Der er indsamlet erfaringer fra 62 slagtesvinebesætninger, der er ophørt med brug af antibiotiske vækstfremmere. Hovedparten (ca. 63%) af de deltagende besætninger oplevede ikke problemer i form af nedsat daglig tilvækst eller øget diarréfre

Der er indsamlet erfaringer fra 62 slagtesvinebesætninger, der er ophørt med brug af antibiotiske vækstfremmere. Hovedparten (ca. 63%) af de deltagende besætninger oplevede ikke problemer i form af nedsat daglig tilvækst eller øget diarréfrekvens ved at fjerne vækstfremmerne fra foderet. Cirka 26% af besætningerne oplevede et midlertidigt fald i den gennemsnitlige daglige tilvækst ved vækstfremmerophør, mens cirka 11% af de deltagende besætninger oplevede vedvarende problemer med diarré og/eller nedsat daglig tilvækst, antagelig på grund af fjernelse af antibiotiske vækstfremmere fra foderet.

Ophør med brug af antibiotiske vækstfremmere til slagtesvin er således foregået overvejende problemfrit i de besætninger, der deltog i erfaringsindsamlingen.

Baggrund

I foråret 1998 tog Landsudvalget for Svin, DS i samarbejde med foderstofbranchen initiativ til et frivilligt stop for brug af antibiotiske vækstfremmere til slagtesvin, defineret som grise med en levende vægt over 35 kg. Dette har resulteret i en reduktion af forbruget af antibiotiske vækstfremmere til svin i 1999 på 54% i forhold til 1998. Begrundelsen for at fjerne de antibiotiske vækstfremmere fra foderet er, at landbruget ikke ønsker at anvende antibiotika til produktionsformål.

Med kendskab til de antibiotiske vækstfremmeres effekt på produktionsegenskaberne var det muligt at komme med et estimat på, hvilke konsekvenser det ville få at fjerne de antibiotiske vækstfremmere fra foderet til slagtesvin. I besætninger, hvor effekten på produktionsegenskaberne skyldtes en hæmning af ikke-patogene bakterier i tyndtarmen, der konkurrerer med grisen om næringsstoffer, var forventningen, at situationen ville minde meget om en situation, inden der blev tilsat antibiotiske vækstfremmere til foderet. Der kunne ikke forventes de store ændringer i sammensætningen eller antallet af ikke-patogene bakterier, da nye bakterier hele tiden introduceres med foderet og fra omgivelserne. Der kunne således maksimalt forventes en produktionsnedgang på størrelse med produktionsfremgangen ved at anvende vækstfremmere. Det vil sige som gennemsnitsbetragtning et fald i den daglige tilvækst og foderudnyttelsen på omkring 2,5 % for slagtesvin fra 30-100 kg, svarende til et fald i den daglige tilvækst på cirka 20 g.

Ved ophørt brug kunne der forventes en produktionsnedgang i et begrænset antal af slagtesvinebesætningerne, da der kun i under halvdelen af de danske fodringsforsøg er fundet en statistisk sikker effekt af antibiotiske vækstfremmere til ung- og slagtesvin.

Sagen stillede sig anderledes, hvis effekten af vækstfremmerne i en besætning skyldtes begrænsning eller hæmning af patogene bakterier, som f.eks. Lawsonia intracellularis. I sådanne besætninger ville det få mere alvorlige konsekvenser for produktionsegenskaberne at fjerne de antibiotiske vækstfremmere. Det er sandsynligt, at patogene bakterier ville opformeres med deraf følgende større risiko for kliniske sygdomme, der ville kræve behandling med terapeutiske doser af antibiotika.

Det vides ikke, hvor stor en del af de danske slagtesvinebesætninger, der har patogene bakterier i staldmiljøet. Det var derfor vanskeligt at vurdere, hvilke konsekvenser, det ville have at fjerne de antibiotiske vækstfremmere fra foderet til slagtesvin.

Formålet med denne undersøgelse var således at indsamle erfaringer vedrørende ændringer i produktionsresultater og forekomst af diarré i slagtesvinebesætninger, der var ophørt med at anvende antibiotiske vækstfremmere.

Materiale og metode

Der blev indsamlet data fra 62 slagtesvinebesætninger, der blev indstillet af lokale konsulenter, der efter 1. oktober 1997 var ophørt med brug af antibiotiske vækstfremmere. Besætningerne blev indledningsvis beskrevet ved hjælp af et spørgeskema med informationer om sundhedsstatus, fodring, staldforhold, etc.

Efter ophør med brug af antibiotiske vækstfremmere førte de enkelte besætningsejere logbog over hændelser og ændringer i driften. Af logbøgerne fremgik det, hvilke ændringer der blev foretaget med hensyn til medicinering, fodersammensætning samt stald- og managementforhold. Desuden blev der rapporteret om eventuelle ændringer i gødningskonsistens (diarré) og andre sygdomsproblemer. Der blev ført E-kontrol i alle besætninger.

