En enkeltdyrsautomat kan ikke forsyne 15 grise med både foder og vand. Enten skal antallet af grise pr. automat reduceres, eller også skal der etableres supplerende vandforsyning i stien.

Smågrise, fodret fra simple tørfoderautomater (4-5 grise pr. ædeplads) og enkeltdyrsautomater (15 grise pr. automat), blev sammenlignet i en besætning. Enkeltdyrsautomaterne var henholdsvis Slop Feeder type M fra Wagner Domino og Groba type ungsvin fra Diplomat. I stierne med enkeltdyrsautomater var der kun vandforsyning i automaten.

Der blev ikke fundet forskel på den daglige foderoptagelse, men den daglige tilvækst var signifikant 30 g mindre hos de grise, der blev fodret fra enkeltdyrsautomater. Der var ingen forskel i antallet af døde grise.

Der blev registreret flest grise med diarré og halebid i stierne med enkeltdyrsautomater.

Der blev registreret et vandforbrug på 3,1 l pr. FEs i stierne med simple tørfoderfoderautomater og 2,4 l pr. FEs i stierne med enkeltdyrsautomater.

Det mindre vandspild fra enkeltdyrsautomaterne reducerede gyllemængden, så der opstod problemer med tømning af gyllekanalerne.

Ved korrekt indstilling blev der ikke registreret foderspild fra enkeltdyrsautomaterne. I automaten fra Diplomat blev der observeret kagedannelse ved drikkeventilen. Det var nemt at betjene justeringsanordningen på begge enkeltdyrsautomater.

En enkeltdyrsautomat kan ikke forsyne 15 grise med både foder og vand. Enten skal antallet af grise pr. automat reduceres, eller også skal der etableres supplerende vandforsyning i stien.

Baggrund

Den rullende Afprøvning har tidligere afprøvet enkeltdyrsautomater til slagtesvin (Meddelelse nr. 209 fra Den rullende Afprøvning). Afprøvningerne har vist, at der er stor forskel på automaternes funktion. Det har endvidere vist sig, at det er tilstrækkeligt med en enkeltdyrsautomat til ca. 14 grise, når der er en supplerende vandforsyning i stien.

Formålet med denne undersøgelse var at sammenligne simple tørfoderautomater og forskellige enkeltdyrsautomater til smågrise med hensyn til produktionsresultater, vandforbrug/-spild samt enkeltdyrsautomaternes funktion.

Materiale og metode

Undersøgelsen blev gennemført i en konventionel besætning med 120 årssøer. Smågrisene var 4 uger ved indsættelse i smågrisestalden og 10 uger ved afgang. Smågrisestalden var opdelt i fire sektioner og hver 14. dag blev der indsat ca. 90 smågrise i en sektion. Produktionsforholdene fremgår af tabel 1.

Følgende grupper blev sammenlignet:
Gruppe 1. Simple tørfoderautomater.
Gruppe 2. Enkeltdyrsautomater med vandforsyning.

Tabel 1. Foderautomater og vandforsyning

Gruppe

1

2

Antal sektioner

Automater pr.sektion

Type/fabrikat

Antal grise pr.ædeplads

Grise pr. drikkeventil

2

2

FDR 80/Egebjerg

4-5

9

2

6

Slop Feeder M/W. Domino

Groba ungsvin/Diplomat

15

15

Indretningen af sektionerne/stierne fremgår af figur 1.

Figur 1.

Indretning af stier/sektioner med henholdsvis simple tørfoderautomater og enkeltdyrsautomater. Gyllekummen er opdelt i tre kanaler. (Figur er ikke medtaget i dette dokument, men den kan fremsendse ved henvendelse til Dansk Svineproduktion, tlf. 33732517).

I gruppe 1 havde grisene fri adgang til vand fra bideventiler placeret i stien. Vandforsyningen var monteret iflg. "Fokus på drikkeventiler", 1991. I gruppe 2 var de to sektioner indrettet med enkeltdyrsautomater fra henholdsvis Wagner Domino og Diplomat. Grisene havde kun adgang til vand i enkeltdyrsautomaterne.

