Et repræsentativt udsnit på 100 producenter, der anvender KS, blev spurgt om brugen af KS. Svarprocenten var på 94 pct. og besætningsstørrelsen var i gennemsnit på 242 søer.

Et repræsentativt udsnit på 100 producenter, der anvender KS, blev spurgt om brugen af KS. Svarprocenten var på 94 pct. og besætningsstørrelsen var i gennemsnit på 242 søer.

Søerne løbes og insemineres i gennemsnit 2,6 gange pr. brunst. Sæden anvendes i vid udstrækning sammen med naturlig bedækning, idet 78 pct. af producenterne systematisk krydsløber ca. halvdelen af søerne. KS bruges således som supplement til ornerne.

Da krydsløbning ofte resulterer i, at en stor del af afkommet er efter den naturlige bedækning, opnås der ikke den fulde økonomiske fortjeneste ved KS.

Baggrund

I en spørgeundersøgelse fra 1989 blev en række svineproducenter spurgt om brugen af de indkøbte sæddoser. Det viste sig på det tidspunkt, at anvendelse af orne sammen med KS var meget udbredt. I andre lande med relativ stor anvendelse af KS ses det meget sjældent, at orne og KS bruges i samme brunst. Samtidig viste erfaringer fra afprøvninger, at søerne blev insemineret 2,3 gange i gennemsnit i hver brunst.

I Meddelelse nr. 273 fra Den rullende Afprøvning blev faderskabsforholdene ved sammenblanding af KS og naturlig bedækning undersøgt. Afprøvningen viste, at hvis løbningen med orne blev foretaget 8 timer før KS, blev 99 pct. af afkommet efter den naturlige bedækning, men hvis løbningen blev foretaget 24 timer før insemineringen blev ornen kun far til 60 pct. af afkommet.

Formålet med spørgeundersøgelsen var, at få et indtryk af i hvor stort et omfang krydsløbning anvendes, og hvordan det sker i praksis.

Ud fra disse oplysninger forventes det, at der kan planlægges relevante afprøvnings- og informationsstrategier.

Materialer og metode

Spørgeundersøgelsen blev foretaget i samarbejde med Hatting-KS. Mandag den 21. og tirsdag den 22. marts 1994 blev der på Hatting Horsens lagt et spørgeskema i ca. hver 6. sædpakke, i alt 100 spørgeskemaer (se vedlagte).

Spørgeskemaet blev kun lagt i pakker til producenter, som købte sæd efter farvede orner, fordi anvendelse af de hvide racer sker i begrænset omfang og til produktion af krydsningshundyr. Producenter der med samme levering fik sæd efter hvide racer kunne derfor også deltage.

Resultater og diskussion

Af de 100 udsendte skemaer kom 94 skemaer retur. Producenterne var fordelt fra Als til Djursland, samt på Fyn, og dækkede således et relativt stort geografisk område. KS-stationen har ca. 33 pct. af Danmarks sædsalg.

Den gennemsnitlige besætningsstørrelse var på 242 søer med indkøb af omkring 10 sædportioner pr. besætning fra de farvede racer. Søerne blev i gennemsnit løbet 2,6 gange pr. brunst (både med KS og orne). I 38 pct. af besætningerne blev søerne normalt løbet tre eller flere gange i hver brunst.

Af de 94 besætninger anvendte 78 pct. normalt orne sammen med KS, hvilket modsat betyder at 22 pct. af besætningerne normalt ikke foretager krydsløbninger. I 36 pct. af besætningerne blev der systematisk anvendt orne før insemineringen, mens resten af besætningerne brugte ornen, som det bedst passede i driften. Ved krydsløbning angav 47 pct. af besætningerne, at næsten alle søer blev krydsløbet. Det betyder, at ud af samtlige besætninger krydsløbes 37 pct. alle søerne. Som årsag til krydsløbning angav 67 pct. af besætningerne, at det var en god sikkerhed for soens brunst.

En stor del af besætningerne (85 pct.) brugte jævnligt KS til sopoltene. Af disse anvendte 40 pct. af besætningerne KS til stort set alle sopolte. Af de 15 besætninger, som ikke brugte KS til sopoltene, angav 50 pct. at de syntes, det var for vanskeligt.

