Det konkluderes, at anvendelse af 15 pct. Pulpetter (umelasserede roepiller) til slagtesvinefoder ikke kan anbefales.

Foder med 15 pct. umelasserede roepiller (Pulpetter) blev i klimakamre på Forskningscenter Bygholm sammenlignet med en almindelig slagtesvineblanding med tilsvarende næringsstofindhold. Begge blandinger indeholdt ca. 140 gram fordøjeligt råprotein pr. FEs. Foderet blev anvendt til grise i vægtintervallet 53 til 98 kg. Der blev anvendt tørfodring efter ædelyst. Undersøgelsen omfattede i alt 8 hold og grise.

Resultaterne fra denne undersøgelse viste en væsentlig forringelse af produktionsresultaterne. På grund af den dårligere foderudnyttelse hos grisene, der fik Pulpetter, steg kvælstoftabet til gødningen, hvilket opvejede et lille fald i ammoniakfordampningen i procent af kvælstof i gødning. Dermed tyder det ikke på, at ammoniakfordampningen pr. produceret kg tilvækst kan reduceres markant ved brug af roepiller (12 gram ved kontrol og 11 gram ammoniak ved gruppen, der fik 15 pct. Pulpetter).

Det konkluderes, at anvendelse af 15 pct. Pulpetter (umelasserede roepiller) til slagtesvinefoder ikke kan anbefales.

Baggrund

Der er et betydeligt kvælstoftab fra husdyrgødning på grund af fordampning. Fra svinegylle sker fordampningen i form af ammoniak, især fra staldene, men også fra gyllebeholderen og ved udbringningen. Ammoniakfordampningen fra stalde udgør gennemsnitligt ca. 15 pct. af den udskilte kvælstofmængde, men variationen kan være stor fra bedrift til bedrift.

Ammoniakfordampningen medfører et tilsvarende ammoniaknedfald med nedbøren. Dette er problematisk for vandmiljøet, ligesom det medfører øget nitratudvaskning og uheldig påvirkning af udyrkede arealer. På grund af forsuring af jordbunden og øget kvælstoftilførsel vil floraens sammensætning ændres i retning af plantearter, der kræver mere kvælstof (græs og skov på heder og moser), ligesom planterne bliver mere følsomme over for klimatiske påvirkninger og angreb af skadedyr.

Ammoniak i stalde fremkommer ved mikrobiel spaltning af urinstof og efterfølgende frigivelse (fordampning) fra gødning og urin. Urin-N bidrager med op til 70 pct. af den udskilte N-mængde, afhængigt af foderets indhold af råprotein. Udover proteinindholdet kan foderets kulhydratsammensætning til en vis grad påvirke staldluftens ammoniakindhold. Udenlandske forsøg viser således, at hvis foderets indhold af forgærbart kulhydrat f.eks. fra roepiller øges, sker der en ændring af proteinomsætningen. Med forgærbare kulhydrater som "brændstof" indbygges flygtige kvælstofforbindelser i mikrobiel biomasse og mængden af urin-N falder. Ud fra hollandske undersøgelser i klimakamre forventedes således en reduktion af ammoniakfordampningen på op til 30 pct. ved anvendelse af 15 pct. Pulpetter. Det var uafklaret, i hvilket omfang den forventede reduktion af staldluftens indhold af ammoniak kunne genfindes i praksis, og hvilke konsekvenser dette tiltag kunne have for produktionsøkonomien.

Danske forsøg med op til 15 pct. Pulpetter til slagtesvin (Meddelelse 298, Statens Husdyrbrugsforsøg og Erfaring nr. 9425, Den rullende Afprøvning) har vist tendens til diarré og forringede produktionsresultater. Dertil kommer, at FEs-prisen øges. I disse forsøg blev der ikke foretaget målinger af ammoniakfordampningen.

Formålet med nærværende undersøgelse var at belyse, om luftkvaliteten i stalde til slagtesvin kunne forbedres ved at ændre fodersammensætningen. Effekten blev målt på fordampningen af ammoniak, lattergas, og kuldioxid, på gyllens indhold af total-N, fri og bundet ammoniak samt på slagtesvins produktionsøkonomi.