I alle sektioner blev der fodret med pelleteret foder, som havde et energiindhold på 1,16 FEs pr. kg.

I afprøvningsperioden blev der foretaget registrering af produktionsresultater og sundhedsforhold. Endvidere blev enkeltdyrsautomaterne vurderet to gange i afprøvningsperioden af registreringsteknikere fra Den rullende Afprøvning. Vurderingen omfattede foderspild, bro- og kagedannelse, justering, rengøring og holdbarhed.

Beskrivelse, vurdering samt dimensioner på enkeltdyrsautomaterne fremgår af appendiks bagest i materialet.

Grisenes vandforbrug blev registreret med en elektronisk vandmåler for hver sektion.

Resultater og diskussion

Produktionsresultaterne er vist i tabel 2. Der blev ikke registreret forskel på den daglige foderoptagelse hos grisene i de to grupper. Den daglige tilvækst var signifikant 30 g mindre (P <0,05) hos de grise, som blev fodret fra enkeltdyrsautomaterne.

Der blev registreret et vandforbrug på 3,1 l pr. FEs i stierne med simple tørfoderautomater og 2,4 l pr. FEs i stierne med enkeltdyrsautomater. Det mindre vandforbrug skyldes for det første et mindre vandspild fra enkeltdyrsautomaterne sammenlignet med bideventilerne i stierne med simple tørfoderautomater og for det andet formodentlig en mindre optagelse af vand, da der blev registreret en mindre daglig tilvækst hos grisene, som blev fodret fra enkeltdyrsautomaterne.

Den lavere daglige tilvækst og det mindre vandforbrug i gruppen med enkeltdyrsautomater skyldes sandsynligvis, at konkurrencen var for stor, når 90 grise skulle forsynes med både foder og vand fra seks enkeltdyrsautomater. Selv om der var plads til to nyfravænnede grise

ved automaten fra Wagner Domino, blev der ikke registreret forskel på foderoptagelsen og den daglige tilvækst hos grisene, som blev fodret fra de to typer enkeltdyrsautomater.

Det mindre vandspild i sektionerne med enkeltdyrsautomater resulterede samtidig i en mindre gyllemængde, svarende til ca. 2,5 m³ pr. hold grise (90 grise). Det førte til problemer med at få gyllen ud, fordi gødningskanalerne gik på langs af sektionerne og grisene kun gødede i den ene side af sektionen/stien. Det var således nødvendigt at tilsætte vand for at tømme kanalerne.

Tabel 2. Produktionsresultater 4 - 10 uger
Gruppe	1	2
Antal hold Alder ved indsættelse, dg Vægt ved indsættelse, kg FEs pr. gris pr. dag^* Dgl. tilvækst^, g FEs pr. kg tilv.^ Døde, pct. Diarré, pct. Halebid, pct. Vandforbrug, l/FEs	12 29 8,8 0,85 499^a 1,71 1,4 9,0 0,4 3,1	13 28 8,6 0,82 469^b 1,75 1,0 22,4 5,4 2,4
* Tallene er korrigeret for vægt og alder ved indsættelse og afgang. a,b: Signifikant forskellige (P <0,05).

Den høje frekvens af diarré skyldes primært et hold i gruppen med simple automater og tre hold i gruppen med enkeltdyrsautomater, hvor alle grise havde diarré.

Der blev registreret halebid hos 5,4 pct. af grisene i sektioner med enkeltdyrsautomater. Det skyldes primært et hold, hvor en tredjedel af grisene havde halebid.

Såvel den lavere tilvækst som risikoen for udbrud af diarré og halebid viser, at grisene, som fodres fra enkeltdyrsautomaterne, er belastet mere end grisene, som fodres fra simple tørfoderautomater. Denne belastning skyldes sandsynligvis konkurrencen om foder og vand. Grisene får ikke opfyldt deres behov for vand.