Med den relativt høje svarprocent må svarene anses for at være repræsentative for de besætninger, der køber sæd fra Hatting Horsens. Det er overraskende, at den gennemsnitlige besætningsstørrelse er så stor. I forhold til de besætninger, som gennemfører E-kontrol, er besætningsstørrelsen næsten dobbelt så stor. Der er altså en meget stor gruppe af mindre besætninger, der ikke anvender KS. Årsagen kan være, at sædprisen falder med stigende antal købte sæddoser pr. gang, eller at små besætninger fortrinsvis køber sæd andre dage end mandag og tirsdag.

Antages det, at besætningerne anvender ugeholddrift, skal der i gennemsnit løbes 11 søer og sopolte pr. uge. Med salg af 10 doser i gennemsnit til hver besætning, og når der i gennemsnit løbes 2,6 gange, udgør KS således ca. 35 pct. af alle løbninger i disse besætninger.

Afhængig af den nærmere procedure for krydsløbning i besætningerne må man antage, at KS-ornerne bliver far til et begrænset antal af afkommet. En nøjere beregning kræver, at man ved, hvordan afkomsfordelingen ændrer sig fx ved brug af orne efter insemineringen og tidspunkt for alle løbninger i forhold til brunstens indtræden.

Det er overraskende, at så stor en del af søerne løbes tre eller flere gange pr. brunst. De seneste undersøgelser i Den rullende Afprøvning har vist, at én løbning er tilstrækkelig, men 2 løbninger anbefales under normale omstændigheder. Der foretages således en del overflødige løbninger.

Anvendelse af krydsløbning er betydelig mere udbredt end tidligere, og sammenlagt betyder det, at der sammen med over halvdelen af de sædportioner, der sælges fra de farvede racer, også bruges orne.

Produktionsøkonomisk kan der kun forventes en fortjeneste ved KS, sammenlignet med naturlig bedækning, hvis man får udbytte af KS-ornens høje genetiske niveau. Med anvendelse af så megen krydsløbning opnår disse besætninger således ikke denne fortjeneste fuldt ud. Krydsløbninger sker tilsyneladende, fordi ornerne kan være en hjælp ved brunstkontrollen. Derfor bør der forsøgs- og rådgivningsmæssigt fokuseres på disse forhold.

I forhold til tidligere anvendes KS nu mere rutinemæssigt til sopolte. I en del besætninger insemineres sopoltene ikke. Det skyldes, at producenterne mener, at sopolte er vanskeligere at inseminere end søer.

Appendiks

SPØRGESKEMA

Hvor mange søer og gylte har du ______________

Skal sæden anvendes til slagtesvineproduktion? [] ja [] nej

Hvor mange gange i hver brunst løber/inseminerer du i gennemsnit de søer der producerer slagtesvin?

Procentdel af søerne

1 gang procent

2 gange procent

3 gange procent

flere gange procent

100 procent i alt

Når du inseminerer en so, bruger du så også orne til soen i samme brunst? [] ja [] nej

Hvis ja:

Hvornår bruger du ornen?

[] før inseminering

[] efter inseminering

[] nogle gange før, nogle gange efter inseminering

Til hvor stor en del af søerne bruger du både orne og inseminering?

[] under ¼ [] under ½ [] næsten alle

Til hvor stor en del af søerne bruger du kun orne?

[] under ¼ [] under ½ [] næsten alle

Hvorfor bruger du både orner og inseminationer i samme brunst?

[] for at spare på sæddoserne

eller

[] for at være sikker på soens brunst

eller

[] _

Bruger du inseminering til sopoltene? [] ja [] nej

Hvis ja:

Hvor stor del af sopoltene insemineres?

[] under ¼ [] under ½ [] næsten alle

Hvis nej:

Hvorfor bruger du ikke inseminering til sopoltene?

[] fordi sopolte er vanskelige at inseminere

eller

[] fordi resultaterne ved inseminering bliver for dårlige

eller

[] fordi det er svært at få sæden fra KS-stationerne på det rigtige tidspunkt

eller

[] _

Læg venligst din besvarelse i vedlagte svarkuvert og returner den (porto er betalt). På forhånd tak.

Anvendelse af KS - resultat af en spørgeundersøgelse