Intet tydede på, at Y-sæd var mere følsom overfor temperaturudsving end L-sæd, målt på faringsprocent og antal totalfødte grise pr. kuld, ved det anvendte forsøgsdesign.

Holdbarheden af Yorkshire sæd (Y-sæd), anvendt til kunstig sædoverføring (KS), har gennem de seneste år været til diskussion. Det er blandt andet nævnt, at sæden udviser dårligere holdbarhed end sæd fra andre orneracer, samt at Y-sæd gav anledning til højere omløberprocenter. Det var derfor af interesse at undersøge proces- og opbevaringstemperaturens indflydelse på reproduktionsresultaterne for Y-sæd sammenlignet med Landracesæd (L-sæd).

Der deltog to KS-stationer og 11 avls- og opformeringsbesætninger. Samlet indgik 338 søer/polte med en gennemsnitlig faringsprocent på 69, hvilket svarede til, at der var kuldresultater fra 233 faringer. Der var statistisk sikker lavere faringsprocent ved anvendelse af Y-sæd sammenlignet med anvendelse af L-sæd, uanset soens race. Der var ikke statistisk sikker effekt af ornerace på antallet af totalfødte grise pr. kuld, men der var statistisk sikkert flere totalfødte grise pr. kuld, hos L-søer.

Der var en statistisk sikker forskel på den maksimale temperatur og udsving (spredningen) af den temperatur, som sæddoserne blev udsat for, for de forskellige racekrydsninger. I begge tilfælde var temperaturen højere for L-sæd sammenlignet med Y-sæd. De laveste faringsprocenter (L-sæd) blev opnået med sæddoser, som havde været udsat for det største udsving i opbevaringstemperaturen, udtrykt ved den opnåede spredning. Sammenlignes de opnåede temperaturer med totalfødte grise pr. kuld, var der ingen sammenhæng.

Intet tydede på, at Y-sæd var mere følsom overfor temperaturudsving end L-sæd, målt på faringsprocent og antal totalfødte grise pr. kuld, ved det anvendte forsøgsdesign. Endvidere blev ingen af sæddoserne opbevaret i temperaturintervallet mellem 16-18 °C som gennemsnit, det temperaturinterval som pt. er anbefalingen i Danmark.

Baggrund

Ved en opbevaringstemperatur af sæd på under 15 eller over 38 °C beskadiges sædcellerne uopretteligt. Medd. nr. 266, 1993, viste ingen effekt af opbevaringstemperaturens indflydelse på bevægeligheden af sædceller, ved 16 og 22 °C, henholdsvis, undersøgt 48, 72 og 96 timer efter opsamling. Meddelelsen angiver ikke specifikt, hvilke racers sæd, der blev anvendt, og resultaterne blev ikke fulgt op af insemineringsforsøg.

Holdbarheden af Y-sæd, anvendt til kunstig sædoverføring, har gennem de seneste år været til diskussion. Det er blandt andet nævnt, at Y-sæd udviste dårligere holdbarhed end sæd fra andre orneracer, samt at Y-sæd gav anledning til højere omløberprocenter. Spekulationerne angående Y-sæd bevirkede, at DanAvls KS-stationer i november 1997 besluttede at hæve godkendelseskriteriet for salg af Y-sæd fra de anvendte 70 procent til de nuværende 80 procent fremadrettede bevægelige sædceller.

Analyser af indrapporteret data fra DanAvls KS-stationer i perioden 1994-98 viste samtidig en generel lavere holdbarhed for Yorkshire- og Durocsæd, udtrykt som fald i procent bevægelighed, målt 24 og 72 timer efter opsamling, i forhold til samme data for andre racer. Den undersøgte sæd var færdigfortyndet og blev opbevaret ved 16-18 °C.

Af en tidligere retrospektiv analyse (Medd. nr. 448, 1999) af omløberprocenter rapporteret fra avlsbesætninger år 1997 og 1998, fremgår det, at Y-sæd anvendt på Y-søer var årsag til statistisk sikkert flere omløbere end for kombinationerne Y x L, L x Y og L x L. Undersøgelsen viste, at Y x Y gav cirka 9 procent flere omløbere end L x Y og cirka 16 procent højere omløb end Y x L. Årsagen til den øgede omløberprocent er ikke kendt, men den er sandsynligvis multifaktoriel. Meget tyder på, at det er et racespecifikt problem, der vedrører både so og orne. En af hypoteserne er, at Y-sæd er mindre stabil overfor temperatursvingninger i forhold til sæd fra andre racer.

