Siden forsommeren 1988 har der været gennemført et pilotprojekt med ekstensivt sohold i én besætning. Såvel drægtige som diegivende søer var udendørs om sommeren. I vinterperioden var søerne opstaldet på dybstrøelse i ældre staldbygninger.

Siden forsommeren 1988 har der været gennemført et pilotprojekt med ekstensivt sohold i én besætning. Såvel drægtige som diegivende søer var udendørs om sommeren. I vinterperioden var søerne opstaldet på dybstrøelse i ældre staldbygninger. Søerne farede både sommer og vinter i isolerede hytter, importeret fra England.

I alt blev der født 222 kuld, hvoraf 107 var 1.lægs kuld. Der var gennemsnitlig 9,4 levendefødte grise pr. kuld. Pattegrisedødeligheden var 14,6 pct. Grisene blev fravænnet ved fire uger og overflyttet til to-klimastier med dybstrøelse. Smågrisenes dagligt tilvækst var 486 g, og alderen ved 25 kg var 65 dage. I gennemsnit blev der produceret 17,8 grise pr. årsso.

Arbejdsforbruget i sommerperioden var ca. 30 minutter pr. produceret 25 kg's gris, hvilket er på niveau med traditionel smågriseproduktion.

Udendørs sohold om sommeren og opstaldning indendørs under primitive forhold i vinterperioden har givet et godt økonomisk afkast. Dækningsbidraget var 2.770 kr. pr. årsso. Fratrækkes de faste omkostninger (1.030 kr. pr. årsso) bliver der 1.740 kr. tilbage til arbejdsløn pr. årsso. Omregnet bliver timelønnen ca. 200 kr.

Dele af den gennemførte etablering og renovering kan formentlig anvendes af mange landmænd, der har tomme bygninger og som ønsker at starte en svineproduktion uden at foretage den helt store investering.

Baggrund

I England produceres 8-10 pct. af smågrisene udendørs, og denne produktionsform forventes at få større udbredelse. I Danmark er det kun få besætninger, som har udendørs sohold. Årsagen kan formentlig tilskrives vejrmæssige forhold, samt at kendskabet til produktionssystemet er begrænset. Den rullende Afprøvning foretog i sommeren 1986 og 1987 registreringer i en besætning i Vestjylland, hvor søerne farede udendørs i simple hytter. Produktionsresultaterne var ikke tilfredsstillende og meget påvirket af vejrforholdene og arealets jordtype.

I foråret 1988 etableredes en besætning med udendørs sohold om sommeren og opstaldning i primitive bygninger i vinterperioden. Landmandens målsætning var at minimere de faste omkostninger samt udnytte bestående bygninger, hvor arbejdet i forbindelse med renoveringen blev udført af landmanden selv.

Formål

Det var projektets formål at undersøge produktionsforhold, herunder produktionsresultater samt arbejds-, sundheds- og adfærdsmæssige forhold ved ekstensivt sohold.

Beskrivelse af produktionssystemet

Besætningen blev etableret i foråret 1988 ved indkøb af gylte fra en konventionel avlsbesætning, deklareret fri for dysenteri og skab.

Besætningen blev etableret med 3-ugers holddrift - i alt 7 hold. Der var 8-10 søer pr. hold. Pattegrisene blev fravænnet, når de var fire uger gamle.

Fareafdelingen

Alle faringerne foregik i hytter, som var købt i England hos firmaet John Booth. Hytterne var halvbueformede, fremstillet af galvaniserede plader og stålprofiler. Hytterne var med 5 cm isolering for at udligne temperatursvingningerne. Indgangen kunne lukkes med en plade eller et plastforhæng. Yderligere var der en forgård (120 x 125 x 40 cm), som, udover at beskytte mod vinden, hindrede, at pattegrisene kom ud, før de var 10-14 dage gamle. Hytten var uden bund og placeret direkte på jorden. Prisen pr. hytte var 4.500 kr. leveret på ejendommen. Importeret engelsk hyttetype. Vægt 250 kg. Dimensionering: Længde: 290 cm, bredde: 150 cm, højde: 108 cm.

