Der var ikke nogen klar sammenhæng mellem staldindretning og hangrisenes aktivitetsniveau.

I Hangrisedatabasen fra 1991 bestående af ca. 700 besætninger fra STEFF-HOULBERG Slagteriernes og Slagteriregion SYDs områder er det undersøgt, hvor mange besætninger der havde øget aktivitet blandt slagtesvinene efter overgang til hangriseproduktion samt i hvor mange besætninger, der var problemer med slagsmål blandt hangrisene ved sammenlukning af restgrise.

I knap halvdelen af besætningerne havde man konstateret, at hangrisene var meget aktive, hvilket især gav sig udtryk i, at hangrisene red på hinanden eller på sogrisene. I ca. 20 procent af besætningerne havde man endvidere observeret, at hangrisene tilsyneladende var mere aggressive ved sammenlukning af restgrise end galtgrisene havde været.

Problemerne med aktive, og i nogle tilfælde aggressive hangrise, blev ikke reduceret ved at opdele han- og sogrisene.

Der var ikke nogen klar sammenhæng mellem staldindretning og hangrisenes aktivitetsniveau. I besætninger med aktive hangrise var hangrisenes skatolindhold og dermed frasorteringsprocenten den samme som i besætninger der ikke havde observeret øget aktivitet blandt hangrisene.

Foderforbrug og daglig tilvækst var stort set på samme niveau i besætninger, hvor der var konstateret øget aktivitet, som i gruppen af besætninger, hvor der ikke var konstateret øget aktivitet. Aktivitetsniveauet synes således ikke at have påvirket produktiviteten.

Det har ikke været muligt i databasen at undersøge, hvorvidt der er nogen sammenhæng mellem aktivitetsniveau og procent døde og kasserede svin. Registreringer af knogle- og ledlidelser på slagteriet viste, at 9,1 promille af hangrise og 4,4 promille af sogrise havde knogle- og ledlidelser. Galtgrise ligger på niveau med sogrise.

Baggrund

I forbindelse med opstart af hangriseproduktion observerer producenterne ofte øget aktivitet blandt slagtesvinene. I nogle tilfælde hævdes det at give øget frekvens af benskader.

I Hangrisedatabasen 1991 blev producenterne i STEFF-HOULBERGs og SYDs områder blandt andet spurgt om, hvorvidt de havde konstateret øget aktivitet fx i form af, at hangrisene rider på hinanden eller på sogrisene. Der blev endvidere spurgt om, hvorvidt hangrisene slås ved sammenblanding af restgrise fra forskellige stier.

Disse to spørgsmål er et udtryk for produktionsmæssige ulemper forbundet med hangriseproduktion. Fra producenter og rådgivere er spørgsmålet rejst, om den øgede aktivitet kan påvirke produktiviteten og frasorteringsprocenten, og dermed være en indikator for, om økonomien i hangriseproduktion i disse besætninger, derved er dårligere end gennemsnittet.

Materiale og metode

Indflydelsen af hangrisenes aktivitetsniveau på produktivitet og frasorteringsprocent, er undersøgt i Hangrisedatabasen 1991, som omfattede ca. 700 besætninger fra STEFF-HOULBERG Slagteriernes og Slagteriregion SYDs områder. Besætningsoplysningerne omfatter ca. 70 spørgsmål. To af spørgsmålene giver et indtryk af, hvorvidt hangriseproducenter har konstateret en øget aktivitet blandt slagtesvinene efter overgang til hangriseproduktion. De to spørgsmål er følgende:

Er hangrisene meget aktive og rider på hinanden eller på sogrisene?
Slås hangrisene ved sammenblanding, når restgrise sammensættes fra forskellige stier?

Disse to spørgsmål er sat i relation til besætningsoplysninger, bl.a. om hangrisene er kønsvis opstaldet, fodringssystem, fodringsstrategi samt gulvtype.

Resultater og diskussion

I tabel 1. er det undersøgt, hvilken indflydelse kønsvis opdeling har haft på hangrisenes aktivitetsniveau og frasorteringsprocent.

