Der er ingen problemer forbundet med iblanding af halmpillerne i vådfoder, hvis de først kommer igennem en slaglemølle. Hvis dette ikke er muligt, skal vådfoderet stå i støb i mindst en time efter halmpillerne er iblandet, før vådfoderet udfodres.

Erfaringerne indsamlet i 12 besætninger, der har brugt halmpiller i vådfoder i en periode fra 3 måneder til et år, er foreløbigt gode. Der er udelukkende tale om den enkelte besætningsejers subjektive bedømmelse af halmpillernes virkning. Det tyder på, at halmpiller til slagtesvin tilsyneladende kan afhjælpe problemer med stress, mavesår, ballongrise og diarré. Halmpiller til smågrise har tilsyneladende også en positiv effekt, da brugen heraf giver mere ro i stien. I en besætning forsvandt problemet med pludselige dødsfald blandt søerne, efter at der blev blandet 6 pct. halmpiller i vådfoderet. Endelig er der registreret, at det tilsyneladende er muligt at øge foderoptagelsen i diegivningsperioden, ved at give søerne op til 10 pct. halmpiller i drægtighedsperioden.

Der er ingen problemer forbundet med iblanding af halmpillerne i vådfoder, hvis de først kommer igennem en slaglemølle. Hvis dette ikke er muligt, skal vådfoderet stå i støb i mindst en time efter halmpillerne er iblandet, før vådfoderet udfodres.

Halmpiller har hovedsagelig sin berettigelse i foderblandinger bestående af strukturfattige foderstoffer, som fx valle, hvede og animalsk fedt.

Foderblandingernes pris pr. 100 FEs forøges med ca. 40-50 øre pr. procent halmpiller, der iblandes tørfoderdelen.

Baggrund

Halm er meget strukturrigt og indeholder mange fibre, hvilket er med til at holde mave-/ tarmkanalen i orden.

I de moderne staldsystemer med fuldspaltegulve er det ikke muligt at anvende halm, fordi det giver problemer med gyllehåndteringen. Anvendes der samtidig alternative foderstoffer med et lavt fiberindhold, kan der opstå sygdomsproblemer forårsaget af strukturfattigt foder.

Halmpiller kan håndteres på lige fod med andre forderstoffer. Brug af halmpiller er ikke særligt arbejdskrævende, og de hæmmer ikke gyllehåndteringen. Det må forventes, at halmpiller har samme egenskaber som almindeligt halm.

Den rullende Afprøvning har indsamlet erfaringer fra 12 besætninger, som benytter halmpiller i vådfoder til drægtige og diegivende søer samt til slagtesvin.

Besætningsvilkår

Besætningerne er i størrelsesordenen fra 135-400 søer og med 400-2.000 slagtesvinepladser. Alle besætninger benytter vådfoder.

Produktionsresultaterne i besætningerne ligger fra 20-25 grise pr. årsso, og fra 700-750 gram daglig tilvækst i slagtesvinestalden.

Foderblandingerne er kornblandinger bestående af ½ byg, ½ hvede, sojaskrå, animalsk fedt, valle og en forblanding. Iblandingsprocenten i forhold til tørfoderdelen varierer fra 2-10 pct. til drægtige søer, fra 2-6 pct. til diegivende søer og fra 1-4 pct. til slagtesvinene.

Fremstilling

Halmpiller fremstilles af ca. 70 pct. hvedehalm og 30 pct. byghalm. Halmen snittes og formales i en slaglemølle, så strålængden reduceres til ca. 1 cm. Halmen tilsættes herefter en blanding bestående af 2 pct. natriumlud (37 pct. blanding), og henstår i ca 2 min. under opvarmning. Herved opnås en begyndende nedbrydning af cellulose- og hemicellulosebindingerne, hvorved halmen får en klistret konsistens. Halmen overføres herefter til en pillepresse, hvor halmen presses ved en temperatur på ca. 120 ºC. Pillerne har en diameter på ca. 8 mm, og er af varierende længde.

Pillerne fremstilles af H.P. Briketter, Islandsvej 8, 7480 Vildbjerg.

Næringsindhold

Pillerne indeholder ca. 10 pct. vand og er meget hårde. 1 liter halmpiller vejer 800 gram. I tabel 1 er næringsindholdet angivet.

Tabel 1. Indholdet af næringsstoffer i halmpiller (1 prøve analyseret på Steins Laboratorium)

Analyse

Resultat, pct.

Råprotein (N x 6,25)

Råfedt

Nitrogenfrie ekstrationsstoffer (NFE)

Træstof

Aske

Vand

FEs pr. 100 kg

Calcium (Ca)

Fosfor (P)

3,7

1,4

42,5

40,4

5,2

6,8

25,0

0,29

0,08

Det fremgår af tabel 1, at indholdet af træstof er meget højt. Det høje indhold af træstof betyder, at indholdet af primært uopløselige fibre er højt, hvilket fremmer udviklingen af mave-/tarmkanal og giver god mæthedsfølelse. Omvendt betyder det også, at energiindholdet er lavt, så halmpiller skal først og fremmest benyttes som strukturfoder.

Opbevaring og iblanding

Halmpiller er lagerfaste, og kan oplagres i langt tid. De kan hjemtages i sække eller i løs vægt og opbevares i silo, så de kan håndteres som alle andre råvarer.

