I perioden 5-10 uger var der mellem de to grupper ikke forskel i daglig tilvækst, daglig foderoptagelse, foderudnyttelse, dødelighed og antal behandlinger mod diarré.

Undersøgelsen blev gennemført i én besætning med smågrise i alderen 5-10 uger. Der indgik 5 hold, svarende til ca. 200 grise pr. gruppe. Smågrisene indgik i undersøgelsen 7 dage efter fravænning.

Smågrisene fik tildelt henholdsvis en kontrolblanding (1,16 FE_s pr. kg) og en fedtrig blanding (1,28 FE_s pr. kg). De øvrige næringsstoffer blev holdt konstante i forhold til energiindholdet.

I perioden 5-10 uger var der mellem de to grupper ikke forskel i daglig tilvækst, daglig foderoptagelse, foderudnyttelse, dødelighed og antal behandlinger mod diarré.

Smågrise har en lille mave i forhold til, hvor meget foder de skal optage for at udnytte vækstkapaciteten. I denne undersøgelse var et energiindhold i blandingen på 1,16 FE_s pr. kg nok til, at mavekapaciteten ikke var begrænsende for grisenes daglige foderoptagelse.

Baggrund

Hos smågrise er mavens fysiske kapacitet begrænsende for den daglige foderoptagelse. I perioden efter fravænning er det derfor nødvendigt at tildele blandinger med et højt indhold af energi (mange FE_s pr. kg foder), hvis grisenes genetiske vækstkapacitet skal udnyttes fuldt ud.

Hvis der i pelleteret foder bruges mere end 5 pct. animalsk fedt øges risikoen for, at pillerne smuldrer. I melfoder er det muligt at anvende mere fedt, hvilket har interesse for svineproducenter med eget fedt- og blandeanlæg.

Det var derfor interessant at undersøge, om 10 pct. fedt i blandinger til smågrise påvirkede produktionsresultaterne.

Formål

Formålet var at undersøge effekten af at bruge en fedtrig-blanding (1,28 FE_s pr. kg) kontra en blanding med normalt indhold af energi (1,16 FE_s pr. kg), når niveauet af de øvrige næringsstoffer blev holdt konstante i forhold til energiindholdet. Tilvækst, foderforbrug og sygdomsbehandlinger blev registreret i perioden fra 5-10 uger.

Gennemførelse

Undersøgelsen blev gennemført i én konventionel besætning, som havde eget male-blandeanlæg.

Undersøgelsen omfattede grise i alderen 5-10 uger. Der var 5 gentagelser, svarende til ca. 200 grise pr. gruppe.

Smågrisene var i gennemsnit 26 dage ved fravænning. I forbindelse med fravænning blev hvert kuld delt i 2 grupper. I de første 7 dage efter fravænning fik begge grupper tildelt samme fravænningsblanding.

Selve forsøgsperioden startede 7 dage efter fravænning, hvor grisene i perioden frem til afgang fra smågrisestalden fik tildelt foder fra henholdsvis gruppe 1 og gruppe 2.

Grupper

Gruppe 1: Kontrol = 1,16 FE_s pr. kg foder.
Gruppe 2: Fedtrig = 1,28 FE_s pr. kg foder.

Blandingernes sammensætning fremgår af tabel 1. Kontrolfoderet indeholdt 4,2 pct. animalsk fedt, mens den fedtrige blanding indeholdt 10,1 pct. animalsk fedt. Mellem de to blandinger var der pr. energienhed forventet samme indhold af ford. aminosyrer.

Tabel 1. Blandingernes sammensætning*
	Kontrol	Fedtrig
Sojaskrå, toasted Fiskemel, askefattigt Kartoffelproteinkonc. Hvede Glucose Animalsk fedt Vitamin- og mineralblanding	23,6 6,0 2,0 59,7 0,4 4,2 4,1	19,7 10,5 2,0 53,2 0,4 10,1 4,1
	100,0	100,0
FEs pr. 100 kg	115	127
Forventet indhold af ford. aminosyrer pr. FEs:
Lysin Methionin Cystin Treonin	9,8 3,4 2,7 6,5	9,8 3,5 2,4 6,3
* Begge blandinger havde et indhold på 50 ppm Olaquindox

Blandingerne blev fremstillet i en diagonalblander, der kunne blande 1.000 kg pr. gang. Smågrisene fik tildelt foderet som melfoder.

Resultat og diskussion

Der blev udtaget 4 stikprøver af foderproduktionerne fra hver fodergruppe. Prøverne blev sendt til Steins Laboratorium, hvor de blev analyseret for indhold af råprotein, råfedt, træstof, aske, calcium, fosfor samt aminosyrerne; lysin, methionin, cystin og treonin.

Blandingernes forventede og analyserede indhold fremgår af tabel 2.

Som det fremgår af tabel 2, havde den fedtrige blanding et højere indhold af råprotein end forventet, dog uden at det gav sig udslag i højere indhold af aminosyrer end forventet.

Tabel 2. Foderblandingernes forventede og analyserede indhold. Smågriseblanding (5-10 uger)
Gruppe	Kontrol		Fedtrig
	Forv.	Analys.	Forv.	Analys.
Antal prøver FEs pr. 100 kg Råprotein, pct. Råfedt, pct. Træstof, pct. Calcium, g Fosfor, g Aske, pct.	- 115 22,8 6,3 2,8 10,7 9,2 7,1	4 116 23,1 6,6 3,0 8,5 8,7 6,2	- 127 23,5 12,4 2,5 12,1 9,8 7,4	4 128 24,7 11,8 2,8 9,6 9,1 6,8
g pr. FEs
Lysin Methionin Cystin Treonin	11,1 3,8 3,1 7,4	10,9 3,6 3,3 7,0	11,0 3,9 2,8 7,2	10,5 4,1 2,8 7,3

I både kontrol- og den fedtrige blanding var der et lavere indhold af calcium end forventet. Afvigelsen har ikke betydning for tolkning af resultatet.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Produktionsresultater

Kontrol

Fedtrig

Antal grise indsat

Vægt ved indsættelse, kg

Alder ved indsættelse, dg

Vægt ved afgang, kg

199

7,5

33

24,2

200

7,4

33

24,4

Alder ved 25 kg, dg

FEs pr. gris dagligt

FEs pr. kg tilvækst

Daglig tilvækst, g

Døde, pct.

73

0,80

1,89

422

4,5

73

0,79

1,84

431

4,0

I perioden 5-10 uger var der mellem de to grupper ikke forskel i daglig tilvækst, daglig foderoptagelse, foderudnyttelse, dødelighed og antal behandlinger mod diarré.

Diskussion/konklusion

Som det fremgår af resultatet, kan smågrise uden problemer omsætte og udnytte blandinger med op til 12 pct. råfedt.

Den daglige energioptagelse udtrykt som FE_s pr. dag var ens i begge grupper. Det vil sige, at grisene i gruppen med den fedtrige blanding optog færre kg foder end grisene i kontrolgruppen.

Et energiindhold i foderblandingen på 1,16 FE_s pr. kg var i denne undersøgelse nok til, at smågrisene kunne udnytte deres genetiske vækstkapacitet, idet der ikke blev opnået effekt på resultaterne ved at øge blandingens energiindhold til 1,28 FE_s pr. kg.

Fedtrig-blanding til smågrise