Om sommeren foregik faringerne udendørs i de importerede hytter. Der var indrettet 2 farefolde à 3.000 m² med 8 hytter i hver samt 6 folde à 750 m² til de drægtige søer.

Farehytterne blev efter hvert hold flyttet til et nyt område i folden. Foldene var indhegnet med 2 el-tråde, 20 henholdsvis 40 cm over jorden. Omkring farefoldene var der tillige opsat et 40 cm højt flethegn.

Søerne havde fri adgang til frisk vand via drikkeventiler, som var fastgjort på et stykke vinkeljern, der var banket i jorden. Rundtrug fra Funki blev anvendt som trug/foderbord. I diegivningsperioden blev søerne fodret efter ædelyst med en pelleteret sofoderblanding.

I vinterperioden (november til maj) blev hytterne flyttet ind i en ældre ladebygning. Hytterne blev placeret på en lang række og derpå delt i 2 stier med 8 hytter i hver (se figur 1).

Figur 1.

Plantegning af renoveret stald med fare- og løbeafdeling samt drægtigheds- og smågrisestald (1:300).(Figur er ikke medtaget i dette dokument, men den kan fremsendes ved henvendelse til Landsudvalget for Svin, DANSAKE SLAGTERIER, tlf. 33116050).

Hytterne var placeret på en repos 40 cm over gulvniveau. I en del af det hævede gulv under hytterne var der ilagt gulvvarme.

Når søerne kom ind i stien, blev der anbragt halm i farehytterne. Først når alle faringer var overstået, blev der strøet halm udenfor hytterne. For at sikre, at pattegrisene blev inde i hytten den første leveuge, blev der i hyttens døråbning opsat et 30 cm højt bræt.

I hver sti blev der etableret en hule til smågrisene. Hulens sider bestod af små halmballer, hvorpå der var placeret en krydsfinerplade med hul til en varmelampe. For at tiltrække pattegrisene blev lampen tændt, når de begyndte at komme udenfor farehytten.

Drægtighedsafdeling

Om sommeren blev søerne efter løbning lukket på græs. I hver fold var der en hjemmelavet A-hytte (12 m²), fremstillet af pandeplader.

I vinterperioden gik de drægtige søer på dybstrøelse i hold med 8 søer pr. sti (5,0 m bred og 7,2 m dyb). I den ene ende af stien var gulvet hævet ca. 50 cm i to meters dybde. På denne repos var krybben placeret. Der var 50 cm krybbeplads pr. so. Over krybben var der placeret drikkeventiler. I den anden ende af stien var der mulighed for at overdække 1/3 af stiens areal (to-klimasti). Søerne blev fodret om morgenen, hvor hele dagsrationen blev tildelt, og hver eftermiddag fik de tildelt halm.

Løbeafdeling

Både sommer og vinter blev søerne efter fravænning overflyttet til løbeafdelingen i laden. Om sommeren blev søerne efter løbning flyttet til en udendørs fold sammen med en orne. Ornen opholdt sig i folden ca. 6 uger. Om vinteren blev søerne efter løbning flyttet til en sti i drægtighedsstalden.

Smågrisestald

Både sommer og vinter blev smågrisene overflyttet til smågrisestalden ved 4 ugers alderen. Smågrisestierne var baseret på storstier og dybstrøelse. Der var i alt 3 smågrisestier med 60-80 grise pr. sti, svarende til et holds produktion pr. sti. Hver sti var 3,6 m bred og 6,4 m dyb. Foderautomater og drikkeventiler var placeret i den ene ende af stien på en repos ca. 40 cm over stiens gulvniveau. Vandspildet blev opsamlet under ventilerne og ledt til samlebrønd. Bagest i stien var der et overdækket areal. Overdækningen var fremstillet af en jernramme med rio-jern (armeringsnet), hvorpå der var anbragt små halmballer. Overdækningen kunne justeres op og ned. Når smågrisene vejede ca. 28 kg, blev de overflyttet til slagtesvinestalden eller solgt.

Dybstrøelse og tørfodring

Produktionssystemet var overalt baseret på dybstrøelse. Fareafdelingen og fravænningsstalden blev rengjort efter hvert hold, mens løbeafdelingen og drægtighedsstalden kun blev rengjort 1 gang om året.