De nyfravænnede grise havde ikke problemer med at aktivere doseringsenheden i enkeltdyrsautomaterne. Når enkeltdyrsautomaterne var indstillet korrekt, blev der ikke registreret foderspild. I Groba-automaten fra Diplomat blev der observeret kagedannelse ved drikkeventilen. Rengøring af begge automater var nem at foretage på grund af de glatte overflader.

Der blev ikke registreret spild fra de simple automater og enkeltdyrsautomaterne. Det var nemt at justere og aflæse åbningsgraden på begge enkeltdyrsautomater.

Enkeltdyrsautomaternes holdbarhed kan ikke fastslås på grund af afprøvningens korte varighed.

På baggrund af denne undersøgelse kan det konkluderes, at én enkeltdyrsautomat ikke kan forsyne 15 grise med både foder og vand. Enten skal antallet af grise pr. automat reduceres, eller også skal der etableres supplerende vandforsyning i stien, fx en drikkekop. Hvis vandforsyningen er i orden, kan enkeltdyrsautomater være et alternativ til simple tørfoderautomater. Ædepladsernes pris skal imidlertid vurderes sammen med bl.a. stiudformning, gødningssystem og kapacitet til gødningsopbevaring.

Referencer

-	Fokus på drikkeventiler, 1991, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.
-	Tørfoderautomater til slagtesvin (1991). Meddelelse nr. 209, Landsudvalget for Svin.

Appendiks

Groba ungsvin, DIPLOMAT

Beskrivelse

Automaten er fremstillet af plastic. Doseringsenheden består af en rustfri plade, og doseringsenhedens åbning kan reguleres ved hjælp af et håndtag placeret øverst i foderbeholderen. Justeringen fastholdes og kan aflæses ved hjælp af en pal og fire huller. Drikkeventilen er monteret i den ene side af krybben.

Bredde, cm:	25
Højde, cm:	100
Rumindhold, l:	30
Vejl.pris, aug.'92, kr.:	855

Vurdering

Foderspild blev ikke registreret ved korrekt indstilling.

Brodannelse blev ikke registreret.

Kagedannelse blev observeret ved drikkeventilen.

Justering af åbningen mellem foderbeholder og krybbe var nem at foretage. Det var tilstrækkeligt med fire indstillingsmuligheder.

Rengøring var rimelig let at foretage på grund af automatens glatte overflader. Automaten kunne ikke umiddelbart afmonteres. Det var vanskeligt at fylde automaten manuelt, fordi foderbeholderen var udformet som et smalt rør. Der var ingen skarpe kanter på automaten.

Slop Feeder type M, WAGNER DOMINO

Beskrivelse

Automaten er fremstillet af plastic, krybben samt doseringsenheden af rustfrit stål. Doseringsenhedens åbning kan reguleres ved hjælp af et håndtag placeret øverst i foderautomaten. Justeringsanordningen blev ændret i afprøvningsperioden. Den fastholdes nu i riller ved hjælp af en vingemøtrik. Der er seks justeringsmuligheder. Drikkeventilen er monteret i krybbens ene side.

Bredde, cm:	35
Højde, cm:	95
Rumindhold, l:	50
Vejl.pris, aug.'92, kr.:	850

Vurdering

Foderspild blev ikke registreret ved korrekt indstilling.

Bro- og kagedannelse blev ikke registreret.

Justering af åbningen mellem foderbeholder og krybbe var let at foretage. Grisene kunne ikke ændre på justeringsanordningen med riller. Det var tilstrækkeligt med seks indstillingsmuligheder.

Rengøring var rimelig let at foretage, automaterne kunne dog ikke umiddelbart afmonteres.

Det var nemt at fylde automaterne. Der var ingen skarpe kanter på automaten.

Enkeltdyrsautomater til smågrise (4-10 uger)