Materiale og metode

Undersøgelsen blev gennemført i to klimakamre (sektioner) på Forskningscenter Bygholm. Grisene blev indsat ved 53 kg og blev fordelt på to ensartede grupper i hver af de to identiske sektioner (klimakamre) á fire stier á ti grise. Der indgik otte hold i undersøgelsen, dvs. to indsættelser á fire hold. (Ved første indsættelse var kontrolgruppen i den vestlige sektion og i den anden runde i den østlige sektion). Et hold bestod af to stier med grise med omtrent samme gennemsnitsvægt ved indsættelse: En sti med ti grise i sektionen med kontrolfoder og en sti med ti grise i sektionen med forsøgsfoder. Det skal bemærkes, at en eventuel miljøeffekt hermed ikke kan udelukkes helt af produktionsresultaterne, på trods af sektionsombytningen af grupperne.

Beskrivelse af grupperne (foderblandingernes sammensætning kan ses i appendiks):

Gruppe 1: Kontrol. Fordøjeligt råprotein 140 g pr. FEs
Gruppe 2: Som gruppe 1, dog inkl. 15 pct. Pulpetter

Hver sektion var med delvist spaltegulv og gyllekanaler i en dybde af 1,20 m. Staldtemperaturen blev holdt ens i begge sektioner, mindst 16-18 grader celsius og fulgte i øvrigt udetemperaturen (forår/sommer). Der blev indsat so- og galtgrise, de gik sammen i stierne og var ligeligt fordelt mellem grupperne.

Foderblandingerne til begge grupper var pelleterede og blev udfodret i tørfodringsautomater efter ædelyst. Alle blandinger var tilsat 20 mg tylosinfosfat pr. kg. Foderets næringsindhold blev kontrolleret med analyser af hvert læs foder, således at analyseresultatet forelå før anvendelse af foderet. Der blev gennemført fuld foderstofanalyse og bestemmelse af calcium, fosfor samt aminosyrerne: lysin, methionin, cystin og treonin.

Følgende blev registreret:

i ind- og udgående luft: temperatur, koncentration af ammoniak, lattergas og kuldioxid (1)
i udgående luft: ventilationsluftmængde (1)
temperatur og pH målt i gylleoverfladen (1)
ligevægtskoncentration af ammoniak på gylleoverfladen (2)
den producerede gyllemængde (3)
vandforbrug (4).

Måleintervaller mv.:

3 målinger i timen kontinuerligt i 3 døgn pr. uge
Fra et lukket målekammer, flydende på gylleoverfladen: Målinger hvert andet minut kontinuerligt i ét døgn pr. uge
Måling af gylleoverfladens højde en gang om ugen
Aflæsning af et vandur pr. sektion en gang om ugen.

Inden for hver gruppe i hvert hold blev der registreret tilvækst, foderforbrug, kødprocent, procent døde og kasserede samt sygdomsbehandlinger. Grisene i hvert hold blev leveret til slagteri over maksimalt to gange.

Statistisk analyse

Daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent blev for hvert hold brugt til beregning af produktionsværdi i form af et dækningsbidrag pr. stiplads pr. år ved samme foderpris: DB/stiplads pr. år = DB/gris × 365 × 0,95 (=staldudnyttelse) / foderdage. DB/gris udregnes således: DB/gris = salgspris - købspris - foderomkostninger - diverse omkostninger.

Forskellen mellem grupperne i ammoniakfordampning pr. kg tilvækst og produktionsværdi blev analyseret som primære parametre, og sygdomsregistreringer blev analyseret som sekundære parametre. Ammoniakfordampningen blev analyseret med simple gennemsnitsberegninger pr. sektion pr. indsættelse, og produktionsværdi blev analyseret med proceduren Generel Lineær Model i SAS med vægt ved indsættelse som covariabel og med holdnr., sektion og gruppe som forklarende variable.