Alle grisene blev fodret med tørfoder - indkøbt og pelleteret færdigblandinger, en blanding til søer og en til smågrise. To kornvogne fungerede som "transportable" siloer såvel sommer som vinter.

Registreringer

Der blev foretaget registreringer af produktionsresultater, arbejdsforbrug, sundheds- og klimaforhold (temperatur og vind) samt søernes og smågrisenes adfærd.

Projektet blev gennemført i samarbejde med Statens Veterinære Serumlaboratorium, Sektion for Etologi og Sundhed på Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Statens Byggeforskningsinstitut og Statens jordbrugstekniske Forsøg.

Poduktionsresultater

Produktionsresultaterne for soholdet, der fremgår af tabel 1, er opdelt i tre perioder. Dermed er det muligt at vurdere resultaterne i relation til opstaldningsforholdene.

Tabel 1. Produktionsresultater, ekstensivt sohold
Periode	*Sommer ) 1988**	Vinter 1988/89	*Sommer ) 1989**
Antal fravænnede kuld	45	78	99
Heraf 1.lægs kuld, stk.	44	34	30
Levendefødte pr. kuld	8,6	9,2	10,0
Dødfødte pr. kuld	0,8	0,9	1,0
Døde i diegivn.perioden, pct.	11	15	16
Antal fravænnede grise pr. kuld	7,6	7,8	8,4
Alder ved fravænning, dage	27	28	30
Vægt ved fravænning, kg	7,2	7,4	7,9
*) Sommerperioden: Pattegrise født primo maj til medio oktober.

Dødeligheden i diegivningsperioden var på et acceptabelt niveau. Dødeligheden varierede fra hold til hold. Dødeligheden var lavest i kuld, hvor pattegrisene først fik mulighed for at komme ud af farehytten, når de var mindst 8 dage gamle.

Dødeligheden indtil fravænning i vinteren 1988/89 og sommeren 1989 var højere end første sæson udendørs. Det var især pattegrise hos 1.lægs søer, der døde. Trods perioder med store mængder regn var dødelighed før fravænning i samme periode ikke forhøjet.

I samarbejde med Statens Veterinære Serumlaboratorium blev en del af de pattegrise, der døde inden fravænning, obduceret. Det var ikke altid muligt at fastslå dødsårsagen, men nogle af de typiske årsager var tarmbrand, ihjelklemning (trauma) eller sult.

Antallet af spildfoderdage var for hele perioden i gennemsnit 18 dage pr. produceret kuld. Antallet af omløbere har i perioder været høj. Produktionsresultaterne for smågrisene fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Produktionsresultater, smågrise
Periode	Juni 1988 - januar 1990
Antal producerede grise	1835
Vægt pr. gris, kg	25,8
Daglig tilvækst, g	486
FEs pr. kg tilvækst	1,76
Døde, pct.	2,1
Alder ved 25 kg, dage	65

Smågrisenes daglige tilvækst var i hele perioden på et højt niveau. Der var ikke nogen forskel mellem grise født udenfor eller i laden.

Foderforbruget pr. produceret 25 kg's gris var i hele perioden 103 FEs. I dette er ikke indregnet den mængde græs, søerne åd. Den del af produktionen, der foregik "indendørs", var baseret på dybstrøelse. Tabel 3 viser nogle nøgletal for halmforbruget.

Tabel 3. Halmforbrug, nøgletal
Sted	Halmmængde
Farehytte (sommerhalvåret)	10 kg pr. kuld
Farehytte (vinterhalvåret)	50 kg pr. kuld
Drægtighedshytte (sommerhalvåret)	30 kg pr. so
Drægtighedssti (vinterhalvår)	500 kg pr. so
Smågrisestald (to-klimasti og dybstrøelse)	600 g pr. kg tilvækst

Der skulle tildeles halm i farehytterne, både når vejret var godt, og når det var dårligt. I regnvejr blev halmen fugtig og i varme perioder beskidt, på grund af søernes hyppige mudderbadning. I vinterperioden blev der i farestaldens "fællesareal" anvendt ca. 40 kg halm pr. kuld. Halmen blev først tildelt, når alle søerne i holdet havde faret. Det totale halmforbrug pr. årsso var knap 1.000 kg.