Besætningerne blev fulgt i cirka seks måneder fra de var ophørt med at anvende antibiotiske vækstfremmere. Endvidere blev der indhentet data fra besætningens E-kontrol fra den foregående 6-12 måneders periode før ophør med brug af vækstfremmere. E-kontrollen er en del af de programmer, der hører under BEDRIFTSLØSNING - SVIN. Til indsamlingen blev anvendt DOS-version 2,24.

Til BEDRIFTSLØSNING - SVIN er udviklet et program: ”Dynamisk kontrol”, der bruges til at følge udviklingen uge for uge i slagtesvinenes gennemsnitlige daglige tilvækst, leveringsvægt og kødprocent på baggrund af registreringer, der er foretaget i den normale E-kontrol. I denne undersøgelse blev version 1,11 anvendt.

Programmet ”Dynamisk kontrol” beregner resultaterne for de grise, der er leveret til slagteriet i en given uge. Den beregnede gennemsnitlige tilvækst er således ikke et udtryk for hele besætningens gennemsnitlige tilvækst den pågældende uge, men er alene et udtryk for, hvor hurtigt grisene leveret til slagteriet den pågældende uge er vokset. Grundlaget for ”Dynamisk kontro”er de data, der registreres til E-kontrollen, det vil sige dato, antal og vægt for alle indsatte og afgåede grise.

Datasikkerhed er afgørende ved brug af ”Dynamisk kontrol” til analyseformål. Går afstemningen i den normale E-kontrol ikke i nul, vil det påvirke tilvækstberegningerne i ”Dynamisk kontrol”. Det samme gør sig gældende, hvis de døde grise ikke registreres på det tidspunkt, hvor de faktisk er døde, men f.eks. kun registreres en gang om måneden eller en gang i kvartalet.

Fejl i afstemningen af den normale E-kontrol blev korrigeret ved at indsætte manglende grise - som døde ved en vægt på 55 kg - midt i den pågældende periode, det vil sige mellem to statusdatoer eller ved at fjerne døde grise midt i perioden således, at afstemningen gik i 0. Hvis det var indlysende, at fejl i afstemningen skyldtes en fejltælling ved status – f.eks. en negativ afstemningsfejl, der kom igen som en positiv afstemning i næste periode - blev statusantal og vægt korrigeret.

Præsenteret grafisk, ligner de beregnede værdier for daglig tilvækst, for hver ugelevering, som funktion af tiden meget ofte et "skud hagl", hvoraf det kan være svært at se tydelige tendenser. Værdierne afspejler den variation, der helt naturligt er af tilvæksten i en besætning, den målefejl eller målestøj, der er i forbindelse med indsamling af data samt den fejl, der er i estimationsmetoden. Målefejl eller målestøj kan f.eks. være unøjagtig bestemmelse af grisenes indsættelsesvægt eller vægten på døde grise. For at kunne foretage en statistisk bearbejdning, der mere tydeligt kunne vise op- og nedgange i den gennemsnitlige daglige tilvækst, blev de "rå" tilvækstdata fra ”Dynamisk kontrol” samlet i et SAS-datasæt, og den videre databehandling (bl.a. kalman-filtrering) foregik i SAS (SAS Institute Inc. Ver. 6.12).

På baggrund af udviklingen i den gennemsnitlige daglige tilvækst i de enkelte besætninger, kombineret med en vurdering af oplysningerne fra de indsendte logbøger, blev det vurderet om en besætning havde problemer efter at have fjernet de antibiotiske vækstfremmere fra foderet. For eksempel kan en nystaldseffekt eller overgang til sektioneret drift forklare et eventuelt niveauskifte i en besætning. Derved blev det forsøgt at korrigere for de effekter, f.eks. årtidsvariation, der har påvirket den gennemsnitlige daglige tilvækst, men som ikke skyldes ophør med brug af antibiotiske vækstfremmere.

Resultater og diskussion

I alt blev der indstillet 66 besætninger til denne erfaringsindsamling. I fire af disse besætninger var datakvaliteten imidlertid for dårlig. I tre af besætningerne var der så store afstemningsfejl i E-kontrollen, at det ikke kunne forsvares at korrigere herfor, mens den fjerde besætning var blevet saneret ganske få måneder inden den ophørte med at anvende antibiotiske vækstfremmere. Hovedparten af de resterende 62 besætninger stoppede med at anvende antibiotiske vækstfremmere i starten af 1998. Fordelingen på måneder og år fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Fordeling af slagtesvinebesætningerne efter, hvilken måned og år, de ophørte med at anvende antibiotiske vækstfremmere til slagtesvin

Måned	År	Antal besætninger
Oktober	1997	1
November	1997	4
December	1997	3
Januar	1998	13
Februar	1998	22
Marts	1998	19

Af de 62 besætninger var der 9 SPF, 22 MS, 1 SKD og 5 SKM-besætninger. De resterende 25 besætninger var konventionelle.