Iblanding af halmpiller i vådfoder kan foregå på to måder:

Da halmpiller er meget hårde, skal de igennem slaglemøllen, på lige fod med andre foderstoffer.
Der kan tilsættes hele halmpiller til foderblandingen, men så skal blandingen henstå mindst 1 time i blandetanken, for at halmpillerne kan blødgøres. For at denne fremgangsmåde kan anvendes, skal der være ekstra tid til rådighed på vådfodringsanlægget.

Erfaringer

De adspurgte landmænd har benyttet halmpiller i en periode fra 3 måneder op til et år, og erfaringerne med brug af halmpiller er foreløbigt gode.

En landmand har med held brugt halmpiller i smågrisestalden, hvor de fravænnede grise var meget aggressive. Pillerne blev givet hele i en Domino foderautomat.

I besætninger, som har haft problemer med mavesår, ballongrise, diarré og stress hos slagtesvinene, er der observeret en positiv effekt af fodring med halmpiller. Der kan nævnes et konkret eksempel, hvor en iblanding af 3 pct. halmpiller afhjalp problemer med mavesår.

I de besætninger, hvor der er benyttet op til 10 pct. halmpiller til de drægtige søer, har de diegivende søer tilsyneladende efterfølgende haft en større foderoptagelse.

I en besætning, hvor der var pludselige dødsfald blandt søerne, ophørte dette, efter der blev blandet 6 pct. halmpiller i fodret.

Hvis både halmpiller og fedt indgår med store mængder i foderblandingen til slagtesvin, kommer der hurtigt en belægning på spaltegulvet, og det kan være svært at holde dette rent.

Endelig kan halmpiller bruges som strøelse i stier med delvist spaltegulv, og afhjælpe svineri i hvilearealet.

Forsøg med halm i foder

Statens Husdyrbrugsforsøg (Viggo Danielsen, 1991) har gennemført et forsøg med fiberrige fodermidler til drægtige søer. Et forsøgshold (20 søer, 74 kuld) fik formalet byghalm blandet i fodret, så foderblandingens træstofindhold blev øget fra 3,9 pct. (kontrolfoder) til ca. 9 pct. (forsøgsfoder) af tørstof. Forsøget startede med gylte og sluttede efter fravænning af 4. kuld. Blandingen med halm blev givet i gold- og drægtighedsperioden. Kontrolholdet fik kontrolfoder i hele forsøgsperioden. I diegivningsperioden blev alle søerne fodret med kontrolblandingen, som var uden halm.

Fordøjeligheden af råprotein, fedt og NFE var lidt lavere i forsøgsblandingen end i kontrolblandingen. Fordøjeligheden af træstof (uopløselige fibre) var ringere i forsøgsblandingen.

Produktionsresultaterne over alle 4 kuld viste en tendens til lavere kuldstørrelse for søerne fodret med forsøgsblandingen, men forskellen var ikke statistisk sikker. Det blev konkluderet at iblanding af halm i tørfoder ikke viste tendens til forbedrede frugtbarhedsresultater.

Der indgik forholdsvis få grise i forsøget, så resultaterne er usikre. Endvidere var kontrolblandingen baseret på ca. 55 pct. byg, hvorved den var rimelig strukturrig.

Økonomi

Handelsprisen er ca. 800 kr. pr. ton, hvilket giver en pris på 3,20 kr. pr. FEs. Ved iblanding af halmpiller i vådfoder til søer og slagtesvin forøges prisen på 100 FEs med mellem 40-50 øre pr. procent halmpiller der blandes i tørfoderdelen. Beregningerne er foretaget på baggrund af "FOKUS PÅ Normer for næringsstoffer", juli 1991, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.

Ved sammenligning af halmpiller med grønmel, inddrages halmpiller i den optimale blanding til fordel for grønmel, når kravet til træstof øges.

Hvis landmanden selv kan levere halmen, kan prisen halveres i forhold til handelsprisen.

Diskussion

Halmpiller er først og fremmeste et strukturfoder, som har højt indhold af fibre og en god fylde. Disse egenskaber medfører en hurtigere fyldning af maven, og dermed en bedre mæthedsfølelse. Da halmpiller har en lav energikoncentration, skal grisen optage flere kg foder, for få samme energimængde. Grisen vil føle sig mæt flere timer i døgnet end normalt, og det vil give ro og mindre stress.

Erfaringerne peger i retning af, at halmpiller med fordel kan blandes i vådfoder og herved afhjælpe nogle problemer i besætninger, som ikke bruger halm. Anvendelse af halmpiller i en foderblanding vil sandsynligvis medføre, at man uden problemer kan anvende større mængder af strukturfattige foderstoffer som fx valle, hvede og animalsk fedt.

Disse erfaringer bygger på et spinkelt grundlag, og udelukkende på observationer foretaget af landmanden.

Den Rullende Afprøvning planlægger at sætte aktiviteter i gang, som skal belyse effekten af halmpiller, specielt til drægtige søer.

Referencer

-	Viggo Danielsen; Fiberrige fodermidler til drægtige søer. Årsmøde 1991. Afd. for Forsøg med svin og heste, Statens Husdyrbrugsforsøg.

Erfaringer med brug af halmpiller i vådfoder