Arbejdsforbrug

Statens jordbrugstekniske Forsøg gennemførte arbejdstidsstudier i en periode, hvor søerne var på græs. Fodringen foregik ved at foderet blev transporteret til marken i en silovogn (3 ton), hvorfra udfodringen skete ved hjælp af en spand. Registreringen omfattede såvel det daglige arbejde med fodring af søer og grise samt tildeling af halm som de periodiske arbejder med flytning af søer og grise, klipning af tænder på smågrise, jerninjektion m.m.

Tabel 4 viser det samlede arbejdsforbrug for 50 søer, når søerne går i hytter i sommerhalvåret. I tabel 4 er der regnet med følgende fordeling af søer og grise i de enkelte staldafsnit:

Diegivende søer i hytter	: 12
Løbeafdeling	: 12
Drægtige søer i hytter	: 26
Smågrisestald	: 120

Tabel 4. Samlet arbejdsforbrug ved 50 søer (mandminutter)
	Dagligt arbejde
	Dage	Fodring	Strøning	Periodisk arbejde	I alt
Diegivende søer i hytter	35	139	306	309	754
Søer i løbeafdeling	42	83	0	168	231
Drægtige søer i hytter	77	632	0	45	677
Smågrisestald	49	169	114	248	631
Inspektion (beregnet)	77	15			1155
Samlet arb.forbrug for besæt.					3348
Arbejdsforbrug/prod. smågris					28

I besætningen var antallet af smågrise pr. kuld under 10, men samlet var arbejdsforbruget knap 5 timer pr. kuld.

Økonomi

Etablering af besætningen skete ud fra et overordnet krav om, at det skulle gøres meget billigt og primært med egen arbejdskraft. Udgiften til etablering, dvs. udelukkende materialeudgifter fremgår af tabel 5.

Tabel 5. Etableringsudgifter
Ombygning af stalde	kr.	80.000,-
Isolerede farehytter	kr.	72.000,-
Hytter til drægtige søer	kr.	6.000,-
El-hegn og vandforsyning	kr.	15.000,-
Minidozer (Bob-cat)	kr.	50.000,-
2 kornvogne	kr.	4.000,-
I alt	kr.	227.000,-

Derudover blev der indkøbt 64 gylte og 2 orner for i alt 172.000 kr.

I tabel 6 er givet et overslag over produktionens samlede økonomi. Produktionsniveauet: 8 fravænnede grise pr. kuld, 2,25 kuld pr. årsso, 60 årssøer.

Tabel 6. Produktionens samlede økonomi (overslag)
Udgifter:
Forrentning og afskrivning *)	kr.	43.100,-
Forpagtning af jord (2 ha)	kr.	10.000,-
Forrentning af besætning **)	kr.	18.900,-
Vaccination, anden medicin	kr.	10.000,-
Foderudgifter, 120.000 FEs à 1,95 kr.	kr.	234.000,-
Halm, 60 ton à 200 kr./ton	kr.	12.000,-
Arbejdsløn, 1.080 stk. x 30 min./stk. x 100 kr./t	kr.	54.000,-
I alt	kr.	382.000,-
Indtægter: Salg af smågrise, 1.080 stk. à 400 kr.		432.000,-
Overskud	kr.	50.000,-

*)	Kalkulationsrente: 11%. Levetid: stald 15 år, farehytte 10 år, andet 5 år.
**)	Forrentning: 11%.

I ovennævnte eksempel er staldens værdi sat til 0 kr., da stalden ville stå tom, hvis der ikke var etableret en svineproduktion.

Som det fremgår af tabellen, er prisen på foderet og smågrisenes salgspris de to parametre, der har langt størst betydning for det økonomiske resultat.

Med den givne forudsætning for produktionsniveauet og en salgspris på 400 kr. for en 25 kg's grise, er der "balance", når der produceres 15,5, 25 kg's grise pr. årsso.

Klimaforhold

Statens Byggeforskningsinstitut gennemførte temperaturmålinger i farehytter og smågrisestalden, suppleret med målinger af temperaturen udendørs. Alle målinger var døgnobservationer igennem en periode på mindst 2 uger.