Resultater og diskussion

Foderanalyser

Analyserne af det færdigblandede foder viste, at det gennemsnitlige indhold af næringsstofferne stemte rimeligt overens med det forventede, dog var der væsentlig mere råfedt og calcium samt mindre methionin end planlagt i begge grupper. Det analyserede indhold af næringsstoffer, omregnet til totalt indhold pr. FEs, fremgår af appendiks.

Produktionsresultater

Produktionsresultater og resultater fra klimamålinger fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Produktionsresultater, korrigeret til samme indsættelsesvægt

Gruppe	Kontrol	Forsøg: 15% Pulpetter
Antal gentagelser *)	8 (2)	8 (2)
Daglig foderoptagelse pr. gris, FEs	2,78	2,76
Daglig tilvækst, gram	1.012	920
Foderudnyttelse, FEs/kg tilvækst	2,75	3,01
Kødprocent	59,6	60,2
Vandforbrug, liter pr. kg tilvækst	8,8	9,5
Surhedsgrad i gylleoverfladen, pH **)	6,9	6,6
Udledning pr. kg tilvækst:
Gyllemæng. (inkl. vandspild), liter pr. kg tilvækst	4,8	5,9
Kvælstof, fordampet som ammoniak, gram	12	11
Kvælstof i gødning, beregnet (ab dyr), gram	44	51
Ammoniakfordampn. i % af N i gødning, beregn.	27	22
Lattergasfordampning, gram	under detektionsgræns.	under detektionsgræns.
Kuldioxidfordampning, gram	2,25	2,32

*)	Der var 8 gentagelser med hensyn til produktionsresultater. Klimaregistreringerne blev samlet til gennemsnit for hver af de 2 indsættelser/tømninger af staldene.
**)	Dette fald i pH svarer til en fordobling af brintion-koncentrationen.

Der var ingen døde, og der var ikke statistisk sikker forskel i antallet af sygdomsbehandlinger.

Der var i forsøgsgruppen mindre ammoniakfordampning pr. gris pr. dag (12,4 procent) i forhold til kontrolgruppen, men når fordampningen blev omregnet pr. kg tilvækst, hvilket ville være det mest relevante, var der stort set ingen forskel.

I forsøgsgruppen blev det vurderet, at der var mere tilsvinet gulv end i kontrolgruppen og dermed en større overflade til fordampning af ammoniak. Det øgede svineri skyldes formentlig den store andel af forgærbart kulhydrat i roepiller.

Vandforbrug og gyllemængde inklusiv vandspild var henholdsvis 8 og 23 pct. større i forsøgsgruppen.

Roepiller kunne, på trods af et 14 pct. højere indhold af calcium i forhold til kontrolblandingen, sænke pH i gyllen. Canh o.a., 1998, har også vist pH-fald i gyllen ved et forsøg med 30 pct. roepiller i slagtesvinefoder. De fandt en statistisk sikker sammenhæng mellem pH og ammoniakfordampning fra gyllen. De oplyste ikke produktionsresultater.

Britiske forsøg har vist, at reduceret proteinindhold også kan sænke pH og ammoniakfordampning fra gylle (Notat nr. 9805, Landsudvalget for Svin). Denne mulighed for reduktion af ammoniakfordampningen synes på nuværende tidspunkt mere attraktiv end anvendelse af store mængder roepiller.

Produktionsværdien blev beregnet som et dækningsbidrag pr. stiplads pr. år ved samme pris pr. analyseret FEs for begge grupper. Resultaterne er vist i tabel 2.

Tabel 2. Produktionsværdi og faktiske dækningsbidrag ved aktuelle priser

Gruppe

Kontrol

Forsøg: 15 pct. Pulpetter

Produktionsværdi:

DB/stiplads/år ¹), kr. ved 130 kr. pr. 100 FEs ²)Indeks

670

100

495

74

Faktisk dækningsbidrag ved aktuelle priser ³):

Kr. pr. 100 FEs (analyserede FEs)

DB/stiplads/år

Indeks

130

670

100

133

466

70

¹)	Med tilvækst og foderforbrug korrigeret til samme vægt ved indsættelse. Notering som gns. af det sidste år: Købspris for 40 kg’s grise på 419 kr. og kg-regulering derover på 5,86 kr. Afregningspris inkl. efterbetaling på 10,20 kr./kg.
²)	Der var statistisk sikker forskel (p=0,03) ved sammenligning mellem grupperne. Mindste sikre forskel var: DB/stiplads/år: Minimum 101 kr. Indeks: Minimum 15 indekspoint.
³)	Der blev ikke foretaget statistisk beregning af forskelle i dækningsbidrag ved aktuelle priser.