Det var derfor af interesse at undersøge proces- og opbevaringstemperaturens indflydelse på reproduktionsresultaterne for Y-sæd sammenlignet med L-sæd. Resultaterne heraf vil muligvis kunne forklare noget af den negative effekt på omløberprocenten, som ses, når Y-sæd anvendes på Y-søer.

Formålet var at undersøge, om Y-sæd var mindre stabil end L-sæd overfor temperaturændringer målt på reproduktionsresultaterne udtrykt som faringsprocent og totalfødte grise pr. kuld. Afprøvningen blev udført som en overvågning af den løbende produktion.

Erfaringsindsamlingen blev gennemført med økonomisk støtte fra DanAvls KS-stationer.

Materiale og metode

Undersøgelsen blev gennemført på to KS-stationer og i 11 avls- og opformeringsbesætninger. Alene besætninger, der modtog Y-sæd og/eller L-sæd som navnesæd til løbning af Y- eller L-søer indgik.

Undersøgelsen blev gennemført som en observation af de faktiske forhold på KS-stationen, under håndtering og transport, samt ved opbevaring af sæddoserne hos svineproducenten indtil anvendelse.

Temperaturen blev registreret med temperaturloggere (Tiny Talk Range H, Rotech), som målte temperaturen i en sædbeholder med fortynder, der fulgte de øvrige sæddoser under hele forløbet.

Herefter blev temperaturloggeren returneret for "tapning" af data. Temperaturmålinger af sæden blev registreret fra kl. 04.00 mandag morgen, til sæden var anvendt, og senest onsdag kl. 16.00. Temperaturen blev løbende registreret hver femte minut, således at temperaturloggerne hvert døgn lagrede 288 temperaturmålinger pr. dosis. Reproduktionsdata udtrykt som faringsprocent og totalfødte grise pr. kuld blev trukket fra Avlsdatabasen.

De primære forsøgsparametre var faringsprocent og totalfødte grise pr. kuld. Data blev behandlet i SAS under procedurerne MEANS, MIXED og GENMOD. I tabel 1 er angivet de parametre, der blev anvendt i den statistiske model til beskrivelse af det målte temperaturforløb for hver sæddose.

Tabel 1. Anvendte parametre i den statistiske behandling af data
TEMPmax	Den højeste temperatur, den enkelte sæddosis opnåede i perioden fra mandag kl. 04.00 og indtil kl. 18.00 på aktuel løbedag
TEMPmin	Den mindste temperatur, den enkelte sæddosis opnåede i perioden fra mandag kl. 04.00 og indtil kl. 18.00 på aktuel løbedag
TEMPmid	Gennemsnitstemperatur for sæden i perioden fra mandag kl. 04.00 og indtil kl. 18.00 på aktuel løbedag
TEMPsd	Spredning på opbevaringstemperatur udregnet som spredningen på middeltemperaturen over perioden fra mandag kl. 04.00 og indtil kl. 18.00 på aktuel løbedag

Resultater og diskussion

I tabel 2 er vist antallet af insemineringer med tilhørende temperaturmålinger af sæden, for de enkelte besætninger, der deltog i erfaringsindsamlingen. Det ses i tabel 2, at faringsprocenten varierer fra 50 til 93 procent mellem besætningerne. Samlet indgik 338 søer/polte med en gennemsnitlig faringsprocent på 69, hvilket svarede til, at der var kuldresultater fra 233 faringer.

Tabel 2. Antal søer og polte og faringsprocent fordelt på besætninger
Besætning	Søer/polte, stk.	Faringsprocent
1	30	93
2	17	82
3	10	50
4	20	55
5	19	74
6	18	56
7	77	62
8	41	54
9	23	70
10	47	72
11	36	89
I alt/gennemsnit	338	69

Af det samlede antal søer/polte blev henholdsvis 63 søer løbet med L-sæd og 275 søer med Y-sæd. I tabel 3 er angivet gennemsnitlig faringsprocent og totalfødte grise pr. kuld for alle krydsningskombinationer.