Temperaturen i farehytten var i gennemsnit godt 5 °C højere end udetemperaturen. Den største forskel mellem temperaturen i farehytterne og temperaturen udendørs var i perioden omkring faring, hvor soen med sikkerhed var i hytten.

Figur 2.

Temperaturmålinger i smågrisestalden.(Figur er ikke medtaget i dette dokument, men den kan fremsendes ved henvendelse til Landsudvalget for Svin, DANSAKE SLAGTERIER, tlf. 33116050).

Resultatet viser, at smågrise kan opretholde næsten optimal temperatur under det overdækkede areal, selv i perioder med svag nattefrost.

Besætningens sundhedstilstand

Undersøgelsen af besætningens sygdomsprofil blev gennemført i 1989 ved gentagne undersøgelser af blodprøver, gødningsprøver, næsesvaberprøver og øreskrabprøver.

På grundlag af undersøgelserne af de udtagne blodprøver må besætningen anses for fri for Actinobacillus pleuropneumonia (ondartet lungesyge), serotype 5; hvorimod Actinobacillus pleuropneumoniae, serotype 2 og M. hyopneumoniae (almindelig lungesyge) er udbredt. Influenzaantistoffer fandtes til en vis grad gruppevis fordelt, hvilket tyder på, at besætningen var kronisk inficeret med periodevis gennemsnitning af modtagelige grupper af dyr.

Der blev fundet en del søer med meget høje antistoftitre mod parvovirus (PPV) som tegn på en naturlig infektion, hvorimod de fleste gylte var uden antistoffer.

Der kunne ikke påvises årstidsvariation i antistoftitre hos søer og smågrise. Der var sammenhæng mellem titre hos individuelle søer og deres pattegrise.

Alle gødningsprøver var negative med hensyn til dysenteri.

Ved parasitologiske undersøgelser påvistes endoparasitter i en del af prøverne. Der var tale om lavgradig udskillelse af spolormeæg og coccidieoocyster.

På grundlag af næsesvaberprøver påvistes toksinproducerende Pasteurella multocida i få tilfælde hos fravænnede grise og hyppigere hos ældre grise. Tilsvarende var nysesyge ikke et problem hos smågrisene. Dette tyder på et lavt smittepres blandt disse.

Skabmider blev ikke påvist.

Beskrivelse af søernes og pattegrisenes adfærd

Sektionen for Etologi og Sundhed på Landbohøjskolen foretog intensive adfærdsobservationer 3 gange à 2 døgn i løbet af sommeren 1988 og 1989. Den beskrevne adfærd har således kun relation til forholdene udendørs, men den udviste adfærd genfindes dog i stor udstrækning om vinteren i laden.

Søernes adfærd

Søer, der har været i farefolden før, begyndte hurtigt at græsse samt undersøge hytterne. Der kunne forekomme nogle aggressioner dyrene imellem, men i det store hele forløb sammenblandingen fredeligt.

Søerne var aktive i dagtimerne med en hvileperiode midt på dagen. I de varme perioder var der dog størst aktivitet tidligt på morgenen og om aftenen. I de varme dagsperioder søgte søerne ind i skyggen under halvtaget og om natten ind i hytterne.

Hos diegivende søer blev der observeret langt færre aggressive sammenstød end hos drægtige søer. Specielt i forbindelse med fodring var dette lavt, men det skyldes især, at de diegivende søer blev fodret efter ædelyst.

Sol og varme medførte megen "mudderbadning". Ofte lå 5-6 søer i mudderbadet sammen. Diegivende søer havde flere, men kortere ophold i mudderbadet. Søerne gnubbede sig mod halvtagets stolper og mod hytterne. I køligt og overskyet vejr søledes kun lidt.

Hverken de drægtige eller diegivende søer havde noget vel defineret gødeareal. De fleste af søerne "klattede" tilfældige steder i folden.

I perioden inden faring sov søerne ofte 2 og 2 i de farehytter, der var placeret tættest ved foderbordet.

Den højdrægtige so isolerede sig fra flokken 12-24 timer før faring. De hytter, der var placeret længst væk fra foderbordet, og som ikke havde været benyttet som fælles rede, blev først taget i brug. De fleste søer byggede en rede ved hjælp af den halm, der var i hytten, ca. ½ halmballe (5-6 kg).