Resultaterne fra denne undersøgelse viste en væsentlig forringelse af produktionsresultaterne. På grund af den dårligere foderudnyttelse hos grisene, der fik Pulpetter, steg kvælstoftabet til gødningen, hvilket opvejede et lille fald i ammoniakfordampningen i procent af kvælstof i gødning.

Dermed tyder det ikke på, at ammoniakfordampningen pr. produceret kg tilvækst kan reduceres markant ved brug af roepiller (12 gram ved kontrol og 11 gram ammoniak ved gruppen, der fik 15 pct. Pulpetter).

Det kan derfor konkluderes, at anvendelse af 15 pct. Pulpetter (umelasserede roepiller) til slagtesvinefoder ikke kan anbefales.

Referencer

-	Canh, T.T., A.J.A. Aarnink, M.W.A. Verstegen og J.W. Schrama, 1998: Influence of Dietary Factors on the pH an Ammonia Emission of Slurry from Growing-Finishing Pigs. J. Anim. Sci. 76:1123-1130
-	Fiberindhold og fibersammensætning i foder til so- og hangrise (1994). Erfaring nr. 9425, Landsudvalget for Svin.
-	J. A. Fernández, H. D. Poulsen, S. Boisen and H. B. Rom, (1998): Nitrogen and phosphorus consumption, utilisation and losses in pig production. The situation in Denmark. (i tryk: Life Production Science).
-	Internationalt ammoniak- og lugtsymposium (1998). Notat nr. 9805, Landsudvalget for Svin.
-	Stigende mængder tørret sukkerroeaffald til slagtesvin (1979). Meddelelse nr. 298, Statens Husdyrbrugsforsøg.

Appendiks

Sammensætning af foderblandingerne, i pct. af kg vare
	Kontrol	Forsøg: +15 pct. Pulpetter
Hvede	41,61	30,99
Byg	30,00	21,50
Sojaskrå	24,80	28,06
Umelasserede roepiller (Pulpetter)	0,00	15,00
Monocalciumfosfat	0,80	0,82
Animalsk fedt	0,67	1,92
Foderkridt	1,35	1,08
Fodersalt	0,40	0,36
Lysinforblanding 40%	0,11	0,00
Vitamin- og mineralforblanding	0,20	0,20
Methioninforblanding	0,07	0,07

Totalindhold af næringsstoffer pr. FEs, beregnet ud fra analyseret indhold pr. kg vare
	---------- Kontrol ----------		----- Forsøg: 15 pct. Pulpetter -----
	Beregnet ud fra analyser	Resultat i % afplanlagt for blanding.	Beregnet udfra analyser	Resultat i %af planlagt for blanding.
Antal prøver	2		2
Energiindhold, FEs/kg	1,12	104	1,13	105
Råprotein, g pr. FEs	169	100	173	99
Råfedt, g pr. FEs	29	116	38	117
Råaske, g pr. FEs	49	98	55	93
Træstof, g pr. FEs	37	102	55	97
Calcium, g pr. FEs	8,1	117	9,2	131
Fosfor, g pr. FEs	5,3	104	4,9	100
Lysin, g pr. FEs	8,8	103	9,3	102
Methionin, g pr. FEs	2,5	92	2,5	89
Methionin+cystin, g pr. FEs	5,8	98	6,4	100
Treonin, g pr. FEs	8,8	103	9,3	102

Arkiv nr.: 462

Ammoniakfordampning ved 15 procent umelasserede roepiller i slagtesvinefoder