Tabel 3.Faringsprocent og gennemsnit af totalfødte grise pr. kuld fordelt på krydsninger
Ornerace	Sorace	Søer/polte, stk.	Faringsprocent	Totalfødte grise pr. kuld, stk.
L	L	11	46^a	14,6^c
	Y	52	50^a	12,8^d
Y	L	46	85^b	13,8^c
	Y	229	72^b	12,4^d

a og b
c og d

Forskelligt bogstav indefor kolonne angiver statistisk sikkert forskellige værdier (<0,001)
Forskelligt bogstav indefor kolonne angiver statistisk sikkert forskellige værdier (<0,05)

L-sæd i kombination med L- eller Y-søer resulterede i faringsprocenter på henholdsvis 46 og 50 procent. Dette var statistisk sikkert lavere (p<0,001) end for Y-sæd i kombination med L- eller Y-søer, hvor faringsprocenterne var henholdsvist 85 og 72. Dette er ikke i overensstemmelse med tidligere fundne resultater (Medd. nr. 448, 1999), hvor krydsningskombinationen Y x Y gav statistisk sikkert lavere faringsprocent. Der var ikke statistisk sikker effekt af ornerace på antallet af totalfødte grise pr. kuld, men der var statistisk sikkert flere totalfødte grise pr. kuld, hvis soen var L (p<0,05).

Tabel 4. Målte temperaturer i °C indenfor hver parameter fordelt på racekrydsninger
Ornerace	Sorace	TEMPmax	TEMPmin	TEMPmid	TEMPsd
L	L	30^a	18	21	2,7^a
	Y	28^a	18	21	2,0^a
Y	L	22^b	17	19	1,5^b
	Y	25^b	18	21	1,6^b

a og b

Forskelligt bogstav indenfor kolonne angiver statistisk sikkert forskellige værdier (p< 0,05)

Af tabel 4 ses det, at den laveste temperatur (TEMPmin) og gennemsnitstemperaturen (TEMPmid), som sæddoserne blev udsat for, ikke var forskellig for de forskellige racekrydsninger. Derimod var der en statistik sikker forskel på den maksimale temperatur (TEMPmax) og spredningen (TEMPsd) på den temperatur, som sæddoserne blev udsat for, for de forskellige racekrydsninger. I begge tilfælde var temperaturen højere for L-sæd sammenlignet Y-sæd, begge med en p-værdi på mindre end 0,05. Endvidere kan det ses, at ingen af sæddoserne var opbevaret i temperaturintervallet mellem 16-18 °C som gennemsnit, det temperaturinterval som pt. er anbefalingen i Danmark.

Sammenholdes tabel 3 og 4 ses det, at de laveste faringsprocenter (L-sæd) blev opnået med sæddoser, som havde været udsat for det største udsving i opbevaringstemperaturen, udtrykt ved den opnåede spredning. Dette passer godt med den internationale litteratur, hvor det angives, at temperaturudsving omkring opbevaringstemperaturen påvirker sædcellernes befrugtningsevne negativt, i forhold til en stabil, men forkert opbevaringstemperatur. Sammenlignes de opnåede temperaturer med totalfødte grise pr. kuld, var der ingen sammenhæng.

Det er derfor vigtigt, at sæden opbevares korrekt (16-18 °C) inden anvendelse og, at store temperaturudsving undgås. Sæd, der er blevet forvarmet til insemineringsbrug, men som ikke bliver anvendt, bør ikke genopvarmes og anvendes senere, jf. Fokus på inseminering, Landsudvalget for Svin, 2001.

Intet tydede på, at Y-sæd var mere følsom overfor temperaturudsving end L-sæd, målt på faringsprocent og antallet af totalfødte grise pr. kuld, ved det anvendte forsøgsdesign.

Referencer

-	Vesterager, Lisbeth: (1993). Effekt af nedkøling og opbevaringstemperatur på motiliteten i ornesæd. Meddelelse nr. 266. Landsudvalget for Svin
-	Palmø, Helle Anette: (1999). Analyse af Yorkshire KS-orners omløberprocenter. Meddelelse nr. 448. Landsudvalget for Svin
-	Fokus på inseminering, 2001. Landsudvalget for Svin

Deltagere

Statistiker Mai-Britt Friis Nielsen, Landsudvalget for Svin

Effekt af proces- og opbevaringstemperatur af Yorkshire- og Landracesæd på reproduktionsresultaterne