Søer, incl. gylte, kom til foderpladsen 1-3 dage efter faring. Besætningsejeren tilstræbte, at søerne senest 2 døgn efter faringens afslutning, havde optaget væske og foder. Søer og gylte kunne let komme ud ad forgården, som var 40 cm høj.

Pattegrisenes adfærd

Forgården blev fjernet 8-14 dage efter faring, dog ikke før alle søer i holdet havde faret. Pattegrisene gødede i forgården.

Pattegrisene sølede aldrig.

Pattegrisene diede enten i hytterne eller på friland. Diening på friland var tilsyneladende mere synkroniseret end i hytterne. Dette kan hænge sammen med, at de isolerede hytter også gav en vis lydisolation, hvorimod søer og pattegrise på friland stimulerede hinanden. Nogle udvalgte kuld blev mærket, og ved diegivning blev grisene registreret (tabel 7).

Tabel 7. Antal kuldsøskende ved udvalgte diegivninger
Sonummer	Antal grise pr. kuld	Antal grise ved diegivning
25	9	8, 9, 9, 9, 9
29	10	9, 10, 10, 10
52	8	7, 8, 7, 8, 8, 8
47	10	10, 10, 9

Det fremgår af tabellen, at der indimellem manglede et kuldmedlem ved en diegivning. "Cross-suckling", dvs. pattegrise, der skiftevis diede hos andre søer, blev kun observeret i et enkelt tilfælde.

Diskussion/konklusion

Produktionssystemet kan i princippet opdeles i to systemer, der begge er baseret på løsdrift, nemlig udendørs sohold og sohold på dybstrøelse.

Produktionsresultaterne har som gennemsnit ligget på et acceptabelt niveau, idet besætningen har været under indkøring. I forhold til tidligere undersøgelser var dødeligheden i dieperioden lav. Dødeligheden var dog højere end i traditionel smågriseproduktion.

Dødeligheden i dieperioden var i vinteren 1988/89 og sommeren 1989 ca. 20 pct. hos pattegrise fra 1.lægs søer. Derfor er det vigtigt, at der er ekstra tilsyn, når gyltene farer, så antallet af døde pattegrise minimeres.

Der var ingen sammenhænge mellem dødelighed i dieperioden og nedbør. Driftsledelse, hyttens udformning, det let skrånende areal og jordtype formodes at være væsentlige årsager til, at nedbørsmængden ikke påvirkede pattegrisedødeligheden i perioden. I tidligere undersøgelser af udendørs sohold var dødeligheden før fravænning afhængig af vejrforholdene (Orientering fra Den rullende Afprøvning "Søer på græs i sommerhalvåret", 1987).

Både sommer og vinter foregik faringerne i isolerede hytter, importeret fra England. Hyttens buede tagkonstruktion bevirkede, at søerne ikke kunne lægge sig på pattegrisene.

Klimaundersøgelsen viste, at temperaturen i farehytten fulgte døgnets almindelige temperatursvingninger. Temperaturen var dog højere, når soen var inde i hytten. Pattegrisene har mulighed for at etablere et rimeligt klima, dels ved at klumpe sammen og gemme sig i halmen, og dels ved at ligge ved soens yver.

Det var tillige nødvendigt, at pattegrisene blev i farehytten 8-10 dage efter fødsel. Derved blev patteordenen etableret, og pattegrisenes binding til soen stabil, således at cross-suckling blev undgået, samt at pattegrisene ikke kom ud og "blev væk". Da hytterne om vinteren blev flyttet ind i laden, var det nødvendigt at anbringe et bræt (30-35 cm højt) foran indgangen, så pattegrisene blev inde. Om sommeren sikrede forgården foran farehytten, at pattegrisene blev i hytten.

Der er ikke opstillet regler for, hvor mange søer, diegivende som drægtige, der må være pr. hektar. Ejendommen skal som helhed opfylde miljøbekendtgørelsens harmonikrav, maksimalt 1,7 dyreenhed pr. ha. Erfaringer fra udlandet og denne besætning viser, at 100 m² pr. drægtig so og ca. det dobbelte pr. diegivende so er et godt udgangspunkt. Forudsætningen er dog, at søerne har ring i næsen, så de ikke roder i jorden. Næseringen hæmmer også søernes aggressive interaktioner.

