fra adfærdsobservationer i den ene besætning fremgik det, at der ikke var en klart defineret døgnrytme for søerne, som der var ved elektronisk sofodring. Søerne var aktive omkring automaten i en meget lang periode af døgnet. Den lange periode vil alt andet lige påvirke søernes hvileperiode. Søerne fik ikke ro til at æde deres ration ved få foderbesøg. Soen, der åd, blev ofte jaget bort, hvilket resulterede i en del foder- og tombesøg.

På baggrund af besøg i de to besætninger vurderes det, at søerne i højere grad var udsat for at få skrammer/rifter i forbindelse med foderoptagelsen via Fit-mix i forhold til elektronisk sofodring, fordi soen ikke var beskyttet under foderoptagelsen.

Tekniske problemer

I begge besætninger havde der i indkøringsperioden været problemer med dels udformningen af foderstationerne og dels med computerstyringen. Holdbarheden af håndterminalerne havde ikke været tilfredsstillende, og var blevet udskiftet flere gange i den ene besætning.

I besætning 2 kunne der gå fra 5 til 10 sekunder, inden der blev lukket for foderrøret, når en so havde ædt, hvilket gjorde det mere attraktivt for dominerende søer at jage en lavere rangerende so væk og æde dens ration. Efterfølgende blev hastigheden, hvormed pladen lukkede ned over foderrøret justeret.

I besætning 2 blev der benyttet melfoder, hvilket gav problemer med brodannelse i foderbeholderen. Firmaet havde efterfølgende afhjulpet problemet ved at etablere luftdyser i foderrøret. I besætning 2 var der også problemer med, at klappen, der skulle lukke ned over foderrøret, ikke kunne lukke ordentligt pga. foderkager på bagsiden af klappen. Klappen måtte derfor renses jævnligt.

I begge besætninger var der opsat en skråplade til at lede foderspildet væk fra foderstationen, så der ikke opstod uro omkring stationen(figur 1). Det vurderes, at skråpladen afhjalp antallet af fortrængninger af den ædende so.

På den ene side af foderstationen, var der opsat en ”vinge”, som skulle beskytte soen, der åd (figur 1). Det gav ikke soen optimal beskyttelse under foderoptagelse, da den stadigvæk var udsat for angreb fra siden.

Til polte og gylte var der lagt en flise (figur 12), så de bedre kunne nå foderrøret.


Figur 12.	Der var lagt en flise, som polte og gylte kunne stå på, så de bedre kunne nå foderrøret.

Efterfølgende er luftdyser, skråplade og "vinge" blevet standardudstyr til stationerne ved levering, hvilket det ikke var før. Under indsamling af data i besætning 1 var der opsat skråplade og ”vinge” på stationen. Endvidere er systemet blevet ændret siden opstart, så der nu udfodres en større mængde foder på kortere tid, og udfodringen sker mere kontinuerlig.

Konklusion

Det vurderes, at firmaet efterfølgende har prioriteret løsning af de tekniske og computermæssige problemer højere end tidligere, og har afsat flere ressourcer hertil.

På nuværende tidspunkt vurderes det, at Fit-mix systemet kan være relevant i en renoveringssituation af stier med f.eks. gulvfodring eller ad libitum fodring. På grund af den mindre beskyttelse af søerne i fodringssituationen kan Fit-mix ikke anbefales på lige fod med elektronisk sofodring. Endvidere optager søerne deres foderration over langt flere besøg ved Fit-mix i forhold til elektronisk sofodring, og de er mere udsatte for at pådrage sig skrammer og rifter i forbindelse med foderoptagelsen (figur 13).


Figur 12.	En ædende so bliver angrebet fra siden.

Ved Fit-mix er der formodentlig en længerevarende belastning af søerne under foderoptagelse, og det kan derfor ikke udelukkes, at søernes reproduktionsresultater bliver påvirket i en eller anden grad. Yderligere undersøgelser af Fit-mix systemet er påkrævet, hvis effekten af søernes produktionsresultater skal afdækkes.

Referencer

-	Jais, C: (2002).Breinuckel - es geht auch ohne geschlossenen Fresstand. Top agar Fachbuch
-	Nielsen, Niels-Peder; Bertelsen, Dorthe:(1996). Elektronisk sofodring - foderdøgnets starttidspunkt. Meddelelse nr. 337. Landsudvalget for Svin
-	(2002). Rapport over P-rapporternes resultater oktober 2002. Notat nr. 247. Landbrugets Rådgivningscenter, Landsudvalget for Svin
-	Weber, R., Ibscher, A & Stauffacher, M. (2002). Aggressionsverhalten und tageszeitliche Verteilung der Futteraufnahme von Zuchtsauen am Breinuckel. “http:www.fat.ch”.

Deltagere
Ernst Nielsen, Ib Dahl Jensen, Lene Katrine Duus og Verner Ruby

Afprøvnings nummer 742

Fit-mix, et fodringssystem til løsgående drægtige søer