Indkøbt færdigfoder blev anvendt af 38 af de 62 besætninger, 11 brugte tilskudsfoder og 13 besætninger var hjemmeblandere. 12 af besætningerne anvendte vådfoder til slagtesvinene, mens de resterende 50 brugte tørfoder. 45 anvendte én blanding i slagtesvineperioden, 16 brugte to blandinger og en enkelt besætning anvendte tre blandinger.

48 af besætningerne praktiserede kontinuerlig drift i slagtesvineholdet, 7 anvendte sektioneret drift, mens 7 angav, at de praktiserede holddrift (sektioneret drift med konsekvent alt ind-alt ud). Med hensyn til indretning af produktionsanlæggene, f.eks. antal stier pr. sektion, antal grise pr. sti eller procent spaltegulv i stien var det ikke muligt at gøre datamaterialet op på fornuftig vis, idet der indenfor de enkelte besætninger var stor variation.

Den gennemsnitlige indsættelsesvægt i besætningerne var 30 kg. 57 besætninger producerede smågrisene selv eller havde en fast leverandør, mens 5 af besætningerne havde to leverandører af smågrise. I hovedparten af besætningerne (59) havde de indsatte smågrise fået antibiotiske vækstfremmere, mens de i tre besætninger ikke havde fået antibiotiske vækstfremmere.

Hovedparten (39) af de 62 besætninger, som indgik i undersøgelsen oplevede ikke problemer - defineret som fald i den gennemsnitlige daglige tilvækst - som følge af ophørt brug af antibiotiske vækstfremmere. Ved 16 af de 62 besætninger har der været en påvirkning af tilvækstkurven efter de ophørte med at anvende antibiotiske vækstfremmere - sandsynligvis på grund af en midlertidig forskydning i den mikrobielle balance i mave-tarmkanalen. Relativt få besætninger - 7 af de 62 - har oplevet et fald i den gennemsnitlige daglige tilvækst, der kan relateres til ophørt brug af antibiotiske vækstfremmere. Ovenstående inddeling i grupper fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Antal besætninger, der vurderes til ikke at have oplevet problemer eller eventuelt har oplevet en midlertidig forskydning i den mikrobielle balance i mave-tarmkanalen og besætninger, hvor der er sket et vedvarende fald i den gennemsnitlige daglige tilvækst

Gruppe	Antal bes.	Pct. af bes.
Ingen problemer	39	63
Midlertidig ubalance	16	26
Vedvarende problemer	7*	11

*	Problemer med nedsat tilvækst i alle syv besætninger, men kun problemer med diarré i fire besætninger.

I appendiks 1 er vist eksempler på tilvækstkurver for besætninger, der repræsenterer de forskellige grupper.

Besætninger, der rapporterede, at de oplevede mere løs gødning, øgede problemer med diarré og mave-tarmlidelser efter ophør med brug af antibiotiske vækstfremmere reagerede med følgende tiltag:

Mere byg/struktur i foderet
Mindre råprotein
Tilsætning af myresyre til vandet
Tilsætning af mere kobber (90-100 ppm)
Behandling med terapeutiske doser af antibiotika.

Relationer mellem besætningernes inddeling i grupper, som angivet i tabel 2, og oplysninger med hensyn til management, fodring etc. blev undersøgt. Ud fra det foreliggende materiale var det ikke muligt at konstatere sammenhænge mellem inddelingen af besætninger i grupper og de indhentede oplysninger om de enkelte besætninger.

Det vil sige, at på baggrund af det indsamlede materiale er det ikke muligt at besvare spørgsmålet om, hvorfor nogle besætninger tilsyneladende oplevede problemer med at fjerne de antibiotiske vækstfremmere fra foderet og andre ikke.

Det konkluderes, at ophør med brug af antibiotiske vækstfremmere til slagtesvin er foregået overvejende problemfrit i de besætninger, der deltog i erfaringsindsamlingen.

Timesagsnummer: 341077

Appendiks - Eksempler på tilvækstkurver

Figur 1. Eksempel på tilvækstkurve for en besætning, der ikke oplevede problemer
ved at fjerne de antibiotiske vækstfremmere fra slagtesvinefoderet

Figur 2. Eksempel på tilvækstkurve for en besætning, der oplevede et midlertidigt
fald i den gennemsnitlige daglige tilvækst efter, at de antibiotiske vækstfremmere
var fjernet fra slagtesvinefoderet

Figur 3. Eksempel på tilvækstkurve for en besætning, der oplevede problemer ved at
fjerne de antibiotiske vækstfremmere fra slagtesvinefoderet

Erfaringer med ophørt brug af antibiotiske vækstfremmere til slagtesvin