Farehytterne må ikke være opstillet for tæt på hinanden, en på ca. 10 meter mellem hver hytte er passende. Farehytterne skal flyttes til nyt græsareal i samme fold, inden et nyt hold søer farer for at undgå smitteoverførsel.

Der må maksimalt være 50 meter fra farehytte til foderbord og vand. Er afstanden for stor, varer det for længe, inden søerne kommer dertil efter faring. Foderbordet kan være et rundtrug. Vand kan tilbydes fra drikkeventiler eller vandkar.

Der skal være mulighed for, at søerne kan komme i skygge, og der skal være mudderbad, som bør placeres lidt væk fra området, hvor der er frisk vand.

Søer og smågrise havde mulighed for at vise en stor del af deres naturlige adfærd. Dyrenes generelle aktivitet, socialadfærd og moder-unge adfærd ligner i mange henseender den adfærd, der er observeret hos tamsvinegrupper i store indhegninger med forskellige biotoper.

Hytter til drægtige søer på græs er billige at etablere. Arealet skal indhegnes, en el-tråd i 40-45 cm's højde, en hytte og drikkeventiler/vandkar er de samlede etableringsomkostninger. Hytten skal fungere som hvileområde (og skygge). Der bør beregnes ca. 1,2 m² hytte pr. so. Foderet bør tildeles én gang pr. døgn, da dette fremfor 2 gange dagligt giver mere ensartet huld hos søerne.

Det kan ikke anbefales, at løbeafdelingen placeres udendørs i en fold. Dels vil ornekontakten ikke være optimal, og dels er orner mindre bedækningsvillige i varmt vejr. Sædkvaliteten kan desuden være dårlig som følge af, at testiklerne bliver udsat for kraftig varmepåvirkning ved direkte sollys.

I et produktionssystem med dybstrøelse er det nødvendigt at have en minidozer (Bob-cat eller lign.). Andre undersøgelser viser, at dybstrøelse har et tørstofindhold på over 30 pct., hvorfor det må køres i markstak. Der bruges ikke tid til daglig rengøring, da dybstrøelsen først fjernes efter hvert hold - eller efter udbinding (drægtige søer). Dog bruges der en del tid på tildeling af halm.

Etableres farehytterne i forbindelse med dybstrøelse, skal der, indtil søerne farer, kun tildeles halm i hytterne. Er der halm i aktivitetsområdet, vil nogle søer vælge at fare i halmen, og det vil medføre en høj pattegrisedødelighed.

To-klimastier og dybstrøelse til fravænnede smågrise fungerede godt og gav gode produktionsresultater. På grundlag af klimamålingerne må det fastslås, at smågrise har mulighed for et optimalt klima under det overdækkede areal. Her er det vigtigt, at driftslederen følger smågrisenes adfærd, så overdækningen tilpasses grisenes størrelse og temperaturbehov.

Arbejdsforbruget var lavere end forventet. Det er ca. 5 minutter lavere end arbejdsforbruget i tidligere undersøgelser i traditionel smågriseproduktion (SjF, Beretning nr. 23: Arbejdsbehov ved pasning af svin II, 1985). At det er på niveau med traditionel smågriseproduktion, må i nogen grad tilskrives besætningsejerens evne til at systematisere arbejdet i et produktionssystem, hvor management ikke kan foregå på samme måde som i intensive stalde.

Den gennemførte undersøgelse af besætningens sundhedstilstand viser, at smågrisenes sundhedstilstand var god. Parasitologiske undersøgelser af gødningen tyder på, at parasitbelastningen var stigende i farefoldene. Det hænger formentlig sammen med, at pågældende græsareal er anvendt som farefold i 2 år.

På baggrund af resultater og erfaringer fungerer udendørs sohold om sommeren godt. I milde vintre ville systemet måske også kunne fungere.

Om vinteren fungerede det etablerede produktionssystem i laden efter en indkøringsfase også tilfredsstillende. Dette system vil formentlig også fungere godt om sommeren.

Det økonomiske overslag viser, at indtjeningen har været acceptabel.

Ekstensivt sohold