Tabel 1. Sammenhæng mellem kønsopdeling og aktivitetsniveau
Opstaldning	Kønsadskilt	Blandet
Hangrisene er meget aktive	48 procent	44 procent
Hangrisene slås ved sammenblanding	27 procent	19 procent

Procenttallene i tabellen fortæller, hvor stor andel af leverandørerne, der har svaret Ja til spørgsmålene om henholdsvis aktivitet og slagsmål. Som det ses af tabel 1 havde kønsopdelingen af slagtesvinene ikke nogen nævneværdig sammenhæng med om hangrisene var meget aktive, eller om de slås ved sammenblanding af restgrise. Det ses endvidere, at der ikke var nogen sammenhæng mellem kønsvis opstaldning og frasorteringsprocenten.

I tabel 2 er det undersøgt, hvilken indflydelse hangrisenes aktivitetsniveau har haft på frasorteringsprocenten, foderforbruget og daglig tilvækst.

Tabel 2. Aktivitetens indflydelse på frasortering, foderforbrug og daglig tilvækst
Fodringssystem	Tørfodring		Vådfodring
Forøget aktivitet	Ja	Nej	Ja	Nej
Antal leverandører	295	336	85	115
Frasortering, pct.	6,4	5,1	2,3	2,4
Antal leverandører med E-kontrol	52	87	25	35
FEs/kg tilvækst	2,82	2,84	2,78	2,78
Daglig tilvækst, g	739	730	753	738

Som det ses af tabel 2, var frasorteringsprocenten lidt højere i besætninger med øget aktivitetsniveau ved tørfodring. I besætninger med vådfodring var der ingen forskel i frasorteringsprocenten.

Foderforbruget og daglig tilvækst var stort set ens i besætninger med øget aktivitet blandt slagtesvinene, i sammenligning med besætninger, hvor der ikke var øget aktivitet ved overgang til hangriseproduktion. Det skal understreges, at svarene beror på en subjektiv vurdering af aktivitetsniveauet, og kan være påvirket af, hvor lang tid den pågældende besætning har haft hangriseproduktion på det tidspunkt, hvor spørgsmålet er blevet besvaret.

I Appendixet er sammenhæng mellem hangrisenes aktivitetsniveau undersøgt i relation til besætningens fodringssystem, foderstrategi og gulvtype. Undersøgelsen viser, at der ikke er nogen klare sammenhænge mellem hangrisenes aktivitetsniveau og staldindretningen. Det er således ikke umiddelbart muligt at finde årsagen til, at der er konstateret øget aktivitet blandt slagtesvinene efter overgang til hangriseproduktion. Det er således ikke muligt at give anvisninger på, hvorledes aktivitetsniveauet kan reduceres. Det er derfor op til den enkelte producent at registrere, hvorvidt den øgede aktivitet medfører produktionsmæssige ulemper i form af fx øgede benskader eller øget dødelighed blandt slagtesvinene.

I den udenlandske litteratur, der har været gennemgået i relation til hangriseproduktion, har der været modstridende resultater af effekten af kønsvis opdeling i relation til produktivitet og hangriselugt. I de udenlandske forsøg har den kønsvise opdeling kun bestået i opdeling i stier og ikke opdeling i forskellige stalde eller sektioner til hvert køn. En kønsvis opdeling af slagtesvinene kan derfor muligvis, i nogle besætninger, have en effekt på produktivitet og hangriselugt. Effekten afhænger formentlig af at kønnene går i hver sin stald eller sektion. Hvis grisene har kontakt gennem stiskillerum, vil adskillelsen sandsynligvis ikke have nogen effekt.

Registreringer af knogle- og ledlidelser på slagteriet viste, at 9,1 promille af hangrise og 4,4 promille af sogrise havde knogle- og ledlidelser. Galtgrisene lå på niveau med sogrisene. Disse tal antyder, at den øgede aktivitet hos hangrisene også resulterer i flere benskader og -lidelser.

Referencer

-	Lightfoot, A.L., 1979, Young boars for meat production. Anim.Prod. 28: 441.
-	Patterson, R.L.S. and A.L. Lightfoot, 1984. Effect of sex grouping during growth on 5a-Androstenone development in boars at three commercial slaughter weights. Meat Sc. 10: 253-263.
-	Walker, N., 1978. Boars for meat production - the effekt of single-sex or mixed-sex groups on growht performance and carcass characteristics. Record of Agric. Research, 26: 7-10.

Aktive hangrise